Nygaard

Nygaard ligger på Djursland tæt ved Grenå. Gården er på 200 ha og produktionen er i 2008 lagt om fra fjerkræ til i omegnen af 400 malkekvæg. Gården blev købt af den forrige ejer da priserne var højest og investeringerne var netop påbegyndt da finanskrisen rev tæppet væk under økonomien. Siden har gården været til salg, men som tilfældet er med mange landbrug, der blev teknisk insolvente i forbindelse med finanskrisen, til en pris som potentielle købere har haft svært ved at finde finansiering til - før nu.

AP Pension meddelte i sommeren 2013, efter grundigt forarbejde, at de nu var parate til at investere i dansk landbrug, og gennem deres til lejligheden oprettede fond Agrofond/Dansk Farmland K/S, blev 600 mio. kr. afsat til dette formål. At det netop blev AP Pension der som første pensionsselskab investerer i dansk landbrug, er ikke så overraskende. AP står for Andels-Pensionsforeningen og har rødder tilbage i landbrugets andelsbevægelse. Pensionskassen har, utroligt nok, bevaret andelsstrukturen gennem sin snart 100-årige historie trods flere fusionsplaner, der ellers ville have omdannet selskabet til et aktie-foretagende. De små 120.000 kunder er primært tilmeldt gennem firmaer - samt siden 2012 ansatte i finansinstitutterne - og selskabet forvalter en formue på ca. 90 mia. kr.

Ligeledes i sommeren 2013 bliver 23-årige Jacob Therkildsen færdig som agrarøkonom fra Bygholm landbrugsskole og med hans faglige dygtighed og et stort netværk i erhvervet via den familiære baggrund, kan han vælge mellem flere job-tilbud. Han valgte at starte som driftsleder på en gård ved Holstebro, der i størrelse svarer til hans forældres.

Dagen efter nytårsaften 2014 kan Jyllandsposten fortælle at AP Pension har købt sit første landbrug, et kvæglandbrug ved Ringsted på Midtsjælland, for den nette sum af 33 mio. kr. Nyheden bliver efterfølgende bragt i alle medier. Allerede i starten af februar kommer så historien om, at pensionskassen nu også er ejer af en gård på Djursland og i de følgende uger er Jacob i både aviser, radio og fjernsyn.

I forhold til døgnets længde og den arbejdsbyrde der ligger i at overtage en (gennem længere tid konkursramt) gård, ansætte folk og iveren efter at få sat tingene i sit eget system, er det utroligt at Jacob tager sig tid til alle de interviews. Men han føler en forpligtelse, fortæller han da jeg møder ham først i april, overfor hans unge kollegaer. I en ellers meget fastlåst og økonomisk klemt situation, kan landmænd nu opnå muligheden for at komme i gang, og på sigt blive selvejere, gennem denne finansieringsmodel, hvis de er vakse ved havelågen. Men tid til at flytte rigtigt ind har der ikke været, bortset fra et efterladt klaver i den ene af stuerne og nogle lykønskningskort og gaver fra venner og den lokale landboforening i køkkenet, står det store hovedhus gabende tomt,.

Jacob er født og opvokset på et konventionelt kvægbrug ved Hjortshøj i nærheden af Århus. I 1996 lagde familien om til økologi, men nok mest pga. af økonomien ikke af hjertet, som han siger. Han var 8 måneder på egen hånd i USA på et større kvægbrug, og som mange andre landmænd jeg har talt med, gjorde udenlandsopholdet et uudsletteligt indtryk. Egentligt var det planlagt, at han skulle generationsskifte slægtsgården sammen med sin bror gennem et I/S.

Imidlertid skrev han hovedopgave på Bygholm om alternative finansieringskilder i landbruget og kom i den forbindelse i kontakt med LMO og nogle af de centrale figurer omkring AP Pensions nye landbrugsinvesteringer. Det har utvivlsomt været en heldig timing, at Jacob tager kontakt på netop dette tidspunkt, men Jacobs baggrund, historie og profil minder så meget om Jespers, den sjællandske pensionsbonde, at det er nærliggende at tro at Dansk Farmland K/S gennem Dansk Farm Management (DFM), der håndterer den praktiske implementering af denne helt nye type forretningskonstruktion, allerede havde lavet en liste over navne på unge dygtige landmænd, som opfylder nogle særlige specifikke kriterier. Torben Andersen, direktør i DFM, udtalte i forbindelse med aftalen:

"Jacob er en ung mand med baglandet i orden. Familien er kvægfolk og de ved, hvad de har med at gøre. Det er en familie, hvor hænderne er skruet rigtigt på til opgaven, og vi ser frem til, at gården videreudvikles."

I et senere telefon-interview forklarer Torben, at det er et tilfælde at de to første 'pensionsbønder' ligner hinanden så påfaldende meget, det har i hvert enkelt tilfælde været den enkelte landmand, der har taget kontakt, noget DFM ligger vægt på. Foruden de faglige kvalifikationer, skal der ligge en forelskelse i hvert enkelt projekt for den landmand der går ind i det. Til at begynde med var der en stærk skepsis i mange landbrugskredse, han blev kaldt for mange skældsord, fortæller Torben, men den stemning ser ud til at have vendt og DFM synes at have åbnet døren for en accept af den første seriøse eksterne finansiering i erhvervet. 

Desuden kalder Torben konceptet for en "ultimativ demokraticering af ejendomsretten", det vil i hans optik sige, at konjunkturstigningerne kommer en større samfundsgruppe til gavn. En anden side-effekt kan vise sig at være, at landbrugets rammevilkår, der efter mange landmænds mening ofte bliver til på Christiansborg uden megen forståelse for den virkelighed og de konsekvenser, som reguleringerne medfører, et eksempel er randzonerne,  - at den førte landbrugspolitik vil få en mere realistisk  tone, hvis det er pensionskassens investeringer og dermed en langt bredere kreds af borgere, der bliver påvirket af indgrebene. 

Investeringsmodellen som Agrofond benytter varierer naturligt nok fra gård til gård, afhængig af produktionen, men procenterne ligger fast.  Forpagtningsafgiften fastsættes som 5,2 % af den investerede kapital i jord og stuehus og 6,5 % af den investerede kapital i driftsbygninger, hertil kommer afskrivning af bygninger i henhold til den specifikke aftale. Efter 8–10 år har forpagteren ret til køb af ejendommen på favorable vilkår. Denne 'ret' er selvsagt den gulerod, som gør een som Jacob interesseret i aftalen og indeholder en rabat på 20 % af prisudviklingen.

Det vil sige at købsprisen for den forpagtende landmand kan beregnes som: Anskaffelsespris ved køb af ejendom + 80 % af prisstigningen på jord plus prisen på driftsbygninger, der beregnes som anskaffelsesprisen minus afskrivningerne i perioden.

Dertil kommer at forpagteren selv stiller med hele produktionsapparatet, det vil i Jacobs tilfælde sige køer og maskiner mm., en foreløbig investering på ca. 7 mio, som er blevet lånt i banken. Den konstruktion gør også at ejerskabet til produktionen bibeholdes, noget Jacob også gav udtryk for "Det kan godt være skødet ikke hænger på væggen, men det er min gård".

Jeg skal ærligt indrømme, at Jacobs modne overvejelser omkring dels den indgåede aftale, dels drift og potentialer på Nygård, samt oprigtige ydmyghed overfor situationens tyngde, også gjorde indtryk på mig - et indtryk som formodentligt også har været et vigtigt pejlemærke for investorenes beslutning om at give Jacob muligheden. Det er alligevel en ordentlig mundfuld, som 23-årig, at forvalte en investering på over 50 mio. kr.

Min Opslagstavle

Hvis du ikke har fulgt med fra starten, så er her en alternativ gennemgang af årets gang på Stofskifte-redaktionen.

Fra øverste venstre hjørne på min opslagstavle hænger (se billede nederst):

Et par boarding-passes, fra turen til Edinburgh i efteråret 13. Det var en 4-dage europæisk etnolog-kongres, med deltagelse af ca. 50 ph.d.-studerende. Vi præsenterede vores projekter for hinanden, havde forskellige workshops og gik i byen. Det var bemærkelsesværdigt at langt over halvdelen af ph.d.-projekterne omhandlede migration. Det er mit indtryk, at dette emne ikke er helt så højt på den danske akademiske top-ti, men det kommer nok, det er tydeligvis et felt med stigende relevans for den måde vi europæere lever på og hvor nye kulturfænomener hastigt vokser frem. Et af de andre ph.d.-projekter undersøgte landbrug i det sydlige Spanien. Der er visse lighedspunkter i strukturudviklingen, men hvor kampen om jorden i Danmark i grove træk kan siges at stå mellem mere eller mindre jævnbyrdige landmænd, så er det firmaer med helt andre finansielle aktiviteter og interesser, der opkøber og dyrker jorden i Syd-Spanien. Desuden er kampen om vandet omend endnu mere konfliktfyldt end kampen om jorden. De to præsenterede landbrugsprojekter vidner om store europæiske forskelle i produktionsformer og lokale rammevilkår, som EUs landbrugspolitik forsøger at rumme og harmonisere. Min præsentation. 

'Landbrug' i det sydlige Spanien

Så hænger der et postkort med teksten: Arbiskulære mykorrhizasvampe - gavnlige for plantevækst og sundhed. Postkortet stammer fra Plantekongressen i Herning i vinteren 14, hvor Aarhus Universitet havde lagt en serie postkort frem, der gjorde reklame for universitetets forskning i landbrugsrelaterede emner, som rangerede fra forædlingen af økologiske juletræer til højteknologisk plantebeskyttelse. Som jeg skrev i blog-indlægget dengang var der en række meget velbesøgte og forskningstunge foredrag ved kongressen, der både gav et indtryk af vidensniveauet i erhvervet, hvor ekstremt specialiseret landbrugsviden kan blive og hvor stort et apparat af forskere, forvaltere og andre funktionærer, der omgiver - og omklamrer, som en leder i Effektivt Landbrug udtrykte det-  primærproducenterne, der kun udgjorde en fjerdedel af de delegerede til kongressen. 

Så hænger der et detaljeret kort over den egn, jeg er født og opvokset på. Kortet minder mig om at Danmark først og fremmest er præget af vand! Søer, vandløb og kyst- og vådområder ligger som et blåt skyggenet under og ved siden af den meget tætforgrenet infrastruktur, som med sine små kapilærer, der stikker af fra landevejen, vidner om den for Danmark særegne landbrugsstruktur med enkeltstående gårde i  det åbne landskab. I gamle dage var det grøfter der afvandede markerne, og en af vores naboer havde ernæret sig som grøftegraver i sin ungdom, det var et hårdt og dårligt betalt job, der placerede familien nederst i land-hierakiet. I dag er der en fintmasket infrastruktur under jorden, den mekaniske drænrørspresser blev som bekendt opfundet i England i 1844. Dræningen af Danmark tog fart efter 1 Verdenskrig og er fortrinligt udfoldet i Keld Hansens bog Det Tabte Land, men mange af rørene er ved at have udtjent deres tid og nogle forskere spår at den nære fremtid vil kræve massive investeringer, der kan slå bunden ud af økonomien på de mindst rentable jorde. 

Vest-sjælland

Så hænger to farvekopier, et af det tidligere blog-omtalte maleri af Georg Scholz fra 1920, der skildrer den mistro til landmændene, som herskede i Tyskland efter første verdenskrig. Blog-indlæg.  Ved siden af hænger et billede af Landbrug&Fødevarers reklamekampagne: Fremtiden er ikke så sort som den har været. Plakaten er et billede af en gulerod og teksten fortæller: Et marked på over 6 mia er lidt af en gulerod. Med mindre bogstaver er der en fint 'spinnet' historie om at markedet for økologiske fødevarer i sig selv er incitament nok for landmændene, man behøver ikke bruge pisken for at fremme økologien. En slet skjult kritik af regeringens økologiske målsætninger. Så hævdes det også at danskerne er de mest økologiske forbrugere i verden, jeg ved ikke om Detektor er enige i den påstand, normalt bliver østrigerne tildelt den hæder. Ved siden af hænger der et kunst-postkort af Poul Anker Bech, som forestiller to burkaklædte mobilsnakkende damer stå midt i en kornmark, man kan se sporene af nedtrådte strå fra deres vej ind i marken og i kanten af marken ligger der en fodbold og en dunk benzin. Jeg tænker motivet nok har mere at gøre med vores indvandre-debat og kultur-selvforståelse end med landbruget, men at Poul Anker Bech har valgt at lade scenen udspille sig i en kornmark, synes jeg viser hen til både den dengang verserende kulturkanon-debat samt en bondekultur og en bondsk indstilling til det fremmede, som man udemærket kan overfører til de transformationer der sker i erhvervet - på godt og ondt.

"Telesnak i kornmark"2004

Så hænger den varme serviet dér og overlappende et læserbrev fra Kristeligt Dagblad fra Lillejuleaften, hvis overskrift lyder: Velkommen til landbrugets usikre verden. Den nye minister bør se de virkelige forhold. Læserbrevet slutter "Dansk landbrug har så stor bankgæld, at en forkert landbrugsminister kan vælte et par banker. Statsministeren bør tage Dan Jørgensen i hånden og sammen gå ud til et par landmænd og tilbyde at kautionere for nye lån. Gør de det, så vil de opdage at de fremover sover lige så uroligt som danske landmænd."

Det næste der hænger på min opslagstavle er en 'fremmeds' udlånskvittering fra hovedbiblioteket i København, som jeg fandt mellem to sider i en bog om landbruget jeg lånte for nyligt.  Personen havde i maj 2008 lånt følgende bøger: Økologisk Landbrug,  Start af Nicheproduktion, Det gode liv på landet, Deltidslandbrug, Det Danske Landbrugs historie bind 2, Natur og landbrug, Flytte på Landet, Freja 77 - håndbog i landbosætning, Al den snak om landbrug samt Visioner for fremtidens jordbrug. Den udskrift minder mig om den aktuelle tidsånd, som præger meget af snakken om erhvervet, og at der - formodentligt via fjernsynet - er opstået sådan en Morten Korch-agtig ide om hvad det vil sige at være landmand, som er helt afkoblet fra virkelighederne i erhvervet. Jeg kender jo ikke personens motivation for at låne bøgerne eller seriøsiteten bag, men jeg hører fra de landmænd jeg snakker med, at den vinkel tidsånden ligger på fødevarernes tilblivelse øger en fremmedgørelse overfor produktionsvilkårene og en forherligelse af en idylliséret bonderøvs-livsstil, som bestemt ikke gør det nemmere at være landmand.

Så hænger der et postkort fra Polen forestillende den lille landsby som det dansk-ejede landbrug jeg besøgte lå ved siden af. 

Så hænger der et udklip fra en engelsk-sproget avis, der grafisk viser den respektive afhængighed af importeret mad, som verdens lande har. Ikke overraskende er Afrika - med ca. 70% - suverænt det kontinent med den laveste fødevareforsynings-sikkerhed, kun overgået af Mellem-østen, der som region importerer 76% af sin mad. Europa placerer sig midt i feltet med 53,5 % af fødevarerne importeret udefra, men samtidig også en betydelig eksport. Figuren sammenligner også fødevareimporten med bruttonationalproduktet, og her er det tydeligt at de lande der er allerfattigst også er de lande der er mest afhængige af import, hvilket i og for sig ikke er en given logik, da mange af landene ligger i frugtbare regioner, der er velegnet til selvforsyning. Linket er til en alternativ fremstilling. 

Så hænger der en introducerende beskrivelse af et seminar i Videnskabernes Selskab februar 14, med titlen: Market, Ethics and Religion, som jeg deltog i. Seminaret var delt op i to afdelinger med økonomer den ene dag og teologer den anden - og med tid til kommentarer indlagt mellem foredragene. Tanken var at kaste et kritisk lys på den tendens i vores kultur der er til at overføre den autoritet som kirken havde for to hundrede år siden til økonomerne i vor tid. At økonomien og økonomisk vækst har fået karakter af en ontologisk eksistensberettigelse, har flere 'samfundsrevsere' diskuteret i venstrefløjs-kredse længe, det var derfor ekstra tankevækkende og interessant at se og høre de moderne autoriteter (økonomerne) clashe med de gamle kulturbærere (teologerne) om netop denne præmis.

Ved siden af hænger der et postkort fra Dansk Vegetarforening, som jeg fik stukket i hånden en dag på gaden. Det viser CO2-belastningen, som udtrykt ved kørte kilometer i bil, ved forskellige typer fødevarer. Foroven kan man se at en økologisk vegetarkost uden mejeriprodukter, ifølge foreningen, svarer til 281 km/år og nederst, at en 'almindelig' konventionel kost svarer til 4758 km/år.

Så hænger en kopi af min Ph.d.-plan der fortæller mig hvad jeg skal nå måned for måned indtil efteråret 2016.

Så hænger der en pamflet fra Frie Bønder Levende Land med titlen Fremtidens Landbrug, som med små piktogrammer forsøger at fremstille Dalbymodellen for læseren. Dalbymodellen er en vision for en udstykning af landbruget tilbage til mindre og mere alsidige produktioner samt revitalisering af livet (og skattegrundlaget) på landet. 

En etikette fra den saft jeg omtalte i Feltnoter 2, et indlæg der beskrev anderledes landbokulturer.

Så hænger der et avisudklip fra Metroxpress med overskriften: Sprøjtegifte regner på øko-æbler. Det omhandler Boxer-sagen, som jeg også tidligere har skrevet om - jeg er faktisk usikker på om den sag stadig verserer mellem ØL og L&F, de to organisationer som repræsenterer de implicerede parter. 

Der var i hvert fald stor utilfredshed fra ØLs side omkring det løsningsforslag der kom fra Syngenta, producenten af Boxer, som for Gud ved hvilken gang lader forurenings-præventive tiltag være baseret på frivillighed hos den enkelte primærproducent. Sidste nyt. 

Så hænger der et informations-katalog vedrørende Café-teaterets opsætning af forestillingen: Projekt Landbrug i foråret 2012. Stykket var en fragmentarisk gennemgang af nogle (prekære) aspekter ved landbruget. I forskellige hold - anført af en 'rigtig' landmand, hentet ind til lejligheden - blev man guidet fra kælder til kvist i teateret og 'fysisk' introduceret til nogle iscenesatte virkeligheder. I kælderen var der en performance-monolog i et svineslagteri, på første sal en deprimeret hønseavler i bur, på anden sal sad medlemmer af Etisk Råd og tog imod spørgsmål, i forsamlingshuset i caféen en landbrugs-cabarét  - og bagefter debat og hyggesnak. Den dag jeg deltog var der såmænd en 'delegation' fra Landbrug&Fødevarer med, som dog holdt sig tæt og anonymt sammen. Selvom anmeldelserne var lidt blandede blev stykket en kæmpe succes for teateret og der var udsolgt til alle forestillinger. Der kommer i øvrigt snart en ny landbrugs-forestilling på de skrå brædder. 

Så hænger der nogle post-its med telefonnumre og mailadresser til forskellige mulige informanter. Så hænger der en fartbøde fra Midtjyllands politi. Så hænger det nogle 'års-hjul', som jeg har lavet i samarbejde med nogle landmænd, der skal illustrere årets gang og arbejdsintensitet på deres respektive gårde.

Til sidst hænger telefonnummeret til IT-service her på universitetet, dem, kan jeg betro jer, har man alt for tit brug for....at ringe til.

Tre citater

"It has been assumed by economists as well as by some anthropolgists that the most intensive cultivation would be achieved by the most advanced implements and that the most advanced implements would be the most profitable. But in the real world it is more complicated. It is not a simple cost-benefit problem. I have already quoted from Brookfield to the effect that input of skills varies inversely to input of land. Both individual and sociological factors are involved, as well as geographical differences. " (Steensberg s. 110, 1986)

"Det er også dér, hvor man har stærke sociale og kulturelle relationer, mellem de økonomiske medspillere (folk og erhvervsliv), og dér hvor man evner at indoptage ny viden og udvikle sig i samarbejde. Inden for teorier om "Industrial Districts o.l. finder vi desuden belæg for, at det er dér, hvor man sikrer at merværdiskabelse bliver til gode for oprindelsesstedet, bl.a. i form af reinvesteringer og i øvrigt vedligeholdelse og sikring af den komparative fordel. Mange af de forudsætninger har man i danske landdistrikter (...) Forekomsten af jord, natur og viden om at leve sammen med og brug af ressourcen er landdistrikternes ubestridte komparative fordel!" 

(Tanvig s. 150-51, 2005)

"3.2 Vækst- og nabotjek. 
Dansk landbrug og fødevareerhverv er af stor betydning for dansk økonomi. Erhvervet er eksportorienteret og i global konkurrence. Konkurrencen om afsætning af fødevarer er bl.a. betinget af rammevilkårene i Danmark og i de konkurrerende lande. Rammevilkårene ændres jævnligt med betydning for det indbyrdes konkurrenceforhold. Det skal derfor sikres, at reguleringen giver de bedste bæredygtige udviklingsmuligheder for det danske fødevareerhverv. Der er enighed om, at hvis reguleringen eller kontrollen i væsentligt omfang stiller danske virksomheder ringere end virksomheder i andre EU-lande, så skal der ske tilpasninger efter ”følg- eller-forklar” princippet.                                                                                                                                                             4.1 En fælles fødevarefortælling om ressourceeffektivitet og bæredygtighed. En fælles fødevarefortælling om ressourceeffektivitet og bæredygtighed vil kunne styrke den internationale markedsføring af dansk fødevareerhverv. Fortællingen vil således kunne styrke fødevareeksporten og skabe større fokus på det danske fødevareerhverv som et attraktivt erhverv for bl.a. at kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft med de rette kompetencer. Derfor iværksættes et arbejde med at skabe en fælles fortælling for fødevareerhvervet. Der afsættes 2 mio. kr. årligt i 2014 og 2015."         (Vækstplan for fødevarer s. 8-9, 2014)



Axel Steensberg (1906-1999) Professor i Materiel Folkekultur - senere Etnologi 1959-1970.
Hanne W Tanvig Centerleder i Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter 2001-2006.
Vækstplanen må formodes forfattet af Erhvervs- og vækstministeren Henrik Sass Larsen i mere eller mindre jævnbyrdigt samarbejde med Fødevareministeriet, DI, L&F og div. udvalg.

Public Service

Der er kommet en del landbrugsnyheder i dag. Det store samtaleemne er selvfølgelig regeringens vækstpakke og dens betydning for erhvervet, men i ly af den snak er der også kommet tre nyheder af mere generel karakter.

Videncentret for Landbrug har offentliggjort en analyse af indtjeningen på fuldtidslandbrug i 2013. Tallene viser både en positiv tendens og store variationer.  Gennemsnittet er derfor ikke nødvendigvis en særlig anvendelig indikation af erhvervets helbred som helhed.  Djævlen ligger måske i detaljen, for som det fremgår af bemærkningerne har værdiændringerne på besætning og lagerbeholdninger, reelt den betydning at man i nogle tilfælde skal ligge en kvart million til gennemsnitsresultatet, hvis man vil sammenligne driftsresultatet fra 2012 med 2013. Værdiændringerne har især ramt svineproducenterne, som alstså har måttet producere væsentlig mere i 2013 for at opnå samme resultat som i 2012. Mælkeproducenterne trækker derimod gennemsnittet op, da de har haft en pæn fremgang. Overordnet set fortæller tallene at:

" Selv om niveauet for driftsresultater isoleret set er pænt, så er det fortsat beskedent set i sammenhæng med en række år med dårlige resultater og de usikre konjunkturer. Resultatet skal også ses i sammenhæng med, at landmanden ud af driftsresultatet skal lønne sin egen arbejdskraft og forrente egenkapitalen (...) Hovedårsagen til den fornuftige gennemsnitsindtjening er gode priser på landbrugsprodukter og den fortsat meget lave rente. Regnskaberne afslører dog også, at der er store forskelle mellem de enkelte driftsgrene." siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Videncentret for Landbrug. Se mere her.

Nationalbankens direktør Lars Rohde har i anden anledning også ytret sig om landbrugets økonomi. Hans kommentarer kommer nok ikke som nogen stor overraskelse, men det er alligevel en sober og interessant tale, hvis pointer ikke normalt finder vej til offentligheden, som er travlt beskæftiget med de aktuelle politiske implikationer af mere sensationsprægede overskrifter.

Lars Rohde sagde blandt andet at:

" (...) Det er i dag klart, at der var tale om en decideret "jordprisboble", hvor hektarpriserne kom fuldstændig ud af trit med, hvad jorden kunne give i afkast ved at dyrke den. En del af den store prisstigning på jord og landbrugsejendomme skyldtes udbygning af svineproduktionen (...) Samtidig er jordpriserne faldet betydeligt, men de ligger stadig noget over niveauet forud for finanskrisen, og de forekommer stadig høje set i forhold til afkastpotentialet, især i en situation med en normalisering af renteniveauet (...) Resultatet af den beskrevne udvikling er et stærkt forgældet landbrugserhverv med lav soliditet i mange ejendomme. (...) 
Strukturtilpasningen i landbruget kører for fuld kraft, og mange har forladt erhvervet. De stigende jordpriser gjorde, at dette ofte kunne ske med en betydelig gevinst på lommen. Sælgerne var ofte ældre landmænd, der havde købt deres ejendom til en betydeligt lavere pris og dermed havde en relativt lille gæld og forholdsvis stor egenkapital. Ifølge Fødevareøkonomisk Institut blev der i perioden 2003 til 2010 trukket ca. 55 mia. kr. i egenkapital ud af erhvervet på den konto. Hertil kommer, at en del af stigningen i ejendomspriserne blev brugt som sikkerhed for låntagning til køb af andre materielle og finansielle aktiver end landbrugsejendomme eller inventar og løsøre. En del af værdistigningen er populært sagt blevet "spist op" eller brugt til spekulation. 

Ifølge Landbrugsavisen er der syv gange så mange landmænd over 65 som under 35. Det kunne således være værd at overveje metoder til, at sælgerne af landbrug i højere grad end i dag kunne se en fordel i at lade en del af pengene blive i erhvervet og lette ejerskifter. Der kan næppe ventes stigende jordpriser lige med det første, snarere tværtimod (...)  Gældsproblemerne må løses via den løbende indtjening, ligesom der næppe er nogen vej uden om, at nogle af de mindst produktive og/eller mest forgældede landbrug må gå nedenom og hjem Langt de fleste pengeinstitutter kan bære dette. Det sundeste er, at tabene bæres af dem, som har givet lånene. Tabene skal ikke "socialiseres". Det er ikke blot et spørgsmål om, hvem der i givet fald skulle betale, men ville også være uheldigt for den fremtidige adfærd hos såvel långivere som låntagere, også kaldet "moral hazard". Samtidig nytter det ikke noget at sidde og vente på, at konjunkturerne løser problemerne. Det sker ikke."

Læs hele talen her (landbrugsafsnittet begynder på side 6).

I forlængelse af ovenstående, er det forstemmende hvor meget økonomisk spin, der bliver bragt ud i den offentlige opinion. Med regeringens dårlige meningsmålinger og den økonomiske vækst fortsat på den intensive afdeling, foregår der en mindre krig på tal og prognoser i øjeblikket - og interesseorganisationer bliver ofte brugt som eksperter uanset om de går ind for eller er imod regeringens kurs. Jeg synes det er svært at gennemskue de mange udspil ikke mindst med så stærkt modsætningsfyldte fortolkninger af hvilke mekanismer der skaber vækst og så meget blus på de ideologisk prægede påstande om nationens økonomi - og altså også landbrugets bidrag hertil.

Danmarks Radios program Detektor dobbeltchecker tal og fakta fremsat i medierne og har været efter landbrugets største interesseorganisation Landbrug&Fødevarer flere gange. Det har nok ikke den store pædagogiske effekt, men det er da rart at nogle af de fakta vi bliver konfronteret med i dagligdagen bliver efterprøvet - det synes jeg faktisk er public service.

Se omtale af sagen her.