Obligatorisk læsning

Berlingske - hvis Cavling-pris var til debat på Axelborg for nylig; hvor den navnkundige kvælstof-forsker J.E. Olesen deltog sammen med Cavling-vinderen Lars Nørregaard Pedersen og som vi skrev om her på bloggen - har taget Fødevare- og Landbrugspakken op igen. Det er en lang artikel, men jeg synes det er obligatorisk læsning for alle, der er interesseret i vores demokratis tilstand.

Læs den her.

Der er yderligere informationer at finde i den trykte udgave af mandagens Berlingeren (27/11/2017).

Her er landbrugets svar.

I drift

Efter en kort sygdomsperiode er både radio og blog tilbage i æteren. Ugens radio-indslag, Stemmer fra stalden, besøger en vestjysk smågriseproducent og hører om hverdagen, udfordringerne og omdømmeproblemerne hos en del af erhvervet, der sjældent får positiv omtale i pressen.

Besøget hos Ole Kjær og hans 1200 søer blev til 3 timers båndet samtale og i næste uge kommer afsnit to, hvor Ole fortæller om dengang han etablerede sig og giver et kort historisk rids af udviklingen fra 1989 og frem til i dag.

Ene orne blandt 1200 søer. Det er dog kun hans feromoner, der er brug for. Sæden bliver indkøbt.

Af andre interessante landbrugsnyheder vil jeg fremhæve den EU-landbrugsstøtte-midtvejs-reform, der nu kun mangler at blive stemt gennem parlamentet - og derfor må anses som vedtaget. Der er nok delte meninger om hvilken indflydelse den får, men - jeg skulle til at skrive, som sædvanligt - er de grønne organisationer meget skeptiske. Og det ser da virkelig også ud til at alle de forhandlinger, hvis man kærer sig om miljøet, der kunne få en negativ udgang, også har fået det.

Under overskrifterne: Mindre bureaukrati og mere fleksibel landbrugsregulering, En styrkelse af landmændene i fødevareværdikæden og værktøjer til at imødegå produktions- og markedsudsving - har man stort set afviklet/udvandet alle de grønne tiltag, der i den sidste reform forsøgte at introducere 'miljø-ydelser', som betingelse for at modtage støtten. Dernæst har man ført penge (tilbage) til landbruget fra Landdistriktspuljen, den der skulle sikre at der skete en erhvervsudvikling (og kulturel) i landdistrikterne ved siden af landbruget - og sidst men nok ikke mindst betydningsfuldt vil man nu lukke forsikringsbranchen ind i fødevareerhvervet - altså give landmændene incitament til at sikre sig gennem forsikringspolicer når markederne giver røde tal på bundlinjen fremfor som tidligere at politikkerne i huj og hast besluttede krise-pakker og støtteopkøb. Det kan lyde fornuftigt, men som mange kommentatorer påpeger, så er det blot endnu en måde at bringe spekulation ind i erhvervet på - og som ved andre justeringer, vil det antageligt øge kocentrationen på færre større ejendomme - det modsatte af hvad befolkningerne i Europa ønsker, jævnfør den store fælles-europæiske meningsmåling med 320.000 deltagere, der blev gennemført i foråret.

Midtvejs-reformen fokuserer også på Europas selvforsyningsgrad med hensyn til protein-afgrøder, noget der længe har været på tegnebrædtet - og som hvis det bliver gjort kløgtigt, kan udfase den meget klima- og miljøbelastende produktion og distribution fra Sydamerika.

Nogenlunde samtidigt faldt de nye europæiske regler for Økologi-certificeringen også på plads. 'Laveste fællesnævner' kaldte formand Per Kølster det. Jeg har ikke sat mig ind i resultatet, men ved blot at forhandlingerne har foregået meget længe og været meget fastlåst, blandt andet fordi, at lande, der har en stor konventionel fødevareproduktion, heriblandt Danmark, har ønsket lempeligere omlægningsvilkår - så det blev nemmere/billigere at lægge om. Det er den kamp, som Økologisk Landsforening tilsyneladende har tabt - I husker måske at det sidste radio-program om Økologiens Barndom netop diskuterede dette 'regel-dilemma'.

I en anden medie-verden er Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen for 117 gang kommet under pres. Denne gang for angiveligt at have holdt oplysninger om 'vandmiljøets sande tilstand' tilbage - oplysninger som angiveligt underminerer (hvis der er mere at underminere?) Fødevare- og Landbrugspakken.

I husker måske også at jeg har skrevet en del om udenlandske investorer i erhvervet. En af de største, en kinesisk koncern fra Hong-Kong, gik konkurs i sidste uge. De tre minkfarme sælges dog af konkursboet, som 'i drift'.

Og så holder FNs fødevareorganisation generalforsamling i Rom 4-8 december. Så får vi måske en global lakmustest på hvordan landbruget har det. Jeg har længe haft lyst til at skrive noget om denne organisation, det arbejde den gør, den forskning de publicerer og den markedsmonitorering de foretager; men det kræver noget plads.  Man kan også se Al Gores opfølgende klima-film An inconvenient Sequel (En ubekvem Sandhed 2 - hedder den på dansk)  - den er ikke særlig god, men skærer dog ud i pap, hvor stærke kræfter, der modarbejder at vi får et videnskabeligt overblik over klodens tilstand og vores egen adfærds konsekvenser.

Altingets spalter

Det er intense og spændende tider, lyder det i datid i ugens radio-indslag om økologiens barndom.

Men det er det også i landbrugets aktuelle verden. Det er det formodentlig hver dag - det er vel en af grundene til at landbrugshvervet tiltrækker og fastholder mange mennesker.

I disse dage triller mange høst-resultater ind. I nogen grad bliver disse tal stadig brugt eller misbrugt til at retfærdiggøre Fødevare- og Landbrugspakken. Råprotein-indholdet (foderværdien) spiller en særlig rolle, da netop protein-indholdet var det hyppigst brugte argument for at sætte gødningskvoterne op  - måske kan I huske at både landbrug og venstre-politikkere hævdede at internationale købere frabad sig dansk hvede pga af det lave protein-indhold. Når protein-indholdet så ikke stiger på den forventede måde, har man brug for andre mærkesager.

Til den hensigt producerer Landbrug&Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug flittigt debat-indlæg til Altinget, som har etableret sig som en af de vigtigste politiske nyheds-platforme - og altså også på landbrugsområdet.

Senest skriver vice-formand i L&F Lars Hvidtfeldt, at vi ikke bør reducere kvælstofudledningen, hvilket får hans tro væbner Venstres Fødevareordfører Erling Bonnesen til at skrive at vandmiljøet har fået det meget bedre. Jeg vil æde min gamle hat på at det er skrevet af L&Fs pressetjeneste!

 Men også Økologisk Landsforening har opdaget Altingets indflydelse på den politiske dagsorden, så sent som i dag har direktøren et indlæg om forskningsmidler til udvikling af økologien, og det i et ordvalg, der minder meget om de to andre landbrugsorganisationer.

Og ligeledes i debat-sektionen finder man Enhedslistens fødevareordfører Maria Gjerding, der går i rette med Bæredygtig Landbrugs perspektivering af den verserende Round-Up-licensforlængelse.

Man kan også læse om at Portugal vil forbyde mink-avl i EU. Hvilket har fået Milø- og Fødevareministeriets embedsmænd i højeste beredskab - fortæller Esben Lunde til Altinget.

Ligesom også Copenhagen Furs formand bruger mediet til at forklare os hvad bæredygtighed betyder på minkavlsk.

Selv universitetets ledelse har erkendt, at Altingets spalter, er stedet hvor kampen om hvad der er op og ned i landbrugets reguleringer, skal kæmpes. De mander sig ligefrem op til at kalde L&Fs debat-indlæg for giftige.

Men det alligevel er ikke alle ting man kan læse om i Altinget.

Fx ikke at smørprisen har været i en nedadgående kurve nu 6 uger i træk samtidig med at EU har skrottet udbudsreguleringen, som tidligere har været brugt til at undgå priskollaps. Fremover skal markedskræfterne klare den sag, siges det fra kommissionen. Så må vi se om det passer når bildækkene brænder i Bruxelles gader, som i efteråret 2016.

Eller at Arbejdstilsynet har afgjort at en en fatal arbejdsulykke, hvor en 34 årig ukrainsk landbrugsmedhjælper omkom på en svineejendom ved Tølløse, skyldtes manglende arbejdssikkerhed. Han efterlader sig en kone og to børn.

Heller ikke DRs fakta-tjek program Detektors afdækning af en markant øgning i antibiotikaforbruget i landbruget, er der blevet plads til.

Jeg har heller ikke set nogen omtale af Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som vi var til info-møde omkring i Informations lokaler i mandags. Det var sådan set også en af de ting, der blev debateret denne aften, at det var på det nærmeste umuligt at bryde ind i nyhederne.

Konceptet er at købe landbrugsejendomme, omlægge dem til økologi og forpagte gårdene ud til unge landmænd. For at sikre økologiens udvikling og hjælpe generationsskiftet på vej.

Initiativet er søsat af ØL og Danmarks Naturfredningsforening. Uanset at jeg ser meget positivt på ideen, så var denne aftens salgstale ikke en der sad rent i skabet hos os, der var kommet sammen. Det er muligvis fordi vi var en anden målgruppe, end den primære. Jeg vurdere at gennemsnitsalderen i lokalet var den samme som i dansk landbrug, ca. 62, og at mange af dem jeg talte med, havde i tankerne at købe aktier (minimumstegning 25.000) til deres børn - altså en slags katolsk aflad her i protestantismens 500års jubilæum.

Vi var ret enige om at der blev fokuseret for meget på de investeringsmæssige forhold: forrentning, afskrivninger, hurtige tal og en lidt løssluppen omgang med landbrugets virkeligheder, frem for at sælge ideen på de idealer og løsninger for Danmarks miljø, natur og den unge landmandsgeneration, som vi var interesseret i.

Men som sagt, et inspirerende initiativ. Skynd dig at køb, aktie-tegningen slutter 30 nov.

Til gengæld gjorde Altinget reklame (var det en annonce?) for torsdagens debat-arrangement på Axelborg, arrangeret af Danske fødevarer og landbrugsjournalister i samarbejde med Verdens Rigeste Landmænd - så vidt jeg kan greje, endnu en kommunikationsplatform, der signalerer objektivitet og dialog - men på landbrugets egne præmisser. Overskriften var: Gyllegate - var det en Cavling værdig?

Hvis nogen skulle have glemt det, fik tre berlingske journalister sidste års Cavling-pris, for deres afdækning af den politiske proces frem mod vedtagelsen af Fødevare- og Landbrugspakken, hvilket ifølge pris-komiteen væltede en minister. Lars Nørregaard Pedersen, den ene af journalisterne og i dag leder af 'graver-gruppen' på Berlingeren fortalte skarpt og med stor detail-viden om forløbet dengang, som, huskede han de kritiske fremmødte på, begyndte med et seks siders tema om Landbrugspakken, set fra Flemming Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrugs, bedrift.

På talerstolen hørte man også Professor Jørgen E. Olesen, en af de 7 eksperter, der undsagde ministeren dengang, men som har brugt tiden siden Fødevare- og Landbrugspakkens vedtagelse, på at please landbruget i stort og småt. Hans taletid blev da også mest brugt på at sige, at det hele var blæst ud af proportioner, at der ikke var meget kød på den sag (og det sagde han lige efter Nørregaard Pedersen havde fortalt os om det såkaldte kvælstof-cover, eller Ø-coveret, der dukkede op til offentlighedens og partierne bag pakkens kendskab, flere måneder efter vedtagelsen, og som var en rapport udarbejdet af jurister og embedsmænd, fyldt med advarsler om konsekvenserne af lovpakken, men som kun en håndfuld Venstre-ministre havde få lov at se, og da Berlingske søgte akt-indsigt var - vurderede Nørregård Pedersen - 97% af rapporten censureret væk).

J. E. Olesen sagde også at han delte ministerens syn på akt-indsigt, 'det er en sygdom' - citat slut. Senere på mit spørgsmål om han mente, at de anbefalinger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport, han selv havde været med til at skrive, og som Eva Kjer Hansen flittigt brugte som sin primære reference til lovpakken, om disse anbefalinger var blevet fulgt, måtte han ud i en kringlet bortforklaring om at de jo bare var blevet implementeret i omvendt rækkefølge, ja selv om reguleringen jo så ikke var implementeret endnu. Selv de såkaldte 'dobbelte mundkurve' der forbød ham at udtale sig, kunne han ikke rigtig mande sig op til at synes noget entydigt dårligt om. Nu kan J.E.O. jo meget vel have saglige grunde til at mene Fødevare- og Landbrugspakken ikke udgør en nævneværdig negativ påvirkning af vandmiljøet - men så burde han efter min mening bruge lidt mindre krudt på at forsvare den politiske proces. Det var i det hele taget en tandløs omgang, fra modtageren af Nobels Fredspris.

Den tredje taler Vibeke Borberg, mediejurist hos kammeradvokaten, talte mere bredt og principielt om offentlighedsloven og akt-indsigt (hun nævnte også at de omtalte mundkurve formodentligt var ulovlige og stadig er et problem) - og blev efterfølgende mestendels en slags bisidder til Nørregaard Pedersen, når de meget kritiske journalister fra landbrugsmedierne søgte at få ham til at erkende at Berlingskes dækning var et smædeangreb på landmænd.

Jeg fik lejlighed til at stille et andet spørgsmål - der var en virkelig hård kamp om at komme på spørgelisten. Jeg spurgte Nørregaaard Pedersen om han ville uddybe de trusler, han nævnte han havde modtaget i sin takketale, dengang han fik Cavling-prisen.

Svar: "Der var et helt exceptionelt pres, vi havde dagligt besøg af folk på redaktionen.." "Folk??"  "...fx folk fra landbruget, men også folk fra embedsværket, der blev holdt møder med chefredaktionen - og ja de trusler jeg nævnte, der forlangte at vi stoppede dækningen."