fredag den 9. november 2018

Nyt fra L&Fs delegeretmøde i Herning 7/8 nov.



Landbrugets største og politisk mest indflydelsesrige organisation Landbrug&Fødevarer har i den forgangne uge afholdt delegeret møde i Herning. De to dage landmændenes repræsentanter var samlet havde i år et tema, nemlig: stolthed.

Onsdag talte både Statsministeren, Miljø- og Fødevareministeren samt formand Martin Merrild. 

Og torsdag stemte de delegerede om hvem der skal tegne organisationen de næste to år. Denne afstemning var potentielt et skæbne-valg, med vice-formandsposten (også kaldet 'miljø-minister-posten' internt) ledig - og med fire kandidater, der de seneste måneder har ført valgkampagner over hele landet. I denne iagtagers øjne lignede det et valg mellem enten een af de tre, der stod for en konfrontatorisk holdning til miljø- og klimadebatten, holdninger der synes at være hentet fra den 'baggrundsstemning', der hersker i landbruget - eller den ene kandidat, der har ført kampagne på en platform om dialog. Det var meget tæt!

Hele arrangementet blev sluttet af med en tale torsdag eftermiddag fra Inger Støjbjerg - der udtrykte sin uforbeholdne opbakning til landbruget. Da hun er een der deler vandene, ved jeg ikke hvor god en idé det var - sådan set i et omdømme-stolthedsperspektiv. 

Men først onsdagen. Jeg har sakset lidt fra Landbrugsavisens referat og formandens beretning.

 "Selvom der var ros og respekt fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til landbruget, da han onsdag gik på talerstolen ved L&F's delegeretmøde i Herning, var der alligevel en smule malurt i bægeret.
Fra talerstolen udtrykte han nemlig kraftig undren over den modtagelse, som regeringens tørkepakke fik, da den blev præsenteret i slutningen af september.

"Vi kan lige så godt tage den up front", begyndte ministeren sin opsang og fortsatte:
"Når vi forhandler en tørkepakke på plads, der giver en håndsrækning på 380 mio. kr. til landbruget, så undrer det mig, at det bliver mødt med et skuldertræk og skuffede miner".
"Samme skuldertræk var vi næppe blevet mødt med, hvis vi havde opkrævet erhvervet samme beløb i et godt år".

 "Intet erhverv kan få alt, hvad det ønsker sig. Men der er ikke noget erhverv, der har fået så meget, som landbrug har i denne regerings periode", sagde ministeren.

Jakob Ellemann-Jensen understregede, at han også havde ønsket sig og arbejdet for en større pakke, men at sådan kunne det ikke blive.
"Men vi har taget de politiske forhandlinger og de medfølgende tæsk, og det bør I anerkende", sluttede ministeren sin opsang."


Martin Merrilds beretning indeholder under-overskrifterne: Et svært år, Hjælpe os selv, Danskerne skal hjælpe os, Politikerne skal hjælpe os - men langt det mest hyppige tema var stolthed, anerkendelsen og flere forskellige kreative måder at få lejlighed til at nævne L&F's nye reklame-slogan: Noget af det bedste i verden.

Her er nogle smagsbidder: 

"Jeg stod for eksempel engang på en tankstation i Pennsylvania og faldt i snak med en lokal land- mand. Han vidste ikke at jeg kom fra landbruget, men da han hørte, jeg kom fra Danmark, sagde han; ”Oh Denmark, that is where you know how to make cow shit into energy”.
Så bliver man da lidt stolt... 
Og jeg bliver stolt, når Verdensbanken kommer – helt fra Washington til Danmark – for at se, hvordan vi har reduceret antibiotikaanvendelsen i husdyrbruget. For det er da en kæmpe klap på skulderen til de mange mennesker, der gennem årene har arbejdet hårdt for, at vi er nået så langt, som vi er. 
Vores danske fødevareerhverv nyder stor respekt ude i verden og det kan vi være rigtig stolte af. Vi kan med ro i stemmen sige at vi laver ”Noget af det bedste i verden”. 
Og der er virkelig grund til at løfte hovedet. Ser vi tilbage på 2017, så har vi solgt varer til 209 lande – for 166 mia. kroner! Det er lige fra vores største aftager Tyskland, som er i front med 28,6 mia. kr. til den mindste, som er Botswana med ca. 23.000 kr. Så man kan roligt sige, at vi kan noget!" 

"Jeg fik for lidt siden en henvendelse fra en landmand i det sydlige Jylland. Han inviterede mig på en køretur, og det var vi så i sidste onsdag. Der kørte vi (på 15 kilometer) forbi mere end 15 ejendomme, der var nødlidende på den ene eller anden måde. Inden for en radius af blot tre kilometer var der hele 9! ejendomme, der alle enten allerede var lukkede, på tvangssalg eller var ved at lukke." 

"Men når der er godt gang i hjulene, så dukker der altid nogen op, der mener, vi kan undværes. Dem der skal fortælle, hvor lidt vi fylder i samfundsøkonomien.
Ja, det er rigtigt, at der er markant færre ansatte i primærlandbruget, end der var engang. Men de vælger at se bort fra alle de job, der er afledt af primærproduktionen. 
For hør nu her; Ville Danish Crown eksistere uden danske råvarer? Ville ARLA have sit hovedkontor i Danmark uden danske mælkebønder? Ville vi have opbygget en industri der eksportere agro- teknologi for 13 mia. kr. om året? Ville verdens største pelsauktion ligge i Glostrup uden minkavlere i Danmark? 
Til alle de spørgsmål er svaret et rungende nej! 
Vi er en fødevaregigant på grund af danske landmænds produktion i Danmark.
 Og på grund af stolte traditioner for samarbejde og fornyelse, som vi altid har dyrket. 
Men ikke nok med det. Vi er også en gigant, der i høj grad bidrager til samfundet. Hvis landbruget lukkede i morgen, så ville BNP falde med 3,3 procent, og staten ville mangle en indtægt på 28 milliar- der kr. Et beløb, som svarer til behandlingen af knap 1 million gennemsnitlige sygehuspatienter! Derudover ville vores eksportindtægter falde dramatisk. Og 125.000 mennesker ville stå uden arbejde. Hvoraf 42.000 være ufaglærte."

Merrild slutter den 10 sider lange beretning af med følgende ord:

"Så kære politikere – Giv os nu lidt medvind. Til gengæld så lover vi, at vi også i fremtiden vil bidrage med tusindvis af arbejdspladser, milliarder i eksportindtægter – og et smukt landskab 
Og sidst, men ikke mindst, at vi vil blive ved med at lave nogle at de bedste fødevarer i hele verden!"

Det er lidt pudsigt at læse disse ord i forlængelse af Ellemans tale, er det ikke? 

De tre afsnit om hvilken 'hjælp', der er brug for, vil jeg ikke refererer her, det bliver for langt, man bliver næsten nødt til at læse dem i forlængelse af hinanden. Men jeg kan dog afsløre, at Merrild endelig nævner den Seges-rapport, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen, der analyserer hvad de 2% bedst indtjenende landmænd mener er gode landmands-karaktertræk. Så gå selv ind og download beretningen, hvis du er interresseret.

Istedet vil jeg tillade mig, at glæde mig over at Landbrug&Fødevarer har valgt en ny vice-formand, der i mine øjne har en reel mulighed for og ønske om at sætte en ny dagsorden i den offentlige samtale om landbruget. Thor Gunnar Kofoed, søn af en tidligere landbrugsminister fra Bornholm, kommer udefra og turde tale 'stemningen' imod i sin kampagne. Det er i hvert fald påfaldende i  de portrætter, der har været bragt af de fire kandidater i forskellige medier, at han var den eneste der mente miljø, klima og dialog var vigtige prioriteter - ligesom han var den eneste, der tog afstand fra Bæredygtigt Landbrugs aktiviteter og kommunikation. Inden man løber ud på gaden med hænderne over hovedet, bør det dog erindres at afstemningen var noget af en gyser - og Thor Gunnar Koefoed skal repræsentere og rumme holdninger, der også tager BLs holdninger i ed.  Vi håber på det bedste - og ønsker under alle omstændigheder tillykke! 



lørdag den 3. november 2018

Mere om gæld - og støtte...





"Tørkepakkens 220 mio. kr. til landbruget har reddet ’absolut ingenting’ for danske landmænd. Landmændenes problemer er lige så alvorlige og kroniske i dag som de var før tørkepakken. De altoverskyggende problemer er velkendte og handler om to ting: Massiv gæld og en noget anderledes forretningsmodel end vores nabolande." 

Det sagde Povl Fritzner, formand for Østlige Øers Landboforeninger, i sin beretning ved det 25. årsmøde for Østlige Øers Landboforeninger mandag 29. oktober i Sorø. 

Og han fortsatte med at henvise til at landbrugets gæld ifølge Danmarks Statistik er steget med 64 pct. på 11 år - fra 215 mia. kr. i 2005 til 353 mia. kr. i 2016. Og påpegede, at selvom vi er inde i et opsving, svinder det ikke på gælden i landbruget.

"Renten er nul og alligevel er gælden frosset fast i vores erhverv".

Men nul-renten er da heller ikke en virkelighed, som landmændene oplever, mener han. 

"I 2016 betalte landbruget otte mia. kroner i renter til realkredit og banker. Fra 2006 til 2016 har landmændene betalt svimlende 102 mia. kroner i renter for at servicere gælden.Tallene kalder på politisk lederskab og en bred politisk stillingtagen til, hvad man egentlig vil med det danske landbrug".

I sin beretning beklagede han også det manglende generationsskifte og oplyste, at der i de to første kvartaler af i år er handlet et antal hektar, der svarer til, at det vil tage 74 år at omsætte al jord i dansk landbrug."Det kan ikke fortsætte 10 år mere". 

Men sådan har det faktisk været de sidste 10 år.

Konklusionen i hans tale var, at der mangler en "nødvendig, økonomisk genopretnings-politik for dansk landbrug".  

Hvis jeg læser den udtalelse rigtigt er Fritzner her inde på en egentlig gældssanering?

- og i hælene på det, sluttede han denne del af beretningen af med retorisk at spørge: 

"Med mindre ønsket, er at et stigende antal eksterne investorer fra ind- og udland skal overtage den danske jord."

Ja det står der jo sort på hvidt i de to sidste landbrugslovgivninger, at man ønsker:

"Det primære mål med lovændringen er at modernisere landbrugsloven ved at forbedre muligheden for at investere i landbrugserhvervet og derved gøre det nemmere for landmændene at tiltrække kapital til bl.a. køb og videreudvikling af landbrugsbedrifter. Før lovændringen indeholdt landbrugsloven barrierer, der gjorde det vanskeligt for investorer at få fuld indflydelse over deres investering, hvilket virkede hæmmende for kapitaltilførslen til det trængte erhverv. Lovændringen giver en udvidet adgang for selskaber, fonde m.v. til at købe landbrugsejendomme og samtidig er reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ophævet. Herved er begrænsninger, som ikke findes i andre erhverv, fjernet. Lovregulerede kapitalselskaber kan nu købe landbrugsejendomme uden tilladelse."
(L 37: Ændring af Landbrugsloven, Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside). 

Og det mener mindst een af de fire kandidater, der netop nu turnerer Danmark rundt i kampen om viceformandsposten i Landbrug&Fødevarer, også er vejen frem. 


Povl Fritzner er en markant og bramfri stemme i erhvervet og een man lytter til.  

Endelig har EUs 'auditors' - det svarer så'n lidt til statsrevisor-organet herhjemme - givet en skarp og fordømmende kritik af kommissionens fremlagte planer om den næste landbrugsstøtteperiode (CAP), som skal gælde for de næste syv år. Rapporten er ikke offentliggjort, men blevet lækket og florerer på nettet. I den 81 sider lange redegørelse, kan man blandt andet læse ( i min oversættelse):

Auditørerne påpeger følgende elementer, der slet ikke synes at være tilstede i landbrugsstøttens retningslinjer:

- Klare, specifikke og afgrænsede EU-målsætninger, hvor indsatsen kan opgøres i forhold til målene 

- indsatser der er tydeligt  kædet sammen med målsætningerne

- et fuldt udviklet evalueringsværktøj til at beregne effekt, resultater og konsekvenser

-  et krav til medlemslandene om at indsamle troværdige og sammenlignelige statistikker over landmændene/landbrugenes disponible indkomst

- transparente kriterier for at vurdere indhold og kvalitet i CAP'ens strategiske målsætninger

- landbrugsstøtte til medlemslandene baseret på overholdelsen af regler og opnåelsen af de strategiske målsætninger

Ifølge min erindring kom auditørerne med den samme kritik, da den sidste CAP blev fremlagt i 2013 - og ifølge er rapporten er kvaliteten af kontrollen og evalueringen blevet ringere siden.

Rapporten slutter af med at konstatere, at de forslåede Landbrugsstøtte-planer, underminerer kommissionens troværdighed og ansvarsforpligtelse.

Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på en artikel i Ingeniøren. Nogle af jer har måske læst eller hørt at EU har vedtaget et nyt drikkevandsdirektiv, der skulle sikre bedre vandkvalitet og være godt nyt for borgene, sådan er det i hvert fald blevet præsenteret i de danske medier. Sådan ser eksperterne ikke på det.