Landbruget og jordens pris

Hvis I har interesse for dyrenes velfærd i landbruget, kan I hér høre mit interview med direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis om den af Regeringen og Dansk Folkeparti fremsatte nye forenklede Dyreværnslov. Lovforslaget blev kort efter trukket tilbage på grund af voldsom kritik, blandt andet af netop Dyrenes Beskyttelse.

Samme sted kommer der lørdag 1 juni en valg-special, der forsøger at udrede landbrugspolitiken hos folketingets partier. Helt tilbage i Februar kontaktede jeg alle partierne og bad dem sende mig deres holdninger til og visioner for dansk landbrug. Hvilke svar jeg fik tilbage, kan I altså få at høre om i radioen tidsnok til at det kan være med i baghovedet når I om onsdagen står i valglokalerne.

Der sker som altid en masse i landbruget. Svinepest i Kina. Biodiversitets-udfordringen. Brexit. CAP. En udsædvanlig kold maj måned. Nye opkøb af eksterne investorer. Ministerens svar på spøgsmålet om hvordan det går med forskning og udvikling af Økologien. Offentliggørelse af årsregnskaber.

Hvad angår det sidste, så har Jyske Bank offentliggjort deres kvartalsregnskab, hvor man har nedskrevet sin landbrugsrelaterede gæld med moderate 105 mio. kr.
Det interessante ved den udmelding er at den følges op af en kritik fra adm. direktør Anders Dam - som siger at de vejledende jordpriser fra Finanstilsynet er alt for høje. Det udtaler han kun fire dage efter at Finanstilsynet har nedjusteret priserne (se nederst).

Jordprisen er et evigtgrønt spørgsmål i landbruget, blandt landbrugsøkonomer og i finansverdenen.

Det kunne for en lægmand synes enkelt, hvilket afkast kan man forvente af jorden, når man indregner EUs landbrugsstøtte (der tildeles pr hektar). Men så enkelt er det selvfølgelig ikke. Jorden har forskellig bonitet, kan logistisk ligge mere eller mindre attraktivt, kan ligge i nærheden af byudvikling eller sommerhusområder og så kan den sælges i større eller mindre portioner. Og der er mange andre faktorer, men den mest betydningsfulde for jordprisen siden midt-90erne har været svinenoteringen. Svineproducenternes forretningsmodel indeholder en indbygget ekspansion og de har brug for at komme af med deres gylle - og dyrke foder.
Det er primært de gode tider for svineproducenterne, der har drevet jordpriserne op.

Men hvad gør man når jorden skal sælges, hvis den er købt så dyrt, at kun en høj svinenotering kan give et afkast, der nogenlunde matcher en økonomi med mulighed for at aflønne både landmand og bank?

Det spørgsmål slås dansk landbrug stadig med her godt ti år efter at jordpriserne peakede.

Jeg behandlede iøvrigt disse spørsmål i serien Landbrugets Gæld på den2radio.

Nuvel. Til aftenens quiz - hvilke egnsdel har de næst-højeste jordpriser?

Alle ved naturligvis at Lolland-Falster topper - og altid har toppet - prisranglisten. Dernede koster en hektar, ifølge Finanstilsynet 225.000 kr.

Her er den netop offentliggjordte liste, som adm. direktør i Jyske Bank altså mener er mellem 20-25% for højt sat!

Vendsyssel 145.000 

Himmerland/Thy/Mors/Salling 155.000 

Midtjylland 140.000

Østjylland 160.000

Vestjylland 125.000

Nordvestjylland 135.000

Sønderjylland 140.000

Fyn 140.000

Midt- og Vestsjælland 140.000

Sydsjælland/Stevns/Møn 150.000

Lolland/Falster 225.000

Bornholm 140.000

Nogle dage efter interviewet med Anders Dam, var Nykredit ude at dementere hans synspunkt. Nykredit mente at jordprisen var i det rigtige leje. Slagsmålet om hvad jorden er værd spiller jo en helt essentiel rolle i landbrugets gæld - bliver jorden prissat bare få tusind under Finanstilsynets nye vurdering, vil mange landbrug de facto være insolvente.
Det er nærliggende at se diskussionen om jordens værdi, som de indledende fægtninger i den jordreform, Socialdemokratiet har meldt ud de vil gennemføre.  

Køer

Årets økodag tilbragte jeg sammen med et par tusind mennesker på Kammergave ved Tersløse på Vestsjælland. Kammergave er nabo til Tersløse gård, hvor Holberg tilbragte sine sidste somre og som i dag er et Holbergmuseum, der dog ikke benyttede sig af menneskemylderet til at holde åbent.

Kammergave har en lidt sjov historie. Det er i dag et kombineret landbrug og opholdssted for psykisk syge, der blev grundlagt af lægen Michael Hammen i 1981. Efter at have studeret medicin og nedsat sig som psykoterapeut tog Hammen en efteruddannelse som landmand, med drømmen om at grundlægge et sted, der gav skrøbelige eksistenser mulighed for at arbejde udenfor, være i naturen og omgås dyr. Der blev plads til 10 beboere og 7 medarbejdere og ca. 100 malkekøer,  på et landbrug, der i begyndelsen blev drevet efter biodynamiske principper. Oprindeligt var der vist tanker om at ligge Kammergave sammen med nabogården til den anden side: Smidstrupgård, som nogle måske vil kunne huske, i det at gårdens ejere blev valgt til 'Årets danskere' engang midt i 80'erne af avisen Aktuelt, på grund af at deres mejeriprodukter kunne tåles af folk, der ellers normalt havde allergi overfor den slags. Men det er en anden historie.

Michael Hammen havde en stor energi og har haft en lille men vigtig indflydelse på behandlingstilbud og en meget stor indflydelse på livskvaliteten hos dem der har boet på Kammergave. Han døde i 2014 og i dag bliver Kammergave ledet af Susan Bahl, der er 12 beboere og 16 ansatte.

Den i dag økologiske mælk bliver leveret til Øllingegård mejeri - og mejeriet, der jo blev opkøbt af Naturmælk for et par år siden, var denne dag kørt ud på gården med en lastbil fyldt med gratis smagsprøver. Det er noget danskerne kan li' - i begyndelsen af dagens arrangement stod folk pænt i kø og tog en smagsprøve af hver af de ca. 8 forskellige produkter mejeriet havde med. Senere kæmpede folk med store bæreposer for at hamstre så meget som muligt.

Der var også snobrød, pandekager, frankfurtere, kage, akvareller, ponyridning og alt det der gør dagen så populær - og køerne dansede helt som de skulle, der var ikke en instagramprofil, der ikke blev opdateret i de minutter.

Det var en hyggelig, fornøjelig hvis lidt kold og blæsende dag på Vestsjælland.

I den anledning kan det måske interessere læseren at vide lidt om hvordan det egentligt går med den økologiske mælkeproduktion i Danmark - og i Europa, må man hellere tilføje, det er jo der meget af det bliver solgt.

I Danmark blev der i 2018 produceret 675 mio. kg økologisk mælk. Fordelt på 432 producenter.

Det er ny rekord og op med 14% - eller 80 mio. kg.- fra 2017.

Produktionsvolumemæssigt er hierakiet sådan i Europa at Tyskland er den største producent, efterfulgt af Frankrig, Danmark, Østrig og Sverige.

I Østrig steg produktionen med 7%, i Tyskland steg produktionen med 19% og i Frankrig med hele 32 % - der er altså et regulært boom i økologisk mælkeproduktion i Europa i disse år.

Markedsandelen for økologisk mælk i Danmark er på flotte 32% - i Tyskland er den på 8,7%.
Det er iøvrigt værd at bemærke, at det samlede mælkeforbrug er for nedadgående i de nordeuropæiske lande.


Så er 64.000 kr spørgsmålet, er der efterspørgsel til den øgede mængde?

Markedsanalytikere har noteret sig en skærpet konkurrence, men fra både Arla og Thise forlyder det at man venter et stabilt prisleje i 2019. Vi får se.

Landbrugets nyhedsstrøm

Der er kommet nyt undervisningsmateriale om Økologi til landets gymnasier. Og det er jo godt. Trofaste læsere af bloggen vil måske kunne huske, at eleverne på Kalø, Danmarks eneste landbrugsskole, der har økologi som fokus, tilbage i 2014 strejkede i protest over at undervisningsmaterialet var af så ringe kvalitet - og at det var Landbrug&Fødevarer, der var forfatteren. Eleverne - som fik ganske meget medieomtale dengang - startede en underskriftindsamling, for at få en egentlig økologisk undervisningsplan, forfattet af forskere eller andre eksperter, der i det mindste kunne have et objektivt syn på dyrkningsmetoden - og ikke af en interesseorganisation, der i årtier har været en aktiv modstander af økologien, og stadig hævder, når det tjener deres interesser - med henvisning til tvivlsomme rapporter - at økologi er er både miljø- og klimaskadeligt.

Det nye undervisningsmateriale er skrevet og designet af Landbrug&Fødevarer.

Vores mand i alternative fakta-land, den navnkundige Flemming 'Fakta' Fuglede - formand for Bæredygtigt Landbrug, sagde en del opsigtsvækkende ting på foreningens landsmøde - sidste februarweekend i Horsens. Det er i sig selv ikke så usædvanligt, det er vel ret beset Fuglede og BLs største aktiv, at sige ting, der er så outréret og svært-trolige, at medierne bliver lokket til at dække deres udsagn. 

I de seneste fire år har der imidlertid været en hidtil uset vilje i den blå lejr, til at efterkomme landbrugets krav, ja selv krav der dengang BL blev stiftet forekom helt urealistiske. Nu stiller mange i landbruget spørgsmålet: Når alle krav er blevet opfyldt - hvad er en protest-landbrugsorganisation som Bæredygtig Landbrugs eksistensberettigelse?

Ja så kan man jo altid stille nye - ret beset urealistiske - krav, så man er sikker på at have noget at kunne protestere over. Hvilket har ført til, udtalte Fleming Fuglede i forbindelse med årsmødet, at forholdet til ministeren (Jakob Elleman-Jensen) er på frysepunktet. Ifølge Fuglede er det populisme af den værste skuffe, når Ministeren og Regeringen vifter med en halvgrøn maske her i valgåret, og siger at nye krav, ja det må altså vente. Men så kan man sætte sin lid til, at der findes politikere, der ingen forstand på- eller interesse har i landbruget og dets rammevilkår - og gerne sælger sine holdninger. 

Det gjorde man allerede dengang Liberal Alliance bad Bæredygtigt Landbrug om at formulere sin landbrugspolitik, men nu hvor LA er en del af regeringen, har man i sin evige protest brug for at rykke væk fra magten og ansvarligheden. Og det var årsmødet et godt eksempel på. Pernille Vermund, forkvinde i Nye Borgerlige deltog og hendes forlovede Lars Tvede var hovedtaler, og det blev kendt, at det nye borgelige parti, der i meningsundersøgelser står til at komme i folketinget senere i år, også har bedt Bæredygtigt Landbrug om at skrive deres landbrugspolitik.

   

Man kunne i øvrigt også læse i Landbrugsavisen i marts, at de nye tilskudsregler for etablering af minivådområder, gør det muligt for landmanden at ansætte sig selv om entreprenør og dermed tjene gode penge på etableringen udover selve etableringsstøtten. Det er godt at vi har masser af penge i vores lille land, og her er linket hvis du også vil oprette et Minivådområde - men bemærk ansøgningen skal være afleveret 30 april.

Sidste nyhed, som ikke er en rigtig nyhed, men alligevel værd at nævne, er prognoserne for priser på mælk, svin og korn i 2019. Efter tørken sidste år, som også ramte Europas brødkammer omkring Sortehavet, steg priserne på korn i sensommeren i forventning om et mindre udbud på markederne. Og det har været spået at afregningspriserne på korn ville stige yderlige i 2019. Men nu skriver Seges, at overskudslagrene har lappet hullet og at det alligevel ikke får betydning for priserne, at der blev produceret mindre sidste år. Det er jo bare en prognose og Seges har taget fejl før, andetsteds kunne man faktisk læse at Seges, har taget fejl i 11 ud af de seneste 14 prognoser når det kom til mælkepriser; men det er da tankevækkende, at lagrene er så fyldte, at årets og måske flere års høst, ikke får effekt på priserne. 

Forår

Der har været stille her på bloggen i det nye år. Det skyldes blandt andet, at jeg har opdateret og indtalt serien om Landbrugets Gæld, som blev skrevet til bloggen sidste sommer - og som nu kan høres over 7 podcast-afsnit i Landbrugsmagasinet. Følg linket her.

Der er også blevet tid til besøg i Sverige - hvor jeg besøgte landmænd i Vest-Götaland, mellem Vänern og Vättern. Det var mestendels en sjov oplevelse, om det er et generelt svensk billede, er jeg ikke blevet klog på, men dem jeg besøgte have god økonomi og godt humør. Det var også tankevækkende at se de store Arla-tankbiler kører rundt i den svenske vinterlandskab - mange gårde havde Arla-logoet hængende på gavlen - i Danmark er vores afstande jo ret små, så vi tænker vel næppe over det, men det er egentligt ret utroligt, at det logistisk kan lade sig gøre, at nå frem, af lange grusveje, til de ind-imellem meget afsidesliggende gårde - hver dag året rundt!

Og så har jeg designet og planlagt - sammen med en pensioneret planteavlskonsulent - et sommer-kursus om landbrugets aktuelle situation for Vestjyllands højskole. Det løber af stabelen 22-28 juni og du kan se det spændende program og tilmelde dig her: https://www.kortekurser.dk/landbruget-kursusbeskrivelse

Den vigtigste landbrugs-nyhed siden nytår, er - vurderer jeg - den fortsatte kamp om de næste syv års landbrugsstøtte-ordning i Bruxelles. Upåagtet af danske medier pågår en dramatisk kamp om milliarderne, der er blevet reduceret af Brexit, mellem tre hovedaktører: Den konventionelle lejr, der ønsker at fortsætte støtten uden ændringer, Den grønne lejr, der ønsker at støtten skal anvendes til at gøre landbruget mere miljø- og klimavenligt, og endelig de civile aktører, der mener at landbrugsstøtten i højere grad skal bruges til at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

I forgårs stemte man i parlamentes landbrugskomite om hvilket grundsyn, der skal udgøre køreplanen for det landbrugsstøtteforslag, der først kommet til endelig afstemning efter EU-valget.
Afstemning endte - ikke overraskende - med at 27 stemte for at fortsætte som tidligere, 17 stemte imod. (1 undlod at stemme, hvem har jeg ikke kunne finde ud af.)

Men det er faktisk muligt for den nye landbrugskomite, der bliver resultatet af EU-valget sidst i maj, at ombestemme sig. Flere grønne organisationer sætter sin lid til at netop det vil ske. Med andre ord, hvis man ønsker en grønnere landbrugspolitik, så er det vigtigt at stemme til EU-valget - og indholdet af den grønne politik i EU følger de velkendte politiske skel vi også kender herhjemmefra.

I forlængelse af 'den grønne dagsorden' morede jeg mig hovedrystende, da jeg for nylig læste et interview i Landbrugsavisen med Danish Crowns Adm. direktør Jais Valeur. Anledningen var at Danish Crown har meldt en ambitiøs ny klima-strategi ud - der i grove træk handler om at danske svineproducenter er stadig mere presset på det konventionelle marked og derfor forsøger at rebrande sig som miljø- og klimavenlige, i håb om at vinde markedsandele uden for deres traditionelle segment. Hvor meget der er papir-løfter og reklame og hvor lidt der er konkrete tiltag, er lidt svært at gennemskue, men Valeur siger til Landbrugsavisen, at han ikke regner med at det skal koste producenterne noget.

Og så spørger Landbrugsavisen: En del folk mener jo, at det med klimaet og CO2 bare er en døgnflue. Er det så ikke meget at sætte igang?
Hvortil Valeur svarer: "Det her sker i en tro på, at det er mere end en døgnflue. Kigger du på yngre mennesker, så er det mere end en døgnflue. Vi er ovre i tro, håb og kærlighed, ja, og jeg kan ikke love, at det ikke er væk om fem år. Men jeg er nødt til at tro på, at det her kommer til at fortsætte. For den måde vi gør det på i dag, kan ikke fortsætte..."

Ja, vi må se om de danske svineproducenters kærlighed kan redde døgnfluerne og de andre arter der uddør.

I hvert fald kan man noget overraskende læse - igen ikke i danske medier, men i de europæiske - at Europas landmænd i 2017 havde den højeste gennemsnitsindkomst i de seneste 30 år!! Faktisk viser statistikken at landmændene på tværs af Europa har haft stigende indkomster de seneste mange år - og indkomsten i 2017 var hele 40% højere end i 2010. Uanset om det også gælder danske landmænd eller ej - så har de fire største Landbo-foreninger herhjemme haft rekord-overskud i 2018 - alle sender penge retur til medlemmerne; og så kan man vel godt tillade sig at spørge hvorfor landmændene skal have ekstra tørke-støtte!? Til denne udvikling, siger formanden for de konventionelle europæiske landmænd Peka Pessonen:

“Yes, we have had a good trend in recent years. The data from 2017 have indeed been a record in terms of income. But for year 2018, we already see a 3% decrease and agricultural incomes are still well below other sectors. This is not something we can possibly be happy with. There are several driving forces hidden behind the indicator. For example the fact that there is lower labour input is one of them. As you have less people to distribute the income to, you have bigger average income either way, no matter other consequences. The indicator also does not follow the input costs, which are steadily increasing on yearly basis and are expected to continue to do so. Also the average farm income does not provide information on national level, and the situations vary significantly between member states.”

Ja sådan taler en dygtig lobbyist - erkender fakta, men forklarer ved hjælp af referencer til tal ingen har indblik i, hvorfor man alligevel ikke kan konkludere noget på baggrund af syv års ensartet trend.


Under kort nyt: Professor Jørgen E Olesen fra Århus Universitet, manden bag beregningerne til Fødevarer&Landbrugspakken, har - i hvert fald i mine øjne - lidt opsigtsvækkende, valgt at skrive en kronik sammen med Landbrug&Fødevarer, der stiller spørgsmål ved troværdigheden af de seneste kvælstof-udvaskningstal. Det synes jeg vidner om manglende dømmekraft. (Berlingske 28 februar).

Og så har roedyrkerne holdt generalforsamling i Sakskøbing. Det er jo et segment af dansk landbrug, man sjældent hører om. Tidligere var det ellers en meget succesfuld gren af dansk landbrug, men gennem en lang årrække har de været trængt af faldende sukkerpriser blandt andet pga overfyldte overproduktionslagre i EU. Idag er der 930 avlere (hvoraf 250 mødte op til generalforsamlingen) som dyrker ca. 34.000 ha. Formanden Jørn Dalby sagde: "Tidligere tiders flødeskum er en sags blot. Roerne er heldigvis fortsat konkurrencedygtige hos mange dyrkere, men det er lige til øllet."
Men der skulle være bedre mad-metaforer i sigte, for Dalby kunne konstatere:
"Den internationale sukkerorganisation fremlagde i november deres første prognose for 2019/20. De forventer en lille underskudsproduktion efter et par år med overskud. "

Lidt nyt fra Landbrugsavisen

Der har ikke været så meget aktivitet her på bloggen den seneste tid. Det skyldes et månedlangt arbejdsophold i Østrig. Alpelandet har også en spændende landbrugskultur, og dets strukturudvikling er ikke voldsomt forskelligt fra Danmarks, alle de topografiske forskelle til trods. Men jeg fik ikke anledning til at besøge landmænd eller repræsentanter fra erhvervet, kun set en række nøgletal og statistikker, og min viden om virkelighederne der, er til at overse.

Til gengæld læste jeg nogle interessante nyheder i den trykte udgave af Landbrugsavisen i dag.

Den nye viceformand i Landbrug&Fødevarer Thor Gunnar Kofoed informerer om Glyphosat-debatten og opfordrer til, at landmændene skruer ned for brugen. Ikke så meget fordi det er farligt, men mere fordi, at der politisk synes at være et europæisk flertal for et forbud - og Kofoed mener at chancen for at kunne forlænge tilladelsen til at bruge sprøjtemidlet, kunne afhænge af at landmændene frivilligt har begrænset brugen til et minimum - og dermed end ikke udgør skyggen af en risiko. Artiklen synes at referere fra EU-Glyphosatdebatten rimeligt lødigt - og det er værd at huske på, at et forbud mod brugen af sprøjtemidlet, som virker som det mest sandsynlige resultat, sådan som den politiske virkelighed ser ud i Bruxelles lige nu, kan blive en realitet allerede om 3 1/2 år - og det uden at landbruget har nogen reelle alternativer.

Andetsteds kan man læse at der er givet hele 33 etableringslån til unge landmænd i år. Det er tre gange så mange som sidste år - og op fra kun ét lån i hele 2014. Det er Vækstfonden, der giver den unge førstegangskøber en økonomisk hjælpende hånd, ikke til selve finansieringen af overtagelsen, hvis jeg forstår det rigtigt, men til at give landmanden en solid likviditet at løbe forretningen igang med. Det høje antal lån er et spændende tegn - i artiklen står der også at under 6% af danske landmænd er under 40 år -  betyder det, at der er lidt mere bevægelse i generationsskiftet?

Sidst faldt jeg over den knap så optimistiske nyhed, at Danish Crown har mistet 20% af de danske svin over de sidste fire år. Primært fordi de bliver kørt over grænsen, og det antal stiger år for år, og det er svært at se, hvad de danske slagterier kan gøre ved det. Dermed er succeskriteriet for Fødevare- og Landbrugspakken, at der skulle 1 million flere svin ind i de danske stalde, helt upåagtet at målet er uopnåeligt, uden stor betydning for danske arbejdspladser. Men mere utroligt er det, at svinetransporten fortsætter, uden nævneværdige sikkerhedsforanstaltninger, trods den ekstremt høje risiko for at svinepesten kommer med tilbage over grænsen. Svinepesten som nu er fundet i Belgien og Polen, har potentialet til at være en game-changer, med økonomiske konsekvenser, der sætter tørke, Round-up-forbud eller drikkevandszoner i skammekrogen.

Nyt fra L&Fs delegeretmøde i Herning 7/8 nov.

Landbrugets største og politisk mest indflydelsesrige organisation Landbrug&Fødevarer har i den forgangne uge afholdt delegeret møde i Herning. De to dage landmændenes repræsentanter var samlet havde i år et tema, nemlig: stolthed.

Onsdag talte både Statsministeren, Miljø- og Fødevareministeren samt formand Martin Merrild. 

Og torsdag stemte de delegerede om hvem der skal tegne organisationen de næste to år. Denne afstemning var potentielt et skæbne-valg, med vice-formandsposten (også kaldet 'miljø-minister-posten' internt) ledig - og med fire kandidater, der de seneste måneder har ført valgkampagner over hele landet. I denne iagtagers øjne lignede det et valg mellem enten een af de tre, der stod for en konfrontatorisk holdning til miljø- og klimadebatten, holdninger der synes at være hentet fra den 'baggrundsstemning', der hersker i landbruget - eller den ene kandidat, der har ført kampagne på en platform om dialog. Det var meget tæt!

Hele arrangementet blev sluttet af med en tale torsdag eftermiddag fra Inger Støjbjerg - der udtrykte sin uforbeholdne opbakning til landbruget. Da hun er een der deler vandene, ved jeg ikke hvor god en idé det var - sådan set i et omdømme-stolthedsperspektiv. 

Men først onsdagen. Jeg har sakset lidt fra Landbrugsavisens referat og formandens beretning.

 "Selvom der var ros og respekt fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til landbruget, da han onsdag gik på talerstolen ved L&F's delegeretmøde i Herning, var der alligevel en smule malurt i bægeret.

Fra talerstolen udtrykte han nemlig kraftig undren over den modtagelse, som regeringens tørkepakke fik, da den blev præsenteret i slutningen af september.

"Vi kan lige så godt tage den up front", begyndte ministeren sin opsang og fortsatte:

"Når vi forhandler en tørkepakke på plads, der giver en håndsrækning på 380 mio. kr. til landbruget, så undrer det mig, at det bliver mødt med et skuldertræk og skuffede miner".

"Samme skuldertræk var vi næppe blevet mødt med, hvis vi havde opkrævet erhvervet samme beløb i et godt år".

 "Intet erhverv kan få alt, hvad det ønsker sig. Men der er ikke noget erhverv, der har fået så meget, som landbrug har i denne regerings periode", sagde ministeren.

Jakob Ellemann-Jensen understregede, at han også havde ønsket sig og arbejdet for en større pakke, men at sådan kunne det ikke blive.

"Men vi har taget de politiske forhandlinger og de medfølgende tæsk, og det bør I anerkende", sluttede ministeren sin opsang."

Martin Merrilds beretning indeholder under-overskrifterne: Et svært år, Hjælpe os selv, Danskerne skal hjælpe os, Politikerne skal hjælpe os - men langt det mest hyppige tema var stolthed, anerkendelsen og flere forskellige kreative måder at få lejlighed til at nævne L&F's nye reklame-slogan: Noget af det bedste i verden.

Her er nogle smagsbidder: 

"Jeg stod for eksempel engang på en tankstation i Pennsylvania og faldt i snak med en lokal land- mand. Han vidste ikke at jeg kom fra landbruget, men da han hørte, jeg kom fra Danmark, sagde han; ”Oh Denmark, that is where you know how to make cow shit into energy”.
Så bliver man da lidt stolt... 

Og jeg bliver stolt, når Verdensbanken kommer – helt fra Washington til Danmark – for at se, hvordan vi har reduceret antibiotikaanvendelsen i husdyrbruget. For det er da en kæmpe klap på skulderen til de mange mennesker, der gennem årene har arbejdet hårdt for, at vi er nået så langt, som vi er. 

Vores danske fødevareerhverv nyder stor respekt ude i verden og det kan vi være rigtig stolte af. Vi kan med ro i stemmen sige at vi laver ”Noget af det bedste i verden”. 

Og der er virkelig grund til at løfte hovedet. Ser vi tilbage på 2017, så har vi solgt varer til 209 lande – for 166 mia. kroner! Det er lige fra vores største aftager Tyskland, som er i front med 28,6 mia. kr. til den mindste, som er Botswana med ca. 23.000 kr. Så man kan roligt sige, at vi kan noget!" 

"Jeg fik for lidt siden en henvendelse fra en landmand i det sydlige Jylland. Han inviterede mig på en køretur, og det var vi så i sidste onsdag. Der kørte vi (på 15 kilometer) forbi mere end 15 ejendomme, der var nødlidende på den ene eller anden måde. Inden for en radius af blot tre kilometer var der hele 9! ejendomme, der alle enten allerede var lukkede, på tvangssalg eller var ved at lukke." 

"Men når der er godt gang i hjulene, så dukker der altid nogen op, der mener, vi kan undværes. Dem der skal fortælle, hvor lidt vi fylder i samfundsøkonomien.
Ja, det er rigtigt, at der er markant færre ansatte i primærlandbruget, end der var engang. Men de vælger at se bort fra alle de job, der er afledt af primærproduktionen. 

For hør nu her; Ville Danish Crown eksistere uden danske råvarer? Ville ARLA have sit hovedkontor i Danmark uden danske mælkebønder? Ville vi have opbygget en industri der eksportere agro- teknologi for 13 mia. kr. om året? Ville verdens største pelsauktion ligge i Glostrup uden minkavlere i Danmark? 

Til alle de spørgsmål er svaret et rungende nej! 

Vi er en fødevaregigant på grund af danske landmænds produktion i Danmark.
 Og på grund af stolte traditioner for samarbejde og fornyelse, som vi altid har dyrket. 

Men ikke nok med det. Vi er også en gigant, der i høj grad bidrager til samfundet. Hvis landbruget lukkede i morgen, så ville BNP falde med 3,3 procent, og staten ville mangle en indtægt på 28 milliar- der kr. Et beløb, som svarer til behandlingen af knap 1 million gennemsnitlige sygehuspatienter! Derudover ville vores eksportindtægter falde dramatisk. Og 125.000 mennesker ville stå uden arbejde. Hvoraf 42.000 være ufaglærte."

Merrild slutter den 10 sider lange beretning af med følgende ord:

"Så kære politikere – Giv os nu lidt medvind. Til gengæld så lover vi, at vi også i fremtiden vil bidrage med tusindvis af arbejdspladser, milliarder i eksportindtægter – og et smukt landskab 

Og sidst, men ikke mindst, at vi vil blive ved med at lave nogle at de bedste fødevarer i hele verden!"

Det er lidt pudsigt at læse disse ord i forlængelse af Ellemans tale, er det ikke? 

De tre afsnit om hvilken 'hjælp', der er brug for, vil jeg ikke refererer her, det bliver for langt, man bliver næsten nødt til at læse dem i forlængelse af hinanden. Men jeg kan dog afsløre, at Merrild endelig nævner den Seges-rapport, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen, der analyserer hvad de 2% bedst indtjenende landmænd mener er gode landmands-karaktertræk. Så gå selv ind og download beretningen, hvis du er interresseret.

Istedet vil jeg tillade mig, at glæde mig over at Landbrug&Fødevarer har valgt en ny vice-formand, der i mine øjne har en reel mulighed for og ønske om at sætte en ny dagsorden i den offentlige samtale om landbruget. Thor Gunnar Kofoed, søn af en tidligere landbrugsminister fra Bornholm, kommer udefra og turde tale 'stemningen' imod i sin kampagne. Det er i hvert fald påfaldende i  de portrætter, der har været bragt af de fire kandidater i forskellige medier, at han var den eneste der mente miljø, klima og dialog var vigtige prioriteter - ligesom han var den eneste, der tog afstand fra Bæredygtigt Landbrugs aktiviteter og kommunikation. Inden man løber ud på gaden med hænderne over hovedet, bør det dog erindres at afstemningen var noget af en gyser - og Thor Gunnar Koefoed skal repræsentere og rumme holdninger, der også tager BLs holdninger i ed.  Vi håber på det bedste - og ønsker under alle omstændigheder tillykke! 

Mere om gæld - og støtte...

"Tørkepakkens 220 mio. kr. til landbruget har reddet ’absolut ingenting’ for danske landmænd. Landmændenes problemer er lige så alvorlige og kroniske i dag som de var før tørkepakken. De altoverskyggende problemer er velkendte og handler om to ting: Massiv gæld og en noget anderledes forretningsmodel end vores nabolande." 

Det sagde Povl Fritzner, formand for Østlige Øers Landboforeninger, i sin beretning ved det 25. årsmøde for Østlige Øers Landboforeninger mandag 29. oktober i Sorø. 

Og han fortsatte med at henvise til at landbrugets gæld ifølge Danmarks Statistik er steget med 64 pct. på 11 år - fra 215 mia. kr. i 2005 til 353 mia. kr. i 2016. Og påpegede, at selvom vi er inde i et opsving, svinder det ikke på gælden i landbruget.

"Renten er nul og alligevel er gælden frosset fast i vores erhverv".

Men nul-renten er da heller ikke en virkelighed, som landmændene oplever, mener han. 

"I 2016 betalte landbruget otte mia. kroner i renter til realkredit og banker. Fra 2006 til 2016 har landmændene betalt svimlende 102 mia. kroner i renter for at servicere gælden.Tallene kalder på politisk lederskab og en bred politisk stillingtagen til, hvad man egentlig vil med det danske landbrug".

I sin beretning beklagede han også det manglende generationsskifte og oplyste, at der i de to første kvartaler af i år er handlet et antal hektar, der svarer til, at det vil tage 74 år at omsætte al jord i dansk landbrug."Det kan ikke fortsætte 10 år mere". 

Men sådan har det faktisk været de sidste 10 år.

Konklusionen i hans tale var, at der mangler en "nødvendig, økonomisk genopretnings-politik for dansk landbrug".  

Hvis jeg læser den udtalelse rigtigt er Fritzner her inde på en egentlig gældssanering?

- og i hælene på det, sluttede han denne del af beretningen af med retorisk at spørge: 

"Med mindre ønsket, er at et stigende antal eksterne investorer fra ind- og udland skal overtage den danske jord."

Ja det står der jo sort på hvidt i de to sidste landbrugslovgivninger, at man ønsker:

"Det primære mål med lovændringen er at modernisere landbrugsloven ved at forbedre muligheden for at investere i landbrugserhvervet og derved gøre det nemmere for landmændene at tiltrække kapital til bl.a. køb og videreudvikling af landbrugsbedrifter. Før lovændringen indeholdt landbrugsloven barrierer, der gjorde det vanskeligt for investorer at få fuld indflydelse over deres investering, hvilket virkede hæmmende for kapitaltilførslen til det trængte erhverv. Lovændringen giver en udvidet adgang for selskaber, fonde m.v. til at købe landbrugsejendomme og samtidig er reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ophævet. Herved er begrænsninger, som ikke findes i andre erhverv, fjernet. Lovregulerede kapitalselskaber kan nu købe landbrugsejendomme uden tilladelse."

(L 37: Ændring af Landbrugsloven, Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside). 

Og det mener mindst een af de fire kandidater, der netop nu turnerer Danmark rundt i kampen om viceformandsposten i Landbrug&Fødevarer, også er vejen frem. 

Povl Fritzner er en markant og bramfri stemme i erhvervet og een man lytter til.  

Endelig har EUs 'auditors' - det svarer så'n lidt til statsrevisor-organet herhjemme - givet en skarp og fordømmende kritik af kommissionens fremlagte planer om den næste landbrugsstøtteperiode (CAP), som skal gælde for de næste syv år. Rapporten er ikke offentliggjort, men blevet lækket og florerer på nettet. I den 81 sider lange redegørelse, kan man blandt andet læse ( i min oversættelse):

Auditørerne påpeger følgende elementer, der slet ikke synes at være tilstede i landbrugsstøttens retningslinjer:

- Klare, specifikke og afgrænsede EU-målsætninger, hvor indsatsen kan opgøres i forhold til målene 

- indsatser der er tydeligt  kædet sammen med målsætningerne

- et fuldt udviklet evalueringsværktøj til at beregne effekt, resultater og konsekvenser

-  et krav til medlemslandene om at indsamle troværdige og sammenlignelige statistikker over landmændene/landbrugenes disponible indkomst

- transparente kriterier for at vurdere indhold og kvalitet i CAP'ens strategiske målsætninger

- landbrugsstøtte til medlemslandene baseret på overholdelsen af regler og opnåelsen af de strategiske målsætninger

Ifølge min erindring kom auditørerne med den samme kritik, da den sidste CAP blev fremlagt i 2013 - og ifølge er rapporten er kvaliteten af kontrollen og evalueringen blevet ringere siden.

Rapporten slutter af med at konstatere, at de forslåede Landbrugsstøtte-planer, underminerer kommissionens troværdighed og ansvarsforpligtelse.

Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på en artikel i Ingeniøren. Nogle af jer har måske læst eller hørt at EU har vedtaget et nyt drikkevandsdirektiv, der skulle sikre bedre vandkvalitet og være godt nyt for borgene, sådan er det i hvert fald blevet præsenteret i de danske medier. Sådan ser eksperterne ikke på det.