Netop hjemvendt fra et mini-feltarbejde i Jylland, hvor jeg besøgte 3 af de brug, der udgør projektets empiriske materiale - samt nåede forbi to andre gårde, der havde interessante forretningsmodeller. I forhold til det lille udsnit af erhvervet, som jeg undersøger, er det markant hvor meget bedre økologerne klarer sig end deres konventionelle kollegaer. Når man kun måler på de økonomiske parametre, er det tydeligst blandt mælkeproducenterne, hvor forskellen i afregningsprisen mellem en konventionel liter mælk hos Arla og en økologisk hos Thise aldrig har været større. Den dårlige økonomi i konventionel mælkeproduktion giver sig helt konkret udslag i mange tvangsauktioner, milliard-underskud hos Arla og at der nu er nogle af Arlabønderne der søger over til Thise. Omtrent den samme historie gælder for svineproducenterne, hvor grossisten Friland, der forhandler økologisk kød har haft et forrygende år - og nu har Thise også meldt sig på banen med økologisk oksekød i Coops kølediske fra januar 2016.
På baggrund af mit eget materiale og de mange økonomiske prognoser, der viser at efterspørgslen på økologiske produkter er stigende, både herhjemme og på vores eksportmarkeder, ser jeg det som en decideret ideologisk krig af Regeringen, at komme med en finanslov, der skærer i midlerne til forskningen i økologi, samtidig med at det konventionelle landbrug får en hel række af tilskud og afgiftslettelser. Selv formanden for Landbrug&Fødevarers økologi-sektion undrer sig:
"Økologiforskningen har været vant til at have 60 mio. kr. til forskning årligt, men må nu nøjes med bare 20 mio. kr., og det er ikke nok, mener økologiformand i L&F, Hans Erik Jørgensen. " - står der i Maskinbladet.
Jeg har endnu ikke set nogen reaktion fra Økologisk Landsforening. Alt imens jubler Axelborg og landbruget over de mange tiltag, der angiveligt skal forbedre økonomien i det nødlidende erhverv - på bekostning af miljøet og ulandshjælpen, hvis man skal tro mediernes dækning. Her er et udpluk af de vigtigste initiativer på Finansloven der vedrører Landbruget
For at sikre bedre rammevilkår for landbrugserhvervet vil regeringen udfase de reducerede kvælstofnormer, ophæve randzoneloven, afskaffe 60.000 hektar målrettede efterafgrøder samt lempe gødskningsforbuddet på paragraf 3-arealer. Derudover bliver der afsat 75 millioner kroner årligt fra 2016 til 2019 til initiativer inden for fødevare- og landbrugserhvervet. Ydermere vil Bo- og gaveafgiften nedsættes markant, noget der især vil hjælpe de store landbrug, der gerne laver generationsskifte netop gennem at overfører gårdens aktiver løbende som gave til næste generation. Nedsættelsen af afgiften skønnes at udgøre 3,1 mia. Sidst bliver afgiften på kvælstofilter (NOx - hovedsagligt en drivhusgas der opstår ved energiproduktion) sat ned fra 25 til 5 kr.
Hvad fastholdelsen af grundskylden kommer til at betyde for landbruget og jordejerne, er jeg lidt usikker på. Der er modsatrettede meninger om hvad grundskylden betyder, nogle økonomer mener at en fastfrysning vil give sig udslag i højere jordpriser og dermed gøre generationsskiftet endnu mere vanskeligt. Men hvis jeg husker rigtigt, får landbruget en betydelig grundskyldsrabat i forvejen, som følge af VKOs hjælpepakker, der blev gennemført i efterdønningerne af finanskrisen.
En massakre på miljøet, kalder de grønne organisationer Finansloven.
Det kommer næppe til at redde mange nødlidende landbrug, vurderer eksperter, der vil stadig være en stærk modvilje i finanssektoren for at låne penge til erhvervet, der vil stadig være en massiv gældsættelse og 10-20% (ca. 800 gårde) der må dreje nøglen om på kort sigt. Samtidig værgrer alle sig imod at spå om hvilken ejerstruktur vi kan forvente i dansk landbrug.
Igår aftes deltog jeg i en paneldebat på CBS, arrangeret af Merkur bank, med deltagelse af bl.a. så prominente beslutningstagere som PFAs direktør, Nordea Invest og Connie Hedegaard. Under overskriften Change finance to finance change diskuterede de hvordan pengeinstitutter, investorer, regeringer og markeder kunne bidrage til en mere bæredygtig fremtid. De var allesammen rørende enige om at man skulle internalisere eksternaliteterne, hvis den grønne omstilling skulle lykkes og klimakatastrofen afværges. At internalisere eksternaliteterne betyder på dansk, at en given produktion skal indregne i sin varepris, den effekt produktionen har på det omgivende miljø. Dette gøres typisk ved skatter og afgifter og altså næppe noget vi vil se noget til i Danmark foreløbig. Under spørgsmålsrunden kom debatten også ind på landbruget. Her kunne Anders Damgaard fra PFA afsløre, at der er et politisk udspil på vej, for at lokke ekstern kapital, herunder altså pensionsmidler, til at investere i dansk landbrug - men mumlede han, jeg har ikke hørt noget om økologi, det bliver næppe en del af pakken. Jeg minder læseren om at vores statsminister i en årrække var formand for Global Green Growth Institute.
 |
| Anders Damgaard PFA, Finn Ørstrup Prof. CBS, Connie Hedegaard |
Andetsteds i landbrugsmedierne kunne man læse at Magnus Johansen og Simon Tang Nielsen fra Bygholm Landbrugsskole, er kåret som vindere af dette års Agrarøkonompris. De har sammen, meget aktuelt, skrevet en opgave om fremtiden for nødlidende ejendomme.
Deres Konklusioner bliver således opsummeret af Maskinbladet:
- At landbruget står i en bekymrende situation, når det handler om aldersfordeling og indtjening.
- At landmænd skal sættes sig ind i bankernes system, for at kunne agere i et professionelt samarbejde.
- At bankerne ikke altid ser unge landmænd som attraktive samarbejdspartnere.
Og endelige var konklusionen, at et grundigt forarbejde er alfa omega ved etablering, og i særdeleshed ved etablering på nødlidende ejendomme.
Fremtiden bliver måske sortere endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar