Workshop over to dage om Kommunale landdistriktspolitiker.

Dag 2: Slagelse, Syddansk Universitet, 25 September 10-17.

Jeg tog med til de to workshop-dage i håb om at høre (og diskutere) kommunernes planer, ideer og ønsker hvad angår landbrugets fremtid. Kort forinden havde jeg læst en tidsskriftsartikel, der havde inspireret mig til at deltage. I forlængelse af nye muligheder for husdyrhold og statens planer om store jordløse svineproduktioner med tilknyttede biogasanlæg, står kommunerne overfor nogle udfordringer i forbindelse med jordbrugsplanlægningen. Jeg copy-paster den del der er relevant herunder.

Hvad er der brug for i fremtiden?

Trods statslige aktiviteter og vejledninger til kommunerne forud for 1. generation af den sammenhængende jordbrugsplanlægning må det forventes, at særligt kommunernes udpegninger af områder til store husdyrbrug i relation til kommuneplanrevision 2013 vil være forholdsvis »uensartet« og af meget varieret kvalitet og ambitionsniveau. Et vigtigt resultat af planlægningen er imidlertid også i første omgang at give kommunerne mulighed for at sætte jordbrugserhvervets udviklingsmuligheder på den lokalpolitiske dagsorden. 1. generation af den sammenhængende jordbrugsplanlægning markerer således et fokus, der skal videreudvikles.

Den lokale dialog mellem kommunerne og landbrugserhvervet om jordbrugsplanlægningen har rejst nogle vigtige dilemmaer og spørgsmål. De skal afklares på længere sigt med afsæt i de lokale forhold, hvis planlægningen skal kunne medvirke til at sikre en hensigtsmæssig udvikling i det åbne land:

• Er fremtidens landmænd mindre stedbundne?

• Hvordan ser fremtidens landbrugsbyggeri ud, og hvordan kan det spille sammen med de lokale landskabers karakter?

• Hvordan udvikler landbrugsstrukturen sig?

• Vil der blive etableret jordløse husdyrbrug i fremtiden?

• Vil jordbrugsplanlægningen påvirke jordpriser og belåningsmuligheder?

• Er jordbrugsklynger eller isolerede, harmoniske jordbrugsbedrifter vejen frem?

Arbejdet i kommunerne med jordbrugsplanlægningen har altså allerede påvist behovet

for mere viden om udvikling og konsekvenser. I forhold til de forventede, aktuelle overvejelser i Natur- og Landbrugskommissionen om bl.a. målrettet, enkel og fleksibel regulering samt planlægning i fx produktions- og naturzoner vil vi gerne pege på følgende to perspektiver:

Bedre sammenhæng

Hvis landbrugsplanlægningen og især udpegningen af områder til store husdyrbrug skal sikre husdyrproducenternes investeringssikkerhed, skal der skabes en bedre sammenhæng mellem jordbrugsplanlægningen og administrationen af sektorlovgivning og enkeltsagsbehandlingen - særligt af husdyrbrugsmiljøgodkendelser. Dette blev også foreslået af et mindretal i Husdyrreguleringsudvalget, hvor DN og KL fandt det nødvendigt, at planlægningskompetencen for husdyrbrugene gøres klarere og bliver mere gennemslagskraftig. Såfremt udpegningen for de store husdyrbrug i kommuneplanen skal danne grundlagfor en høj grad af investeringssikkerhed, bør der ikke alene være tale om en positiv udpegning, men en udpegning som er differentieret og som i princippet kan gælde for alt byggeri i det åbne land. Dette vil også indebære, at der skal være afslagspligt, såfremt et projekt strider imod væsentlige landskabsinteresser. Dette kan sikres ved, at kommunerne i kommuneplanen får hjemmel til at differentiere udpegningen af det åbne land, såledesat den enkelte udpegning får en direkte.........er relevant for almindelige jordbrugsmæssigeaktiviteter. Men indførelsen af kravet om at udpege og sikre områder til store husdyrbrug over 500 DE i kommuneplanen er eftervores opfattelse netop sket i erkendelse af, at disse industrialiserede husdyrbrug IKKE er almindelig jordbrugsmæssig aktivitet og derfor kræver en særlig planlægning for placering og udformning.

Kommuneplanrammer og lokalplanlægning

Fra Jord og Viden Marts 2013 / Nelleman og Kristensen.

Dette bliver kun et ganske kort indlæg, vender tilbage til dette emne senere.  
Der mødte ca. 25 kommunalt ansatte op fra hele landet, for at diskutere muligheder og udfordringer i landdistriktspolitiken - og lade sig inspirere af hvordan kollegaerne gør det i den anden ende af landet. Dagen startede med et meget faktuelt oplæg af Jeppe Fisker, sektionschef i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Han nævnte en passant, at han var blevet overført til det nye ministerium fra Integrationsministeriet, som han havde siddet i i de voldsomme år, hvor den debat fyldte rigtigt meget i medierne - og havde regnet med, at der ville være mere fred i det nye ministerium. Her havde han taget fejl, meddelte han os, Landdistriktspolitiken var den nye indvandredebat. Og tallene og kortene, han meget kompetent forklarede og fortolkede for os, understøttede den fornemmelse, at her er  en problematisk udvikling, det kan virke uløselig. Demografien, beskæftigelsen og skatteindtægterne, som kun i de tre store by-områder har haft vækst i de senere år, var alle uomtvistelige virkeligheder, der truede mange kommuner på kernevelfærdsydelserne. Dertil kommer det, måske lidt overraskende, faktum, at Danmark faktisk har et efterslæb hvad angår urbanisering. Her ligger vi på 22% -markant under EU-gennemsnittet, som er på 41%. Man kan altså vente en 'anden urbaniseringsbølge', var den umuntre besked. Og så måske ikke alligevel, Danmarks relative diminuitive størrelse, giver os mulighed for at kunne pendle, fra selv de fjerneste egne - og her håbede man Regeringens nye 'tog-plan' ville gøre en positiv forskel. Maria-Louise Lindgård Galamba har skrevet Ph.d. om kommunernes styring og samarbejde med LAG (Lokale Aktions Grupper). Hendes oplæg gav en masse gode reflektioner og redskaber til at understøtte lokale ildsjæle og entreprenører, som har ideer, der i en eller forstand indfrier EU's policy-mål for udkantsområder. Problemet har ofte været, at kommunerne er så økonomisk trængte, at de penge der er øremærket udefra (EU), er fristende at forsøge integreret i kommunens generelle prioriteringer. Alle tilstedeværende var dog overbevist om, at det er en myte. Tværtimod oplever mange at legitimerings-processen ofte bliver vendt imod kommunen, som om at jo bedre en fælles vision mellem LAG'en og kommunen er skruet sammen, nu større mistænksomhed fra Fødevareministeriets auditører.

Der var to-tre oplæg fra organisatørerne af mere teoretisk-værktøjsmæssig karakter. Derefter to runder gruppe-diskussioner. Hele dagen var rigtigt godt planlagt og efter min fornemmelse, noget alle deltagere havde haft udbytte af. Stor applaus til Anette og Suzanne. Og jeg kom derfra opløftet af den indstilling deltagerne var mødt frem med, der er selvsagt mange frustrationer og en del galgenhumor, men også et dybt engagement, en favnende kompetence og en god portion godt humør.  

Men det jeg egentligt var kommet for og som jeg havde set frem til at diskutere, var naturligvis landbrugets rolle i landdistrikterne.

Det blev ikke nævnt een eneste gang.

Før til allersidst, hvor en gruppe lakonisk repræsenterede en holdning, der gik i retning af, at der desværre var nogle meget store barrierer, for at indgå partnerskab med landbrugserhvervet.

Som en kommunalt ansat fra ØstJylland sagde til mig efter fyraften, det er sku' da mærkværdigt, at den vigtigste medspiller i landkommunerne overhovedet ikke bliver nævnt een eneste gang!

Man kan selvfølgelig også vende den om. For et par uger siden var jeg til en konference arrangeret af Miljøministeriet, med overskriften: Fremtidens Natur og Landbrug - med afsæt i kommissionens rapport. Det var et velbesøgt arrangement på Hotel- og Restaurationsskolen i Valby (håber at få lagt et indlæg op om denne dag, snart) med ca. 100 deltagere, langt de fleste enten producenter eller landbrugsskole-elever. Men mig bekendt ikke en eneste kommunal-politiker/ansat.

 Hvorfor mon det er sådan??

Hvorfor er erhvervet ikke en integreret, profileret og prioriteret del af kommunernes landdistriktspolitiker og visioner for udvikling???