Feltnoter 2

Feltnoter 2. Friland, Basisikulturfabrik, Mosterei Karmitz, Skærtoft Mølle, Den Selvforsynende Landsby, Makværket.

"Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi har så mange landbrug som muligt i så varierende størrelser som muligt. Landbruget er jo et kulturbærende erhverv, ja det er mere end blot et erhverv, og det finder jeg umådeligt vigtigt. Hvis der bliver stadig færre landbrug, så vil den folkelige basis for landbokulturen forsvinde, og det, mener jeg, er ulykkeligt" 

(Landbrugsminister Britta Schall Holberg marts 1987)

Inden jeg beskriver de landbrug jeg har besøgt og forhåbentligt kan perspektivere de udviklingsspor og potentialer, der arbejder for enden af grusstien og bag gavlen, på en interessant og relevant måde for læseren, så vil jeg lige kort beskrive nogle af de alternative miljøer på landet, som jeg også lagde vejen forbi.

Det er selvsagt et væsentligt element i hele min undersøgelse, at kortlægge de kulturelle og sociale virkeligheder på landet. Engang var der liv på landet, arrangementer i forsamlingshuset, engagement i foreningslivet, naboer der hilste bag hækken og en sammenhængende identitetsskabende landbokultur. Det er ikke en romantisk idyl jeg her beskriver, det var virkelig sådan for kun et par generationer siden - de gamle kan huske det, endnu!

Hvis man skal være lidt polemisk, så har strukturudviklingen i erhvervet visket kulturen ud af agri-kulturen og tilbage er nogle store gældsplagede 'produktions-enheder' (det hedder landbrug i den seneste landbrugslov), et øst-europæisk landproletariat og nogle halvtomme skrantende landsbyer. Det er heller ikke en venstresnoet misvisende repræsentation af virkeligheden på landet, sådan er dét - også.

Derfor har det også været interessant at opsøge nogle af de 'nye' kulturer der opstår på landet, når tilpas levedygtige initiativer formår at blive bæredygtige økonomisk, socialt og kulturelt. Sådanne initiativer kræver altid en stor risikovillighed og ofte også en enorm arbejdsindsats, hvis de skal overleve fra pioner-ånden til et mere hverdags-agtigt stofskifte med sig selv og med lokaliteten. Hvorvidt disse kultur-steder indgår i en konstruktiv dialog med landbruget, landbokulturen og/eller bidrager til at skabe en ny egnskultur eller blot en forøget interesse i at flytte til området og derigennem er kulturskabende udover egne rækker, afhænger af mange omstændigheder, som ikke beskrives her. 

I sidste indlæg beskrev jeg kort miljøet omkring Halkær Kro, som i høj grad var forankret i landbruget.  Det er Friland på en måde også, 'opfundet' af Steen Møller for 12 år siden - selv tidligere landmand, landbo-organisator og landbrugsskolelærer - på en 4,5 ha stor mark udenfor Feldballe, ikke langt fra Æbeltoft; og præget af de erfaringer Steen havde med fra det gældsplagede landbrugserhverv. Friland havde ikke fra starten noget 'fælles projekt' udover drømmen om et gælds-, affaldsfrit og miljøvenligt byggeri, hvilket dog har vist sig at være en drøm der vækker stor genklang. Landsbyen er i dag på 10 ha og rummer ca. 50 familier og  stedet er blevet så populært at man er i gang med at undersøge mulighederne for at starte et Friland 2 op ved siden af den nu fyldt udbyggede landsbygrund. Oprindeligt var tanken om selvforsyning og fælles køkkenhaver indtænkt i planlægningen og mange af dem der bor i landsbyen er også interesseret i at dyrke sine egne grønsager, men det er et krævende projekt at bygge sit eget hus, især med Frilands grundlov om ikke at stifte gæld, så jordbrug og selvforsyning har indtil videre foregået i de private husholdningers regi. Men der er en voksende interesse for at inddrage fællesskabet i den del. Friland er og har været en inspiration for andre opstartende landsbyprojekter. 

Basiskulturfabrik er en gammel kakkelovnsfabrik en halvanden times kørsel nord for Berlin. Den ligger midt i det naturskønne Mecklenburger Seeplatte som tiltrækker mange - især indenlands -turister. Fabrikken har stået som en ruin siden 2. verdenskrig indtil Horst, hvis fars fabrik det havde været før krigen, i forbindelse med genforeningen af de to tysklande fik fabrikken tilbage. Sammen med sin livsledsagerske har han brugt de sidste 25 år på at sætte de temmeligt store fabriksbygninger i stand og etableret en biograf, der nu 3 år i træk har fået prisen for bedste program i hele Tyskland! Derudover har de galleri, bibliotek med ugentlige oplæsninger og læseklub samt en cafe-restaurant, hvor økologiske råvarer fra omegnen bliver serveret. Det er ikke nemt eller specielt lukrativt at drive et kultursted ude på landet, det kræver EU-ansøgninger, masser af andet papirarbejde og en del ressourcer og netværk i kulturverdenen - men for naboerne og brugerne er det lykken, at sådan et sted findes, og med turisme-økonomien løber det lige rundt.  

Mosterei Karmitz er et lille landbrugskollektiv lidt a' la Svanholm lidt øst for Hannover, stiftet i 1990. De er ikke et offentligt sted og undgår hellere opmærksomhed fremfor at agitere for deres levevis. Deres praksis er forankret i at leve så uafhængigt af samfundet omkring dem som muligt. Jeg kom til at høre om dem, fordi de sælger saft til lokale fødevarefællesskaber og det er den bedste (købe-)saft jeg nogensinde har smagt. Der bor 16 voksne og 2 børn i en stor smuk middelalderligt udseende gård og for tiden er 14 af dem beskæftiget på og omkring gården med at dyrke grønsager og frugt til deres saft. Mosteriet har vist sig at være en god måde at få kontakt til naboer og egenes beboere samt økonomi ind i kollektivet - selvom de ikke reklamerer eller ønsker at have for mange kunder. Kollektivet er en del at et netværk på omkring 60 andre landbrugskollektiver i Tyskland, som mødes og deler erfaringer en gang om året og forsøger at bistå nye initiativer med at komme i gang. Se mere på contraste.org

Skærtoft Mølle på Als har åbent i gårdbutikken om fredagen, men jeg fik heldigvis klemt min fod i døren om onsdagen. Jørgen, Hanne og Marie-Louise har henholdsvist overtaget slægtsgården, fået inspiration til at forstå hvad kvalitet i mel betyder og gået videnskabeligt til værks for at opbygge kompetence og produktionskapacitet til den serie af produkter, som de fleste vel kender i dag fra Coop-butikkernes hylder og den genkendelige emballage. Udover de mange spændende og friskmalede mel-typer afholder gården også bagekurser og madfestival. Møllen og pakkeriet, der blev etableret med henblik på  en årlig produktion af ca. 40 tons kornprodukter, maler nu 600 tons og har 10 på lønningslisten. Produktionen bliver komplementeret af en bredere interesse i både fødevarer og kulturen omkring dem - lokalt og nationalt. I det hele taget virker det som om at Skærtoft har fat i den lange ende, ikke blot fordi de har haft succes med deres kvalitetsprodukter, høstet respekt for deres engagement omkring bagning og brød og kultiveret forbindelsen til den gastronomiske verden - men netop fordi der bag ved hele virket ligger nogle holdninger til landbrug, fødevarer og kulturen på landet, der brænder igennem og som trekløveret har et beundringsværdigt engagement i at bringe til torvs. 

Den Selvforsynende Landsby på Syd-Fyn har 10 års fødselsdag ...i morgen! Også kendt under navnet Permakulturlandsbyen blev den oprindeligt udtænkt og etableret af Esben og Mira, der udgør rygraden og hjertet i den danske permakulturbevægelse. Grundlæggerne er rykket videre til nye permakultureventyr, men landsbyen lever i bedste velgående. Som med Friland, måtte nybyggerne sande at arbejdet med at grundlægge en helt ny landsby med egne hænder kræver en arbejdsindsats, der er svær at overskue på forhånd. Hvis man også skal arbejde, stifte familie og finde ud af det med naboen og de sociale processer, så er der måske ikke så meget at sige til at ambitionerne om at være selvforsynende er tonet lidt ned over årene. Men det faktisk ret imponerende hvad der er lykkedes og med opførslen af et stort polytunnel-drivhus, malkeko og grise og de fleste huse færdigbyggede, så er landsbyen ved at have nået mange af de mål de satte sig ved fødslen. Man får også indtrykket af at selvforsynernes naboer er rigtigt glade for de små 60 indbyggere, af hvem flertallet er under 10 (tror jeg nok), så når de holder 10-års sommerfest tredje weekend i august er de ikke bare et besøg værd - de fortjener i høj grad også en lykønskning. 

Makværket på det tidligere Knabstrup Teglværk på midtsjælland er ikke helt så gammel og stadigvæk ved at finde sin form og vej frem i verden. Købt for 1 kr eller deromkring af Egen Vinding og Datter i 2008 og drevet af en gruppe - primært unge københavnske aktivister. Siden har den gamle fabriksbygning undergået og undergår en stadig renovering og opdatering. Man har afholdt en række arbejdsweekender, støttefester og gjort reklame for stedet gennem den selvproducerede æblemost: Det Flydende Guld; samt arbejder i øjeblikket på at skabe fasiliteter der kan gøre Makværket til et sted der kan huse  kursus- og seminartilbud. Samtidig kommer og går mennesker med lyst til landet, fællesskab og med pionerånd. Stedet har mange potentialer og det virker som om at en kerne af dedikerede makværkere er ved at have etableret sig. Stemningen blandt naboerne har ikke været så ubetinget positiv, men jeg kunne forstå på een af dem, at man nok lige skal vende sig til de nye - så går det nok endda.