mandag den 6. oktober 2014

Landbrugets gæld



DR har i dag 6. oktober på sin nyheds-forside en stor artikel om landbrugets gæld. Artiklen er baseret på en udregning foretaget af Videnscentret for Landbrug, en forskningsinstitution der fungerer som Landbrug&Fødevares forlængede arm - men ofte citeres i medierne som en uafhængig kilde.
Videncenteret kan dog næppe være helt tilfreds med den journalistiske vinkling, som præsenterer de mest dramatiske fortolkninger af analysen i medie-typiske overskrifter: Konkurs (med røde bogstaver) truer 15% af danske landmænd. Eller måske ønsker Videnscentret netop denne overskrift?

Når man læser den uddybende rapport, der linkes til i artiklen på DRs hjemmeside, er det slående så mange tal-og sproglige manipulationer, der bliver plads til på så få sider.

Først må man undre sig over præmissen. Videnscentret opererer med en tærskel, der hedder at over 70% af landbrugsbedriftens aktiver skal være gældsat, for at en "virksomhed" (det hedder et landbrug i hver anden sammenhæng i rapporten) har en høj gæld. I Videnscentrets optik er 69% en lav gældsprocent?!

 Der bliver også gjort et helhjertet, omend kompliceret, forsøg på at tørre problemerne af på deltidslandbrugene.

" (...) en stor del, som knytter sig til deltids- og hobbylandbrug, hvor hovedindtægtskilden i virkeligheden stammer fra jobs uden for landbruget. Dvs. det er indtægter uden for landbruget, som skal servicere gælden. Hvis vi kun medregner heltidslandbrug, hvor indtægten fra landbrugsproduktionen skal forrente gælden, drejer det sig om en gæld på ca. 240 mia. kr. Det svarer til en gældsprocent på ca. 65 pct. – landbrug med kvæg og svin har en gældsprocent på hhv. ca. 74 og 71 pct., mens planteavlernes gældsprocent ligger på ca. 52 pct."

Det lyder ærligt talt ikke så økonomisk bæredygtigt, i mine ører, at erhvervets to hovedaktiviteter svin og mælk, har gældsprocenter i halvfjerdserne, det ville næppe kunne kaldes "erhvervets fremtid" i andre brancher?  
 

Dernæst må man beundre de sproglige vendinger, der hele tiden formår at sidde samtidig på de to heste, som landbrugets organisationer skamrider: Det er et alvorligt samfundsproblem at landmændene ikke kan få lov at gøde nok, investere nok og få økonomisk støtte nok, men på den anden side er den dårlige økonomi og den massive gæld jo blot et resultat af "dårlige konjunkturer" - der næppe har betydning for erhvervets langsigtede indtjeningsmuligheder.

Her et par udpluk fra sidste halvdel af "notatet".


At en virksomhed falder i kategorien med ”alvorlige økonomiske vanskeligheder” betyder ikke nødvendigvis, at landmanden er ”udygtig”. Således viser vores analyser, at ca. halvdelen af landmændene i denne kategori er effektive landmænd (målt på overskudsgraden, der er det nærmeste vi kommer på en måling af ”godt landmandsskab”). Særlig kraftigt steg gælden op gennem 00’erne på grund af høje priser på jord og mælkekvote, stadig skrappere krav til miljø og dyrevelfærd (...) Det skal igen bemærkes, at forskellen mellem 2013-beregningen og den aktuelle beregning ”kun” refererer til en kortsigtet situation, og ikke er udtryk for at disse virksomheder, der på langt sigt flytter kategori til ”alvorlige økonomiske vanskeligheder”. Alt i alt havde ca. 900 virksomheder (8 pct.) flere evnen til at generere positiv likviditet end under ”normale” konjunkturer. På trods af de aktuelle økonomiske vanskeligheder tegner dansk landbrug til at blive en af vinderne i den globale landbrugsproduktion. Danmark er som landbrugsland begunstiget af en meget veludviklet infrastruktur, teknologi og know how på et meget højt niveau, et relativt stabilt klima, rigelig adgang til vand mv. Derfor tegner Danmark til at blive en af fremtidens vindere inden for landbrugsproduktion."

(Den sidste sætning må hellere siges to gange for en sikkerheds skyld!)

Jeg minder lige læseren om Nationalbankdirektørens tale, tidligere omtalt her på bloggen, der så noget anderledes på disse "konjunkturer"   


    billede fra artiklen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar