En syg verden

I den forgangne uge afholdt SEGES, det der tidligere hed Videncenteret for Landbrug og er en co-finansieret forskningsinstitution under Landbrug&Fødevarer, en tre dages konference om antibiotika-resistens. Konferencen blev afholdt i festsalen på Københavns Universitet på Vor Frues Plads og havde et imponerende opbud af internationale forskere fra de toneangivende landbrugsuniversiteter.

Programmet talte ca. 150 forskere der optrådte med- eller var medforfattere til præsentationer af den nyeste forskning indenfor veterinær behandling af husdyr, mikrobiologi, genetik, resistens og afledte miljø-effekter af medicinforbruget i landbruget, for blot at nævne nogle af temaerne. Jeg har oversat dele af en af præsentationerne, der var trykt i programmet, for at give en smagsprøve:

 Pierre-Louis Toutain, Toulouse Ecole Nationale Veterinaire. Frankrig

Den ideelle antibiotika i veterinær medicin 

Hvis målet er at overholde princippet om One World/One Health, så må prioriteten i bæredygtig veterinær antibiotisk terapi være rettet mod offentligheden og ikke dyre-velfærd. Hvis man skal modarbejde at husdyr-relateret antibiotika (AMD) bidrager til det globale antibiotika-resistens-problem, er een strategi at sikre en såkaldt fornuftig brug af antibiotika. Desværre giver denne strategi ingen tilfredsstillende svar på den generelle sundhedsudfordring, fordi den primære kilde til resistens ikke kommer fra veterinære patogener, men skyldes (en udvikling i) vores indre bakterielle system, og derfor skal veterinære antibiotika ses som en global økologisk udfordring i stedet for et spørgsmål om veterinære behandlingsmetoder.  (...) Envidere bliver tarmfloraen i højt tempo afgivet til det omgivende miljø gennem faeces, indeholdende de resistente gener. Samtlige af de for tiden benyttede veterinære antibiotika er i stand til at ændre på den resistente genetik i floraen (...) Ca. 70% af den antibiotika der bliver givet til fødevare-producerende husdyr kommer i aktiv form ud i miljøet med ekskrementerne. Endvidere er flere af antibiotikaerne i stand til at leve videre i miljøet i flere uger eller endog måneder.   

(...) Vores konklusion er at vi anbefaler introduktion af en 'grøn antibiotika' i veterinær medicin af de sundhedsmæssige grunde, som påvirkninger af miljøet giver anledning til og ikke ud fra et behov om at forbedre veterinær praksis.

Mens jeg sad og tog noter til præsentationer og diskussioner, dumpede denne nyhed ind i min inbox:

Køer fra Viborg til Silkeborg skal en smuttur omkring Tyskland

Kødkvægavler Søren Riis Vester, Finderup sydvest for Viborg, er vred og frustreret. 15. oktober bliver han afskåret fra at sælge avlsdyr til kvægbrugere nord for Limfjorden og i en række østjyske kommuner. Begrænsningen sker som led i regionaliseringen af Danmark, som skal inddæmme salmonella i kvægbruget. Søren Riis Vester bor i det højprævalente område, hvorfra det ikke er tilladt at sende dyr til levebrug til det lavprævalente område. Men han har fundet en smutvej. Det er nemlig muligt for Søren Riis Vester og andre at sende dyr til det lavprævalente område, hvis dyrene først eksporteres til eksempelvis Tyskland og siden importeres til Danmark igen. Det virker lidt besynderligt og dog symptomatisk at landbrugsmediet ligefrem bryster sig af at landmænd omgår den regulering der skal forhindre spredning af en alvorlig sygdom. Det medvirkede i hvert fald til at jeg tænkte undervejs i konferencen, at mange problemer kunne løses hvis man havde større fokus på landbrugets kultur og praksis - og turde tage tyren ved hornene og indfører større monitorering af forholdene i de danske stalde. Et refræn fra dagene, som virker så korrupt og utroværdigt at man må knibe sig selv i armen, var at: Det ved vi ikke, der er ikke nogen præcise data, jeg tror ikke vi skal være bekymrede - når der blev spurgt til udbredelsen af de forskellige vira. Det er mig ubegribeligt at myndighederne ikke engang forsøger at danne sig et overblik. Hertil kan man tilføje at een MRSA-inficeret hofte, skønnes at koste samfundet 1.5 mio. kr. Selvom konferencen tydeligt bragte et vi-kan-fikse-den-her-udfordring-positivt- hvis ikke ligefrem forskønnet billede af forholdene i fødevaresektoren, og der var da heller ingen kritiske indlæg eller egentlige væsentlige diskussioner, så var der dog både forskere og embedsmænd, der efterlyste nærmere kendskab til problemets omfang. Frank Aarestrup fra DTU Food afsluttede sin præsentation med svadaen (oversat fra engelsk af mig):  "Trods at vi har efterspurgt det i 20 år, mangler vi stadig et overvågningssystem, alle forskningsprojekter der nævner monitorering bliver forkastet. Integreret lang-tids overvågning, hvorfor i al verden er det ikke allerede implementeret!?" Frank Aarestrup Robert Skov fra Statens Serum Institut svarede indirekte: "Det handler om økonomiske overvejelser og politisk vilje, vi ved præcis hvordan smitteudbredelsen kan stoppes!" Han tilføjede: " Hvis du ikke kigger i staldene, så ved du ikke hvilke typer resistens, der er tilstede - der kunne meget vel være andre typer end dem vi kender, der er meget farligere." Under overskriften Fremtidige Scenarier sluttede konferencen af med en panel-debat. Tre bemærkninger blev hængende i mine ører:  "Hvis en evolution (af MRSA) sker, så kan vi forvente en udbredt smitteoverførsel til befolkningerne, hvilket vil medføre en mærkbar forøgelse af MRSA."    "Hvad der virkelig skulle vække bekymring, er at der er en stigende evidens for at andre resistens-typer er tilstede, vi har måske kun været heldige indtil videre, at MRSA CC398 ikke er særlig overførbar." "Der er store huller i vores viden", var dagens sidste replik fra Jan Dahl fra Fødevarestyrelsen.  Konferencen var iøvrigt sponsoreret af Zoetis og LEO. Kjeld Hansen skriver om de seneste politiske initiativer angående MRSA på sin blog i dag. Emnet er også genstand for en stort opsat historie på DRs hjemmeside om forureningen af vores miljø med tungmetaller fra fra de danske svinestalde. Tungmetallerne stammer netop fra antibiotisk medicin. Denne diskussion fyldte også noget på konferencen, som mit uddrag viser, men problemet er tydeligvis meget mere omfattende og alvorligt end vi er klar over - det er måske også værd at nævne i den forbindelse, at økologiske producenter bruger konventionel svinegylle som gødning. Man frygter at det er en syg verden vi skaber med vores måde at sygdomsbekæmpe blandt de såkaldte produktionsdyr.