Landbrugets Fremtid: Wageningen

Efter Bruxelles kørte Bloggens forfatter til Wageningen, verdens bedste landbrugs-universitet. Derefter til konference i Bukarest om landbrugets udvikling i Øst-Europa efter murens fald.
Undervejs blev landbrug og landbolivets virkeligheder besøgt og beskuet, forsøgt sat ind i den europæiske og globale sammenhæng, som også danske landmænd befinder sig i.
8000 km på 5 uger.
Derfor denne lidt forsinkede opdatering.

Wageningen ligger lige midt i Holland og er et af de mest prestigefyldte og indflydelsesrige landbrugsuniversiteter i verden. Faktisk blev det blot få dage inden min ankomst kåret som det bedste i verden - foran to amerikanske universiteter og København og Århus på respektivt 9. og 11. pladsen.

Måden denne liste bliver til på og hvordan man vurderer hvad der er bedst på kan bestemt diskuteres - denne kåring blev foretaget af et Taiwanesisk institut og baserer sig primært på antal af udgivelser og citerings-frekvenser.

Men det er noget nær indiskutabelt at Wageningen er en meget indflydelsesrig institution - jeg blev flere gange under mit ophold i Bruxelles mødt med referencer til Wageningens rapporter, nyhedsbreve og forskningsresultater. Og det gælder faktisk begge fløje af landbrugs-debatten.
Wageningen ligger helt i front når det gælder forskning i teknologi, det være sig bio-, nano- og genteknologier men det gælder også maskiner, droner, satelitter og sensoriske dippedutter, der kan hjælpe landmanden til at overvåge og behandle sine afgrøder med bogstaveligt talt milimeter-præcision. Alle andre facetter af fødevareproduktionen er også genstand for forskning og udvikling og, som nævnt, har universitetet opnået en autoritet, sådan at europæiske prognoser, visioner og landbrugslovgivning i høj grad bliver påvirket af de meldinger der kommer fra Wageningen.

For de fleste er Wageningen således blevet synonymt med den strukturudvikling og industrialisering, som vi kender så godt i Danmark. Men faktisk er det også i Wageningen, at de kritiske røster, de anderledes udviklingsspor til det dominerende samt nye initiativer til sammentænkning af landbrugets produktionsfunktioner har opnået et stort nok forskningsfokus til at have en indflydelse, lille men dog betydningsfuld, der rækker ud over de marginaliserede perspektiver, der ofte er eneste alternativ til den udviklings-dagsorden vi har.

Jeg var selvfølgelig meget interesseret i at knytte kontakt med disse forskere. Opholdet var dog for kort til rigtigt at have noget interessant at skrive om her - endnu. Jeg har fået links, artikler og rapporter med hjem og når de engang er blevet gennemtygget, vender vi tilbage til Wageningens bud på en anden fødevarefremtid.