Manuskript til foredrag på Jyderup høkskole

Hvad sker der i dansk landbrug - præsentation på Jyderup højskole 23 sept. (1 dias)

Jeg har valgt dette billede som forside, det forestiller Martin Merrild, formand for Landbrug&Fødevarer, og fra i morgen også formand for de europæiske landmænd, til demonstration i Bruxelles forrige uge, en demonstration der var indkaldt for at gøre opmærksom på den krise de europæiske mælkebønder aktuelt er i og kræve politisk handling, i form af økonomisk hjælp - som det kan fornemmes på billedet udviklede demonstrationen sig dramatisk....

I forlængelse heraf vil jeg gerne begynde aftenens foredrag med en lidt kuriøs anekdote, som er i periferien af emnet, men som jeg håber alligevel kan fungere som en mere tankevækkende indgang end bare at gennemgå historien om landbrugets op og nedture slavisk - og som jeg også vil bruge til at kaste lys over nogle måske ofte oversete aspekter, der illustrerer landbrugets mange betydninger i samfundet.

I forrige uge fik jeg nemlig - nærmest samtidig med at Martin Merrild fik belgisk tåregas - en henvendelse fra det svenske civilforsvar, som er i gang med en større international undersøgelse af forskellige landes beredskab, strategier og nødplaner i forbindelse med krig og katastrofer.

De spurgte om jeg ville skrive et kapitel om det danske fødevareberedskab. Jeg syntes det lød som en interessant opgave, et meget praktisk, om at så at sige, perspektiv på ikke kun den aktuelle krise, men også den grundlæggende bæredygtighedsdebat, jeg ofte har diskuteret med kollegaer og eksperter.

Hvad sker der med dansk fødevaresuverænitet hvis jorden er ejet af udenlandske investorer, hvis arbejdsstyrken primært er udlændinge, hvis der er en indbygget konflikt mellem fødevareerhvervets og samfundets prioriteter, hvis produktionen er massivt afhængig af import af energi - soja-importen f.eks, er bare nogle af de spørgsmål jeg stillede Forsvarsakademiet, Beredskabsstyrelsen og andre instanser, der står for vores kriseberedskab i den forgangne uge -  jeg mindes f.eks, at jeg var til en konference på Axelborg for nogle år siden, på et tidspunkt hvor olieprisen var meget høj og jeg spurgte en ældre i organisationen højt rangeret godsejer, om hvad man egentligt ville gøre hvis olieprisen blev ved med at stige, ville det ikke gøre importen af soja fra Sydamerika urentabel og hive tæppet væk under den danske svinesektor - hans svar var: så sætter vi sku da bare sejl på!

Jeg tænkte dengang at det svar var symptomatisk for landbrugets holdning til de problemer og udfordringer erhvervet stod overfor, men her - med henvendelsen fra Sverige - havde jeg en mulighed for at undersøge hvad de offentlige myndigheder i  Danmark helt seriøst havde tænkt sig at gøre hvis vi stod overfor en situation der forhindrede f.eks import og eksport.

I mailen var vedlagt landerapporterne fra Holland, England og Finland, som inspiration - det var digre - 50 siders gennemdokumenterede rapporter, med henvisninger til love, nødlove, kommandoveje, import/eksport, ekspertudvalg og så videre.

Grunden til at jeg bruger tid på denne lidt krøllede anekdote, er at den peger på mindst tre væsentlige aspekter af landbrugets rolle i samfundet, som jeg vil komme ind på i aften.

For det første at vi står midt i meget omfattende turbulent og krisepræget tid, det var det svenskernes henvendelse gjorde mig opmærksom på, hvor de enkelte nationalstater forsøger at ruste sig imod klimaforandringer, ressourceknaphed og internationale konflikter - men samtidig og i modsætning hertil en øget privatisering af den offentlige infrastruktur - DONG, den offentlige transport og Postvæsenet er eksempler man kan pege på i Danmark, plus en øget konkurrence staterne imellem for at tiltrække investeringer og skabe arbejdspladser, en konkurrence som fører til en nedbrydning af den traditionelle arbejdsmarkeds-struktur vi kender - noget som længe har været en faktor i fødevare-erhvervet, hvilket jeg kort vender tilbage til. Set i lyset af den aktuelle situation og det man lidt søgt kunne kalde erhvervets beredskabsplaner, hvilke forholdsregler har erhvervet så taget, hvordan taler landbrugsmedier, landmænd og landbrugselever om den aktuelle krise?  Hvordan ser landbrugets egne visioner ud, hvordan forestiller man sig her, at fremtiden ser ud?

Det vil jeg tale lidt om under overskriften Organisering, socialisering og kultur. (Dias 2)

Det andet aspekt ( Dias 3) er forskernes rolle i landbrugsdebatten. Jeg er etnolog og det min forskning fokuserer på er de kulturelle forudsætninger og begrænsninger, jeg undersøger hvad landmanden, hans kone, hans forældre og børn og naboer mener om udviklingen - hvad diskuterer de på landbrugsskolerne og hvordan det skaber både indre sammenhæng og ydre konflikter, det synes jeg er vigtigt for at forstå udviklingen, men det indgår aldrig i debatterne på hverken Axelborg eller Christiansborg, dér handler det om økonomi og arbejdspladser kontra miljø. Nationalbankdirektøren har i årevis kritiseret den måde landbrugs-økonomien bliver håndteret på, men hans kritik falder på gold jord. Men hvem sætter så den landbrugs-økonomiske dagsorden?

For at kunne svare,  kommer vi ind på et andet og beslægtet aspekt, nemlig at Danmark siden 1880-erne har ligget allerlængst fremme med hensyn til forskning og implementering af ny teknologi i landbruget. I dag har vi et kæmpe dansk forskningsapparat, der undersøger og udvikler, forædler og eksperimenterer, konsulterer og rådgiver dansk landbrug. Det er nogen gange mit indtryk at danske landmænd brødføder flere forskere end forbrugere - og at denne forskning af og til er blevet et mål i sig selv... den er i hvert fald præget af en teknologi-fetisch og bliver i nogen grad til med skyklapper på uden hensyntagen til de virkelige udfordringer landmændene står overfor.

Et eksempel, jeg var ude og besøge en landmand og hans familie, og tilbragte dagen på gården, var med til mad og malkning - og hen ad aftentide faldt det mig og spørge: hvad tænker du egentligt om at have en som mig rendende? Nu var han en af de landmænd der havde en super-økonomi, så hans humør fejlede ikke noget, så det var med et stort grin at han fortalte at det kun var sidste uge at en forsker fra Århus universitet havde ringet og spurgt om han ville være med i en undersøgelse, noget med et særligt proteins indflydelse på mælkeydelsen og min landmand kunne dertil svare, at nøjagtigt sådant et forskningsprojekt havde han faktisk deltaget i året før, nogle forskere fra LIFE i København havde gennemført og publiceret en undersøgelse af netop  det forhold. Hvortil forskeren fra Århus angiveligt skulle have svaret: Jamen det her er jo mit projekt.  

Af samme grund har jeg valgt at kalde mit ph.d.-projekt Landbrugets Fremtid - og ikke fremtidens landbrug, som et utal af skrivebordsrapporter, der tager udgangspunkt i de teknologiske muligheder ofte hedder.

Forskning i fødevarerelaterede teknologier er i dag big business og derfor kan Landbrug&Fødevarer også regne firmaer som Carlsberg, Novozymes og NovoNordisk med i deres oppustede tal af hvad landbruget betyder samfundsøkonomisk. Men gavner denne forskning de konkurstruede landmænd? Det er formodentligt velkendt at Danmark producerer kalorier nok til at føde 16 mio. mennesker, men er vi selvforsynende? I den hollandske beredskabsrapport, skrev de hollandske forskere, at hollandsk landbrug havde en kæmpe fødevareeksport, så der var ingen grund til bekymring. Faktisk havde de hollandske myndigheder taget fødevaresektoren ud af beredskabs-prioriteringslisten, men kiggede man lidt nærmere efter i tallene, så var 75% af eksporten blomster. Man vil se samme tunnelsyn i de danske beredskabsplaner. Er det bare en naturlig konsekvens af globaliseringen og er der overhovedet stadig et handlingsrum for at styre en dansk udvikling?

Det vender jeg også tilbage til.

(kommentar til billedet, apropos privatiseringer af offentlig ejendom, Tystofte forsøgsstation privatiseret juni 2015, med i den nye ejerkreds er Syngenta, Monsanto-ejet)

Den sidste og tredje vinkel (Dias 3) jeg vil komme ind på i aften er stofskiftet mellem befolkningen og landbruget, noget jeg har vægtet højt i min undersøgelse og som jeg vil give et par positive eksempler på, men som også blandt andet giver sig udslag i de mange millioner Landbrug&Fødevarer bruger på image-kampagner. (Dias 5) Her er en lidt speciel en af slagsen, fordi den som sådan ikke siger noget rosenrødt om erhvervet, men har et meget internt og lidt kodet udsagn. Gad vide om der er nogen med viden nok om erhvervet her i aften til at kunne tyde plakatens budskab?

(Den her hang i gadebilledet efter den sidste regering havde fremlagt deres politiske manifest, hvori en øget økologisk produktion var prioriteret: I skal ikke blande jer i vores produktionsmåder)

Jeg håber at kunne væve en nogenlunde sammenhængende oversigt over dansk landbrugs situation sammen med nogle af disse overvejelser den næste lille time  - og hvis jeg glemmer noget eller mister tråden, så har vi jo også tid til en snak om det efter kaffepausen.

Allerførst vil jeg imidlertid ganske kort lige præsenterer mit forsknings-projekt.

Ph.d.-projektet er en etnologisk kortlægning og analyse af virkeligheder og potentialer i dansk landbrug. Undersøgelsen er baseret på feltarbejde, som er indsamlet blandt primær-producenter på otte gårde i Danmark og en dansk ejet gård i Polen.  De ni gårde er udvalgt dels med henblik på at have en geografisk spredning, jeg har en ide om at det er kulturelt forskelligt alt efter hvor i Danmark man er landmand, (Dias 6 - jeg dækker de tre mest udbredte farvekoder og i Polen vil farvekoden være mørkeblå) dels at dokumentere driftsenheder, der gør tingene lidt anderledes end den type der oftest fremtræder i medierne, samt at vise at landbruget i Danmark godt kan være rentabelt og samtidig indgå i relationer til lokalsamfundet, der forankrer produktionen i den kulturelle virkelighed der omgiver den.

Feltarbejdet er udført ved at jeg, hvor det var muligt, har boet på gårdene , deltaget i hverdagen, lavet både interviews og optegnelser af de kulturelle virkeligheder, der omgiver produktionen.

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke har ledt efter de vise økonomiske sten, det har ikke været mit ærinde at finde en forkromet forretningsmodel og fortælle landmændene hvordan jeg synes de skal gøre, men netop at dokumenterer at man kan gøre det på forskellige måder - og få gode resultater. Men og det kan ikke understreges nok, at få god økonomi i en landbrugsdrift er ikke nemt!

I min analyse sammenholdes dagligdagen med den forvaltningsmæssige praksis og visioner for erhvervets fremtid.

Denne praksis og disse visioner bliver til i et kompliceret samspil mellem politiske processer, videns-institutioner og markeder - og naturligvis historiske traditioner. Og der foregår desuden en stærk lobbyisme fra aktører i og omkring erhvervet, som selv bedriver både politik, videns-produktion og forsøger at skabe og forme 'landbrugets fremtid'.

Ønsket eller ambitionen er at åbne op for en interesse-fri demokratisk diskussion om landbrugets strukturudvikling og mulige fremtider.

(Dias 7 - og at få landmændene til at spørge sig selv og diskutere med hinanden hvilken udvikling de ønsker og om deres interesser egentligt bliver varetaget politisk )

1) I en meget kort stikords-form kan man stille dansk landbrugs nyere historie op sådan:  (Dias 8)

Levestandard, udviklet sig gunstigere end vores naboer/konkurrenter, produktionsomkostninger

teknologisk oprustning,

Et/to skridt foran med optimering, andels-succes:  Yndlings-anekdote: Patent-udstillingen på Dansk Landbrugs museum og verdensmesterskabet i fodbold

organisering og koncentration, samarbejde med staten, Axelborg og selvforståelse, bæredygtigt landbrug

socialisering, politisk magt  

(landbrugsskolerne, magtudredningen, regeringsgrundlaget)

•      "De fleste landmænd er jo forankret i en kultur der er meget lukket om sig selv og har en stærk indre sammenhængskraft. Landbrug&Fødevarer, videns-centrerne og landbrugsmedierne opererer  med 'strategisk kommunikation', der er topstyring på hvad der bliver kommunikeret. Landbrugsmedierne repræsenterer hele kulturen og er mange landmænds eneste horisont for hvad der ret og vrang i debatten. Bæredygtigt Landbrug har jo trukket Landbrug&Fødevarer i en konflikt-retning, før var der meget mere denne her politik om at man skulle samarbejde med forvaltningen og være i dialog med samfundet, men med Bæredygtigt landbrug og de der, i landbrugsmedierne, meget profilerede retsager, så har den her konflikt-dagsorden vundet. Det præger hele måden som den her 'strategiske kommunikation' fungerer på. Hvis Martin Merrild sad her nu, så tror jeg vi ville være 90% enige - men når han kommunikerer skal han tage hensyn til de mange dagsordener der eksisterer i erhvervet, og de er jo langt fra entydige."

•      (citat fra en ung landmand der har overtaget sin slægtsgård)

kapitalisering - og kapitalflugt, spekulation (jordprisboble).

(Dias 9 - denne figur er lidt sådan en universal-figur, den kunne lige så godt have som overskrift beskæftigelse og udenlandsk arbejdskraft eller forholdet mellem gæld og egenkapital ...)

(Dias 10, her er nogle flere grafer af samme slags...)

Jævnfør den kampagne plakat vi så i starten er det en meget brugt frase fra Axelborg at vi skal lade Markedet skal løse problemerne, i deres optik skal man helt undlade at regulere produktionen, lade forbrugerne bestemme med pengepungen, men det gælder naturligvis ikke når markedet arbejder imod de danske interesser....som vi så det i forrige uge og som vi har set det med stort set alle de økonomiske kvaler landbruget har stået overfor det årti jeg har fulgt udviklingen, så bliver der råbt efter politisk krisehjælp hver gang - faktisk er der en enorm indre konflikt i landbrugserhvervet, fordi når de nødlidende landbrug ikke går konkurs og dermed sænker udbuddet, hvilket jo potentielt vil give de overlevende brug en større markedsfordel, det er jo sådan markedet fungerer, så oplever vi en situation hvor alle, eller næsten alle lider, selv dem der har en rentabel produktion......

De faktiske forhold - som er gennemdokumenteret i rapporter, er at der er meget store forskelle i dygtig driftsledelse...og dygtig driftsledelse i dag, er noget andet end da mange af de landmænd der overtog deres gård i 70/80erne blev uddannet, ja selv i dag halter landmandsuddannelsen efter udviklingen. Og det er endnu en grund til at erhvervet har hårdt brug for generationsskiftet. (Dias 11 kompetencer i landbruget)

Det kan måske virke lidt forvirrende, alle disse årsager og tal. Jeg vil gerne spille en lille bid af et interview med en landmand, der har flyttet produktionen til Polen, som belyser lidt af dette...

D's interview   1:06.20 - 1.11.20

((1.54.55 : hvis jeg havde ti millioner ville det ikke betyde nogetsomhelst for min hverdag))

Med andre ord: Forskning driver teknologi driver rådgivning driver effektivisering driver koncentration driver industriel tankegang - mange unge landmænd, især dem der har en slægtsgård at overtage, kalder sig direktører.

Den udvikling kan også belyses på en anden måde, se engang på disse tal: (Dias 12 fald i beskæftigelse, eller Dias 13 udenlandsk arbejdskraft i landbruget)

eller dette citat fra igår (Dias 14)

•      ”Sat på spidsen kan man sige, at det i øjeblikket er op til bankerne, hvor stor en mælkeproduktion vi fortsat skal have i Danmark. Hvis bankerne udelukkende tog afsæt i de aktuelle afregningspriser, ville de overveje at lukke 4 ud af 5 af de danske malkekvægsbedrifter her og nu. Men sådan opererer de heldigvis ikke. Vi har en løbende dialog med bankerne, som godt kan se situationen ud fra en sund fornuft-betragtning. De har ingen interesse i at trække tæppet væk under bedrifter, der under mere normale forhold er velkørende. For det første ville det påføre deres egen forretning store tab, og for det andet ville det efterfølgende medføre massive prisfald, som ville være ødelæggende for ejendomsmarkedet.”  

•      Klaus Kaiser fra Seges

•       

                 (Foodculture.dk/Mejeriet 22 sep 2015)

Hvordan Klaus Kaiser forstår sund-fornuft-begrebet er jeg meget usikker på, men De Økonomiske Vismænd har nu i snart mange år sagt følgende: (Dias 15)

•       

•      "Siden 1966 er de reale priser på landbrugsprodukter imidlertid faldet med knap 90 pct. relativt til det generelle prisniveau. Det skal ses i lyset af en generel vækst i fødevareproduktionen, som skyldes, at stadig flere lande “haler ind” på grænsen for teknologiske effektivitets-fremmende løsninger. Derfor er der udsigt til, at indtjeningen i erhvervet ikke kan følge med den generelle indkomstudvikling, selv hvis dansk landbrugs produktivitet følger udviklingen i det højeste tekniske produktionsniveau. I denne situation er det både privatøkonomisk og samfunds-økonomisk rationelt at flytte ressourcer fra landbrugssektoren til andre dele af økonomien med højere indtjening.”

Hvorfor har det fået lov at gå så galt? En helt anden måde at forstå situationen på er at anlægge den politiske vinkel, det bringer os til den del af foredraget der har overskriften: Forskning, Politik og lobbyisme. (Dias 16)

Det er selvsagt en kompliceret og lejlighedsvis speget historie, jeg har allerede nævnt de tunge forskningsinteresser på fødevareområdet (Dias 17) - men vi kan forsøge at udrede lidt af trådene ved at tage udgangspunkt i  Regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen fra 2011 og se på den forrige regerings landbrugsskæbne

“Regeringen ønsker at Danmark fortsat skal være et landbrugsland. Mange afledte erhverv og arbejdspladser i den danske fødevareklynge forudsætter en primærproduktion(....) ser to udviklingslinjer for landbruget: Et økologispor og et konventionelt industrilandbrugsspor. (....) sigtelinje er, at industri-landbrug skal reguleres på linje med anden industri (...) Den grønne omstilling af landbruget er helt nødvendig. Udgangspunktet er en situation, hvor landbruget har opbygget en stor gæld."

(Regeringsgrundlaget s. 32-33) 

Den umiddelbare reaktion fra erhvervet på Regeringens planer var:

“Landbrug & Fødevarer har regnet på en række af de ideer, som regeringen har diskuteret (....) nedgang i eksporten på omkring
 2,6 mia. og betyde tab af 13.100 arbejdspladser viser analysen.”

(LF nyhedsbrev Okt. 2011).

Og prompte kom de kampagneplakater op vi så i starten...

Natur- og Landbrugskommissionens arbejde og anbefalinger.

Ministerudskiftninger, Sass-Larsen og armslægning med erhvervet.

og endelig den seneste landbrugslov som fortsatte i den tidligere lovs fodspor, deregulering af rammevilkårene. 

Officielt er alle parter imod afskaffelse af selvejet, men i praksis arbejder de for det...der synes heller ikke at være nogen anden udvej, jeg selv har heller ikke noget godt bud og ingen har mig bekendt forsket i andre måder at foretage generationsskiftet på i lyset af gælden.

3) (Dias 19) Hvordan er befolkningens holdning til landbruget?  

Plantekongressen 2014. Kampagnerne: Fremtiden er ikke så sort som den har været. Avisforsiderne (Dias 20).

Den er både positiv og negativ og den afspejler sig ikke altid i forbrugerens eget forbrug, og på den front kan jeg godt forstå nogle landmænds frustration, men de her kampagner, der overhovedet ikke svarer til hverken virkeligheden eller danskernes viden om landbruget virker ikke troværdige. Tværtimod er både min, mine forskerkolegaers og kommunikations-ekspertens mening.

Nogle af de landbrug jeg besøger er Svanholm, som jeg antager de fleste kender, det er et eksempel på en stor driftsenhed, der har en kollektiv ejerkreds, lidt som det CSA vi kender fra andre lande, Grantoftegård er en anden, fondsdrevet landbrug med mange samfundsrettede service-ydelser.   De kan forny sig relativt nemt qua deres ejerskabsstruktur, mens det store spøgelse i dansk landbrug generelt stadig er generationsskiftet. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand nærmer sig pensionsalderen og hvem skal købe hans/hendes gård, hvis den koster 40-50 mio (og måske yderligere er behæftet med gæld) - det er ikke muligt for en ung landmand at rejse sådan en kapital.

Konklusion: Som jeg skrev til svenskerne, så er dansk landbrug inde i en eksistentiel krise (Dias 21), de store andelsselskaber Arla, Danish Crown og DLG har ikke nødvendigvis brug for en dansk eller dansk-ejet primær-sektor, det er det store paradoks i erhvervet, at disse selskaber klarer sig så godt, mens ejerne går konkurs, men Danish Crown har flyttet hovedparten af deres slagterivirksomhed syd for grænsen og i Arlas ejerkreds udgør danske mælkeproducenter kun ca. 40%. Så der er en stor sandsynlighed for at ekstern kapital vil opkøbe dele af dansk landbrug indenfor en overskuelig årrække, med henblik på spekulation i at fødevarer bliver fremtidens knappe ressource. Men priserne skal formodentlig længere ned og det kommer til at koste bankerne, og det kommer til at koste samfundet - og det er den balance alle parter lige nu vurderer.  Jeg tror personligt ikke på at pensionskasserne kommer og redder landbruget - men derimod hvis den siddende regering yderligere forringer miljøbeskyttelsen og tillader produktionsvilkår der matcher 3de verdens land, så er det klart at udenlandske aktører bliver tiltrukket. I den forbindelse kan jeg fortælle at de mange sikkerhedseksperter jeg talte med, pegede på netop den øgede konkurrence om at tiltrække risikovillig kapital, der kunne skabe arbejdspladser, underminerede robuste samfundsstrukturer, der kunne afbøde fremtidens kriser.

Der findes en anden fremtidsprognose, som eksperter på LIFE taler om, og det er et Danmark der ophører med at producere fødevarer, men omlægger produktionen til et stort fødevarelaboratorium. Vi har know-how'en og kunne angiveligt opleve en eksport-succes a' la andelsselskaberne i slutningen af 1800-tallet, hvis vi specialiserede os i at forædle og designe fremtidens afgrøder og avlsdyr - gøre dem resistente overfor fremtidens klima-forhold, have forskellige kvaliteter som naturen ikke havde tænkt på osv - og det ville i øvrigt kun ligge beslag på ca. 10% af den landbrugsjord, der i øjeblikket bliver dyrket og dermed frigive jorden til andre aktiviteter. Til det formål er man i gang med at bygge Mærsk Tower på Blegdamsvej i København.

Jeg vil slutte med at minde os alle sammen om at den vigtige diskussion om landbrugets og fødevareproduktionens fremtid, er en del af en bredere diskussion om vores samfunds, og civilisations, måske arts fremtid. Den foregår mest på universiteterne, men den burde være meget mere noget vi allesammen tog del i.

I 1968 skrev den engelske økolog (ikke som i landmand men som i ecologist) Gareth Hardin essayet The tragedy of the commons -  der var to pointer i essayet, den første og mest citerede er at fællesskabet i lyset af befolkningsvæksten ikke kan tage vare på naturressourcerne, det må den private ejendomsret gøre, det fik den amerikanske økonom Elinor Ostrom i øvrigt nobelprisen for at sige at han tog fejl i, men det er ikke desto mindre stadig et meget brugt argument for privatisering, den anden pointe er, at der ikke findes teknologiske løsninger på alle menneskehedens udfordringer, mange problemer kræver en moralsk stillingtagen: Hvordan synes vi det skal være? (Dias 22 Tak for opmærksomheden)