Eu-online-konsultationen
I det tidlige forår
søsatte Landbrugskommisæren en stor internet-høring om europæernes syn på
landbrugets rolle og særligt landbrugsstøttens rolle i europæisk sammenhæng.
Ca. 320.000 svarede
- og da næsten 100.000 af svarene kom fra organisationer og foreninger, som
hver især kan siges at repræsentere et ukendt antal medlemmer, var det
deltagermæssigt både en stor succes og et sjældent bredt folkeligt indblik i
hvad borgerne i EU ønsker forvaltningsmæssigt vedrørerende deres miljø, natur og
landskaber - og ikke mindst hvad deres penge går til.
Borgerinddragelsen
var altså nogenlunde så stor som man havde håbet.
Herhjemme havde
meningsundersøgelsen dog ikke den store offentlige bevågenhed, hvilket set i
lyset af den megen virak omkring erhvervet i netop samme tidsperiode vel
egentligt er lidt underligt. Da EUs støtteregler spiller en nøglerolle for
hvordan Danmarks landbrugsareal benyttes var dette ellers i hvert fald i
teorien en gylden mulighed. Men selvom det ikke blev til den samfundsdebat man
kunne have håbet, var der trods alt 2200 danske bidrag, hvilket placerer os
nogenlunde midt i feltet over hvilke lande der deltog aktivt.
Borgerindragelsen -
eller 'online-konsultationen', som kommissæren kaldte det - var struktureret på
den måde, at man downloadede et spørgeskema med 28 mulitiple choice spørgsmål,
5 åbne spørgsmål og muligheden for at vedhæfte 'position papers'.
Allerførste spørgsmål
var f.eks: Hvilke udfordringer er de vigtigste for EUs landbrug og
landdistrikter ? Og her kunne man vælge følgende svarmuligheder: En retfærdig
lønindkomst for landmænd, evnen til at omstille sig til forbrugernes ønsker,
miljø og natur-ressource-forringelser, klima-forandringer, mangel på vækst og
beskæftigelse i landdistrikter og/eller en ujævn regional udvikling på tværs af
EU.
For det utrænede øje
var spørgsmålene og svarmulighederne rimeligt relevante, åbne og nyttige
værktøjer til at strukturere den kommende reform efter; men kritikkerne var
mange. Ikke mindst miljøorganisationer, der så - hvad de bagefter hævder at
have fået ret i - en linje i spørgeskemaet, der vanskeliggjorde et opgør med
den meget produktionsvenlige og i deres øjne meget miljøskadelige måde støtten
er skruet sammen på. Læs nogle af deres kritikpunkter her.
Resultaterne - synes
jeg - gjorde i nogen grad de grønnes mistanker til skamme. Kommissionen
offentliggjorde over to omgange indledende tendenser i og senere en egentlig
analyse af svarene. Og her stod det soleklart at et kæmpe flertal af dem der
havde svaret ønskede en mere miljøvenlig, mere klima-opmærksom og en mere
målrettet støtte, der kom de egentlig udøvere/på landet bosiddende til gode - i
modsætning til som nu ejerne, der kan være kapitalfonde, banker eller
individuelle spekulanter.
Forside til Landbrugskommissærens udspil november 2017
Det bliver for
omfattende at dykke ned i resultaterne, men i overskrifter var fem holdninger
meget klart prioriteret:
Langt
størstedelen af respondenterne (90 %) var
overbevist om, at forvaltningen af landbrugspolitikken på EU-niveau
giver en konkret merværdi, eftersom den gør det muligt at sikre lige
konkurrencevilkår på det indre marked, og garanterer, at landbruget bedre kan
reagere på de fælles udfordringer såsom
beskyttelse af miljøet (85 %) og håndteringen af klimaforandringerne
(73 %). Behovet for at opretholde økonomisk, social og territorial
samhørighed i hele EU (86 %) og behovet for fælles rammer for udveksling
af god praksis (91 %) blev også ofte nævnt.
Og hvis man fortolker lidt på hvad der ønskes af
konkrete tiltag, så formulerede kommissionen det selv sådan her: "Resultaterne af høringen,
hvad der forventes af den fælles landbrugspolitik. Målsætningen om at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig
levestandard betragtes som afgørende, idet størstedelen af respondenterne
(88 %) anerkender, at landbrugernes indkomst er lavere end gennemsnittet,
og at landbrugerne kun får en lille andel af den endelige pris, som forbrugerne
betaler for fødevarerne (97 %). Direkte indkomststøtte til landbrugerne
anses for at være den bedste måde til at nå denne målsætning (66 %).
Det andet
hovedmål for den fælles landbrugspolitik bør være at sikre, at landbrugerne
tilskyndes til at spille en aktiv rolle i håndteringen af klimaforandringerne,
beskyttelsen af miljøet, bevarelsen af biodiversiteten og mindskelsen af
omfanget af jordbundsforringelsen og en mere bæredygtig anvendelse af
pesticider og gødningsstoffer."
Læg mærke til det
meget sproglige fokus på EUs merværdi, fælles udfordringer, samhørighed i hele
EU, fælles rammer, udveksling... - altsammen spin for at give legitimitet til
EUs landbrugsstøtte stadig skal fylde en substantiel del af budgettet.
(I parantes
bemærket fremgår det af analysen, at danske landmænd har den tredjehøjeste lønindkomst
i EU, efter Holland og UK, men at kløften mellem indkomsten i
landbrugserhvervet og det øvrige erhvervsliv, er markant højere i Danmark end
noget andet land i EU)
Om analyserne af
borgerinddragelsen var skrevet i en anden del af huset på Rue de Lei i
Bruxelles, end det oplæg til reformen, som Landbrugskommissæren så kom med
efterfølgende er ikke godt at vide, men faktum er at det kommissæren har
fremlagt som arbejdsdokument hen i mod vedtagelsen af en landbrugsstøtteordning
i 2020, ifølge de fleste analytikere gør stik det modsatte af hvad (analyserne
af) online-konsultationen viste.
I oplægget til
den nye CAP, som er langt fra at være færdigforhandlet, foreslår man at flere
støttekroner, flere reguleringstiltag og flere forvaltningsopgaver bliver lagt
tilbage til medlemslandene. Det vil sige at landenes egne ministre og aktører
kommer til at få et langt større ord at skulle have sagt i hvordan
landbrugsstøtten fordeles og at man kan vente meget større uligheder i
rammevilkårene fremover. I et landbrugsvenligt land som Danmark, kan man frygte
at det betyder endnu mindre miljøbeskyttelse, når dem vi konkurrer med følger
sig nødsaget til at slække på reguleringen, for at indhente de lande, der er
teknologisk foran.
Ligeledes er det
heller ikke en del af oplægget at landdistriktsmidlerne bliver prioriteret
vækst og beskæftigelse i udkantsområderne, også her giver man nationalstaterne
større råderum, hvilket - viser erfaringen - får disse midler til at flyde med
drænvandet mod landbrugsinteresser - i hvert fald i Danmark. Sidst og ikke
mindst væsentligt, er der i stedet for nye grønne tiltag, udsigt til at de
grønne tiltag, der var i den sidste reform bliver udvandet og gjort mere
'produktive' og oven i det er forslaget at kontrollen bliver betragteligt
decimeret.
Som man kan
forestille sig, er der mange i de europæiske grønne og beslægtede
organisationer, der ser dette som en komplet parodi på den borgerinddragelse,
man var stillet i udsigt, mens landbrugsorganisationerne stille har
kommunikeret at udspillet er positivt.
Der er lang vej
endnu til at den CAP, der skal gælde 2020-2027 er færdigforhandlet og alt
muligt kan ske. Men det er overraskende og foruroligende, at man søsætter en
kæmpe fælleseuropæisk borgerinddragelse for så at stikke kursen af den
stikmodsatte retning af det borgerne har udtrykt ønske om. Det kan næsten kun øge kløften mellem erhverv og borgere.
Se resultatet af
online-konsultationen. Her finder du både tendenser og analyse på dansk.
Se
landbrugskommissærens udspil her (på engelsk). Her i overskrifter på dansk.
På denne side,
kan man finde links til en lang række forskellige aktøres pressemeddelelser i
forbindelse med CAP 2020-2027-udspillet (på engelsk).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar