De vigtigste landbrugsbegivenheder i 2017, plads 3,4 og 5

Jeg er desværre gået lidt i stå med at få skrevet teksterne færdige til min lille kavalkade af landbrugs-begivenheder, som jeg har valgt som året 2017s vigtigste. Det er både fordi det er svært at korte de disse begivenheder ned, så man ikke skal læse lange forklaringer eller følge et hav af links - som problemet er med den 3de jeg har haft i støbeskeen: Danavl.

Hele historien om fusionen og konflikten omkring det nye svine-gen-opformerings-selskab er ganske enkelt umulig at koge ordentligt ned til kun en halv sides tekst.

Men den er vigtig og har belyst flere brudflader og modsatrettede interesser (og måske ideologier) i erhvervet, end kun dem der står forrest i landbrugsmedierne. Det er dem mellem svineproducenternes interesseorganisation Danske Svineproducenter, de mindre uafhængige leverandører og Danavls bagland - som blandt andet tæller Seges og Axelborg.  Danske Svineproducenter har ikke været tilfredse med forløbet og nu har den markante næstformand Jan Rodenberg  trukket sig - ikke nødvendigvis kun på grund af denne konflikt, men det har også spillet en rolle. Historien om Danavl og monopolet på et af dansk landbrugs største guldæg: svinesæd, udspiller sig som sagt på mange fronter og har historiske konflikter med i bagagen, så jeg lader det ind til videre ligge, men nu er Danavl en realitet. Og aldrig så snart har man skrevet disse ord, så kommer dagens nyhed, at Danavl skifter navn til Danbred.

Den næste begivenhed jeg ville have peget på og forklaret er

Den Internationale Evaluering af de Danske Kvælstofmodeller. Jeg har allerede skrevet om det her på bloggen og vil her blot linke til det indlæg og minde læseren om, at definitions-retten til hvad Evalueringen egentlig konkluderede stadig er helt åben. Landbruget - så sent som i denne uges Orientering, ved Lars Hvidtfeldt - bliver ved med at hævde at konklusionen var at Danmark ikke kan være sin miljøregulering bekendt, de danske kvælstof-modeller indeholder alt for mange usikkerhedsmomenter til at kunne danne fagligt grundlag for reguleringerne,  ironisk nok det modsatte af hvad Miljø- og Forsvarsministeren sagde (mindst 25 gange) i det åbne samråd om beregningerne bag Fødevare- og Landbrugspakken. Og andre der har læst rapporten fra det internationale panel mener at konklusionen er, at Danmark har verdens bedste kvælstof-modeller, er førende inden for forskningen på feltet og er et foregangsland som andre kan lære af.

Den femte begivenhed er naturligvis de meget spændte forhandlinger om Danmarks opfyldelse af EU-klimagas-reduktionsmålene, hvor dansk landbrug stod overfor et krav om at reducerer udledningen med 39% frem mod 2030. Også her fik landbruget god hjælp af sin regering, der lagde sig i selen for at finde andre muligheder.

Man skulle knap tro at det var muligt, med Klima-aftalen fra Paris, Klimarådets anbefalinger og den bevågenhed som dette emne har i medier og forskningsverdenen (jeg minder om at 15.000 forskere i november 2017 skrev et samlet brev til verdens ledere om at komme i gang med at tage konkrete skridt til at begrænse klima-belastningen), at komme helt bort fra at dansk landbrug, som sammen med landbruget i de andre EU-lande, har været holdt helt uden for denne diskussion alt for længe, måtte påtage sig sin del af ansvaret for at begrænse klimabelastning og reducere udledningen af de skadelige gasser. Men det ser sådan ud.

I hvert fald kom der ros fra Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, til regeringen for at have arbejdet på et fleksibelt mål, så dansk landbrug undgår klimakrav, der handicapper dansk landbrug.

"Vi har under forhandlingerne påpeget, de store udfordringer Danmark har fået med vores mål og de potentielle negative konsekvenser, de kan få for landbruget og hele fødevareklyngen. Dansk landbrug er blandt EU’s mest klimaeffektive landbrug, hvor værdien af landbrugsproduktionen fra 1990-2015 er steget med 34 pct., mens udledningen af drivhusgasser fra landbruget i samme periode er reduceret med 20 pct. Vi har allerede plukket de lavthængende frugter, og fleksibiliteten er derfor rigtig vigtig for os, så vi ikke mister konkurrenceevnen. Lars Christian Lilleholt skal derfor have stor ros for at sikre fleksibilitet i aftalen. Vi vil selvfølgelig fortsætte udviklingen med at være blandt de mest klimaeffektive landmænd, men for at nå derhen er der brug for flere midler til forskning og udvikling. Vi håber derfor, at regeringens plan indeholder dette, så vi kan få adgang til flere virkemidler, der kan hjælpe os til at indfri 2030-klimamålet og som også tager hensyn til landmandens bundlinje."

 Og så må fremtiden vise om det betyder, at Axelborg kan være en del af løsningen, som deres reklame-motto er.

2017 var også rekordhøst for planteavlerne i Danmark, kun 2015 i historisk tid havde lidt flere kilo under vesten.

Nu er vi i 2018.

Og lidt uventet for denne kommentator - og åbenbart også for Socialdemokraterne - så indgik Esben Lunde i denne uge et smalt forlig, bestående af kun partierne bag Fødevare- og Landbrugspakken om rammerne for den 'målrettede regulering'.

Det have landbruget ellers selv (officielt) advaret imod - ligesom de fleste aktører havde set det som helt afgørende for de kommende års ro omkring landbrugspolitikken, at mindst et parti fra midten (De Radikale eller Socialdemokraterne) blev involveret i den  fremadrettede og meget omfattende og komplicerede regulering af landbrugets påvirkning af vores vandmiljø. Uden at kende til hvad der skilte parterne, må jeg indrømme, at jeg deler Socialdemokraternes harme. Det virker politisk uansvarligt at basere den fremtidige regulering af så stort et areal og så vigtig en ressource som vores vandmiljø, på politiske mandater, der slet ikke sætter sig ind i betydningen og konsekvenserne af det der er blevet vedtaget - jævnfør meget af det vrøvl, der blev sagt fra fødevareordførerne fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i det førnævnte samråd. LA erkender i det mindste selv deres uvidenhed.

Nok ord for denne torsdag i januar.