Landbrugsnyt marts 2018

Jeres normalt trofaste vejviser i landbrugets virkeligheder har uvarslet holdt en ferie, det beklager jeg. Ferien gik dog ikke helt uproduktivt hen, som I kan hører om i Landbrugsmagasinet på den2radio.

Derudover går der også en hel del tid med job- og fondsansøgninger, det er nu atten måneder siden at Ph.d.-afhandlingen blev afleveret og undertegnede er fortsat arbejdsløs.  'Det siger mere om den debat om og forskning i landbruget, som vi har i Danmark end dine evner' sagde en centralt placeret aktør til mig her den anden dag; og det kan meget vel være - men det giver mig desværre ikke Thise-smør på speltbrødet. Og der skal snart ske noget.

Heldigvis kommer der stadig bud en gang imellem. Hvis du er på Fyn kan du høre mig live i Svendborg den 17 april. Overskriften er ytringsfrihed i landbruget og det er Økonet og LOF, Sydfyn, der arrangerer. Mere info følger.

Ugen efter, den 25 april kan man høre min stemme på Djursland, nærmere bestemt på Landbrugsmuseet/GL. Estrup, hvor jeg som en del af forskningens døgn skal tale om Landbrugets rolle og placering i kulturen - vistnok i dialog med en lokal landmand. Uanset min tilstedeværelse dér, eller din interesse i landbrugets historie, så er museet et besøg værd!

Jeg glemte desværre at gøre reklame for en landbrugs-billedkunst-udstilling, der lige har været at se i København. Den var umådelig fin og man kan se nogle af værkerne her. Jeg håber at producere noget radio om kunstneren snarligt.

Ellers er der jo sket utroligt meget på landbrugsfronten - i hvert fald i medierne - de seneste par måneder. Det meste er politik og positioneringer - som først på længere sigt får praktisk betydning, men der er også dukket ting op til overfladen, som belyser fortidens praksis.

Her tænker jeg naturligvis på fundet af pesticid-rester i vores drikkevand - over den minimumsgrænse der politisk er sat. Det sker jævnligt at man finder pesticidrester i drikkevandsmagasinerne, men de er næsten altid under grænseværdien. Det har i en længere årrække været både en fysisk, politisk og ideologisk grænse, om pesticidresterne var over eller under den fastsatte grænse. Hvis de var under var det intet at komme efter, mente de fleste landmænd, politikere og forskere. Nu er kampen så blusset op igen og man kan høre Miljø- og fødevareministeren genopfinde argumentet, nu blot skubbet over i en helt udefinerbar zone, hvor man ikke længere har nogen klar ide om hvornår noget er farligt eller ufarligt. Det lyder på Esben Lunde som om at grænseværdier er til for at forvirre snarere end tydeliggøre hvilket niveau af kemikalier man kan acceptere i drikkevandet.

Hele denne diskussion eller problematik er en del af en lang række andre magtkampe: De forenede Vandværkers bestyrelse er blevet afsat, Bæredygtigt Landbrug og Landbrug&Fødevarer ligger sammen sag an mod Staten i kampen mod sprøjteforbud og vandplaner,  Vandløbslaugene er havnet i interne stridigheder, Ministeren har sagt vi ikke kan og vil overholde EUs vandmiljøplaner og simultant bliver økologiens (læs sprøjtefrit landbrug) bagdele talt op. Det mest skumle og urovækkende ved hele denne diskussion er, at man stadig ikke tester drikkevandet for mange af nedbrydningsprodukter, som pesticidresterne formodentlig optræder i - altså de nye/andre kemiske forbindelser, som et sprøjtemiddel kan indgå i på vej fra sprøjtedyse ned til grundvandet. Måske skal vi også her håbe på at EU kommer os til undsætning?

Hele den evige ballade om Fødevare- og Landbrugspakken vil heller ikke forsvinde. Senest har I nok hørt at hele beregningsgrundlaget endnu engang har fået et skud for boven, da det viser sig - eller i hvert fald bliver sådan formuleret - at laboratoriet der har monitoreret kvælstof-indholdet i de dansk kystfarvande har målt forkert - og indholdet er langt højere endtidligere antaget. Men den eneste konsekvens det synes at få, er at man har kundgjort et erstatningskrav over for laboratoriet, konsekvenserne for vandmiljøet forbliver usagt fra politisk hold.

Der er mange andre store og små ting i landbrugsmedierne, fx er Knuthenlund Gods blevet solgt (gået konkurs skriver Landbrugsavisen). Susanne Hovmand - også kaldet Økodronningen i landbrugsmedierne - har ikke kunnet få det til at løbe rundt og det kan man enten synes er trist, fordi hun har været en meget synlig og velartikuleret aktør i landbrugsdebatten, eller have en vis skadefryd til overs for.

Men - og jeg kan ikke understrege det stærkt nok - det vigtigste og samtidig mindst omtalte landbrugstema i Danmark (debatten raser i Tyskland, Frankrig og i Østbloklandene) er reformen af den fælleseuropæiske landbrugsstøtte. Altså måden hvorpå ca. 400 milliarder euro skal fordeles over de næste syv år. Her synes der for øjeblikket at være et voksende momentum for de stemmer i Europa, der gerne vil have støtten mere ligeligt fordelt - hvad enten det drejer sig om at nivellere den på tværs af Europa eller have et øvre loft for hvor meget støtte man kan modtage. Det bekymrer Landbrug&Fødevarers folketingsmedlem Erling Bonnesen, der mener det er en dårlig ide at ændre på noget. Men det er ikke kun Bonnesen, både banker, kapitalfonde, spekulanter og EU-kommissæren på området arbejder imod en egentlig reform.   

Hvad kan man gøre hvis man synes det er et vigtigt emne? Jeg kender desværre ikke et godt svar på det spørgsmål, men man kan jo skrive sin mening og støtte de organisationer, der arbejder for en mere grøn og retfærdig landbrugsstøtte. Det er desværre for sent at konfrontere Landbrugskommissæren selv med sine holdninger, det var i går han var i Tønder, og kun erhvervets egne repræsentanter var inviteret.