Den veterinære vinkel

Henover sensommeren har Dyrenes Beskyttelse kørt en kampagne for bedre dyrevelfærd i de danske svinestalde. Kampagnen har ikke overraskende provokeret de danske svineproducenter, i hvert fald formand Henrik Mortensen, som har været særdeles aktiv de sidste par måneder med debat-indlæg, presse-meddelelser og en crowd-funding kampagne, der skal samle ind til at finansiere en modkampagne. Den skal angiveligt imødegå Dyrenes Beskyttelses synspunkter/påstande og må ventes søsat snart. Ifølge Danske Svineproducenter rundede crowd-fundingen i sidste uge en mio. kr.

Jeg vil ikke her referere eller diskutere hvad der er blevet sagt og skrevet fra de respektive aktørers side. Men i stedet forsøge at belyse velfærden i svinestaldene fra en tredje og mere faglig vinkel.  

Her den anden dag faldt jeg over september-nummeret af Dansk Veterinær tidsskrift (DVT), således kaldt siden 1975, da det skiftede navn fra Medlemsblad for Den Danske Dyrlægeforening. Denne oplysning fandt jeg inde i det nye nummer, ved siden af en lille husker du klumme. Det som redaktøren spørger os om vi kan huske, er temanummeret fra 1978: 'Den industrialiserede Gris', hvilket også var navnet på en dokumentarfilm af Ebbe Nyvold, der: 'lægger op til en etisk diskussion af produktionsforholdene'.

Dette tema har DVT så i nummeret før dét jeg er kommet i besiddelse af, taget op til fornyet diskussion. Det fremgår af en lang række læserbreve, bl.a. fra Landbrug&Fødevarers 'seniordirektør inden for svineproduktion' Christian Fink Hansen. Han skriver at: 

"Derfor er dyrevelfærden mere nuanceret, end det bliver fremlagt i artiklen i DVT. De seneste år er der sket klare forbedringer i dyrevelfærden i svineproduktionen. Og hver gang, der bliver bygget en ny stald herhjemme, er der fremskridt for dyrevelfærden.(...) I 2014 underskrev L&F Handlingsplan for bedre dyrevelfærd." 

Artiklen han henviser til er skrevet af forskere fra Foulum/Århus Universitet (og den har jeg ikke læst).

Lige overfor Fink Hansens læserbrev, kan man læse et andet debatindlæg, netop skrevet af forskere fra Foulum.  Under overskriften 'Medarbejdernes uddannelse og viden om dyrevelfærd er vigtig for dyrevelfærden i svineproduktion, kan man læse at de har gennemført en spørgeskema-undersøgelse blandt 1119 landmænd, der arbejder med kvæg, mink og svin - og fundet frem til at 38% af arbejdsstyrken var udlændinge, dog højere blandt svineproducenterne taget for sig. De skriver:

 "På rekrutteringssiden er det bl.a. et aktuelt problem, at forholdsvis mange producenter ikke tager elever ind fra landbrugsskolerne, bl.a. fordi de synes, det er for dyrt - i stedet vælges fx udenlandsk arbejdskraft. Vi er enige med Skydsgaard i , at der er helt særlige udfordringer for producenter, som har blandet dansk/udenlandsk arbejdskraft eller kun udlændinge. Det kræver, at der kommunikeres på nye måder, ofte flere sprog og på tværs af mange forskellige holdninger til dyr, og det udgør en risiko for dyrevelfærden ikke mindst pga. mangel på uddannelse, viden og motivation - eller hvis medarbejderne ikke anerkendes eller inddrages nok."

Foulum-folkene slutter deres læserbrev af med følgende: "Medarbejdernes rolle i landbruget er således stadig underbelyst forskningsmæssigt, og det er et problem for branchen."

(link til den omtalte undersøgelse)

Lige under Fink Hansens indlæg er det et fra Flemming Kure Marker, leder af Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, hvor man kan læse: 

"For nogle år siden fandt Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold 50 kg ulovlig antibiotika, der havde været anvendt i flere danske svinefarme. Den sag takserede domstolene til bøder på mere end 200.000 kr i alt til de tre dømte. De to sager fra Veterinærrejseholdets hverdag understreger, med hvilken alvor både Fødevarestyrelsen og domstolene ser på kvaksalveri og ulovligt antibiotikaforbrug."

Og hvis man bladrer en side frem kan man læse: 

"Alt for mange landmænd følger ikke dyrlægens anvisninger. 20% af landmændene har ikke styr på antibiotika-reglerne. Det viser resultaterne af en stikprøvekontrol hos 200 landmænd, som Fødevarestyrelsen gennemførte sidste år. De steder, hvor overtrædelserne af antibiotikareglerne førte til indskærpelser fra Fødevarestyrelsen, var det overvejende reglerne om dyrlægens anvisninger og pligten til at føre optegnelser over forbruget, der voldte landmændene problemer."

Men måske relevant, og ikke præget af de interesser læserbrevene naturligvis repræsenterer - i en længere artikel inde i bladet bliver 'Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd' fra 2014, som Fink Hansen fra Landbrug&Fødevarer altså også nævner som det store skridt fremad, evalueret af en række forskere fra DTU. Til den særligt interesserede hedder handlingsplanen: Bekendtgørelse 534 og Bekendtgørelse 1536, sidstnævnte om regler for flokmedicinering. 

Forskerne har på baggrund af 'bakterielle patogener i fæces fra fravænningsgrise i 2014-2016 - og valg af antibiotika til behandling før og efter laboratorieundersøgelse' - dette at sige. 

"Konklusion ...samlet set kan det konkluderes, at kun i et mindretal af besætningerne har dyrlægen ændret til valg af første prioritet i henhold til den nuværende behandlingsvejledning....I en mindre andel (7%) af besætninger med moderat-massiv forekosmt af de patogene bakterier blev der ikke anvendt flokbehandling til mave-tarmlidelser hverken før eller efter påvisningen."

På Tidsskriftets allerførste side kan man læse at DTU ikke længere skal føre tilsyn eller være en del af beredskabet.

 "KU skal i samarbejde med Statens Serum Institut fra 2020 levere den forskningsbaserede veterinære myndighedsbetjening inklusive diagnostik af smitsomme sygdomme til Fødevarestyrelsen. Det ligge fast efter, at opgaven har været i udbud. Opgaven udføres i dag af DTU. Man skal tænke sig godt om, når man flytter en så stor opgave fra én myndighed til en anden, siger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen, som en kommentar til beslutningen. Det veterinære beredskab er ikke en almindelig hyldevare. Det er vigtigt for Danmarks mulighed for at reagere mod smitsomme husdyrsygdomme, der måtte komme til os, og af afgørende betydning for eksporten af dyr og animalske produkter." 

Carsten Jensen frygter at man vil jagte besparelser i beredskabet og set i lyset af de husdyrsygdomme, der banker på Europas dør, kan man frygte med ham.

Til de læsere der ikke kender denne debats forskellige stemmer, bør man nævne, at kritikkerne af husdyrenes forhold i de danske stalde, ofte har beskyldt dyrlægerne for at være i lommen på landbruget. Og rigtigt er det, at landmændene er dyrlægernes vigtigste kunder og at der derfor kan opstå interessekonflikter i denne diskussion. Men når man læser tidsskriftets efterbehandling af tema-nummeret, synes det præget af høj faglighed. 

Men ok, det er mest en mavefornemmelse, jeg er ikke den rette til at bedømme indholdets validitet, men fascinerende læsning er det.

Her på bloggen har vi tidligere beskæftiget os med dette emne.

Ude af kontrol

En syg verden

  

Ornerøgelse og Høstgøgl

(Radio-nyt nederst)

Dem der klikkede sig videre til artiklen om landbrugets kulturelle repræsentationer i offentligheden, udgivet i tidsskriftet Kulturstudiers august-udgave, lagde muligvis mærke til at der i fodnote 27 stod, at Forfatterforeningen barslede med en antologi om Vestjylland, hvori også landbruget ville blive portrætteret. Denne antologi er nu udgivet og jeg gengiver her et moderne landbrugsdigt fra samlingen:

I Hallerne

Foderblanding og fodring computerstyres.

Alle dyr overvåges konstant. Alt kan følges

på kontorets storskærm og på en app

fra hvor som helst, fra Andalusien, fra Hvide Sande.

Rovfluepupper leveres i følge aftale.

De komme med posten i hygiejniske kartoner.

De holder antallet af staldfluer nede i hallerne

med de endeløse rækker af kroppe.

Ornen, Kammerat Napoleon,

trækkes rundt på en lille vogn.

Ornen er rockstjerne.

Ornen er frugtbarhedsgud.

Ornen er Hans duftende Hellighed.

Ornerøgelse hænger i luften

omkring de brunstige søer.

Inde bag kødet eksplodere klynger af kirtler.

Sekret med hormoner sprøjtes ud.

Når æggestokke er parate

er soen parat til inseminering.

Der scannes efter fire uger.

Der er altid enkelte omløbere.

Smågrise kastreres på samlebånd.

Haler klippes, ører mærkes.

Tynde haler i små bunker på staldgulvet.

Enkelte blodpletter, hvinende skrig.

Der skal arbejdes hårdt for et kilo kød.

(Johanne Thielst - Fra Øst for Vesterhavet, Foreningen Litteratour 2017)

Illustration Katrine Marie Nielsen.

Ugens radio-indslag handler om sidste weekends høst-markeder. Det kan høres hér fra fredag sent, eller til lørdagsmorgenkaffen. 

Oplæg:

Sommeren går på hæld og laderne er fulde, sådan da. Vejret har drillet landmændene denne sommer - men der var ingen skyer på himlen forgangne weekend da økologiske landmænd over hele landet slog dørene på til høstmarked. Vores udsendte landbrugsmedarbejder tog ud til Grantoftegaard for at deltage i løjerne og kom hjem med grønsager, indtryk og halm i skoene.

Mere mad, flere penge og en glad tysk landsby

Landbrugsbloggen har ligget stille hen over sommeren, men det har nyhedsstrømmen og de politiske forviklinger omkring erhvervet ikke. Miljø- og Fødevareministeren har været ude i lidt af et stormvejr, hvilket jeg indirekte kommenterer på i ugens radio-indslag, som omhandler sidste uges World Food Summit i København og kan høres her.

Det er ikke stormvejr der har kendetegnet sommeren men nedbør. Trods den meget våde sommer har høsten tegnet godt, de fleste foreløbige tal er lovende - i Danmark.

I Polen har jeg hørt at mange danske landmænd fortvivlet har set deres marker blive ramt af fugtskader, skimmel og ukrudt der voksede op når afgrøderne lagde sig ned. 

Til gengæld melder Rusland og Kazakhstan om rekordhøst, hvilket ifølge landbrugsmedier får kornpriserne til at falde - til skade for danske planteavlere og til gavn for danske svineproducenter.

Blandt mange spændende samtaler og oplevelser på gårde denne sommer, var det helt særligt at få lov til at være med til et gårdsalg.

Gården ligger i Nordøst-Tyskland, lige syd for Mecklenburger Seeplatte, har 75 malkekvæg og er Demetermærket. Der er stor forskel på hvordan et tilsvarende gårdkøb ville foregå i Danmark, men der var alligevel nogle interessante erfaringer at hente.

Jorden regnes for temmelig ringe i denne egn, det er sandjord og er i den tyske bonitetsklassificering (på tysk Bodenpunkte og udregnet anderledes end den danske bonitet) et godt stykke under hvad god landbrugsjord helst skal være - hvilket også har ført til opførslen af store vindmølleparker på megen landbrugsjord her. Areal-tillægget var kun på 7 hektar, men der fulgte flere langtids-forpagtningskontrakter med, som i alt løb op i 120 hektar. Forpagtningsaftalerne var en kilde til uenighed da gårdens værdi skulle vurderes.

Ejeren havde længe ønsket at sælge og gården har været forpagtet ud de sidste 5 år, de sidste to til det unge par der nu købte gården. Men prisen har været meget svær at blive enig om. Som i de fleste tilfælde, når gården ikke forbliver i slægten, ønskede ejeren en pris, der var langt højere end køberne og deres bankforbindelse synes den var værd.  

Det unge par havde også nogle andre forudsætninger for købet end sædvanligt når en biodynamisk gård skifter ejer. Hun kom fra en stor vest-tysk konventionel gård, havde taget en landmandsuddannelse og været i praktik udelukkende på konventionelle gårde. Men hun mente at kunne læse markedet så godt, at en Demeter-mærket gård var den rigtige forretningsmodel for fremtiden. Han kom fra en mindre gård i regionen, havde taget en landbrugsmekaniker-uddannelse og arbejdet på en maskinstation de sidste fem år. Hvis købet ikke lykkedes, var plan B at overtage hans families gård. Det var altså to unge mennesker indlejret i det vi danskere kalder en konventionel landbrugskultur, der nu var igang med at erhverve sig et meget 'alternativ' landbrug.

Gården havde en gårdbutik, et lille mejeri og bageri - men hele produktionsapparatet var meget nedslidt. Et andet aspekt, der trak prisen ned, var at gården lå over to timers kørsel til Berlin og Hamburg, de store - eller eneste rentable - markeder for Demeterprodukter. Ejeren ønskede 300.000 euro - købernes bankforbindelse ville maks financiere en overtagelse på 200.000 euro (værdien af forpagtningerne blev et omdrejningspunkt, som noget særligt i dette tilfæde var landbrugs-støtten ikke indregnet i forpagtningsprisen - forpagteren tjente netto penge på forpagtningen alene!). Forhandlingerne blev ført over både telefon, mail og via advokater, bankrådgivere og Demeterforbundet - som sendte to mæglere ud.

Over flere aftener under forhandlingerne sad jeg og talte med de to unge om gården, drømmene, landbruget og strukturudviklingen i Tyskland generelt og særligt de steder de havde arbejdet. 

Slutteligt lykkedes det at finde et kompromis og selvom sælger ikke var helt tilfreds, var indbyggerne i den lille landsby til gengæld meget glade for at have fået et ungt entreprenant par i deres midte. En værdi, der sjældent indgår i generations-skifteproblematikken.

Herhjemme har regeringen lige fremlagt deres finanslov-udspil. Upåagtet af mange politiske kommentatorer, er der en stor pose penge til landbruget. Det er lidt ironisk at regeringen kan sælge mindre millionbeløb som en stor satsning på kulturområdet, mens den noget større pose penge de afsætter til at regne på hvad deres egen lovpakke kommer til at koste landmændene, slet ikke bliver reklameret for.

Der er afsat 33,3 mio. til at forberede den målrettede regulering af landbrugets kvælstof-udledning. Underligt - eller mistænkeligt - nok, skal en del af pengene altså ikke bruges på at lave den bedst mulige regulering, men på at regne ud hvad det kommer til at koste landmændene?

"En del af pengene skal bruges til at regne på de erhvervsøkonomiske konsekvenser af vandmiljøindsatsen – altså hvad miljøindsatsen koster landbruget og andre erhverv. Endelig skal der udvikles en ny hydrologisk model for grundvand og der afsættes midler til at videreudvikle de marine kvælstofmodeller. 

Præcis hvordan pengene skal udmøntes afhænger ifølge kontorchef i ministeriets departement, Peter Østergård Have, bl.a. af, hvad den internationale evaluering af vandmiljøsindsatsen, der er i gang, konkluderer. 

Der er afsat 12,1 mio. kr. i 2018, 6,3 mio. kr. i 2019 og 8,4 mio. kr. i 2020 og 6,5 mio. kr. i 2021."  (Landbrugsavisen 30-08)

At afsætte penge på Finansloven til at lave de udregninger er så meget desto mere underligt, som at SEGES (Landbrug&Fødevarers videnscenter) allerede har lavet en rapport og mener at de har nogle så valide tal  for hvad reguleringen koster landmændene helt ned på bedriftniveau, at disse udregninger allerede bruges i den politiske lobbyisme.

"I området er der som andre steder både en udledning fra landbruget og en naturlig udledning. Sidstnævnte er svær at gøre noget ved. Det samlede reduktionsmål på 70,1 ton svarer til en reduktion af den landbrugsbetingede kvælstofudledning med 78 procent.

»Et så stort reduktionskrav kan ikke opfyldes med frivillige kollektive indsatser. Det vil kræve en voldsom reduktion i landbrugsproduktionen. Det er et ekstremt reduktionskrav, som må give anledning til at genoverveje, om den ensidige fokus på reduktion af kvælstofudledningen til fjorden er den rigtige vej at gå,« siger Jens Elbek.

Ifølge Seges’ beregninger vil det koste landmændene cirka 1.000 kr. pr. hektar at skulle reducere udledningen tilstrækkeligt, hvis det skal ske ved at gøde markerne mindre. Vælger man i stedet at have flere efterafgrøder, i alt 33 procent, koster det 840-1.140 kr. pr. hektar. Det samlede tab i oplandet ved den målrettede regulering på dyrkningsfladen vil være ca. 6,5 mio. kr. pr. år." (Landbrugsavisen 30-08)

 Måske skulle man overveje at indregne alle de skattefinancierede udgifter, det koster at sætte spørgsmål ved vandmiljøplanerne, reguleringens faglighed og arbejdstimer for embedsfolk i EU - i det samlede regnestykke, når man evaluerer på hvad Fødevare- og Landbrugspakken har bidraget samfundsøkonomisk med?

Der er mange andre landbrugsnyheder, som jeg springer over i dette indlæg - fx er der ny vind i det tilbagevendende skænderi mellem Bæredygtigt Landbrug og Landbrug&Fødevarer om hvem de hver især repræsenterer. Bæredygtigt Landbrug har i Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug&Fødevarer et godt hadeobjekt - hun er Socialdemokrat, hun er kvinde og hun aner ikke hvad der er op og ned på en møggreb. Men primært handler det om politik, og her har BL faktisk noget at komme med - skænderiet drejer sig om hvilke interesser L&F bruger deres indflydelse til at repræsentere: Industrien eller landmændene?

Herfra synes det som om at Landbrug&Fødevarers veltunede interessevaretagelse skyder sig selv lidt i foden - hvis det er landmændene de gerne vil overbevise om at det er deres interesser de varetager - ved at sende Christian Hüttemeier i byen for at tilbagevise BLs beskyldninger og forklare hvor meget godt de gør for erhvervet. Og enhver landmand kan jo selv se hvordan at Hüttemeiers forgænger på posten nu er industriens talsperson, hvilket måske siger mere end mange argumenter. Man kan læse indlæg i denne fejde her og her og her.

Ikke flere ord for denne gang. Husk at der er høstmarkeder over hele landet på søndag d. 3 september.

Nutidige kulturelle repræsentationer af dansk landbrug

Den førnævnte artikel om landbrugets aktuelle kulturelle status, hvordan landmænd og fødevare-ervhervet bliver fortolket og formidlet af kunstnere samt hvilke billeder af landbruget, der i det hele taget optræder i det offentlige rum - og ultimativt 

“(...) hvordan de kulturelle repræsentationer er med til at skabe konkrete rammer for landbruget som praksis og erhverv, i denne analyse fokuserer på, hvilket formål repræsentationerne skabes med, hvilke virkelighedsopfattelser der er i spil, og hvordan de påvirker kultur og identitet i og omkring landbruget. Afslutningsvis belyses, hvordan misforholdet mellem tegn og indhold påvirker landbrugets placering i samfundet.(…)" (s.106)

er nu publiceret. Læs den her.

Historisk milepæl eller magisk grænse

"Infrastruktur er afgørende for at virksomheder effektivt kan købe og sælge varer, og for at borgernes valg af arbejdsplads bliver mere fleksibelt og dermed bidrager til at sikre et godt match mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Men det er ikke alle offentlige udgifter, der styrker produktiviteten og arbejdsudbuddet.

Et eksempel på det modsatte er selektiv erhvervsstøtte, der risikerer at holde liv i lavproduktive brancher, og som ovenikøbet giver virksomheder tilskyndelse til at bruge ressourcer på at opnå støtten." (Børsen Onsdag 28/6 Michael Svarer, Carl-Johan Dalgaard, Lars Gårn Hansen, Thorben Tranæs Formandskabet for det Økonomiske Råd).

I sidste uge udkom en rapport om 'omkostninger for vandforbrugere og kommuner', som følge af Fødevarer- og Landbrugspakkens nye gødningskvoter. Rapporten er udarbejdet af NIRAS, et privat rådgivende ingeniør-firma, men baseret på data fra GEUS, Danmarks geovidenskabelige styrelse. Rapporten vurderede at omkostningerne ville løbe op i en kvart milliard.

Ingeniøren bratge dagen efter en artikel om rapporten med bemærkninger fra Fødevareministerens såkaldte følgebrev. Derefter kom historien i radioens nyhedsavis og artiklen på Ing.dk blev den mest kommenterede af alle ugens historier.

Helt kort synes den væsentligste diskussion at handle om hvorvidt regningen - godt 250 mio. kr. - skal sendes videre til kommunerne og forbrugerne, eller om landbruget selv skal være med til at betale omkostningerne. Her er ministeren og kommunerne uenige. Det er iøvrigt værd at bemærke, at rapporten slet ikke beskæftiger sig med den væsentligste fare for drikkevandet: sprøjtemidlerne. På den måde opgøres i denne rapport kun den halve sandhed, for at parafrasere Landbrug&Fødevarer

Landbrug&Fødevarer er nemlig - måske ikke overraskende - uenige i selve rapportens udgangspunkt og beregninger. 

"Men det er en konklusion baseret på en rapport med to "ret" graverende fejl. Jeg er forundret over, at man spilder Folkteingets tid ved at lade dem forholde sig til en rapport, der ikke giver et retvisende billede af situationen. For det første synes jeg, det er dårligt håndværk af den der har bestilt rapporten fordi den ikke giver et helhedsbillede. Den forudsætter at man fjerner undergødskning uden at tage højde for den målrettede regulering og på den måde sorterer man i forudsætningerne," siger Lars Hvidtfeldt til Landbrugsavisen.dk.

Det næste man undrer sig over hos Landbrug & Fødevarer, er at rapporten stadig tager udgangspunkt i at landmændene udnytter kvoten 100 procent.

"Vi har jo fået bevis for at Landmændene kun brugte 52 procent af kvoten i 2016 og det er også det billede, der tegner sig i år, ifølge Seges rundspørge. Så i konklusionen om ekstraregningen har de ganget effekterne op og det giver et urigtigt skræmmebillede, "siger Lars Hvidtfeldt.

Hos Landbrug & Fødevarer arbejder man med at få oplyst ordførere og andre beslutningstagere om, at man med NIRAS-rapporten kun får fortalt den halve ”sandhed”.

"Man skal være opmærksom på, at den målrettede regulering, som implementeres fra 2019 overordnet set vil have en effekt der gør at drikkevandskvaliteten forbedres og ikke forringes, som NIRAS-rapporten konkluderer. Det undrer os, at man ikke har bibragt denne helt centrale oplysning til Miljø- og Fødevareudvalget, og det vil vi selvfølgelig arbejde for at få rettet op på, " siger Chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen til Landbrug & Fødevarer." (Landbrugsavisen)

Man kan undre sig over at Landbrug&Fødevarer ikke tidligere i processen har bragt deres kritik til torvs. Da hele debatten og forløbet om Fødevare- og Landbrugsdebatten har givet landbruget så mange ridser i omdømmet, synes det at ligne dårlig interesse-varetagelse, at man sidder på hænderne mens en stor rapport udarbejdes 'med graverende fejl' - hvis man skal tro L&F.

Jeg ringede til NIRAS for at få en kommentar, men blev her mødt med stor forsigtighed. På trods af den ret markante kritik af firmaets arbejde, ønskede man ikke at dele oplysninger om tilblivelsen af rapporten. På spørgsmålet om det er fordi det var politisk følsomt, var svaret. 'Ja det er det nok'.

Jeg tog citatet fra Børsen med for illustrere, at en rationel samfundsøkonomisk analyse af Danmarks erhvervsstøtte - og det kan man godt hævde at Fødevarer- og Landbrugspakken er - påpeger en fare for at fastholde lavproduktive brancher i et liv på støtten; og ordlyden 'afgørende infrastruktur', tænker jeg, må omfatte drikkevandforsyningen.

Citatet og vand-rapporten rimer elegant på en meget spændende debat, der i øjeblikket foregår i England - og afledt heraf på kontinentet. På grund af Brexit må de engelske landmænd vinke farvel til EUs landbrugsstøtte. Politikkere fra begge fløje i Westminster har dog lovet at holde landmændene skadesløse, men dels virker det urealistisk at England opretholder det høje støtteniveau, dels er der stærke kræfter i England, der ønsker helt at nytænke støtten. Som jeg afkoder debatten, virker det til at der er gode muligheder for at England skruer en helt ny type landbrugsstøtte sammen, der i langt højere grad tager højde for landbrugets eksternaliteter (f.eks vand, miljø og demografi).

Men selv hvis det ikke lykkedes, helt så optimalt som man kunne ønske, så har den engelske debat bredt sig til kontinentet, hvor økonomer, miljø-organisationer og NGO'er ansporet af britternes situation, er begyndt at argumentere for at den engelske reform af landbrugets økonomi bør være en anledning for Bruxelles til at gøre det samme. Grunden til at der er mere fremdrift i denne dagsorden end tidligere, er - udover en voksende generel utilfredshed - at det førhen så uomstridelige argument fra landbrugslobbyen, at en reform vil få landmændene til at gå konkurs og fødevaresektoren til at synke i grus - ikke længere er er gyldigt, hvis der er et positivt engelsk eksempel på det modsatte. (Og eksemplet kan i en vis forstand bare være en økonomisk model, der viser det er muligt).

Ikke helt uden sammenhæng, har en meningsundersøgelse bragt i Maskinbladet, vakt stor intern debat i landbrugskredse. Meningsundersøgelsen viser, til stor frustration for nogle landbrugskredse, at et stort flertal af befolkningen ikke bare støtter, men anser det for realistisk at omlægge til 100% økologi. Man troede aldrig man skulle høre netop de ord, men Maskinbladet er i flere debatindlæg blevet beskyldt for at være ræverød.

Og så rundede dansk landbrug en særlig milepæl i 2016, da det i dag (onsdag 12 juli) er blevet offentliggjort at der nu er mindre end 10.000 fuldtidslandbrug tilbage. Landbrugsavisen kalder det en 'magisk grænse'. Interessant nok er antallet af deltidslandbrug steget - ganske lidt, men alligevel.