Sagen Claus Hansen

“Vi landmænd, der til daglig forsøger at holde det danske samfund på fode, hverken kan eller vil finde os i, at nogle ganske få embedsmænd misbruger deres stilling i Miljøstyrelsen til at lægge det arbejdende landbrug for had i den øvrige befolkning.”

(H.O.A. Kjeldsen, Landbrugsrådets Præsident 1979.)

Claus Hansen er en pensioneret embedsmand i Miljøministeriet. Han er uddannet biolog og har arbejdet 31 år i Miljøstyrelsen, bl.a. med at monitorere vores grundvand.
Han bliver i oktober interviewet til en artikel i Maskinbladet, et fagblad for landmænd, hvori han beskylder sin tidligere arbejdsgiver for bevidst at manipulere med den måde man måler og opgør forurening i vores kommende drikkevand på. "Målet er at skræmme danskerne og sætte en "grøn" politisk dagsorden" bliver han citeret for. Endvidere siger Claus Hansen at: "Miljømyndighederne bruger løgn, fordrejning og statistisk fusk om pesticider til at skræmme danskerne og derigennem sætte en hysterisk politisk dagsorden." 

I de ganske talrige følgende interviews og debatindlæg argumenterer Claus Hansen ganske vederhæftigt og insisterende på at hans beskyldninger grunder sig i rent faglige og dokumenterbare erfaringer. Han henviser desuden ofte til Jesper Tynells nye bog Mørkelygten, om et stærkt politiseret embedsapparat, som dokumentation for at hans påstande er i tråd med en dunkel og konspirerende, men ikke desto mindre reel administrativ virkelighed. 

Helt konkret drejer hans beskyldninger sig om, at Danmark (Miljøministeriet?) har oversat et EU-direktiv forkert. Hvor direktivets "mættede zone" (grundvandet) er blevet til "mættede zoner". Dette resulterer, ifølge Claus Hansen, i at man monitorere forureningen i nogle højere liggende lag, end direktivet kræver - idet der også forefindes 'lommer' af grundvand i nogle umættede zoner lidt tættere på jordoverfladen, hvor man må formode at flere rester af eventuelle sprøjtemidler vil være tilstede end dybere nede. Denne 'fejloversætning' har alle parter og kombattanter i sagen, så vidt jeg kan orientere mig, erkendt og diskussionerne går mest på defineringen af 'mættet zone', 'grundvand', metodologien i målingerne og i lidt mindre grad om hensigten med det oprindelige vandrammedirektiv. 

Den anden principielle beskyldning er, at Miljøministeriet/Miljøstyrelsen smider alle de målinger der ikke viser forurening ud - og kun bruger de forurenede målinger til at beregne et gennemsnit for vandets tilstand udfra. Det giver selvsagt et misvisende billede af hele Danmarks drikkevandsbeholdning, hvis alt det ikke-forurenede ikke indgår i det samlede regnestykke, der skal beskrive den gennemsnitlige fremtidige drikkevandskvalitet.

Miljøministeriet har ikke været særligt aktive i denne debat. De har, i et internt notat, så vidt jeg forstår, erkendt fejloversættelsen og at det potentielt fører til en mere vidtgående kontrol, men har ellers forholdt sig tilbagelænet ved lakonisk at afvise beskyldningerne. De siger at de følger velkendte procedurer, bruger Danmarks førende eksperter til at udføre målinger og beregninger og at de ingen interesse har i at fordreje virkeligheden.

Ikke overraskende har Claus Hansens 'afsløringer' spredt sig gennem landbrugskredse som en steppebrand. Mange nuværende og tidligere landmænd mener, i fagbladenes debatspalter, at her er endelig et bevis for det de altid har vidst: Politikerne og embedsmændene fordrejer landbrugets miljøpårvirkning, for at tækkes en elitær grøn dagsorden. Een hævder sågar at denne praksis har kostet erhvervet 100 mia. kr. 
Venstre og deres kronprinser i Liberal Alliance har været hurtigt ude og dele landbrugets forargelse og kræve alskens samråd, redegørelser og af-implementeringer. Nogle ser en langt større 'grøn-rød' konspiration, som også involvere Danmarks Radios dækning af hele miljøspørgsmålet.

Den sidste teori må siges at være gjort til skamme i weekenden, hvor DRs program Jersild minus spin tog sagen op. Mage til journalistisk bras skal man dog lede længe efter. Studieværten lagde konstant ord i munden på Claus Hansen, spurgte rent retoriske spørgsmål og supplerede med en påfaldende ideosynkratisk synsvinkel på sagen, nemlig Venstres miljø-ordfører, den tidligere 'landbrugsminister' Henrik Høegh, som nærmest virkede moderat i sin redegørelse for sit partis holdning til sagen, i forhold  til Jersilds ønske om drama. Snarere end en rød-grøn lejesvend, fremstod Jersilds program som en tynd omgang spin. Se selv - indslaget begynder 20:46. 

Men.

Sagen er jo for så vidt ret alvorlig. Har de danske myndigheder ikke bare 'overimplementeret' EUs vandrammedirektiv, men sågar manipuleret med omfanget af landbrugets forurening, for derved at kunne forbyde/begrænse sprøjtemidler, stigmatiserer brugen af ganske ufarlige stoffer og skabe en generel modvilje i befolkningen imod landbrugets produktionsmetoder? Det er spørgsmålet.

Claus Hansen har efter min bedste overbevisning argumenteret sobert for sine påstande om fusk. At det for en lægmand, som jeg, er utroligt svært at gennemskue hvilke af de mange debatører, der har blandet sig i debatten, der rent faktisk forstår teknikaliteterne og kan (mod)argumentere på saglig vis, gør der meget vanskeligt at vurdere sagens faglige kerne. 

Under mit ophold i Bruxelles i oktober kom jeg dog til at forstå, at der er meget store forskelle på undergrunden rundt om i Europa og at hensigten med Vandrammedirektivet netop var, at de nationale lande implementerede det fleksibelt og dynamisk, i henhold til de specifikke forhold. At det netop ikke skulle implementers nøjagtigt ens overalt, det gav nemlig ingen mening. Danmark har i den sammenhæng nogle ret specielle forhold qua vores kombination af intens landbrugsdrift, allestedsnærværende vandmiljø og brug af grundvand som drikkevand. Men det er baggrundsviden, som tilsyneladene ikke imødegår den aktuelle kritik. Her ser det rent faktisk ud til at Miljøstyrelsen har 'over-monitoreret' i forhold til vandrammedirektivets ordlyd, omend jeg som drikkevandsforbruger har svært ved at se det problematiske i det. 

Hvad angår en bevidst manipulering og et 'grønt hysterisk politiseret embedsapparat', er det dog svært at se en logik i beskyldningerne. For det første har den absolut styrende dagsorden både under blå og røde regeringer de sidste små 20 år været økonomisk vækst og liberalisering - også i landbruget. Skulle Fogh og Løkkes miljøministre have vendt det døve øre til Claus Hansens kritik? Det synes ikke sandsynligt efter mit skøn.

Desuden er der i Claus Hansens egen sprogbrug, så mange rester af Landbrug& Fødevarers ordvalg og argumenter, at det er rigtigt svært ikke at høre hans påstande, som værende om ikke bestilt, så meget stærkt påvirket af denne organisations dagsorden. 
Og hvis denne fornemmelse er rigtig, så er der noget meget mere skummelt end Claus Hansens beskyldninger på færde.

Så kunne man konspirere om at historien måske er plantet - eller i hvert fald opdyrket til at have en politisk effekt netop nu hvor......lad os se på hvilke dagsordener, der slås på det politiske skakbræt. Er det stadig slagsmålet om udmøntningen af vandrammedirektivet der spøger? Yderligere pres på kravet om mere kvælstofstilførsel, i L&Fs terminologi kaldet 'målrettet miljøregulering'? Er det for at skjule afskaffelsen af selvejet i den netop vedtagne landbrugslov? Er det for at skygge for den nye stærke europæiske alliance for dyrevelfærd? Er det skandalen om Eritrea-rapporten, der truer med at trække Landbrug&Fødevarers nye direktør ind i en ny Tamil-sag?  Er det slagsmålet om fordelingen af de nye landdistriktsmidler? Er det et indledende træk i forhold til EUs nye vækstpakke? Er det MRSA-screeningens resultater der frygtes? Er det infight med Bæredygtigt Landbrug om hvem der repræsenterer erhvervet? Er det Landbrug&Fødevarers nye Ruslandspakke der skal have medvind? Er det landbrugets uendelige gældsproblemer og Finansrådets nye krav til bankerne om 25% nedskrivninger der skal overdøves?
 Er det den ret massive og kritisk-orienterede debat, der har kørt i Politikens spalter over den sidste måneds tid, bl.a. med udgangspunkt i en ret pinlig kronik skrevet af selvsamme Hækkerup ? Er det endnu et desperat slag i luften efter en usynlig modstander fra et erhverv i dyb krise, som det også blev perspektiveret i Orientering igår (omkring minut 43)?

Det hele vækker mindelser om 'okker-sagen’, som strakte sig fra sluthalvfjerdserne til midtfirserne, og som det indledende citat er hentet fra. Sagen handlede om hvorvidt landmænd, der drænede deres marker ud i vandløb, kunne drages til ansvar for at dræningen kunne have negative effekter på vandmiljøet. I en tid præget af tvangsauktioner gik man til frontalangreb på Miljøstyrelsen. Dengang blev miljømyndighederne, selvom de havde loven på deres side, ganske eftertrykkeligt trynet af Landbo-organisationerne, og en dyb modsætning mellem erhvervet og styrelsen grundlagt. En modsætning der lever i bedste velgående, polariserer holdningerne mellem erhverv og administration - og næres og udnyttes i mange dagsordener til at skabe et indtryk af at den anden lejr benytter alle slige metoder. 

Virkeligheden er jo nok nuanceret. Måske har Claus Hansen ret i sin faglige kritik, men uret i sin fortolkning af hvilket sindelag, der ligger bag. Måske er han en brik i et spil og/eller selv både fagligt indigneret samt interesseret og engageret i at få sin kritik påskønnet og taget til efterretning.



Jeg lader de sidste ord i dette indlæg tilfalde parterne. Herunder er Claus Hansens foreløbige punktum på en meget lang tråd i Ingenørens's debat-spalter og Jyllandspostens svar fra Miljøstyrelsen på hans kritik.

Afsluttende bemærkninger og konklusioner

Jeg vil gerne komme med nogle afsluttende bemærkninger og konklusioner, da det ikke ser ud til, at der kommer yderligere respons på mit oplæg.

Jeg vil gerne takke for debatten.

Debatten har bekræftet mig i, at mine faglige kritikpunkter har været 100% berettigede.

Der har ikke været et eneste modspil til kritikken af beregningsmetoden for gennemsnit i moniteringsrapporterne. Dermed er det klart dokumenteret, at rapporterne begår statistisk fusk og dermed vildleder befolkning og politikere. Eftersom Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen er bekendt med dette, så lyver de også bevidst.

Den øvrige debat om grundvandsdefinitionen har desværre været præget af uvidenhed, fejlopfattelser og uvillighed til at sætte sig ind i stoffet. Jeg har imødegået de forskellige indlægs påstande og fejlopfattelser, og jeg har ikke set nogen komme igen med modargumenter.
Jeg går derfor ud fra, at alle nu er enige med mig i forhold til grundvandsdefinitionen. På den baggrund må alle så også kunne se, at man ved at måle i grundvand, der ikke er grundvand i direktivets forstand, fremstiller et vrangbillede af grundvandets situation og at dette formentlig stedse bliver mere og mere forvrænget. Sammen med fusken med beregningsmetoden må man antag at billedet er særdeles forvrænget.

Dette gør alt i alt, at jeg er meget fortrøstningsfuld over for det samråd, der finder sted den 27. 11. Når Ingeniørens læsere ikke kan imødegå min kritik, så har jeg yderligere fået konfirmeret, at den er rigtig

Til sidst så vil jeg sige, at jeg er overrasket over bladet Ingeniørens journalistiske linie. Jeg ville have troet, at de samme værdier, som kræves overholdt i debat, også ville være bladets værdier:

"....udgangspunkt i faglighed og teknologi" og ".....og på et fagligt niveau - og derigennem bidrage til en saglig og konstruktiv debat."

Tidligere har Ingeniøren velvilligt bragt artikler baseret på GEUS's og andres ofte sensationsprægede og ofte urigtige oplysninger (hvoraf de her omtalte er nogen af dem). Tænk på, at den netop udkomne bog "Mørkelygten", der handler om det samme, fik massiv omtale. Her udruller jeg den eksakt samme historie i "real time", ikke anonymt og med masser af konkrete eksempler - og ingeniøren finder det ikke omtaleværdigt. Så det ser ud til at debat-værdierne ikke også er bladets. For mig virker det som om at Ingeniøren dukker sig og iagttager radiotavshed. Det får mig til at tro, at Ingeniøren ikke sætter faglighed, saglighed og ønsket om konstruktiv debat højt i bladets linie men blot slutter sig et pressesegment af samme politiske overbevisning og samme reaktionsmønster.

Det sidste er i sig selv en debat værd.

Jeg har forsøgt at være sober, saglig og faktuel - men også direkte og kontant.

Tak for denne gang.

Jyllandsposten 27/10

Miljøstyrelsen: Vi manipulerer ikke med tal

AF SØREN MUNCH

Vi bruger landets førende grundvandseksperter, lyder svaret fra Miljøstyrelsen, som kritiseres for talfusk.

Miljøstyrelsen afviser beskyldningerne fra en tidligere ansat om, at der bevidst sorteres i analyser af pesticidrester i grundvandet.

Målet er at skræmme danskerne og sætte en "grøn" politisk dagsorden, siger biolog Claus Hansen, tidligere ansat gennem 31 år i Miljøministeriet, til fagbladet maskinbladet.dk.

Men det er en helt forkert opfattelse, lyder det fra Miljøstyrelsen.

Vi manipulerer ikke med tal, og vi kører ikke skræmmekampagner. Vi oplyser danskerne om grundvandets udvikling, og vi bruger landets førende grundvandseksperter, GEUS, når vi laver vores rapporter

Claus Torp, vicedirektør i Miljøstyrelsen 

"Vi manipulerer ikke med tal, og vi kører ikke skræmmekampagner. Vi oplyser danskerne om grundvandets udvikling, og vi bruger landets førende grundvandseksperter, GEUS, når vi laver vores rapporter," siger Claus Torp, vicedirektør i Miljøstyrelsen.

Claus Hansen forklarer til maskinbladet.dk, at det er fast praksis omkring måling af pesticidrester i grundvandet ikke at medregne resultater af analyser, der ikke indeholder spor af pesticider.

De gennemsnitstal for fundet af pesticidrester, der offentliggøres, udregnes kun på basis af fund over den analytiske grænse. Alle analyseværdier under analysegrænsen, og det er ifølge Claus Hansen "måske over halvdelen af alle værdierne", der bliver smidt væk, vurderer han.

LÆS OGSÅ Miljøminister skal stå skoleret om pesticid-snyd

Vicedirektør Claus Torp gør opmærksom på, at Claus Hansens kritik ikke svarer til virkeligheden, hvor indholdet af pesticidrester i grundvandet er for nedadgående.

"Vores seneste rapport viser, at det går den rigtige vej generelt. Vi kigger efter pesticiderne der, hvor vi tror, de er, men fordi der er pesticider i grundvandet, er det ikke ensbetydende med, at det er farligt," siger Claus Torp, vicedirektør i Miljøstyrelsen.

LÆS OGSÅ Færrest giftrester i dansk frugt og grønt

LÆS OGSÅ Kan man vaske sprøjtegiften af frugten?

Han nævner desuden, at Miljøstyrelsen har "løbende faglige diskussioner med Naturstyrelsen og GEUS om måden" at beregne pesticidrester i grundvandet på.

Claus Hansen fortæller til maskinbladet.dk, at han forgæves har forsøgt at "trænge igennem til de ansvarlige i Miljøministeriet." 

"Reaktionerne fra ministeriet tyder på, at det opfattes som om, jeg forsøger at pille ved det politiske billede, der - i vidt omfang ubegrundet - er skabt omkring pesticider: At de er farlige, og at det er en stigende trussel mod danskernes rene drikkevand," siger Claus Hansen til fagbladet.