Feltnoter

Feltnoter fra Thise Mejeri, Aalborg Universitet, Halkær Kro, Øko-dag, Risgårdvej, Dansk Landbrugsmuseum.

Mogens Poulsen, marketingschef på Thise Mejeri fortalte om at starte op som økologisk mælkeproducent i 80erne og kampene med kollegaerne i den lokale landboforening; om uge 29 i 1993, da Brugsen kickstartede det økologiske forbrug, om højskole- og andelsbevægelsens prægning og dannelse af menneskene på landet - og endelig om den aktuelle udfordring mejeriet står overfor, med de to håndfulde andelshavere, der ligger om til konventionel produktion og hvordan det også påvirker arbejdet med at sætte ord på Thises ideologiske DNA, som Mogens udtrykte det.

Jan Holm Ingemann, selv tidligere økologiske landmand, certificeringsnummer 13,  nuværende lektor i økonomi på Aalborg Universitet og een af de få økonomer, der analyserer anderledes på nøgletallene i erhvervet. Vi talte om de herskende økonomiske teorier og hvordan de belyser forskellige sider af erhvervets udfordringer og potentiale. Vi talte om det modsætningsfyldte samarbejde mellem husmænd og gårdejere og om alternative udviklingsspor, som der efter Ingemanns mening ikke rigtigt var noget seriøst bud på, da dansk landbrug primært er gearet som et eksporterhverv. Vi talte om top-styringen i erhvervet og 'socialiseringen' af de næste generationer på landbrugsskolerne - jævnfør sidste indlæg - og i landboforeningerne, som gjorde egentlig nytænkning og omstilling nærmest umulig.

På Halkær Kro fejrede kroens støttekreds at den havde fået istandsat loftet, sådan at gæstende musikere kunne overnatte fremfor at skulle på hotel inde i Ålborg. Kroen er købt og istandsat af en række nærtliggende gårde og frivillige ildsjæle , som har knoklet i årevis for at bevare dette samlingspunkt og kulturskabende sted, midt ude på landet hvor der ellers ikke er meget der har åbent. Halkær kro er berømt for dens folkemusikfestival i Juni, men har arrangementer og et rigt kulturliv året rundt og det var en fryd at kunne stå der blandt små hundrede landmænd og deres naboer og synge højt af højskolesangbogen. Efter sangen var det gourmet-middag og folkemusik af høj international kvalitet; måske overdriver jeg, men jeg oplevede at der ved alle de mange borde blev diskuteret landbrugsrelaterede problematikker med stort engagement. Tænk engang, et miljø.

Næste dag var Ø-ko-dag. Vi så 200 sortbrogede køer springe og danse på Nedergård - ikke langt fra Frøstrup. Det gjorde vi sammen med i omegnen af 2500 andre gæster. Frivillige stod i gule veste nede på Tømmerbyvej og guidede de mange biler ind på en improviseret parkeringsplads. Selvom en fimbul-vind blæste gennem marv og ben var hegnet omkring marken besat op til 3-400 meter på hver side af staldudgangen. Mange tog ét billede og satte sig ind i bilen og kørte hjem, men mindst lige så mange blev og købte den hjemmelavede Thy is, shoppede i gårdbutikken eller fik gratis pandekager og varm kakao af de lokale spejdere, eller grillpølser og kaffe, eller en tur på hesten, klappede de nyfødte kalve - ja det var et festligt cirkus og midt i det hele stod gårdens ejer Arne og smilede og hilste på gæster og naboer.

Skæbnen ville at jeg sad på Risgårdvej med åben mikrofon og interviewede Kate fra Halkær-Ådal Økologisk, et nystartet færdigret- og cateringfirma baseret i Løgstør - som har et leverings-, produktions- og finansielt samarbejde med 7 lokale økologiske kødproducenter - da telefonen ringede og oplyste Kate om at de havde vundet en stor international pris i London - for bedste nye øko-produkt. På dette interview-bånd er der flere jubel-bande-ord end ellers normalt. Firmaet kæmper hårdt for at komme ind på markedet og få økonomi i salget, så det var en velkommen nyhed. Kate og Ediths retter og produkter kan man købe i udvalgte Irma-forretninger og på nettet

  

På vejen Sydpå besøgte jeg Dansk Landbrugsmuseum ved Auning 20 km fra Randers, en noget overset perle blandt danske museer. 'Noget overset' betyder at egentligt har de ganske mange gæster, omkring 100.000 om året, men jeg møder bare aldrig nogen der kender det eller har været der. Udover en række faste udstillinger, der fortæller historien om agerbruget, andelsbevægelsen, mejeriet, slagteriet og køkkenets udvikling; så rummer museet også nogle imponerende samlinger af landbrugsredskaber og maskiner. Der er også altid mindst en særudstilling, i år selvfølgelig om 1864 og hvad krigen betød for landbruget. Udenfor er der et af Danmarks største pometer, den landbrugsbotaniske have med store samlinger af forskelige sorter af gamle kulturplanter - 52 forskellige slags stikkelsbær, bare for at nævne en ting - og de gamle husdyrracer er også repræsenteret. Derudover driver museet ca. 100 ha økologisk planteavl. Med det gamle slot Gl. Estrup som blikfang, er det også et af Danmarks smukkeste lokaliteter.

Jeg besøgte desuden to gårde, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen - dengang var det imidlertid sent efterår, så stemningen og energien var en helt anden ved dette besøg. Jeg besøgte også tre pensionerede bondefamilier, for at høre om hvordan det var dengang de startede, hvordan tingene har forandret sig og hvordan de ser på landbruget i dag og fremover. Endeligt har jeg bedrevet feltarbejde på to gårde i Midt/Sønderjylland, som vil blive præsenteret og beskrevet på et senere tidspunkt; for så kørte jeg til Polen - hvor jeg skriver dette indlæg fra - også de indtryk må I have til gode. Men jeg kan afsløre at her er sommerligt, god plads, store maskiner - og storke.