Altingets spalter

Det er intense og spændende tider, lyder det i datid i ugens radio-indslag om økologiens barndom.

Men det er det også i landbrugets aktuelle verden. Det er det formodentlig hver dag - det er vel en af grundene til at landbrugshvervet tiltrækker og fastholder mange mennesker.

I disse dage triller mange høst-resultater ind. I nogen grad bliver disse tal stadig brugt eller misbrugt til at retfærdiggøre Fødevare- og Landbrugspakken. Råprotein-indholdet (foderværdien) spiller en særlig rolle, da netop protein-indholdet var det hyppigst brugte argument for at sætte gødningskvoterne op  - måske kan I huske at både landbrug og venstre-politikkere hævdede at internationale købere frabad sig dansk hvede pga af det lave protein-indhold. Når protein-indholdet så ikke stiger på den forventede måde, har man brug for andre mærkesager.

Til den hensigt producerer Landbrug&Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug flittigt debat-indlæg til Altinget, som har etableret sig som en af de vigtigste politiske nyheds-platforme - og altså også på landbrugsområdet.

Senest skriver vice-formand i L&F Lars Hvidtfeldt, at vi ikke bør reducere kvælstofudledningen, hvilket får hans tro væbner Venstres Fødevareordfører Erling Bonnesen til at skrive at vandmiljøet har fået det meget bedre. Jeg vil æde min gamle hat på at det er skrevet af L&Fs pressetjeneste!

 Men også Økologisk Landsforening har opdaget Altingets indflydelse på den politiske dagsorden, så sent som i dag har direktøren et indlæg om forskningsmidler til udvikling af økologien, og det i et ordvalg, der minder meget om de to andre landbrugsorganisationer.

Og ligeledes i debat-sektionen finder man Enhedslistens fødevareordfører Maria Gjerding, der går i rette med Bæredygtig Landbrugs perspektivering af den verserende Round-Up-licensforlængelse.

Man kan også læse om at Portugal vil forbyde mink-avl i EU. Hvilket har fået Milø- og Fødevareministeriets embedsmænd i højeste beredskab - fortæller Esben Lunde til Altinget.

Ligesom også Copenhagen Furs formand bruger mediet til at forklare os hvad bæredygtighed betyder på minkavlsk.

Selv universitetets ledelse har erkendt, at Altingets spalter, er stedet hvor kampen om hvad der er op og ned i landbrugets reguleringer, skal kæmpes. De mander sig ligefrem op til at kalde L&Fs debat-indlæg for giftige.

Men det alligevel er ikke alle ting man kan læse om i Altinget.

Fx ikke at smørprisen har været i en nedadgående kurve nu 6 uger i træk samtidig med at EU har skrottet udbudsreguleringen, som tidligere har været brugt til at undgå priskollaps. Fremover skal markedskræfterne klare den sag, siges det fra kommissionen. Så må vi se om det passer når bildækkene brænder i Bruxelles gader, som i efteråret 2016.

Eller at Arbejdstilsynet har afgjort at en en fatal arbejdsulykke, hvor en 34 årig ukrainsk landbrugsmedhjælper omkom på en svineejendom ved Tølløse, skyldtes manglende arbejdssikkerhed. Han efterlader sig en kone og to børn.

Heller ikke DRs fakta-tjek program Detektors afdækning af en markant øgning i antibiotikaforbruget i landbruget, er der blevet plads til.

Jeg har heller ikke set nogen omtale af Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som vi var til info-møde omkring i Informations lokaler i mandags. Det var sådan set også en af de ting, der blev debateret denne aften, at det var på det nærmeste umuligt at bryde ind i nyhederne.

Konceptet er at købe landbrugsejendomme, omlægge dem til økologi og forpagte gårdene ud til unge landmænd. For at sikre økologiens udvikling og hjælpe generationsskiftet på vej.

Initiativet er søsat af ØL og Danmarks Naturfredningsforening. Uanset at jeg ser meget positivt på ideen, så var denne aftens salgstale ikke en der sad rent i skabet hos os, der var kommet sammen. Det er muligvis fordi vi var en anden målgruppe, end den primære. Jeg vurdere at gennemsnitsalderen i lokalet var den samme som i dansk landbrug, ca. 62, og at mange af dem jeg talte med, havde i tankerne at købe aktier (minimumstegning 25.000) til deres børn - altså en slags katolsk aflad her i protestantismens 500års jubilæum.

Vi var ret enige om at der blev fokuseret for meget på de investeringsmæssige forhold: forrentning, afskrivninger, hurtige tal og en lidt løssluppen omgang med landbrugets virkeligheder, frem for at sælge ideen på de idealer og løsninger for Danmarks miljø, natur og den unge landmandsgeneration, som vi var interesseret i.

Men som sagt, et inspirerende initiativ. Skynd dig at køb, aktie-tegningen slutter 30 nov.

Til gengæld gjorde Altinget reklame (var det en annonce?) for torsdagens debat-arrangement på Axelborg, arrangeret af Danske fødevarer og landbrugsjournalister i samarbejde med Verdens Rigeste Landmænd - så vidt jeg kan greje, endnu en kommunikationsplatform, der signalerer objektivitet og dialog - men på landbrugets egne præmisser. Overskriften var: Gyllegate - var det en Cavling værdig?

Hvis nogen skulle have glemt det, fik tre berlingske journalister sidste års Cavling-pris, for deres afdækning af den politiske proces frem mod vedtagelsen af Fødevare- og Landbrugspakken, hvilket ifølge pris-komiteen væltede en minister. Lars Nørregaard Pedersen, den ene af journalisterne og i dag leder af 'graver-gruppen' på Berlingeren fortalte skarpt og med stor detail-viden om forløbet dengang, som, huskede han de kritiske fremmødte på, begyndte med et seks siders tema om Landbrugspakken, set fra Flemming Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrugs, bedrift.

På talerstolen hørte man også Professor Jørgen E. Olesen, en af de 7 eksperter, der undsagde ministeren dengang, men som har brugt tiden siden Fødevare- og Landbrugspakkens vedtagelse, på at please landbruget i stort og småt. Hans taletid blev da også mest brugt på at sige, at det hele var blæst ud af proportioner, at der ikke var meget kød på den sag (og det sagde han lige efter Nørregaard Pedersen havde fortalt os om det såkaldte kvælstof-cover, eller Ø-coveret, der dukkede op til offentlighedens og partierne bag pakkens kendskab, flere måneder efter vedtagelsen, og som var en rapport udarbejdet af jurister og embedsmænd, fyldt med advarsler om konsekvenserne af lovpakken, men som kun en håndfuld Venstre-ministre havde få lov at se, og da Berlingske søgte akt-indsigt var - vurderede Nørregård Pedersen - 97% af rapporten censureret væk).

J. E. Olesen sagde også at han delte ministerens syn på akt-indsigt, 'det er en sygdom' - citat slut. Senere på mit spørgsmål om han mente, at de anbefalinger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport, han selv havde været med til at skrive, og som Eva Kjer Hansen flittigt brugte som sin primære reference til lovpakken, om disse anbefalinger var blevet fulgt, måtte han ud i en kringlet bortforklaring om at de jo bare var blevet implementeret i omvendt rækkefølge, ja selv om reguleringen jo så ikke var implementeret endnu. Selv de såkaldte 'dobbelte mundkurve' der forbød ham at udtale sig, kunne han ikke rigtig mande sig op til at synes noget entydigt dårligt om. Nu kan J.E.O. jo meget vel have saglige grunde til at mene Fødevare- og Landbrugspakken ikke udgør en nævneværdig negativ påvirkning af vandmiljøet - men så burde han efter min mening bruge lidt mindre krudt på at forsvare den politiske proces. Det var i det hele taget en tandløs omgang, fra modtageren af Nobels Fredspris.

Den tredje taler Vibeke Borberg, mediejurist hos kammeradvokaten, talte mere bredt og principielt om offentlighedsloven og akt-indsigt (hun nævnte også at de omtalte mundkurve formodentligt var ulovlige og stadig er et problem) - og blev efterfølgende mestendels en slags bisidder til Nørregaard Pedersen, når de meget kritiske journalister fra landbrugsmedierne søgte at få ham til at erkende at Berlingskes dækning var et smædeangreb på landmænd.

Jeg fik lejlighed til at stille et andet spørgsmål - der var en virkelig hård kamp om at komme på spørgelisten. Jeg spurgte Nørregaaard Pedersen om han ville uddybe de trusler, han nævnte han havde modtaget i sin takketale, dengang han fik Cavling-prisen.

Svar: "Der var et helt exceptionelt pres, vi havde dagligt besøg af folk på redaktionen.." "Folk??"  "...fx folk fra landbruget, men også folk fra embedsværket, der blev holdt møder med chefredaktionen - og ja de trusler jeg nævnte, der forlangte at vi stoppede dækningen."

Landbrugets minister

Ugens radio-indslag handler om hvordan vi forvalter, udnytter respektivt beskytter vores vandmiljø. Det gøres med afsæt i et i 1968 publiceret essay, der har dannet skole for hvordan akademikere diskuterer hvordan naturressourcer forvaltes optimalt. Anledningen er imidlertidig det 'retningsskifte', som Esben Lunde Larsen har bebudet, at forvaltningen af vores vandmiljø står overfor.

"Der skal bruges en mere differentieret tilgang til, hvordan vi opnår god økologisk tilstand i vores fjorde og kystvande. Der bør fremover i højere grad tages højde for de enkelte vandområders særlige udfordringer" (Miljø- og Fødevarerministeriets pressemeddelelse)

På overfladen kan man måske tænke, at det lyder meget fornuftigt. Vi kan passe bedre på vores vand, hvis vi tager større højde for det enkelte vand-system og hydrologiske oplands særlige karakter og forhold. Men problemet er at denne begrundelse mest af alt ser ud til at være en måde at sylte den målrettede regulering af landbrugets kvælstofudleninger på. Modeller for hver enkelt vandløb, fjord, våd- og kystområde kan hverken nu, om 5, 10 eller 15 år tilfredsstille landbrugets krav om nøjagtige effektmålinger. Et dynamisk økosystem, med skiftende nedbørsmængder, temperaturer, vejr- og klimaforhold kan formodentlig aldrig beskrives på andre måder end ved kvalificerede skøn og 'state-of-the-art' beregningsmodeller. At Danmark har den største ekspertise i hele verden til at udføre disse beregninger, som det internationale ekspertpanel skrev i deres konklusion, har vi jo netop fordi at man fra politisk hold i årtier har ønsket at give landbruget de bedst mulige produktionsvilkår - indenfor rammerne af vores internationale forpligtelser.

Disse forpligtelser blev udfordret - læs overskredet - med Fødevare- og landbrugspakken (dec 2015) og nu ser det ud til at ministeriets embedsmænd og jurister igen skal på overarbejde i Bruxelles.

'Retningsskiftet' har en direkte forbindelse til det meget omdiskuterede og dramatiske forløb frem mod vedtagelsen af Fødevare- og Landbrugspakken, som P1s retspolitiske medarbejder, den Cavling-belønnede Jesper Tynell sammenfattede i en hel tema-time i sommeren 2016, og som klart viste at den bagvedliggende forskning var blevet fordrejet, mis-repræsenteret og i nogle tilfælde groft misbrugt - men måske mest bekymrende var forskerne blevet pålagt den såkaldte 'dobbelte mundkurv', så de kontraktligt var forpligtet til at holde deres mund når deres forskning blev misbrugt. Jeg har tidligere gjort reklame for Professor Emeritus Heine Andersens bog om forskningens vanskelige vilkår i Danmark, med eksempler fra netop denne og andre til landbruget relaterede sager.

Man kunne i samme åndedrag nævne den såkaldte 'CBS-rapport', bestilt af Bæredygtigt Landbrug, betalt af Landbrug&Fødevarer, bistået af Seges, mødt med sønderlemmende kritik af fagfolk - og endelig tilbagetrukket af CBS, som ikke ønskede at ligge navn til den. Her havde landbruget fået en pensionsmoden lektor i sportsøkonomi til at skrive alle de konklusioner de havde bestilt,  og - ikke uvæsentligt - som gik lodret imod de konklusioner en tidligere (2015) og en senere (2017) rapport, begge bestilt af Fødevareministeriet, var nået frem til. Trods alle uvildige forskeres kritik af CBS-rapporten og institutionens egen underkendelse og fyring af lektoren, fortsætter landbruget med at hævde rapportens konklusioner er gyldige.

Begge sager - og mange andre - er beviser på at landbruget misbruger forskningsinstitutionerne til at hævde nogle falske påstande. At de så selv har valgt i deres interne kommunikation, at hævde at netop befolkningens manglende evne til at forstå fakta er hovedproblemet, samt L&F og BLs konstante krav om at hvis man dog bare kunne basere reguleringen på fakta og saglighed, underforstået at så ville alle kunne indse at landbruget har ret i alt de siger - ja det er en del af moderne spin. Men senest er man gået mere raffineret til værks. Istedet for at hævde at forskerne og sagkundskaben tager fejl, er 'smagsdommere' eller bureaukrater, får man givet forskningsrapporter nogle forudsætninger (for ikke at glemme Venstres nye våben - at udlicitere myndighedsbetjeningen, så universiteterne pludselig mister bevillinger hvis de siger noget, der ikke passer Lunde Larsen, se linket nederst), der giver resultater, der kan bruges politisk til det modsatte, af konklusionen. For efterhånden en årrække siden, havde en gruppe filosoffer en ganske skarp analyse af Bæredygtigt Landbrugs kommunikationsstrategi i dagbladet Information, hvori de forudsagde, at BL med deres evne til at lamme diskussionen med 'omvendte fakta' var forud for sin tid - hvilket jeg synes de har fået ret i.

Nu har et panel af internationale eksperter så - efter krav fra landbruget - evalueret Danmarks forvaltning af vores vandmiljø (i lyset af vores forpligtelser overfor EUs vandrammedirektiv).

De forskere jeg har talt med, mener alle at rapporten godkender den danske praksis.

Landbrugets interesseorganisationer mener at den godkender deres kritik.

Ministeren (for både miljø og landbrug) mener at landbruget har ret.

Hvem skal man tro på?

Det er en sag, der i mine øjne er så principiel, at jeg kan blive helt harm over den måde landbrugsmedierne (og deres primære kilder) refererer konklusionen af den international rapport. Det er den rene og skære mis-information i bedste Kremlin-stil, man nævner nemlig overhovedet ikke konklusionen med et eneste ord - men mener at løsrevne sætninger inde i rapporten kan udgøre en konklusion.

Det for være hvad det være er, at en interesseorganisation, der ikke skal være objektiv - omend den konstante italesættelse af 'at fagligheden har vundet' 'at det der videnskabeligt bevist' og mere i den dur, mens man meget bevidst underminerer fagligheden og videnskaben i sin jagt på at forringe vandkvaliteten (som jo dybest set er hele øvelsens mål - ikke at skulle leve op til EUs krav) - men at ministeren helt ublut taler lobbyisternes læsning op som mere rigtig end eksperterne selv??

For dem af jer der ikke regelmæssigt læser Landbrugsmedierne, kan det måske synes lidt ligegyldigt at disse medier kun reporterer deres egne versioner af forskningsresultaterne. Men forestil jer at alle de historier og nyheder I fik, konstant gav grobund for konspirationsteorier om grønne naive følelsesladede og stærkt utroværdige politikkere, der kun er ude på at skade landbruget med helt urimelige og videnskabeligt beviste forkerte beregninger og konkurrenceforvridende miljøreguleringer påtvunget verdens bedste og mest klimavenlige landmænd- så har I det indhold disse medier er fyldt med og den forståelses-ramme landmænd og landbrugets aktører diskuterer og læser rapporter inden for. I min Ph.d.-afhandling - efter at have bragt et væld af eksempler - konkluderer jeg at den virkeligheds-gengivelse man finder i landbrugsmedierne, bedst kan karakteriseres som et parallel-samfund. Det er altså videnskabeligt bevist, om man vil.

Og parallel-samfund som mange vil vide, har skiftende Regeringer ellers gjort til en mærkesag at bekæmpe. De kunne med fordel starte med landbruget.

Hvis I har tid se selv hvad jeg mener:

Her er Bæredygtigt Landbrugs læsning af rapporten.
 (bemærk den vrede tirade om manglende uvildighed, noget som BL forsvarede til det yderste i CBS-sagen, fordi det intet problem udgjorde)

Her er Landbrug&Fødevarers


Her er Universitetets 


Og her ministerens

Demokrati? Retssikkerhed?


Bloggen forskerforum.dk har en helt tredje læsning af hvordan Esben Lunde Larsen politiserer forskningen: http://www.forskeren.dk/author/joe/

Hvad er et landbrug?

Hvad er et landbrug er titlen på ugens landbrugsradio-indslag. Det er et sammenrend af tanker om hvad landbrug i grunden er som ord, begreb og lovgivningsinstrument. Ikke helt stringent, men det var for at nå frem til at fortælle om de små - eller mikro-landbrugenes vækst og udfordringer. Det gøres gennem Johanne fra Hegnsholt - men det er bare et eksempel af mange. Her ses menu og navne på de gårde, der deltog på den i radioindslaget omtalte dag:

                                 


I den anden ende af skalaen, læste jeg med lige dele interesse og grum fascination Landbrugsavisen sidste torsdag. En af de sider i avisen, der måske bedst eksemplificerer det store spænd mellem de små og de store, går under overskriften: Penge & Markeder. Lad mig skrive lidt af, efter chef-økonom Jens Scherning, fra Agrocura:

"Renten er på vej på - men næppe før 2018-19:
Vores langsigtede teoretiske konjunkturmodeller er igen gået ind i den bedste periode.
Det sker sjældent, at trenden pludselig vender. Derved kan vi i et til to år igen opleve stigende vækstrater, og en recession på denne side af 2020 er næsten usandsynlig. Derved kommer Europa med stor sandsynlighed også til at hæve renten, hvilket starter sent inde i år 2018 eller evt. først i 2019. Efter vores mening er det alt for sent til at bremse boblen på aktier og ejendomsmarkedet. Det er upopulært at bremse en positiv udvikling hvilket tilbagetrækning af opstramning på realkreditlån til København og Aarhus var et eksempel på.
Aktieboble punkterer sent i rentestigningerne
Aktierne sætter nye rekorder i denne tid. Vi har fortsat den tredjehøjeste værdisætning i 150 år, og aktiemarkedet handler værdimæssigt klart over toppen fra 2008. Det er kun 1929 og IT-boblen i 1999, der har været mere ekstrem. Aktierne vil fortsætte deres stigninger, selvom renterne stiger. Det er først de sidste rentestigninger, der ændre på trenden på aktierne. I grafen ses henholdsvis styringsrenten fra USA og Europa sammenholdt med det aktieindeks i USA, SP500. Forud for aktieboblen i 1999 og 2008 steg renterne både i USA og Europa i flere år. Forestil jer lige, at den europæiske centralbank ECB først i slutningen af 2018 starter med at hæve renten, og der derfra skal gå et til to år, før aktierne topper, hvilken ekstrem situation det vil være. Det bliver formentligt største værdisætning af virksomheder nogensinde, en gigaboble.
Behold variable lån
Vi har tidligere givet udtryk for, at vi skulle i fast rente, når vi historisk rammer en rentebund, og USA og Europa begynder at hæve renten, samt at der er positiv momentum i væksten. Vi har ændret holdning, for når vi ser på, hvad vi er i færd med en gang til, måske vildere end 2008, er det umuligt for os at se, at renten kan komme meget op de næste mange år. Det ender med en ny stor krise om ca. to til tre år, hvorpå renten igen skal smides i hullet. Derfor holder vi fast i likviditet med den store mængde variable lån, landbrugsvirksomhederne har. Det er selvfølgelig tilladt at tage lidt fast rente i realkredit og forsøge at score en skattefri kursgevinst såfremt virksomheden har skatteevne og likviditet hertil.
Forbered dine finansieringskilder
Der er p.t. intet i rentemarkedet, der indikerer en rentestigning endnu. Men på oktober rentemødet i ECB vil de formentligt komme med, hvorledes de får deres månedlige 60 mia. euro opkøbsprogram reduceret frem mod sommer 2018. Den første indikation fra banken på strammere pengepolitik vil omgående ændre forventningerne. Når det bliver synligt for alle, specielt landbrugsvirksomhederne finansieringskilder, kommer der stigende krav til, hvorledes du takler de højere renter. Første øvelse kunne være at indarbejde større renteudgifter i slutningen af 2018-budgettet og 2019. Det vil være super, hvis du oparbejder finansielt beredskab, således at realkredit og banken føler sig trygge, at du beholder dine variable lån. Om nødvendigt kan det være, at du skal tage lidt F5-lån (tæller i finansieringsverdenen som 'fast rente'), selvom vi er modstandere heraf. Det mest trælse er, at du bliver presset til mere fast rente, når vi først er et stykke inde i rentestigningerne.
Swaps er forbudt område
Swaps er ikke en løsning på ovenstående, men øger risikoen. Hvis vi tager fejl af renteudviklingen får vi lynhurtig en negativ markedsværdi. Du kan ikke lave rentedækning i banken via renteswap på dine realkreditlån. Du laver således forretninger i to institutter, som senere kan konflikte. Forestil dig så lige, hvad der sker i næste krise, hvis ECB kun får hævet renten til 1%. Når stormvejret indtræffer, kan de kun sætte renten ned fire gange af 0,25%. Men hvad hvis de smider renten i minus to til tre%?
...Så giver renteswappen en sikker fast stigende rente, idet du kommer til at betale en stigende negativ variabel rente. De, som fortsat har gamle renteswaps, kan komme ud af dem i ca. 2019 med mindre tab. Det kan være, at din swap i dag skal flyttes ud i privatregi for derigennem at optimere skatten. Du er velkommen til at kontakte os for spørgsmål som overstående!"

                                 

Interessant... Foruroligende? Man forstår at vi er i en 'ekstrem' usikker periode, på vej mod en ny finanskrise. Men intet er så skidt det ikke er godt for noget, et variabelt lån kan være lukrativt, for krisen vil 'formentligt' sende renten i minus. Artiklen minder mig om den konklusion, som COWIs nabo-tjek kom frem til for nogle år siden. Rapporten skulle afdække, på krav fra landbruget, om vi havde konkurrenceforvridende miljøregulering i Danmark.

"Analysen af bedrifternes effektivitet indikerer, at der ikke er så store forskelle i rammevilkår, at de medfører, at danske bedrifter er mindre effektive end bedrifter i nabolandene. Analysen kan ikke bruges til at konkludere, at der ikke er forskelle i rammevilkårene for kvælstof- og fosforreguleringen; kun at de ikke er så væsentlige, at danske bedrifter bliver mindre effektive end bedrifter i de undersøgte EU- lande og tyske delstater. Målt på bruttooverskud, som er nettoindtjeningen minus finansierings- og eksterne udgifter, ligger de danske bedrifter lavt. Det skyldes, at de danske bedrifter har investeret væsentlig mere kapital i bedriften. I forhold til nogle af nabolandene er det mere end fire til fem gange så meget – og mellem 50 % og 75 % af investeringerne er lånefinansierede. De deraf følgende renteudgifter giver de danske bedrifter et relativt lavt overskud"(COWI 2015 s.201-202) 

Selvsagt var landbruget ikke tilfreds med den konklusion, så der er for nyligt blevet lavet en ny evaluering af den danske kvælstof- og fosforreguelring. Men heller ikke denne rapport kunne finde belæg for landbrugslobbyens påstande om 'Danmark som miljø-duks'.

Under artiklen om hvordan landmændene skal forholde sig til aktiemarkederne,  er der tre mindre notitser: Irland: markant stigning i mælkeproduktionen; USA: Svinebestanden stor som aldrig før; Russisk slagtekoncern lægger an til megaslagteri.

Ja - der er bestemt forskel på den organisatoriske støtte og interessevaretagelse de forskellige størrelser af landbrug har brug for.

Hvem får plads i fremtiden

Denne uges blog-indlæg er mestendels en slags fodnoter og supplement til talen, jeg holdt til Familielandbrugssektionen Årsmøde i Vejle i mandags - og som kan høres i radioen via dette link.

Det er altså en god ide at høre talen, før man læser videre. 

Efter en kort introduktion om hvem jeg holdt tale for, kommer nogle kommentarer til de emner, der efterfølgende blev diskuteret og sidst det emne, der fyldte mest i landbrugsmediernes dækning af  Årsmødet: konflikten med COOP og fortørnelsen over Samvirkes forside.

Først kan det måske interessere at vide hvem Familielandbruget er. På hjemmesiden står der bl.a.:

"Talerøret i Landbrug & Fødevarer for landmænd, der prioriterer balancen mellem bedriften og familien."

Familielandbruget repræsenterer over 4.500 aktive medlemmer, der er meldt ind i en lokal familielandbrugs- eller fællesforening. 

Familielandbruget ledes af en sektionsbestyrelse på 19 medlemmer. Bestyrelsen er sammensat af formændene fra de 13 regionale familielandbrugs- og fællesforeninger over hele Danmark. Dertil kommer formændene fra de af Familielandbruget 7 nedsatte repræsentantskaber, henholdsvis repræsentantskaberne for planteavl, svin, kvæg, økologi, deltid, familie og have.

Politisk interessevaretagelse
Familielandbrugssektionen er en selvstændig sektion i Landbrug & Fødevarer. Gennem sektionens repræsentation i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse samt i en række andre udvalg m.v. påvirkes de beslutninger, der træffes, således at medlemmernes interesser varetages bedst muligt. 

Arbejdsområder
Sektionen arbejder løbende med aktuelle sager og har herudover defineret følgende mærkesager:

• Vækst og Liv på landet 
• Afdækning af regelforenklingspotentialer 
• EU's landbrugspolitik 
• Lempeligere generationsskiftevilkår 
• Fremme af natur- og kulturværdier 
• Regeldifferentiering 

(Så vidt jeg er orienteret, er antallet af regionale foreninger nede på 10)

I talen nævnes flere gange at Familielandbruget skal slås for sine interesser - og Kina-aftalen og tilblivelsen af Landbrug&Fødevarer. Her kan det være relevant at vide, at Husmandsbevægelsen/Familielandbruget og Familieudvalget under stor dramatik i 2002 påbegyndte en fusion med Landbrugsraadet - og andre landbrugsorganisationer, som slutteligt blev til Landbrug&Fødevarer. 'Kina-aftalen' var det indledende principielle program for fusionen, som blev nedskrevet på en serviet på hotel White Swan i Guanzhou i Kina, af formændene for de to organisationer: Peter Gæmelke og Peder Thomsen. Denne serviet er respektfuldt blevet bevaret for eftertiden og kan fx ses afbilledet i bogen: Dansk Familielandbrug 1952-2002 af Claus Bjørn og Peter Ravn Rasmussen. 

Ifølge samme bog var det med kun enkelte stemmers overvægt at fusionsforhandlingerne blev vedtaget og indledt. Nogle medlemmer i dansk familielandbrug kunne dog ikke forlige sig med tanken, de forlod organisationen og stiftede deres egen: Frie Bønder Levende Land.

Det er altså denne - både historiske og aktuelle diskussion internt i familielandbruget, om og i så fald hvordan man kan varetage medlemmernes interesser inde i den store mastodont Landbrug&Fødevarer - jeg hentyder til i talen. 

Et par ord om Peter Jørgen Koch, som en uge inden Årsmødet havde modtaget min tale, så han kunne kommentere/kritisere den, som den første fra scenen.

Peter Jørgen Koch er formand for Landboungdom og er blevet bidt af den organisatoriske virus, som mange landmænd før ham - og som også sender ham (på Landbrug&Fødevarers regning) rundt i verden. Da vi diskuterede til et landbrugsarrangement for et år siden, var hans ønske at have et deltidslandbrug, så han også kunne få tid til at deltage i det organisatoriske. Nu et år senere fortalte han mig, at han håbede at gøre karriere som landbrugspolitiker - det synes jeg med skal have med, når man vurderer hans synspunkter.  

Udenfor mikrofonen diskuterede Peter og jeg et par af hans kommentarer, af hvilke særligt ét provokerer mig. Argumentet om at hvis Danmark regulerer efter vandplaner/klima-målene, så flytter produktionen til andre lande med meget dårligere miljøregnskab - til skade for klimaet.

Det er et faktum hævet over ethvert 'spin', at der er al for meget mad i verden. Der bliver kasseret, kørt på lossepladsen eller forbrændt milliarder af tons mad verden over. Fødevarelagrene i EU og USA bugner - hvilket regnes som en potentiel bombe under fødevarepriserne, hvis nogle skulle finde på at slanke lagerne og yderligere sætte pres på priserne, som i forvejen er så lave, netop på grund af overproduktion!

Med andre ord argumentet om at den type fødevareproduktionen, som Danmark excellerer i, bare flytter væk til tyndt regulerede egne, hvis vi passer vores forpligtelser over for miljø og klima - er efter min mening ikke et argument, der holder. Men det finder vi nok aldrig ud af, der er stor politisk vilje til ikke at udfordre dette argument (se nederst). 

Lidt uventet kom en stor del af diskussionen efterfølgende til at handle om 'udenlandsk arbejdskraft'. Der var een der mente at det var ufint af mig at bruge det som et argument, udlændingene i landbruget var gode - og lige så gyldige medborgere, som alle andre. En anden gjorde opmærksom på at dansk landbrug ikke kan klare sig uden udenlandsk arbejdskraft. En tredje fortalte om sine gode erfaringer med at bruge fleks-jobbere, i stedet for udenlandsk arbejdskraft. 

Så var der en række kommentarer/spørgsmål om strukturudviklingen, vækst- nødvendighed, konkurrencen, økonomien - er landmandsindkomsten på store landbrug egentligt større end på mindre? 

Vi diskuterede også forskernes rolle i debatten om landbrugets regulering, der var - sådan fornemmede jeg stemningen - generelt den holdning, at forskerne (dem der har med miljø-regulering at gøre) skulle man ikke stole på!

I den forbindelse - og som supplement til forrige blog-indlæg om 'den veterinære vinkel' på svineproduktion i Danmark, har der i Altinget kørt en længere debat, som meget godt eksemplificerer hvad jeg mener. Jeg linker her til det seneste i rækken.

En debat der rækker langt udover landbruget, men som tilsyneladende henter væsentlige eksempler fra netop de senere års brudflader mellem landbruget og universiteterne, er en ny bog fra Professor emeritus Heine Andersen.

En bemærkning i formandens beretning, fik også flere kommentarer med på vejen - nemlig De Radikales nyligt fremlagte landbrugsvision: Småt er Godt.

Man skulle tro at denne vision var lige til at gribe for Familielandbruget og en god anledning til at drøfte interessevaretagelse med De Radikale. Men der er blevet gravet så dybe ideologiske grøfter mellem landbrugserhvervet og det gamle husmandsparti, at bare det at nævne De Radikale og landbrugspolitik positivt i samme sætning er kontroversielt. 

Men nævnt blev det og det er jo mere end jeg selv turde, jeg havde overvejet hvordan det kunne bringes i spil i min tale, lige som jeg egentligt også havde ønsket at henlede opmærksomheden på Ida Aukens indlæg i Altinget omkring netop viljen til at finde fælles løsninger - men vurderet at det ville forstyrre budskabet i min tale.   

Og så er der Coop vs Landbruget. Jeg ved ikke om jeg skal være glad for, at jeg gik glip af den del af Årsmødet, så jeg slap for at diskutere det - eller omvendt, det er jo desværre et godt eksempel på hele min tales budskab.

Men det korte af det lange er, at stort set al omtale af Årsmødet i landbrugsmedierne mandag, tirsdag og onsdag handlede om dette emne - først torsdag kom et egentligt referat af formandens beretning og ikke et ord om de strategier for fremtiden, der blev diskuteret - eller min tale!

Under overskriften Familieudvalg lægger Coop på is, kunne man læse at både formand men især Familieudvalgets formand Inger Skamriis var vred og skuffet: 

"Men nu lægges samarbejdet midlertidigt på hylden, efter at Coop med Samvirkes forside »helt utilgiveligt har svinet landbruget til,« fortalte Inger Skamriis."

Det er sørgeligt, synes jeg. Uanset substansen i konflikten - som jeg vil opfordre læseren af denne blog til selv at danne sin egen mening om, ved at læse Samvirkes oktober-nummer - her kommer både Seges og Landbrug&Fødevarer i øvrigt også til orde.

Men resultatet set fra min stol, er vel skarpest trukket op i Ekstra Bladets leder: Boycot Landbruget (som blev fulgt op af en til af slagsen: Grim smag i munden)

 Det har iøvrigt været en usædvanlig begivenhedsrig uge i forhold til netop landbrugets fremtid: Principper for justeringen af den kommende fælleseuropæiske landbrugsstøtte er vedtaget, Klimagas-reduktionens køreplan er fremlagt og den internationale evaluering af den danske kvælstofindsats er blevet offentliggjort - alle tre nyheder fremlægges som en sejr for dansk landbrug, altså den del, der skaber arbejdspladser, eksport og vækst.

Kampen om den danske kvælstofudledning

Tilbage i maj 2017 nedsatte Miljø- og Fødevareministeren et panel af internationale forskere, der skulle vurdere den faglige baggrund for den danske indsats i lyset af Vandrammedirektivet og dets krav om 'god økologisk tilstand i vandløb og kystnæreområder'. Hvorfor at den danske kvælstofindsats skulle vurderes af udenlandske forskere, når der almindeligvis hersker meget stor respekt om den danske viden på området - ja i de forskerkredse jeg har spurgt, regnes Danmark som førende på området for kvælstof-model-beregninger - finder man måske svar på hos Landbrug&Fødevarer, som dengang skrev:

"I Vandområdeplanerne stilles der krav om at reducere landbrugets kvælstofudledning med 13.000 tons kvælstof. De modeller, der leder frem til det store reduktionskrav, er imidlertid stærkt problematiske, på visse områder direkte fejlagtige. Landbrug & Fødevarer har derfor presset hårdt på for at få en uafhængig evaluering af modellerne, noget der blev sat midler af til i Fødevare- og Landbrugspakken. Miljø- og Fødevareministeriet har nu offentliggjort det ekspertpanel, der skal stå for evalueringen, som er fastsat til at finde sted i september måned." (lf.dk 24/5/2017)

Landbrug&Fødevarer har fulgt op på denne indstilling til kvælstofudledningen henover sommeren, med en serie de kaldte 'De syv synder', som udfoldede deres kritik af den danske indsats. 

Nu er rapporten så på trapperne. Ja - selvom den ikke er offentliggjort endnu har Landbrug&Fødevarer allerede taget konklusionen til indtægt. I Lørdagens eletroniske udgave af Landbrugsavisen kan man under overskriften: International evaluering støtter landbrugets kritik af vandplaner, læse: 

"En international rapport om det faglige grundlag for miljømålene i de danske vandplaner giver på lange stræk Landbrug & Fødevarer ret (...) I rapporten skriver de udenlandske forskere direkte, at »når alt tages i betragtning, vurderer panelet ikke, at miljømålene i de forskellige vandområder er tilstrækkeligt pålidelige til at kunne anvendes som beslutningsgrundlag og til planlægning af miljøindsatser. Det bygger eksperterne på forskellige mulige fejlkilder i de danske myndigheders fastsættelse af miljømålene.(...) Selvom rapporten og de internationale eksperter således giver både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug ret på en lang række vigtige punkter, er L&F foreløbig tilbageholdende med at kommentere rapporten, da den endnu ikke er endelig og offentliggjort." (link)

Hvilket får en læser til at skrive: "Der er mange, og især Rasmus Jarlov (konservative) som har udsigt til en dårlig smag i munden når dette bliver offentligtgjort."

Hvilket så får en KU-forsker til at svare med et uddrag af konklusionen, som lyder sådan her:

"In comparison with many other European countries, Denmark has excellent databases, models and scientific expertise as a basis for the implementation of the Water Framework Directive. The Panel was delighted to see that these resources have been mobilised to achieve a leading position at the European scale. The Panel was impressed by the openness and transparency of the interaction between government, researchers and stakeholders as well as by the high intellectual level of the discussions. This open exchange of ideas and opinions is a perfect basis for a further improvement of the scientific basis for the WFD implementation.
The Panel has reviewed the choice of indicators and procedures, in the context of the WFD requirements and specifications, and found that the indicators, the methods to determine reference conditions and the methods to determine required actions were WFD compliant. The Danish implementation is based on either direct historical observation or model determination of reference conditions. Little or no uncontrollable “expert judgement” is involved. In that respect, the Danish models are attaining the highest possible standard of WFD implementation."

Hvilket har fået flere læsere til at efterspørge hele den endnu ikke offentliggjorte eller færdigredigerede tekst, som der refereres fra. Dette har Landbrugsavisen så efter lidt tøven gjort. Og her kan man læse: 

Task description by the Ministry of Food and Agriculture
In agreement with the EU Water Framework Directive, Denmark has produced the River Basin Management Plans devising a strategy for improving and securing that coastal waters, lakes, streams and ground waters fulfil the demand for Good Ecological Status as stated in the directive. For Danish coastal waters, it has been estimated that reductions in N runoff from land are the primary concern if goals of Good Ecological Status in coastal waters are to be fulfilled. On this background, mitigation measures have been implemented in the 2015-2021 River Basin Management Plans to additionally reduce the N runoff to coastal waters, corresponding to roughly half the total estimated reduction needs.
The task of the evaluation panel is to perform a thorough evaluation of the marine modelling tools that form the basis for the mitigation demands for land-based nitrogen (N) runoff in the Danish River Basin Management Plans with regards to the importance of N as well as other relevant pressures such as phosphorous, fisheries etc. In particular, the evaluation panel has to:

1. Evaluate the use of models for determination of type-specific reference values (according to the Water Framework Directive, Annex 2) for the water quality element phytoplankton (chlorophyll).
   
2. Evaluate the use of models to determine environmental targets (Maximum Allowable Inputs (MAI) of nitrogen)) and mitigation needs to achieve good environmental status and evaluate differences and similarities between the use of different methods and model types for coastal waters with different typology.
   
3. Evaluate the estimated nitrogen target loads and mitigation needs in the Danish River Basin Management Plans and evaluate the method for determining the Danish proportion of total mitigation needs. How is the current environmental status in Danish coastal waters determined by N runoff from Danish land areas in relation to other pressures such as N released from sediments and N loads from catchments in neighbouring countries and airborne N deposition (the Danish share of the total mitigation needs related N)?
   

Further, the Panel is expected to address the technical questions and comments from the stakeholders.

En del af panelets opgave var altså ikke alene at vurdere den faglige indsats, men også at svare på landbrugets kritik. Det kaster lys over hvordan resultaterne i rapporten formuleres.

Ovenstående citat i Landbrugsavisen er fra konklusionen, som fortsætter i samme tråd, dog med forskellige forslag til forbedrede input til modellerne, der svarer til mange af landbrugets kritikpunkter. 

"In view of the large efforts in the past to remove P load from point sources, the Panel endorses the emphasis placed in the Scientific Documentation Report on reducing N loads from diffuse sources. However, at least in principle, there could be an additional role for P load reduction and for seasonal regulation of the N load. The Panel is of the opinion that these options merit further scientific exploration, especially in watersheds where high efforts for N load reduction are required.
Although the maintenance of two parallel modelling lines (statistical and mechanistic) may seem redundant at first sight, the Panel strongly endorses maintaining these lines. Given the wealth of data available, it provides unique possibilities for evidence-based checking of mechanistic model results. The Panel assesses the mechanistic model as a state-of-the-art, very comprehensive tool, but emphasises that independent checking on data as well as uncertainty analysis remain necessary and can be performed by the statistical approach. This coherence can be optimised by improving the approach and methods of the statistical modelling. The Panel endorses the general logic of the methodology to derive reference and target values from the models and to calculate the required N load reduction to reach the targets."

I lyset af den generelle sanktionering af de danske modeller, indsatser og metodologi kan man undre sig over rapportens allersidste sætninger: 

"International approach: The technical WFD implementation guidelines force similar approaches in all member states. As a consequence, requirements, modelling and challenges are similar in different countries. Further, the WFD asks for an intercalibration and harmonisation of targets with neighbouring countries. Therefore, the Panel recommends a co-ordinated joint scientific approach, especially between Denmark, Germany and Sweden." 

Der findes en lang forhistorie til denne sidste anbefaling og man kan frygte at det sætningen kunne komme til at fortolkes i retning af, i modsætning til rapportens overordnede evaluering, er at den danske indsats skal 'kallibreres med nabolandene' og da vi videnskabeligt er et godt stykke foran - har en en hel anden type sammenhæng mellem næringsstofudledning og vandstrømme, skal vi gøre os selv dårligere til at håndtere indsatsen end vi kan....

Under alle omstændigheder, som det fremgår af de to divergerende læserbreve i Landbrugsavisen, kan vi se frem til en hed kamp om fortolkningerne af hvad de internationale forskere egentligt mener... men hvis man kaster et blik på Finanslovsudspillet, ser det ud til at Regeringen allerede har fortaget deres...

"På regeringens forslag til finanslov er der afsat penge til at forbedre det faglige grundlag for vandplanperiode 3. I perioden 2018 til 2021 er der afsat 33,3 mio. kr.(...) En del af pengene skal bruges til at regne på de erhvervsøkonomiske konsekvenser af vandmiljøindsatsen – altså hvad miljøindsatsen koster landbruget og andre erhverv. Endelig skal der udvikles en ny hydrologisk model for grundvand og der afsættes midler til at videreudvikle de marine kvælstofmodeller." (link)