Min Opslagstavle

Hvis du ikke har fulgt med fra starten, så er her en alternativ gennemgang af årets gang på Stofskifte-redaktionen.

Fra øverste venstre hjørne på min opslagstavle hænger (se billede nederst):

Et par boarding-passes, fra turen til Edinburgh i efteråret 13. Det var en 4-dage europæisk etnolog-kongres, med deltagelse af ca. 50 ph.d.-studerende. Vi præsenterede vores projekter for hinanden, havde forskellige workshops og gik i byen. Det var bemærkelsesværdigt at langt over halvdelen af ph.d.-projekterne omhandlede migration. Det er mit indtryk, at dette emne ikke er helt så højt på den danske akademiske top-ti, men det kommer nok, det er tydeligvis et felt med stigende relevans for den måde vi europæere lever på og hvor nye kulturfænomener hastigt vokser frem. Et af de andre ph.d.-projekter undersøgte landbrug i det sydlige Spanien. Der er visse lighedspunkter i strukturudviklingen, men hvor kampen om jorden i Danmark i grove træk kan siges at stå mellem mere eller mindre jævnbyrdige landmænd, så er det firmaer med helt andre finansielle aktiviteter og interesser, der opkøber og dyrker jorden i Syd-Spanien. Desuden er kampen om vandet omend endnu mere konfliktfyldt end kampen om jorden. De to præsenterede landbrugsprojekter vidner om store europæiske forskelle i produktionsformer og lokale rammevilkår, som EUs landbrugspolitik forsøger at rumme og harmonisere. Min præsentation. 

'Landbrug' i det sydlige Spanien

Så hænger der et postkort med teksten: Arbiskulære mykorrhizasvampe - gavnlige for plantevækst og sundhed. Postkortet stammer fra Plantekongressen i Herning i vinteren 14, hvor Aarhus Universitet havde lagt en serie postkort frem, der gjorde reklame for universitetets forskning i landbrugsrelaterede emner, som rangerede fra forædlingen af økologiske juletræer til højteknologisk plantebeskyttelse. Som jeg skrev i blog-indlægget dengang var der en række meget velbesøgte og forskningstunge foredrag ved kongressen, der både gav et indtryk af vidensniveauet i erhvervet, hvor ekstremt specialiseret landbrugsviden kan blive og hvor stort et apparat af forskere, forvaltere og andre funktionærer, der omgiver - og omklamrer, som en leder i Effektivt Landbrug udtrykte det-  primærproducenterne, der kun udgjorde en fjerdedel af de delegerede til kongressen. 

Så hænger der et detaljeret kort over den egn, jeg er født og opvokset på. Kortet minder mig om at Danmark først og fremmest er præget af vand! Søer, vandløb og kyst- og vådområder ligger som et blåt skyggenet under og ved siden af den meget tætforgrenet infrastruktur, som med sine små kapilærer, der stikker af fra landevejen, vidner om den for Danmark særegne landbrugsstruktur med enkeltstående gårde i  det åbne landskab. I gamle dage var det grøfter der afvandede markerne, og en af vores naboer havde ernæret sig som grøftegraver i sin ungdom, det var et hårdt og dårligt betalt job, der placerede familien nederst i land-hierakiet. I dag er der en fintmasket infrastruktur under jorden, den mekaniske drænrørspresser blev som bekendt opfundet i England i 1844. Dræningen af Danmark tog fart efter 1 Verdenskrig og er fortrinligt udfoldet i Keld Hansens bog Det Tabte Land, men mange af rørene er ved at have udtjent deres tid og nogle forskere spår at den nære fremtid vil kræve massive investeringer, der kan slå bunden ud af økonomien på de mindst rentable jorde. 

Vest-sjælland

Så hænger to farvekopier, et af det tidligere blog-omtalte maleri af Georg Scholz fra 1920, der skildrer den mistro til landmændene, som herskede i Tyskland efter første verdenskrig. Blog-indlæg.  Ved siden af hænger et billede af Landbrug&Fødevarers reklamekampagne: Fremtiden er ikke så sort som den har været. Plakaten er et billede af en gulerod og teksten fortæller: Et marked på over 6 mia er lidt af en gulerod. Med mindre bogstaver er der en fint 'spinnet' historie om at markedet for økologiske fødevarer i sig selv er incitament nok for landmændene, man behøver ikke bruge pisken for at fremme økologien. En slet skjult kritik af regeringens økologiske målsætninger. Så hævdes det også at danskerne er de mest økologiske forbrugere i verden, jeg ved ikke om Detektor er enige i den påstand, normalt bliver østrigerne tildelt den hæder. Ved siden af hænger der et kunst-postkort af Poul Anker Bech, som forestiller to burkaklædte mobilsnakkende damer stå midt i en kornmark, man kan se sporene af nedtrådte strå fra deres vej ind i marken og i kanten af marken ligger der en fodbold og en dunk benzin. Jeg tænker motivet nok har mere at gøre med vores indvandre-debat og kultur-selvforståelse end med landbruget, men at Poul Anker Bech har valgt at lade scenen udspille sig i en kornmark, synes jeg viser hen til både den dengang verserende kulturkanon-debat samt en bondekultur og en bondsk indstilling til det fremmede, som man udemærket kan overfører til de transformationer der sker i erhvervet - på godt og ondt.

"Telesnak i kornmark"2004

Så hænger den varme serviet dér og overlappende et læserbrev fra Kristeligt Dagblad fra Lillejuleaften, hvis overskrift lyder: Velkommen til landbrugets usikre verden. Den nye minister bør se de virkelige forhold. Læserbrevet slutter "Dansk landbrug har så stor bankgæld, at en forkert landbrugsminister kan vælte et par banker. Statsministeren bør tage Dan Jørgensen i hånden og sammen gå ud til et par landmænd og tilbyde at kautionere for nye lån. Gør de det, så vil de opdage at de fremover sover lige så uroligt som danske landmænd."

Det næste der hænger på min opslagstavle er en 'fremmeds' udlånskvittering fra hovedbiblioteket i København, som jeg fandt mellem to sider i en bog om landbruget jeg lånte for nyligt.  Personen havde i maj 2008 lånt følgende bøger: Økologisk Landbrug,  Start af Nicheproduktion, Det gode liv på landet, Deltidslandbrug, Det Danske Landbrugs historie bind 2, Natur og landbrug, Flytte på Landet, Freja 77 - håndbog i landbosætning, Al den snak om landbrug samt Visioner for fremtidens jordbrug. Den udskrift minder mig om den aktuelle tidsånd, som præger meget af snakken om erhvervet, og at der - formodentligt via fjernsynet - er opstået sådan en Morten Korch-agtig ide om hvad det vil sige at være landmand, som er helt afkoblet fra virkelighederne i erhvervet. Jeg kender jo ikke personens motivation for at låne bøgerne eller seriøsiteten bag, men jeg hører fra de landmænd jeg snakker med, at den vinkel tidsånden ligger på fødevarernes tilblivelse øger en fremmedgørelse overfor produktionsvilkårene og en forherligelse af en idylliséret bonderøvs-livsstil, som bestemt ikke gør det nemmere at være landmand.

Så hænger der et postkort fra Polen forestillende den lille landsby som det dansk-ejede landbrug jeg besøgte lå ved siden af. 

Så hænger der et udklip fra en engelsk-sproget avis, der grafisk viser den respektive afhængighed af importeret mad, som verdens lande har. Ikke overraskende er Afrika - med ca. 70% - suverænt det kontinent med den laveste fødevareforsynings-sikkerhed, kun overgået af Mellem-østen, der som region importerer 76% af sin mad. Europa placerer sig midt i feltet med 53,5 % af fødevarerne importeret udefra, men samtidig også en betydelig eksport. Figuren sammenligner også fødevareimporten med bruttonationalproduktet, og her er det tydeligt at de lande der er allerfattigst også er de lande der er mest afhængige af import, hvilket i og for sig ikke er en given logik, da mange af landene ligger i frugtbare regioner, der er velegnet til selvforsyning. Linket er til en alternativ fremstilling. 

Så hænger der en introducerende beskrivelse af et seminar i Videnskabernes Selskab februar 14, med titlen: Market, Ethics and Religion, som jeg deltog i. Seminaret var delt op i to afdelinger med økonomer den ene dag og teologer den anden - og med tid til kommentarer indlagt mellem foredragene. Tanken var at kaste et kritisk lys på den tendens i vores kultur der er til at overføre den autoritet som kirken havde for to hundrede år siden til økonomerne i vor tid. At økonomien og økonomisk vækst har fået karakter af en ontologisk eksistensberettigelse, har flere 'samfundsrevsere' diskuteret i venstrefløjs-kredse længe, det var derfor ekstra tankevækkende og interessant at se og høre de moderne autoriteter (økonomerne) clashe med de gamle kulturbærere (teologerne) om netop denne præmis.

Ved siden af hænger der et postkort fra Dansk Vegetarforening, som jeg fik stukket i hånden en dag på gaden. Det viser CO2-belastningen, som udtrykt ved kørte kilometer i bil, ved forskellige typer fødevarer. Foroven kan man se at en økologisk vegetarkost uden mejeriprodukter, ifølge foreningen, svarer til 281 km/år og nederst, at en 'almindelig' konventionel kost svarer til 4758 km/år.

Så hænger en kopi af min Ph.d.-plan der fortæller mig hvad jeg skal nå måned for måned indtil efteråret 2016.

Så hænger der en pamflet fra Frie Bønder Levende Land med titlen Fremtidens Landbrug, som med små piktogrammer forsøger at fremstille Dalbymodellen for læseren. Dalbymodellen er en vision for en udstykning af landbruget tilbage til mindre og mere alsidige produktioner samt revitalisering af livet (og skattegrundlaget) på landet. 

En etikette fra den saft jeg omtalte i Feltnoter 2, et indlæg der beskrev anderledes landbokulturer.

Så hænger der et avisudklip fra Metroxpress med overskriften: Sprøjtegifte regner på øko-æbler. Det omhandler Boxer-sagen, som jeg også tidligere har skrevet om - jeg er faktisk usikker på om den sag stadig verserer mellem ØL og L&F, de to organisationer som repræsenterer de implicerede parter. 

Der var i hvert fald stor utilfredshed fra ØLs side omkring det løsningsforslag der kom fra Syngenta, producenten af Boxer, som for Gud ved hvilken gang lader forurenings-præventive tiltag være baseret på frivillighed hos den enkelte primærproducent. Sidste nyt. 

Så hænger der et informations-katalog vedrørende Café-teaterets opsætning af forestillingen: Projekt Landbrug i foråret 2012. Stykket var en fragmentarisk gennemgang af nogle (prekære) aspekter ved landbruget. I forskellige hold - anført af en 'rigtig' landmand, hentet ind til lejligheden - blev man guidet fra kælder til kvist i teateret og 'fysisk' introduceret til nogle iscenesatte virkeligheder. I kælderen var der en performance-monolog i et svineslagteri, på første sal en deprimeret hønseavler i bur, på anden sal sad medlemmer af Etisk Råd og tog imod spørgsmål, i forsamlingshuset i caféen en landbrugs-cabarét  - og bagefter debat og hyggesnak. Den dag jeg deltog var der såmænd en 'delegation' fra Landbrug&Fødevarer med, som dog holdt sig tæt og anonymt sammen. Selvom anmeldelserne var lidt blandede blev stykket en kæmpe succes for teateret og der var udsolgt til alle forestillinger. Der kommer i øvrigt snart en ny landbrugs-forestilling på de skrå brædder. 

Så hænger der nogle post-its med telefonnumre og mailadresser til forskellige mulige informanter. Så hænger der en fartbøde fra Midtjyllands politi. Så hænger det nogle 'års-hjul', som jeg har lavet i samarbejde med nogle landmænd, der skal illustrere årets gang og arbejdsintensitet på deres respektive gårde.

Til sidst hænger telefonnummeret til IT-service her på universitetet, dem, kan jeg betro jer, har man alt for tit brug for....at ringe til.