Fra Plantekongressen 2014

Fra Plantekongressen 14-15. januar 2014 i Herning Kongrescenter.

(Følgende er baseret på de notater jeg hastigt skrev ned under sessionerne, der kan derfor være indsneget sig unøjagtigheder.)

Session 43: Formanden og Direktøren i de varme stole.

Formand/Gårdejer Torben Hansen, planteproduktion Landbrug&Fødevarer.

Direktør Ivar Ravn Videnscenter For Landbrug.

Moderator Henrik Lisberg chefredaktør Landbrugsmedierne.

ca. 100 i salen.

Vox populi i salen:

 Skal landbruget gå med til at bruge mindre kvælstof på særligt følsomme områder for til gengæld at få lov at gøde optimalt på det meste af landbrugsjorden?

Ja 85%        Nej 13%    79 stemte.

Torben: havde ventet det diametralt modsatte - vi skal ikke reducere mere kvælstof under nogen omstændigheder. Tror ikke på normerne, fagkundskaben har vist at det behøver vi ikke holde os til.

Lisberg spørger: hvad siger du til at Jørn Jespersen (Formand for Natur- og Landbrugskommissionen) siger give and take til landbruget.

Torben: NEJ - vi skal øge vores produktion med 20% - overliggeren skal hæves.

Ivar: Er til dels enig med Torben, men vi må reducere der hvor det batter (og ingen overordnede normer). Der skal være en stor samlet gevinst for erhvervet ellers gider vi ikke! Men vi skal fortælle en god historie.

Lisberg forsøger at  holde fast i hvad holdningerne konkret er til Nitrat-direktivet, mens Ivar taler udenom i lange New-speak fraser.

Torben: Vores opgave er at give den fuld gas, ikke at gå ud og undergrave vores egne argumenter.

Ivar: Vi må igang med at gøde noget mere, og så se på faktorene hen af vejen....vi tror på en anden løsning inden 2016. Vi må af med overimplementeringen.

Torben: Vi kan ikke leve med det kvælstof-regime!

Vox populi i salen:

Udbytterne skal stige med 20% - er det realistisk på din mark?

Ja 33%   Nej 61%      75 stemte

Torben: Hvis får højere afgrødepriser kan vi nå meget.

Lisberg: Udbytterne er overhovedet ikke steget på 20 år, og så bom, ny formand og så skal vi stige 20% - hvad snakker vi om konkret?

Torben: Der er altid nogle håndtag at trække i og strukturudviklingen vil buldre derud af. Teknologi og plante-forædling vil hjælpe os.

Ivar: der er et drift-leder potentiale - uanset urimelige rammevilkår - og vi ser en enorm variation.

Lisberg: Har i bevis for at de større planteavlsproducenter er bedre end de små?

Ivar: Nej - men sådan burde det være.

Spørgsmål fra salen: Madsociolog: Hvad får jeg ud af at I får lov til at gøde mere, vil maden få bedre kvalitet?

Ivar: På kød nej - på mel ja, proteinet vil stige.

Torben: Hvad er kvalitet - det kan man ikke svar på. Men vi står for 24% af eksporten, det skaber velfærd. Økologi er ikke bedre.

Vox populi i salen:

Rådgivningen er for dårlig?

Ja 53%     Nej 28%       75 stemte

Ivar: Der mangler specialiserede på kontorene, det haster med en oprustning. Der er kun en 4-5 stykker på planteavlslinjen på en årgang på KU.

Konsulent i salen: Vi sander til i regler og kommaer, det kan virke demoraliserende på selv den mest engagerede.

Ivar: Vi mangler at kunne rekrutere fra andre akademiske fag, hele branchen har et image-problem - hvor er lækkerheds-indexet?

Torben: Jeg er helt enig, min søn vil arbejde i banken - vi brokker os nok for meget, vi har jo verdens bedste job.

Lisberg: En jævnt begavet forsker hos Novo får 40-45 tusind om måneden, en dygtig måske 80.000 - kan du matche det Ivar?

Ivar: Arbejdet må organiseres bedre hos konsulenterne.

Lisberg: Et sidste spørgsmål, hvornår er Randzonerne væk?

Torben: (med et stort smil) Et halvt år.

Session 11: Overimplementering  af EU-regler i Danmark ved Lone Saaby, Politisk direktør Landbrug&Fødevarer.

 Ca. 200-300 i en fyldt sal.

Lone: Der er ingen tvivl om at det er et betændt emne, forvaltningskulturen i Danmark skal ændres. De meste belastende overimplementeringer:

Habitatdirektivet

IE-direktivet (miljøgodkendelser til husdyr)

Nitratdirektivet

Krydsoverenstemmelsesreglerne

Lone: Vi mener selvfølgelig at landmændene skal overholde loven, men der skal ikke være dobbelt-sanktionering. Der har været undergødskning på 15% siden 1988.  Vi var nået langt med Hækkerup, vi har sat en deregulerings-dagsorden, men hvis det ikke kan lykkes i Fødevare eller Miljøministeriet kan man måske komme igennem i Finansministeriet. Der mangler retvisende økonomiske konsekvensberegninger.

VFL har beregnet at undergødskning koster samfundet mellem 1,6 og 3,3 mia.

L&F mener at vandrammedirektivet koster 4000 arbejdspladser. Der er politisk lydhørhed for at rulle overimplementeringerne tilbage - efter britisk forbillede.

Vi mener også at vi mangler en oprustning fra EUs side af håndhævelsen af regelsatsen i andre EU-lande, ofte er overimplementering i Danmark faktisk under-implementering i andre EU-lande. Vi ønsker en central koordinering af implementeringerne, vi kunne bedst tænke os at det lå i Finansministeriet, men det kunne også være Erhvervs- og Vækstministeriet.  Vi har besøgt det engelske miljø-ministerium og talt med kommissionen, et princip om En ind- To ud, fjerne dobbelt så mange indtægtsgivende barriere, som man føre ind - det gør de i UK.

Session 41: Sådan opfatter jeg landmænd og danske fødevarer.

Jeanett Dion Amonsen Kommunikationschef i Venture

Leif Nielsen Kommunikationsdirektør i Landbrug&Fødevarer

ca. 100 måske lidt mindre i salen.

Jeanett er blevet bedt af Landbrug&Fødevarer om at give hendes bud på danske landmænds omdømme, her et halvt år efter at L&F har søsat deres store kampagne: fremtiden er ikke så sort som den har været. Hun har selv givet sit indlæg titlen: Er landbruget blevet mere nice?

Først tegner hun et billede af en (hyklerisk?) forbruger der udviser stor frygt for gift og sunhedsskadelige stoffer i fødevarerne, men som dog altid vælger den økonomiske gevinst ved de billigste indkøb.

Hendes karakteristik af den danske landmand: Travle, hårdtarbejdende, diciplinerede, bekymrede, velhavende og udnytter øst-europæisk arbejdskraft, EU og staten til sidste blodsdråbe. Derudover ligeglade med miljø, klima, drikkevand og meget egoistiske. Kulturelle ignoranter og fordomsfyldte konservative gamle mænd.

Hun havde bedt sine 800 facebook-venner om at skrive hvad de synes om dansk landbrug og reaktionerne var meget negative. Konklusion: Dansk Landbrug er overhovedet ikke blevet mere nice!

Leif Nielsen fortæller om sit mangeårige arbejde med at forbedre landbrugets anseelse. Vi sadlede om i 2009, vi var stort set blevet kørt fuldstændigt af banen realpolitisk. Renomeet var på nulpunktet i 1996-98 - hummerdød, vandmiljø osv. Han viser en af fremtiden er ikke så sort-reklamerne. Kan vi tale os til et godt omdømme?  Han indskærper for os at man kan opnå ufatteligt meget politisk i dette land med den rette strategi. De 60 mio. kr.  kampagnen har kostet er givet godt ud. Vores omdømme er blevet 17% mere positivt og i dag mener 48% at landbruget er godt. 77% husker og accepterer kampagnens budskab. Meget selvtilfreds.

Spørgsmål. Alle gik lige i flæsket på Jeanett, som om at hendes budskab kunne modbevises hvis man bare skældte hende tilstrækkeligt meget ud. Flere gange blev problematikken om at få forbrugeren til at forstå videnskabelige fakta bragt op. Men som Jeanett sagde: Landskabet er i modstrid med budskabet.

Jeg deltog også i session 73: Naturpleje som vindersag, session 9: De økonomiske konsekvenser af EU-reformen, session 38: Drift og køb af lanbdrug i udlandet, session 61: Planter og mikro-organismer  - venner eller fjender?