Landbokulturens spejl

 Blog-indlæg om digte, sange og landbokultur.

Det er ikke kun hektar, udbytte og gæld i landbrugets verden. Der er heldigvis også masser af landboforeningsmøder, Erfa-grupper og andre kom-sammener, der handler om dagligdagens små, skøre og festlige oplevelser.

Det er dog svært at dele den virkelighed med folk der ikke ved ret meget om landbrug og i takt med at der bliver flere og flere af os, der aldrig eller kun sjældent har kontakt med livet på landet, forsvinder de kulturelle berøringsflader også.

I 'gamle dage' kunne Grundtvig og Jeppe Åkjærs viser, Pontoppidans noveller eller sågar Holdbergs stykker, vække en genklang af stemninger, indre billeder og selvironisk genkendelse. Men den tid er svunden.

Der er dog ikke mangel på initiativer, for at føre denne tradition videre. Næsten hvert år forsøger landbrugets organisationer sig med kampagner og konkurrencer, for at finde nutidige stemmer, der kan sætte ord på landbrugets virkelighed anno det 21. århundrede, slå kulturel bro mellem landet og byen samt skabe en fælles historie og sammenhængskraft landboerne imellem, tænker jeg.

Her på bloggen er tidligere omtalt Cafeteaterets store publikums-succes Projekt Landbrug, Jens Smærup Sørensens glimrende roman Mærkedage samt diverse landbrugsfestligheder jeg har deltaget i de seneste par år. 

Men det er dog som om, at de mere har delt vandene end samlet de forskellige erfaringer og meninger om landbrugets nutid, til et fælles udtryk vi alle kunne spejle os i.

Her er et par nye bud. Tre 'landbrugs-digte', der vandt sidste års lyrik-konkurrence udskrevet af Landbrugets Kulturfond. Det er måske illustrerende for denne afstand, eller blot tankevækkende at nævne, at P1s program om skønlitteratur også omtalte landbrugslyrik-konkurrencen - og med den kække venligt mente overskrift: Jylland er cool, fandt andre af bidragene mere interessante, end vinderne. Lyt omkring min. 44. 

Efter digtene kan du finde linket til en netop udskrevet 'landbrugs-sang'- konkurrence, hvor du kan vinde 30.000 kr. 

Vi siger der var så yndigt hvor vejen bugter sig


hvor vi mødes henover gadekæret 


vi siger der er højt til loftet og lukkeloven


er borte snup hellere en køreplan 


vi står 


solidt plantet og ser bonderøven på vores smartphone fordi vi længes så inderligt efter: 


en svinestald, en minkfarm og et frilandsæg til morgenmad fordi vi drømmer 


at vi engang var mindre


komplicerede og bevægede os i primærfarver 


smugdrak 


af kærnemælken i løbet af formiddagen 


en mødding og et helt uansvarligt øjeblik 


hvor stråtaget står i flammer som en nytårsaften 



Landbrug er en proces ikke et mål 


sten er firkantede og ligger lag 


på lag med creme imellem og sørger 


for at holde os fast 


nogen har trampet 


en frisk ny sti over marken i løbet af natten 




Der bliver flere og flere regnvejrstimer om sommeren og om vinteren 


stiller vi urene frem og tilbage og frem igen i det våde græs og undrer os 


over hvordan låneomkostninger kvæler flere og flere landmænd 
hvordan kvælstof fikseres i kløvergræs 


og om en femkløver bringer mere eller mindre held end en firkløver


lydene har en vilje 


sådan er det med kommunikation: 


vi skræpper, brøler, skriger og kurrer om gluten og laktose 


vi vil ind vi vil drikke vi vil sove og så vil vi klø os midt på ryggen og vifte fluerne bort 


vi bræger, klukker, kagler og summer kælent vi har noget på hjerte



Giv mig et sted en afkrog 


er det klogt at være på vagt overfor udkantssyndromer?


Er det nødvendigt at beskytte mig mod yverbetændelse og bækkenbrud? 


Er det upassende at gentage at dyrlæger og landmænd ser forskelligt på smerte?

Cindy Linn Brown (født 1973)

                         

                                          Landligt langdigt


                                         Bucolicum carmen 

Tit har jeg tænkt på mit vers at det har jeg lånt af en landmand,


Det vender ved kanten af arket som plovskær hvor ageren ender, 


Og faktisk har verset sit navn fra den vending som plovmanden gjorde 


Dengang han vandred med plovspandet hen over marker i Hellas -


Det er ikke løgn at vi blandt de tidligere vers vi har vidst om, 


Finder et langdigt om værker og dage og dage det værker 


I kroppen når vejret giver virksomme karle og værktøj en chance 


For vendinger, vanding og vandring med vældige forspand i vangen. 


Og de har digtet om drabelighed når ufreden var der, 


Fortæller om én der slap ploven og blot lod den stå i sin fure,


Spændte sin hest fra og red ud i slaget og reddede Rom,


Det var bedrift af en bonde. En digter der vidste om vinavl 


Og æbleplantning, han hed Virgil, skrev vers efter vers


Om kusten at dyrke sin jord, og vist er der mange man navngiver


Efter en jorddyrker, hos os er det Jørgen og andetsteds Georg


Hyrderne glemte han ikke, den store Virgil, og verden 


Har efter ham lært at holde af herlige gutter som Ole på knolden


Ham der holdt øje med får og med beder der sprang rundt omkring ham. 


Og glem ikke Lukas som hørte Vorherre fortælle om såning, 


Om sæden som faldt på de særeste steder, på vejen hvor fuglene


Pikked det op, det gik i kroen, på klippegrund andet 


Som visnede væk og andet igen som tidslerne kvalte, 


Mens noget gav hundrede fold til det brød som han nød ved sin nadver,


Og brødet og vinen er bondefolks værk som bøger er bønders: 


Baronen på godset belærte studenten da han var stupid 


Og helt havde glemt hvor brødskiven kom fra, hvis sved der har skabt den. 


Vi lærte at lærker er hvor der er bønder, men sørme om ikke


Der også er bøger, er vers og romaner, noveller og drama,


Listen er lang, tag bare et langkig derovre på hylden. 


Selv har jeg set at min far har siddet på selvbinder – stolt 


Med sit forspand af hele tre heste, min farbror med ”Gulle” for vognen 


Kørte med sødmælk og kærne-, med skummet- og tandsmør for ganen


Til godtfolk i gaden. Længe boed vi selv mellem bønder 


Nede på Lolland hvor roerne gror, og de gror og de gro 


Dernede hvor himlen har lagt horisonten i hunderygs højde 


Og vidsynet bor; man ser sig milevidt over muldjord. 


Bønderbørn lærte jeg verskunst og indsigt i bøgernes verden, 


Rigdom for ånden og vidsyn fra bøgernes bugnende borde, 


Og derfor tænkte jeg tit at mit vers har jeg lånt af en landmand.

                    

Søren Sørensen (født 1937)

Æbleblomster, forårstegn.


Lyset løfter sig.





Hvilken friskhed, hvilken luft.


Fyldt med fuglesang. 



Nattens stjerneland af glimt,


smuldret i et gry. 



Traktorens basmelodi.


Riven er spændt fast. 



Over kirketårnets spir: 


Verdensrummet blå.



Mulden er kartoflens mor.


Solen er dens far. 



Nye mælkebøttefnug. 


Vårens milde sne. 



Hvis bare nu at Japan 


vil ha svinekød? 



Hvis bare der var et afkast? 


Bare der var råd? 



Med sit vilde skogger-skrig


står fasanen op.



Fingerkys – fra køkkendør.


Hendes åbne mund. 



Hvor skønt – at få lov at se – 


alting springer ud. 



Jeg drejer traktorens hjul. 


Gamle kendte spor.



Dét at dyrke jord og dyr, 


er mit liv, min lyst.





Jeg har ganske vist besvær 


med renter – og søvn. 



Skolebussen holder ind,

 
børnene står på.

Næste år, ved samme tid,


skal Kathrine med. 



Måske åbner Japan op? 


Hvem ved, hvad der sker?





Og olieprisen går ned? 


Og høsten bliver god? 



Viben rutsjer, sort og hvid.


Morgenlysets sal.

(Steen Kaalø født 1945)

Link til Landbrugssangkonkurrence