Perspektiver

Torsdag den 29 oktober blev Landbrugets Perspektivkonference afholdt i Skalborghallen i Aalborg. Jeg kunne desværre ikke være blandt de ca. 400 deltagere, men her følger først hele Maskinbladets referat af den del af konferencen, der specifikt havde perspektiv-brillerne på. Bemærk hvem der har brillerne på, om at så at sige.

På talerstolen i eftermiddagens program var blandt andet administrerende direktør i Arla, Peder Tuborgh, administrerende direktør i Danish Crown, Kjeld Johannesen, og administrerende direktør i Spar Nord, Lasse Nyby. Både Kjeld Johannesen og Peder Tuborgh udtrykte en vis optimisme for priserne, når vi nærmer os udgangen af 2016.

Selvejet er truet

Lasse Nyby, Spar Nord, kom i sit indlæg ind på, at der er brug for en højere egenkapital hos landmændene. Der er brug for, at landmændene selv henter en større del af finansieringen eksempelvis fra private investorer, så en mindre andel end i dag hentes hos banker og realkreditinstitutter. Til spørgsmålet fra salen om, hvor vidt selvejet er truet, så svarede administrerende direktør i Spar Nord, Lasse Nyby:

- Ja jeg mener, at selvejet er truet, når det kommer til de store bedrifter.

Han blev bakket op af advokat Rune Hyllested fra Storm Advokatfirma, der også sad i panelet.

- Jeg mener også, at selvejet er under angreb. Om det er en god eller dårlig ting, er et politisk spørgsmål. Landbruget kendetegnes ved høj risiko og lavt afkast, og derfor ser vi ikke så megen kapital udefra, lød det fra Rune Hyllested.

Øget råvaregrundlag

Et af de andre emner, som blev behandlet i debatten, var behovet for øget råvaregrundlag. Blandt andet Peder Tuborgh, Arla, kom ind på emnet.

- Jeg mener, det er dybt naivt at tro på, at vi bare skal drysse lidt innovation hen over det råvaregrundlag, vi har i dag. Råvaregrundlaget er nødt til at stige, lød det fra Tuborgh, der kunne fortælle, at Arla forventer en stigning på 500 millioner kilo mælk i 2015 - set i lyset af mælkekvoternes ophør.

Svineproducent Lars Tolstrup spurgte ind til, hvordan Danish Crown ser på behovet for øget råvaregrundlag.

- Vi har oplevet et fald på tre procent om året gennem ti år, men for første gang oplever vi en uændret tilførsel, så vi tror på en stabilisering af råvaregrundlaget. Vi så gerne en stigning, lød det fra Kjeld Johannesen, der samtidig fortalte, at de ser en vis interesse for at investere i nye slagtesvinestalde.

Interessant at afviklingen af selvejet her forstås som et politisk spørgsmål, det står i hvert fald uimodsagt i referatet. Interessant er også at referatet afsluttes med den forsigtig-optimiske vurdering at der er vis interesse for at investere. Nu står der ikke hvem der har udvist interessen, men set i lyset af et andet indlæg på konferencen, hvor SEGES gav et indblik i hvordan de ser på økonomien, står det spørgsmål og blafrer i vinden.

Her følger igen hele referatet fra Maskinbladets hjemmeside:

Til Landbrugets Perspektivkonference i Agri Nord den 29. oktober satte Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges, fokus på, hvordan økonomien ser ud hos danske landmænd. Baseret på analyser af regnskaberne kunne han blandt andet fremhæve én tendens: Nordjyske landmænd har gennemsnitlig højere gæld og større likviditetsunderskud end resten af landet.

Klaus Kaiser havde inddelt de danske heldtidsbrug i fire grupper, hvoraf den ene er de landbrug, som står foran en overhængende risiko for at måtte lukke, da de har kombinationen af høj gæld og likviditetsunderskud.

Denne gruppe er forholdsmæssigt større i Nordjylland end i resten af landet

Adgang til finansiering

Som mulige forklaringer på tallene fremhævede Klaus Kaiser, at de nordjyske landmænd blandt andet har haft relativt store tab på finansielle instrumenter samtidig med, at Nordjylland er kendetegnet ved stor dyretæthed og stor omsætning af jord samt lavere løbende indtjening. Samtidig gav han som mulig forklaring, at der har været lettere adgang til finansiering.

- De nordjyske banker har været relativt mere lempelige, lød det fra Klaus Kaiser, der blandt andet viste en graf over gælden pr. hektar hos de danske landbrug, hvor Nordjylland ligger med højest gæld.

Netop spørgsmålet om, hvor vidt de nordjyske landmænd har været mere villige til at udlåne penge til landbruget, fik også en kommentar med på vejen fra næste oplægsholder - virksomhedsrådgiver hos Agri Nord, Jørgen Cæsar.

- Interessant at høre, at de nordjyske pengeinstitutter har været lidt mere lempelige. Det tror jeg er gået over, lød kommentaren fra Jørgen Cæsar.

En overset gruppe

Oplægget fra Seges' erhvervsøkonomiske chef satte desuden to streger under, at der også er en stor gruppe landmænd, som driver en sund virksomhed med fornuftig økonomi.

- Omkring halvdelen af alle heltidsbrug har lav gæld og likviditetsoverskud. Det er en meget overset gruppe, da medierne ynder at skrive om de kriseramte brug, konstaterede Klaus Kaiser.

"...Det tror jeg er gået over." Det må vist være det man kalder jysk humor. Underspillet og fåmælt konstaterer virksomhedsrådgiveren, ikke overraskende set i lyset af erhvervets svigtende rentabilitet, at det er umuligt at låne penge til investeringer. Så langt tilbage som i august kunne SEGES skrive at når IFROs (Instituttet for Fødevare- Og Ressourceøkonomi) analyser viser at danske landmænd er dårligere til at udnytte deres ressourcer end de udenlandske kollegaer så skyldes det:

" langt hen ad vejen, at en gruppe bedrifter er fastlåst i en situation med høj gæld eller et nedslidt produktionsapparat, uden mulighed for at investere eller skifte ejer. Det er vi i SEGES og den øvrige del af rådgivningssystemet meget opmærksomme på, og der bliver hver dag arbejdet stenhårdt på at løfte den svageste gruppe eller sikre dem de bedst mulige betingelser at forlade erhvervet på."

I en anden nyhed i dag, tildeler Folketinget fødevaresektoren 161 mil. af det der hedder 'Forskningsreserven'. I forhold til de massive nedskæringer på uddannelsesområdet og at det ikke afhælper gældskrisen i primærsektoren det mindste, kan man undrer sig over denne prioritering. Men naturligvis glæder Karen Hækkerup sig over de mange millioner, der bliver givet til fødevareforskningen:

"De midler kan støtte udviklingen i fødevareerhvervet, så vi kan producere mere med færre ressourcer. Det samme gælder en satsning på strategisk forskning inden for nye produktionssystemer og vækstteknologier. Der er al mulig grund til at rose ministeren for at bidrage til at skabe vækst i hele Danmark."

"...så vi kan producere mere...nye produktionssystemer og vækstteknologier.."

Nu er jeg ikke fra Jylland, men javel ja.