Manuskript til Ph.d.-forsvar 2 november

                                       Disposition til forsvar:

Tak for ordet og velkommen, det er mig en stor glæde at se så mange fremmødte. Kære bedømmelsesudvalg, kære kollegaer og kære gæster: Det materiale jeg gerne vil præsentere er meget omfangsrigt og den tid jeg har til rådighed er knap, så jeg vil uden yderligere bemærkninger begynde min præsentation. (SLIDE)

Allerførst vil jeg knytte nogle kommentarer til emnet og dets omfang og karakter.

Omfang. Det er et Stort emne jeg har kastet mig i lag med og et meget omfattende materiale jeg har indsamlet og bearbejdet. Det danske landbrugs historie, kultur og udvikling er tæt sammenvævet med Danmarkshistorien, og etableringen af det vi gerne kalder velfærdssamfundet, men også processer i EU og på de internationale markeder har indflydelse på forholdene herhjemme; og der er ikke nogen nem og logisk afgrænsning af feltet. I et indledende forsøg i afhandlingen på at anskueliggøre denne vanskelighed stiller jeg spørgsmålene og diskuterer Hvem er dansk landbrug, hvad er dansk landbrug og hvor er dansk landbrug,  ligesom jeg præsenterer en række perspektiver, der ikke er medtaget, heriblandt f.eks sundheds- og forbrugertendenser og de forandrende vejrmønstre, der uden tvivl vil udøve påvirkning på erhvervets regulerings- og produktionsvilkår i de kommende år.

Disse sonderinger forbliver i nogen grad åbne spørgsmål - men et afgørende valg jeg tager i denne sammenhæng, er at gøre landbrugets største organisation Landbrug&Fødevarer til synonym med landbruget - og når jeg i afhandlingen og i præsentationen benytter udtryk som landbrugets interesser eller erhvervet mener, så er det ensbetydende med den af Landbrug&Fødevarer kommunikerede holdning. Dette valg begrundes i afhandlingen, men her vil jeg blot tilføje den nødvendige kommentar at både dette samt en række andre valg og fravalg naturligvis har betydning for analysen. Det er vigtigt for at kunne forstå og anvende afhandlingens resultater, at disse forbehold er bevidstgjorte i læsningen.

Jeg bruger lidt tid her til at begynde med på disse valg og fravalg, for at understrege at afhandlingen ikke gør krav på at sige noget systematisk og konkluderende om alle dele af eller hele det danske landbrugs produktionsforhold - denne undersøgelse præsenterer syv konkrete gårdes ejerskabs- og forretningsmodeller - og gennem deres virkeligheder kastes lys på grundlæggende forhold i erhvervet, der vurderes relevante for at forstå netop disse syv modellers produktionsvilkår og udviklingsmuligheder. Da disse eksemplers rammevilkår er de samme som for alle andre landbrug, belyser denne kortlægning selvsagt en række forhold der er gyldige for hele erhvervet.

For at have en stringent afgrænsning af både hvilket materiale der skulle inddrages og hvordan det skulle indgå, formuleredes følgende

indgangsproblematik, der strukturerer undersøgelsen.  (SLIDE) 

Hvordan kan forskellige ejerskabs-konstruktioner og forretningsmodeller, der søger at imødegå og transformere de udfordringer erhvervet står med, være en komponent i landbrugets fremtid.

Afhandlingens opbygning og indhold. (SLIDE)

Indledningsvist beskriver jeg en række udfordringer erhvervet står med. Øverst på dagsordenen står en række økonomiske forhold: Gældsprocenten, insolvens, konkurser og rentabilitets-krisen, men en lang række af andre udfordringer står i kø, og som enhver der følger med i nyhedsstrømmen vil vide, møder man ofte landbruget i medierne i forbindelse med problematiske forhold. Jeg skriver at landbruget er blevet et dilemma for danskerne. Så præciseres den problemformulering jeg netop har nævnt og der redegøres for hvordan den vil strukturerer undersøgelsen og analysen.

Det gøres ved at undersøge de politiske, økonomiske og sociale og kulturelle rammevilkår i 3 adskilte spor. Det er vigtigt at holde sig for øje, at de tre nævnte rammevilkår i praksis er tæt forbundne og betinger og forudsætter hinanden, men her er adskilt for at give et analytisk overblik.

Dernæst præsenteres syv forskellige empiriske eksempler, (SLIDE) altså landbrug der har forsøgt at imødegå nogle af de nævnte udfordringer. Jeg skriver i afhandlingen, at de syv eksempler er at regne for et katalog over mulige og duelige konstruktioner i erhvervet.

I præsentationen i dag vil jeg kort redegøre for kriterierne bag valget af de 7 eksempler og deres respektive forretningsmodeller,

men ikke udfolde det empiriske materiale.

Det er selvsagt lidt ærgeligt, der er meget spændende og relevant materiale i primær-empirien og jeg tillægger det også vægt i analysen - og ville rigtigt gerne have illustreret det med en række træffende citater og eksempler, men det vil efter min vurdering stå meget løsrevet, hvis jeg skulle fremhæve et citat frem for et andet -  og Med den begrænsede tid jeg har til rådighed, vil jeg i stedet fokusere på sammenfatningens analyse, hvor pointerne fra rammevilkårs-afsnittet og erfaringerne fra gårdene bliver samlet og perspektiveret igennem det teoretiske fokus. (SLIDE)

Imellem hver af de præsenterede gårde har jeg inkluderet en såkaldt 'kulturel ekskurs'. Jeg vedkender i afhandlingen at dette materiale er vanskeligt at anvende i analysen, men at det giver en pejlning af nutidige interne og eksterne kulturelle repræsentationer, der trods dets mere subjektivt fortolkende karakter vurderes relevant. Jeg vil gerne indrømme, at jeg fandt en vis opdagelseslyst i at lede efter landbruget i samtidskunsten og kulturen, for at finde materiale til og forfatte disse korte vignetter - og jeg nåede at forfatte 12 forskellige, der bl.a. også omfatter nutidens landbrug i radioen, i fjernsynet, på de sociale medier og i retssalene.

Men det endelige kriterie for hvilke kulturelle repræsentationer jeg mente var de mest relevante at inddrage, knytter sig til den vurdering at de valgte 7 ekskurser, 4 eksterne og 3 interne,  giver udtryk for en stor berøringsflade med erhvervet og derfor i øjenhøjde med landbrugets egen selvforståelse og kultur. Jeg kommer dog ikke nærmere ind på dem i dag.

Efter sammenfatningen følger afhandlingens konklusion. I bilag 1- 4 er der supplerende kildemateriale hvor jeg afslutningsvist deler nogle reflektioner over undersøgelsens egne rammevilkår.

Dette for så vidt afhandlingens indhold og opbygning.

Indledningsvist vil jeg nu give en kort beskrivelse af den benyttede teori og metode. Og derefter give et kort resumé af de tre undersøgte rammevilkår.  (SLIDE)

Teori: I afhandlingen benyttes Produktionsmådeteorien. Teorien tager udgangspunkt i ejerskabet til produktionsmidler og arbejdsprocessen og operere med to grundlæggende rationaler, der er velegnede til at analysere på forholdene i dansk landbrug.  

Den enkle vareproduktionsmåde hvor ejeren og producenten er identiske, som det historisk har tilfældet i det danske landbrug de sidste ca. 150 år - og den kapitalistiske produktionsmåde, hvor ejeren er ekstern i forhold til produktionen, skal hive et afkast ud og aflønne producenten. For hver produktionsmåde specificeres nogle funktionskrav og det giver analytisk mulighed, med afsæt i ejerskabskonfigurationen, for at opstille nogle objektive kriterier for hvilken logisk udvikling produktionsmåderationalet indeholder. 

Det er altså i den analytiske bearbejdning af dialektikken mellem produktionsmådernes funktionskrav og de herskende logikker i landbrugspolitikken, at man kan definere udviklingspotentialet.

Dette gøres for hvert empirisk eksempel gennem en produktionsmådeanalyse i afhandlingens 2 afsnit.

Den metodiske tilgang, er i nogen grad struktureret af teori-valget. Først er der studeret en lang række love, tekster og rapporter, der ligger til grund for landbrugets regulering, så har jeg gennemført

feltarbejde og så læst udvalgte tekster og analyser igen, med andre ord gennemført en proces hvor rammevilkårenes rationaler og implementering blev udfordret af andre rationaler og af empirien, og som gav en dybere forståelse af samspillet mellem, om man vil

forvaltningens teori og erhvervets praksis. Eller omvendt erhvervets teori og informanternes praksis.

Det er også værd at nævne at en ikke uvæsentlig del af forståelsen kommer fra mine udenlandsophold, hvor jeg har haft lejlighed til at diskutere de politiske og økonomiske rationaler med informanter der ikke er indlejret i en dansk virkelighed.

De tre spor indledes med et afsnit hvor jeg redegør for hvilke kilder jeg vil anvende og argumentere for hvorfor de er de væsentligste.

I hvilket omfang disse argumenter er grundige nok og hvordan det stiller denne undersøgelse overfor andet eksisterende forskning, tænker jeg, vi får lejlighed til at diskutere efterfølgende.

I vil på sliden kunne læse de centrale kilder for hvert afsnit, men bortset fra et par enkle eksempler, vil jeg ikke gennemgå indholdet - men istedet fokuserer på delkonklusionerne for de enkelte spor, der tages med over i analysen.  (SLIDE)

I det politiske spor er der først fokus på landbrugets politiske indflydelse, som vurderes at være afgørende for hvordan lovgivning og regulering bliver til.  Dette kortlægges gennem to såkaldte magtudredninger,  gennem en læsning af landbrugets krav, COWI-rapporten om dansk landbrugs konkurrencevilkår, De fire seneste landbrugslovgivninger, samt  Natur-og Landbrugskommissionens rapport fra 2013, som jeg vurderer er det største og grundigste helhedsbillede af dansk landbrug , der er samlet i de senere år.

Delkonklusionen på dette spor, er at landbrugets største organisation Landbrug&Fødevarer har stor og afgørende indflydelse på erhvervets rammevilkår. Den førte erhvervspolitik er i det omfang det er politisk muligt en implementering af erhvervets ønsker - men at organisationen i ord og tale, især internt, tager afstand fra den politiske proces.

Den førte politik, som i de seneste 4 lovpakker primært har til hensigt at gøre det attraktivt for eksterne investorer at købe sig ejerskab til landbruget (SLIDE), fremmer en produktivistisk udvikling i erhvervet, der understøtter centraliseringen på færre ejendomme, men, som eksemplificeret i afhandlingen, baseres i hvert fald dele af politikken på rapporter og prognoser, der er stærkt politicerede.

Her henviser jeg i afhandlingen til Jesper Tynells bog Mørkelygten, som tager den politiske lovgivningsproces under behandling.

Tynell er retspolitisk medarbejder på P1 og hans gennemgang i radioen af en række landbrugspolitiske emner - hvilket understøtter den nævnte delkonklusion og refereres lejlighedsvist til i afhandlingen.

I det økonomiske spor vises hvordan landbrugets egne analyser, ligger som forudsætning for den førte politik - og i det kulturelle spor hvordan der lægges afstand til den politiske proces.

I et underafsnit belyses hvordan landbrugspolitik og støtte bliver forhandlet i Bruxelles. Ganske kort giver det anledning til at konkludere, at landbrugspolitik i EU bliver til under vilkår, der minder om den danske politiske virkelighed og at den europæiske landbrugsstøtte, bærer præg af det en informant kalder 'falsk psykologi' - altså at intentioner og praksis er modsatrettede.

En række centrale citater belyser også hvordan at landbrugsstøtten er livsvigtig særligt for dansk landbrugs økonomi.

I det økonomiske spor (SLIDE) gennemgår jeg en række analyser, der forklarer sammenhængen mellem strukturudviklingen og den rentabilitetskrise erhvervet står i. Jeg har bevidst valgt de økonomiske analyser der fremhæver perspektiver ved udviklingen,  

ud fra skismaet mellem selvejet, bedrifternes kapitalisering og eksterne ejere eller investorer.

Derudover søger sporet at bringe, hvad jeg forstår som en samfundsøkonomisk analyse af erhvervets økonomiske potentiale og vanskeligheder ind i kortlægningen. Det gøres med reference til og citater fra nogle landbrugsøkonomer, De Økonomiske Vismænd,

Nationalbankdirektøren, og udsagn fra den indtil videre eneste institutionelle investor i dansk landbrug, Ap Pension. For dog at give et indtryk af modsætningsforholdene bringer jeg her to citater fra afhandlingen:

En relativ ny analyse fra IFRO (SLIDE)

"Pensionsfonde og andre eksterne investorer vil vurdere dels det årlige driftsoverskud, dels kapital- og konjunkturgevinster. De årlige driftsoverskud kan meget sjældent alene opfylde eksterne investorers afkastkrav. De eksterne investorer må derfor indkalkulere en betydelig gevinst via kapital- og konjunkturgevinster - dvs. prisstigninger på landbrugsjord og bygninger. På lang sigt er disse gevinster (realprisudvikling) tæt på nul, så gevinsten kan kun komme ved at købe, når priserne er i bund og sælge, når de er i top. Der bliver således mere eller mindre tale om spekulation. Man kan således se en situation, hvor landbrugsejendomme købes, primært fordi der forventes et spekulations-afkast, og sekundært et driftsoverskud" (Otte 2016:71)

Heroverfor står følgende prognose fra erhvervet selv (SLIDE), og det er prognoser som denne, fremfor betragtningen ovenfor, der bliver brugt som politisk argumentation til at gennemføre landbrugspolitikken.

 "(…) Det forudsætter en miljøregulering på baggrund af, hvad der faktisk bliver udledt af næringsstoffer fra landbrugsbedrifterne. Men så vil det også kunne øge produktionen med 32 milliarder kroner, eksporten med 43 milliarder kroner og beskæftigelsen med godt 19.000 personer.” (Martin Merrild Tidsskrift for Landøkonomi 2014:231)

I dette spors del-konklusion skriver jeg på s.86

"Opsummerende kan det konstateres, at konsekvenserne af strukturudviklingen i dansk landbrug er større, mere kapitaliserede og specialiserede landbrugsbedrifter med faldende beskæftigelsesbehov og bedriftstørrelser/produktionsapparater, der overstiger en persons eller families økonomiske formåen og indsigt heri." og videre  

(..)Eksportmarkeder og den internationale konkurrence er blevet mødt med et stadigt øget fokus på effektivisering, produktivitet og nedbringelse af stykomkostninger. Men både almindelig økonomisk rationalitet om udbud og efterspørgsel samt ikke mindst landbrugets evne (og lyst?) til at følge markedet - til at omstille produktionen og 'opdyrke' nye markeder - synes at være tabt i den overordnede ligning.

En uheldig konsekvens er, at jordprisen er blevet en spekulativ størrelse, der uden sammenhæng med driftens rentabilitet dominerer erhvervets økonomi."

(SLIDE)

I det sociale og kulturelle spor søger jeg at afdække hvordan forholdene beskrevet ovenfor samt andre centrale landbrugs-debatemner bliver dækket i landbrugsmedierne og hvordan det skaber en særlig kulturel virkelighedsopfattelse af landbrugets rolle i samfundet.

Denne kortlægning fylder meget, men det er med baggrund i ønsket om, at dokumentere udførligt, redeligt og overbevisende, hvordan at landbrugsmedierne og Landbrug&Fødevarer,  dækker og italesætter vilkår og vanskeligheder i erhvervet på en meget polemisk og ofte stærkt tendentiøs måde.

Jeg skriver også at de øvrige mediers dækning af landbruget giver anledning til samme konklusion, men at det først og fremmest må være i landmandens interesse, jævnfør de tidligere beskrevede kriser, at han bliver forstået og opnår kulturel anderkendelse, og derfor særligt fra denne kant at en dialog må søges etableret. Men det modsatte er tilfældet.

I dette afsnit er der flere citater fra andet og tidligere forskning i landbrugets sociale og kulturelle kår, herunder relevante perspektiveringer på hvordan og hvorfor at landbruget tilsyneladende

har gjort Staten  - til et fjendebillede.

Der er også en problematisering af relationen mellem landbruget og finanssektoren og landbruget og forskningsinstitutionerne omkring erhvervet i forhold til de udfordringer landbrugets udøvere står med.

Jeg bringer en række eksempler på landbrugets konfrontatoriske indstilling (SLIDE) - 

"Et opgør med 30 års forfejlet politik. Et opgør med 30 års overregulering og overgreb."

 (Formandens beretning til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde 2015:8) 

- og finder disse typer budskaber i alle erhvervets interne og eksterne kommunikationer - men understreger at disse citater ikke er inddraget for at mistænkeliggøre budskabet, hvis det ikke er direkte kontrafaktisk, men for at belyse den kultur og virkelighedsopfattelse der hersker i landbruget, og som ikke flugter med andre mediers dækning.

Sporets delkonklusion lyder på s.104 

"En tentativ sammenfatning af dette spor er, at den meget entydige holdningsprægning i landbrugsmedierne argumenterer for, at landbrugets krise skyldes: samfundet, politikerne, forvaltningen, bankerne, forbrugerne - eller naturflipperne. Det giver landbrugets kulturelle horisont, som den kommer til udtryk i erhvervets egne medier og videns-institutioner, en karakter, der bedst kan sammenlignes med et parallelsamfund. Det giver særdeles vanskelige vilkår for en bred offentlig dialog, hvor landbrugets og samfundets forskellige interesser kan mødes og finde holdbare løsninger."

Nu vil jeg vende mig mod det empiriske afsnit. (SLIDE)

De syv gårde - er i afhandlingen præsenteret kronologisk, alt efter hvornår jeg besøgte dem, men her grupperet i to kategorier - selveje og eksternt ejerskab.

For selvejet er fokus primært på lønsomme forretningsmodeller, men også relevante eksternaliteter inddrages.

For de eksternt ejede, er fokus på hvordan forskellige konstruktioner potentielt kan bidrage til at løse nogle af udfordringerne.

Birkemosegård (Kødkvæg og grønsager 80+60 ha). Lokalitet som en del af forretningsmodellen, sommerhusområde, butik, vareture og nu events. Kultur - et forbrugersegment, der blandt andet gennem tidsånd og tidens fokus på lokale kvalitetsfødevarer, har en længsel efter at nærme sig og støtte op om det de forstår som 'den gode landmand'. Eksempel på hvordan landmanden tager ejerskab over hele værdikæden.

Jarmstedgaard (Mælk 65 - 20 ha): Lille brug, der giver en fuldtidsstilling ( i en årrække to og praktikanter). Dette er en klassisk konstruktion i erhvervet, der har haft stor udbredelse siden ca. 1960erne, men det der gør Jarmstedgaard interessant, er at de ikke er fulgt med strukturudviklingen og at de økonomiske dispositioner  og forretningsmodellen gør den i stand til at blive gældsfri, samtidig med at landmandsparret rejser og engagerer sig i livet uden for gården - noget man må formode fremtidens landmænd også vil se som en livskvalitet. Jarmstedgaard giver også mulighed for at beskrive fordele og udfordringer ved at være andelshaver i et andelsselskaber.

Tinggård (Grønsager 76 ha): Et eksempel på hvordan liberaliseringen af landbrugslovgivningen muliggør et generationsskifte indenfor selvejets rationaler. Gårdens aktiver er opdelt i et aktieselskab og tre holding selskaber, hvor de overføres gradvist til børnene, sådan at etableringen for næste generation ikke medfører unødig gældssætning. Her, som i andre eksempler jeg er stødt på, indgår jorden dog ikke i første omgang i modellen, pga af usikerheden omkring jordprisen, hvilket jeg kommentere i sammenfatningen. Stærk værditilvækst, fordi landmandens sunde økonomi gav ham dispositionsretten til at omstille produktionen fra mælk til grønsager. Trodset strukturudviklingen.

Svanholm (Blandet produktion 414 ha). CSA eller ej, en udvidet ejerkreds, der finansiere et landbrug på grundlag af en række principper. Finansieringsmodellen og principperne kan have forskellige varianter, i Svanholms tilfælde indgår en række værdier om økologi, bæredygtighed, dyre- og menneskevelfærd,

der om ikke betinger produktionen, så giver landbruget nogle  særlige rammevilkår. De 80 eksterne ejere er i dette eksempel

villige til at finansiere et økonomisk underskud, for at få fødevarerne produceret på en måde de er med til at definere.

Grantoftegård (Blandet produktion 800 ha - primært forpagtet): Er en Fondsejet gård, der i samarbejde med Ballerup kommune løfter en række andre ydelser med landbrugets produktion som omdrejningspunkt, såsom f.eks uddannelse, aktivering og naturpleje. Det er efter min vurdering den gård i afhandlingen, der kommer tættest på at opfylde de multifunktionalitets-kriterier EU har formuleret for landbrugsstøtten. Her er alle medarbejdere i øvrigt lønnet på overenskomst og det giver et indblik landbrugets reelle produktionsomkostninger, man ikke  får på de andre gårde.

Nygård (Mælk 293 ha). Nygård er en pensionskasseejet gård og den i afhandlingen, der ligger tættest på den type produktion landbrugspolitikken fremmer. Her er eksterne investorer og fokus på øget produktivitet. Jeg synes også det er værd at nævne at Modellen blev introduceret i erhvervet, som en måde at facilitere generationsskiftet og rede selvejet på.  Her er den unge landmand forpagter, men med den gulerod at AP vil sælge ham gården med rabat efter 8-10 år. Det er svært at konkludere på denne model, da den er ny og under etablering og ikke mindst, for Nygårds vedkommende fordi vilkårene for konventionelle mælkeproducenter i perioden har været meget vanskelige. Men både landmandens og pensionskassens foreløbige erfaringer, antyder at det ikke vil blive en model der kan sikre selvejet eller blive kopieret af andre eksterne investorer.

Almende (Mælk 650 ha - 300)  var oprindeligt en del af afhandlingen under et andet navn - nemlig Jejsing I/S, som var et gårdsamarbejde mellem 5 gårde, med den eksplicitte hensigt at udvikle en ny ejerskabskonstruktion, der kunne facilitere et generationsskifte - samt at indtænke nye ydelser, indtægter og forretningsmodeller. Til dette formål havde man søgt og fået bevilget penge til et tre-årigt forskningsprojekt: Det samfundsnyttige landbrug. Men midt i undersøgelsen indgik 2 af landmændene et samarbejde med AP og i dag er tre af gårdene og to af landmændene blevet til Almende Aps. Her gælder i og for sig de samme betragtninger som på Nygård, blot har Almende et stærkt holdningsbåret engagement i erhvervets udvikling - og det er også afspejlet i hvordan man griber udviklingen af Almende an - her har der været økonomisk råderum og vilje til at deltidsansætte en ide-udvikler.

Sammenfatning og konklusion. (SLIDE)  Her ser i nogle af de allerede nævnte pointer - men flere andre pointer sammenfattes hvorefter at de empiriske eksemplers vilkår og vanskeligheder gennemgås. (SLIDE) Med afsæt i produktionsmådeanalysen fra empiri-afsnittet, giver jeg her nogle analytiske betragtninger over udviklingsvilkårene,  hvor det bliver tydeligt at udfordringerne hænger snævert sammen.

Overordnet kan det konstateres at:

Ingen lovmæssige forhindringer for at etablere og videreudvikle eksemplerne - men der er stor intern kulturel modstand, som f.eks

kan belyses gennem det faktum at ingen af de viste eksempler bliver omtalt positivt i landbruget.

Eksternt ejerskab giver mulighed for et administrativt nievau i produktionen. Det giver mulighed for proffesionel økonomistyring samt en række positive kompetencer kan opdyrkes, såsom eksempelvist udvikling af nye indtægtskilder og lokalpolitisk interesse-varetagelse. Alle de fire gårde i afhandlingen har givet udtryk for at dette var en styrke.

Jordprisen og den rolle prisen spille i forholdet mellem gæld, solvens, spekulation og rentabilitet i erhvervet bør løses. Alle informanter har nævnt jordprisen som et vigtigt omdrejningspunkt i udfordringerne. En eventuel løsning må i sidste ende bero på en forhandling mellem Staten, erhvervet og finanssektoren, som har penge i klemme. Hvordan præcis man løser denne gordiske knude

har afhandlingen ikke noget bud på, men her kan man lade sig inspirere af nogle af de tanker informanterne bringer til torvs.  

Landbrugets økonomi er fundamentalt udfordret af lave fødevarepriser. Flere af de valgte eksempler er også presset på økonomien - og med afsæt i frihandelsaftaler, globaliseringen og den generelle prisudvikling, diskuteres det om man politisk bør overveje at introducere nye økonomiske værktøjer, der kunne fremtidssikre dansk fødevareproduktion gennem at inddrage nogle eksternaliteter i økonomien. Det ville potentielt kunne forbedre indtjening for den enkelte landmand såvel som opfylde samfundsprioriteter. Her nævner flere informanter at der mangler interesse for og forskning i disse modeller, hvilket bekræftes af kortlægningen - og det hindrer fornyelse.

I forlængelse af denne refleksion virker det samfundsøkonomisk rationelt at anvende landbrugsstøtten med samme formål. Landbruget modtager mange støttemidler, det ville være konstruktivt at operationalisere disse støtteordninger, så at de understøtter en udvikling af erhvervet, der løser flere af de nævnte udfordringer og fremmer produktionsformer med ydelser, der giver øget samfundsværdi. En strategisk støtteordning kunne i bedste fald sammentænke bedre rentabilitet til landmanden hånd i hånd med positive eksternaliteter for samfundet. Et sådant støtte paradigme ville under alle omstændigheder understøtte at nye forretningsmodeller blev interessante at forske og investere i.

I forlængelse heraf bør man dog være opmærksom på at landbrugsstøtten er økonomisk indlejret i jordprisen og politisk-kulturelt er indlejret i fortællingen om at man støtter en dansk landmand. Hvis ejerskabet ligger f.eks i et selskab, eller en investeringsfond, er det svært at se hvordan legitimeringen af landbrugsstøtten kan italesættes overfor skatteyderne - og dermed står potentielle investorer uanset forretningsmodel overfor at skulle imødese usikkerhed omkring støtten og dens legitimitet 

Endeligt mener jeg at landmands-uddannelsen bør gøres til genstand for større opmærksomhed, både for så vidt en oprustning af den faglige kompetence i forhold til at håndtere de

mange usikkerhedsfaktorer og potentialer nævnt her, men også fordi at det må være ønskeligt, at den her beskrevne kulturelle diskurs ikke får lov at dominere næste generation af landmænds syn på samfundet. Det er nødvendigt at ikke kun politikkerne og individuelle landmænd, men at også landbruget kollektivt erkender disse udfordringernes natur.

Konklusion

Fremtiden er usikker - ingen, hverken eksperter eller landmænd, kan se hvilken vej det går. (SLIDE: Kærgård-citat.)

"Hvis man kigger på fremtidige ejerformer tilsiger alt dette, at man skal have en specifik ikke-økonomisk interesse i landbrug for at investere i ejendomme med de ejendomspriser, vi har set historisk. De selvstændige landmænd har accepteret så lavt et afkast i form af løn til dem selv og forrentning af egenkapitalen og dermed også så høje ejendomspriser, at det er meget svært at se, hvordan en ekstern investor med overenskomstmæssig ansat personale kan få et bare nogenlunde acceptabelt afkast" (Kærgård 2014:242).

Der er altså belæg for at mene, at der er brug for fundamentalt at gentænke hvordan landbruget skal ejes, udvikles og opnå positive vilkår.

Jeg tager mig den frihed til allersidst at læse et citat højt, der ikke i sin helhed står i afhandlingen, men som kommer fra en bog hvis analyser jævnligt bliver refereret til i afhandlingen. Det drejer sig om konklusionen i etnologen Palle O Christiansens bog om landbrugets forhold fra 1982.

"Man har stort set hen af vejen forsøgt at dæmme op for kriser og krav ved at tilvejebringe så megen elasticitet i den eksisterende landbrugsstruktur, at krisen eller kravenen blev overvundet eller neutraliseret, men man har sjældent taget et større helhedsperspektiv med i betragtning. Det dilemma, som dansk landbrug i øjeblikket er ved at komme ind i, vil måske om nogle år vise sig at have været lige så betydningsfuld art som det såkaldte store landbrugsspørgsmål i slutningen af 1700-tallet. Men debatten om dette problem var i 1700-tallet både af langt støtte omfang og af langt større højere kvalitet end den vi har set spredte tilløb til de senere år. Debatten om nye ejer- og organisationsformer kom først frem, da landmændene godt tilskyndet af organisationerne og politikerne havde rodet sig ind i en ret håbløs situation. Nogle politikere forsøger naturlæigt nok ud fra deres ideologi at slå mønt af situationen, og andre prøver at foretage den velkendte symptombehandling ud fra landmændenes individuelle problemer, Man forsøger at finde politisk mest acceptable minimusmløsning på et snævert økonomisk (rente- og kapitalmæssiget) problem, der næppe - hvis den almene politik i Danmark ikke ændres radikalt - kan undgå at vende tilbage om fem år og om ti år osv.

Ingen taler om, hvad danskerne i almindelighed vil med deres land, og om hvordan denne intention eventuelt harmonerer eller disharmonerer med den aktuelle landbrugsstruktur. Jorden er stadig ikke bøndernes - den tilhører alle danskere. Det er dette spøgsmål, det for alvor er interessant at sætte under debat." (Christiansen s.195 1982)

Det er tankevækkende at den her præsenterede undersøgelses konklusion ligger så tæt op af en tilsvarende analyse der er næsten 40 år gammel. Og det giver mig anledning til i afhandlingens konklusionens sidste sætning, at skrive, som svar på indgangsproblematikken, at det er et åbent spørgsmål om de her præsenterede eksempler og deres erfaringer får mulighed for at berige landbrugets udvikling fremover.

Tak for ordet.