Lidt mere om EUs landbrugsstøtte

(Radio-nyt nederst)

Denne uge vender vi blikket mod EUs landbrugsstøtte igen. Et tysk hold forskere har publiceret resultatet af en undersøgelse, foretaget for kommissionen, der for første gang forsøger at tage et spadestik dybere i forståelsen af sammenhængen mellem lovgivningens formuleringer, administrative kulturer og landmændenes incitamenter til at opfylde EUs landbrugsstøttes (CAP) grønne krav.

Undersøgelsen har fokus på Miljø-Fokus-Arealerne (på engelsk: EFA), som i den seneste CAP-reform blev implementeret som obligatorisk støttekrav, for at styrke biodiversiteten i EUropa. For at få den fulde landbrugsstøtte skal alle landbrug over 15 hektar udlægge minimum 5% af det dyrkede areal til EFA.

Forskerne ser nærmere på samspillet mellem administrativ praksis, sanktionskriterier, landmandens valg, konsulenternes rådgivning, interesseorganisationernes informationsmateriale og de enkelte forbundsstaters ageren (i Tyskland er der store regionale forskelle).

Jeg har tidligere her på bloggen - og i min afhandling - beskrevet det slagsmål der var mellem landbrugets repræsentanter og kommissionen i forbindelse med indtroduktionen af 'de grønne krav' (se herunder)- og hvor de eksperter jeg har talt med er enige om, at erhvervet lykkedes med at udvande kriterierne for hvad der udgør et EFA så meget, at man i dag stort set kan dyrke sine jorde uden at tage hensyn til EFA-kravet.

F.eks. gælder efterafgrøder, soya og bønner som biodiversitet, ligesom der heller ikke er nogen regel om at man ikke må sprøjte på EFA-arealerne. Det er derfor ikke overraskende at EFA-støttekravet ikke har bidraget med det helt store biodiversitetsløft i unionen. 

Hele 79,8% af det europæiske EFA-areal er i hvad man kunne kalde 'normal drift' og som forskerne indleder med at skrive, er det i borgernes, politikkernes og skatteydernes interesse, at vi evaluerer på hvorfor ordningen ikke opnår de ønskede målsætninger:

 "According to article 47 of EU-regulation 1307/2013, 30% of the ‘national envelopes’ (i.e. pillar 1 payments) are now directly linked to the greening obligations, which on average (across the EU-28) means about €12.6 billion/year for the period from 2015 to 2020 (see also Hart, 2015a). It is thus in the interest of EU citizens, policy makers and tax-payers to see that these payments are spent as cost-effectively as possible to produce their aspired ecological outcomes. When establishing EFAs as a policy instrument, the European Commission (EC) particularly highlighted its expectations on ecological impacts on farms: “Ecological focus areas should be established, in particular, in order to safeguard and improve biodiversity on farms” (EC, 2013: recital 44). Farmers with >15 ha arable area are now obliged to implement EFAs on 5% of their arable land. Among the various EFA options, EU member states approved two to 15 options as eligible for national implementation. Greening implementation started in 2015, and member states were requested to report on farmers’ uptake decisions to the EC by December 2015. Thus, it is now possible to assess farmers’ choices and understand the factors affecting them."  

Helt kort er resultatet af undersøgelsen ikke specielt uventet; de fleste landmænd svarer at de er bange for at håndtere kriterierne forkert og dermed risikere at få trukket i støtten - og derfor er det nemmere og sikrere at gøre så lidt nyt som muligt.

Sammenhængen mellem landmandens indstilling, holdninger hos de konsulenter der rådgiver landmændene og erhversorganisationernes modvilje bliver også kommenteret - ligesom flere andre mere praktiske forhindringer, såsom maskineri bliver nævnt - men hovedkonklusionen er at reglerne skal simplificeres og at der skal være en større sikkerhed for at landmanden ikke mister støtte, hvis han forsøger at forbedre biodiversiteten, men utilsigtet går fejl af en bureaukratisk detalje.

Den konklusion matcher meget godt de erfaringer jeg har fra mit feltarbejde i Danmark - mange/alle landmænd synes at kravene, der skal opfyldes for at få EU-støtten er en uigennemskuelig regel-jungle. Særligt er de mange skæringsdatoer (for hvornår de forskellige markaktiviter skal være udført) udskældt i erhvervet herhjemme - det er jo sol, vand og temperatur, der bestemmer hvornår det giver mening- ikke EU-bureaukrater, er den snusfornuftige holdning. Ydermere kan den enkelte kontrollant - hvis han eller hun er sådan indstillet - altid finde en eller anden, i landmandens øjne, ubetydelig fejl.

Uanset er undersøgelsen et nyttigt (evidensbaseret-)værktøj til at argumentere for hvordan man kan gøre reglerne simplere - og samtidig forlange mere for pengene hvis biodiveristet er målet med kravene.

Dette leder hen til en anden landbrugsnyhed  fra Bruxelles denne uge. En del af den siddende landbrugskommissær Phil Hogans dagsorden har fra starten været at 'simplificere' reglerne for landbrugsstøtten. Big on big things, small on small things, som han så rammende formulerede det ved sin tiltrædelse. Noget som i hvert fald det danske landbrug har udtrykt sin opbakning til. Det skal dog anderkendes at det ikke været nogen nem tid at være EUs landbrugskommissær, med Ruslands fødevareembargo, mælkekvoternes ophør og Brexit har en række 'pludseligt' opståede dagsordener stjålet den arbejdsro, der skulle til for at forenkle støttereglerne. Paris-aftalen og dens afsmittende virkning på reguleringen af landbrugssektoren fylder også meget i kalenderen.

Men der bliver selvfølgelig også arbejdet på den nye CAP - som I kunne læse her på bloggen for to uger siden, har man netop afsluttet den store online-konsulatation hvor omkring 300.000 europæere har givet deres mening til kende om hvad de ønsker landbrugsstøtten skal indeholde.

Og i denne uge skulle landbrugs-udvalget (COM-AGRI) i parlamentet så stemme om en af Hogans simplificerings-initiativer, der skulle gøre det nemmere for landmanden at forstå, agere og opfylde støttekravene.

Hogan havde valgt at fremsætte sine forenklingsforslag i en samlet pakke, men et af forslagene endte med at stjæle opmærksomheden.

Forslaget lød: Forbud mod at sprøjte med pesticider på EFA-arealer.

Det var udvalget imod. Så hele pakken blev stemt ned.

Selvsagt var de grønne organisationer utilfredse med afstemningsresultatet, men mere interessant er det at læse landmændenes reaktioner. Desværre har jeg ikke kunnet finde nogen danske reaktioner - de danske landbrugsmedier fokuserede ironisk nok på en samtidig afstemning i EUs miljø-udvalg, hvor principper for klima-mål-reduktion blev diskuteret - læs eventuelt fodnoten herunder - men her er en skotsk, der nok dækker den danske holdning ret tæt.

"Simplification of greening remains a priority for Scottish farmers. However, it is an indication of how damaging the proposals on plant protection products would have been that we had to call for rejection of the whole proposal as it stands.” 

Her minder jeg læseren om hvad jeg skrev i min afhandling:

"På grund af den nye magtfordeling, indført med Lissabon-traktaten, er et af de steder, hvor interessevaretagelsen har størst betydning, parlamentet. Som en kilde tæt på kommissæren sagde:

"In 2009 the new ordinary legislative procedure was introduced, before the Council was the sole decision-maker. Now the Parliament is part of the new structure called the trialogues, which means that the commitee on agriculture is an important third party in writing the next CAP. This commitee is very much an extended voice of the productivist agricultural agenda, that is in line with Copa-Cocega (…) They had 8000 proposals to change the Commissioner’s reform-draft.” 

Det, der siges her, er, at Europaparlamentets landbrugskomité agerer på vegne af den 'produktivistiske' dagsorden, formuleret af Copa-Cocega, den store fælleseuropæiske interesse-organisation, som formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, siden november 2015 også er i direktionen for. Det siger næsten sig selv, at parlamentets komitémedlemmer, hvoriblandt jeg havde flere samtaler, ikke selv har skrevet de 8000 ændringsforslag til den nye reform. De er skrevet af en tredjepart med store juridiske og administrative ressourcer.

Men det har de interviewede komitémedlemmer ingen skrupler ved. De mener, at denne politik er i deres egne landmænds bedste interesse - også selv om de måske ikke kan gennemskue politikkens konsekvenser." (Blædel s.68 2016)

I al beskedenhed også rammende formuleret for så vidt angår den aktuelle sag.

Ugens radio-podcast hedder Rejsebrev fra Sønderjylland og handler om den store lidt utydelige landmasse på den anden side af Store- og Lillebælt. Her kommer vores Miljø- og Fødevareminister fra og indslaget er en stemningsrapport fra en egn, hvor landbruget stadig står stærkt i lokalsamfundene. Lyt til det på den2radio.dk.

 Vejledende efterafgrødekort fra Landbrug- og Fiskeristyrelsen. Mørk farve = høj procent.

Her er en udlægning af klima/landbrug/CAP- debatten, der viser perspektivet fra Bruxelles:

"However, our recent report on the consequences of climate change for EU agriculture for the European Parliament shows that to date Member States have not made the most of the climate opportunities provided by the CAP. The budget allocated to climate objectives and their associated targets is generally very low, a conclusion echoed in a recent European Court of Auditors report.  

Whilst non-CO2 emissions in the sector are now lower than they were in 2005, reductions over the past decade have been more modest, and there have been increases in emissions since 2012. As declines in other sectors of the economy become more rapid, agriculture’s share of the EU’s overall emissions increases, placing more pressure on the sector to act. Furthermore, as other sectors reach the limit of their mitigation potentials, the competition for offsetting emissions against removals in the land using sectors will increase." (IEEP)