Landbrugsåret 2017 - de fem vigtigste begivenheder

     Landbrugsåret 2017 - de fem vigtigste begivenheder

Jeg har brugt noget af juleferien på at læse en lille bog, der med udgangspunkt i de nordamerikanske indianeres historie forsøger at belyse historieskrivning som sådan. Med citater fra en række filosoffer, semiotikere, antropologer og indianere bliver diskussionen om 'hvad kan vi egentligt vide om den Anden' og hvordan et sprog, en logik og et system af værdier kan oversætte og repræsenteres i et andet sprog, en anden kultur og en fremmed kosmologi.

Filosoffer som Hegel, Arendt, Derrida og Foucault, antropologer som Clifford, Geertz og Crapanzano samt indianske stemmer med og uden navne giver deres bud på hvad (antropologisk) historie-skrivning i den vestlige videnskabs tradition er, kan være og hvilken funktion den har.

Et tilbagevendende tema i citaterne er at fremmede, som i kulturer udenfor det-vestligt-videnskabelige-univers, måder at forstå verden på ikke kan oversættes til vores sprog og vores logikker og værdier uden at miste sin logik og sine værdiers forudsætninger. Jo nyere citaterne er, de seneste er fra 2009, desto mere fylder paradokset om hvordan vi overhovedet kan forstå hinanden  - uanset hvor vi kommer fra.

Indianeren er om at så at sige flyttet ind ved siden af. Nogle vil måske hævde ind i os.

I bogen diskuteres også den relativisme, som disse overvejelser har medført. Som i den meget udbredte opfattelse, at alt er konstrueret. Fakta, sandhed, logik, videnskab, kærlighed og tro er konventioner i vores kultur og hverken mere eller mindre sande end andre tilsvarende konventioner.*

Intet sted i det danske samfund ser man det så tydeligt som i vores debat om landbrugets betydning, rolle og værdier. Her står to meget modsætningsfyldte virkelighedsopfattelser overfor hinanden - og det synes jeg 2017 eksemplificerede stærkere end noget år før har gjort.

Som ved et tilsvarende indlæg her på bloggen, forsøger jeg her den lidt hovedløse øvelse, at udpege de fem vigtigste landbrugsbegivenheder i året der næsten er gået.

                                                                 Samvirkeforsiden

Der har gennem en årrække - helt tilbage fra midt-halvfemserne -  eksisteret et lunkent uvenskab mellem COOP og Axelborg. Det er ikke noget der har fyldt landbrugsaviserne eller andre medier for den sags skyld, men i landbrugskredse har man ofte kunne høre misbilligende ord om COOPs forbrugerpolitik. Særligt har COOPs forkærlighed for økologiske varer provokeret mange landmænd. Men det mig bekendte første rigtige slagsmål mellem de to verdener kom i fjord, da COOP - og med dem Dyrenes Beskyttelse - trak sig ud af forhandlingerne om et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke. 

Jeg fulgte lidt perifert med i forhandlingerne og så vidt jeg forstod var Axelborg - og med dem Dansk Supermarked (Netto osv) - interesseret i at ombrande en eksisterende praksis, som mere dyrevenlig uden at ændre noget nævneværdigt i staldene - og her havde COOP højere ambitioner. Resultatet var to nye mærkningsordninger - hvilket var en stor torn i siden på landbruget, som gerne vil have det hele topstyret inde fra Axelborg.  Jeg tror ikke man forstår Samvirke-striden uden at have denne forhistorie med i hukommelsen.

Det være sagt tror jeg ikke hverken COOP/Samvirke eller Axelborg havde drømt om at Oktober-forsiden ville blive til det drama, det gjorde.  Jeg havde f.eks. i min tale til Familielandbrugets årskongres kun ni dage efter at Samvirke var kommet på gaden, flettet nogle tanker om hvordan de mindre familieejede landbrug kunne finde (politiske) alliancer, og her nævnt at Brugsforeningerne var et oplagt sted at føre fælles kulturkamp - men inden jeg gik på talerstolen, havde årskongressen spontant forfattet et vredt brev til COOP, der lå meget langt fra mine håb om alliancebygning.

Og Samvirke-debatten buldrede: Fra lokalt igangsatte boykotter af  landsbybrugser, voldsomme udfald på de sociale medier og helt ind i Debatten med Clemens i fjernsynets bedste sendetid kom hele Danmark til at diskutere ....ja måske ikke det som Samvirke havde håbet, for artiklens egentlige indhold kom kun sjældent op til overfladen. Men hvis man et øjeblik sætter parentes om indhold, spin og argumenter - hvad viste Samvirke-striden os så?

 Ja hvis man, som jeg også flittigt gjorde brug af i min Ph.d., læste landbrugsmediernes spalter og kommentar-felter, fik man indtrykket af at Samvirke og COOP ondskabsfuldt og mod bedre vidende spredte hadefulde og falske påstande om danske fødevarer - og at andre ondskabsfulde, ubegavede og dovne meningsdannere i byen hoppede på limpinden og straks byggede endnu mere falskhed og løgnagtighed og tåbeligheder ovenpå.

Modsat fik dem der i forvejen var skeptiske og fjendtlige overfor landbrugets selviscenesættelse og produktionens indflydelse på miljø og sundhed, masser af mulighed for at lufte deres mere eller mindre velbegrundede fordomme.

Der var sprogbrug i begge lejre, der belyste at ....tja hvis man skal trække en lidt søgt analogi op til de indledende refleksioner, så lever 95% af den danske befolkning i et reservat omgivet af og føler sig prisgivet nogle numerisk ganske få landmænd, med en virkelighedsopfattelse og et værdi-system, der er lige så langt fra flertallet af befolkningens, som vi er det fra de nordamerikanske indianeres.

Det er svært at se hvordan vi skal kunne tale sammen når vores opfattelse af hvad der er op og ned er så forskelligt - og det er især svært at se hvordan landbrugets meningsdanneres nye yndlingsord 'Fake news' om alt det der ikke passer deres dagsorden, kan være andet end en indikation af at de slet ikke ønsker dialogen. Landbruget har formodentlig for indeværende større politisk indflydelse end nogensinde før, 'så skidt vær med samfundets opbakning', synes meget interessevaretagelse at stave. 

Der gemmer sig i Samvirke-striden flere andre spørgsmål fra landbrugets stofskifte med samfundet. Hvilke interesser skal landbrugsorganisationerne varetage, er det kun de nuværende ejeres bundlinje, der er vigtig? Var det lynhurtigt skabte fjendebillede af Samvirke også en indikation af at landbruget har savnet noget fælles at stå sammen om? Hvordan kan landbrugets produktionsmetoder diskuteres mere konstruktivt? Er forside-debatten i virkeligheden en stedfortræderdebat for nogle helt andre konflikter? Viser debatten også hen til at landbrugets mediestrategi har en tendens til at skræmme eller latterliggøre sine kritikkere?  

Faktisk var de fleste der havde læst Samvirke-artiklen - også Axelborgs spidser - enige om at det var en sober og faktuel gennemgang af sprøjtemiddelforbruget og dets potentielle konsekvenser i fødevareproduktionen.  Iøvrigt var artiklen måske det eneste sted vor forskere og videnskab kom nøgternt til orde.

Næste begivenhed: Eu-online-konsultationen om hvilken udvikling af landbruget EUs landbrugsstøtte skal fokusere på; en debat der havde potentialet til at være langt vigtigere for dansk landbrug, end noget hjemligt medieuvejr nogensinde ville kunne blive.

* Som en akademisk fodnote, er det værd at nævne at på de humanistiske fakulteter bliver man skolet i at have disse spørgsmål om objektivitet, subjektivitet, repræsentation og lignende paradokser, dilemmaer og uløselige præmisser med i sine metodologiske og teoretiske overvejelser når man repræsenterer 'andre' i sin skrivning. I den retning jeg selv læner mig op af, er selve kernen i problematikken: hvordan opfatter man individet. 

Siden Hegel skrev at der ikke findes noget individ i ental og at mennesket derfor kun kan forstås gennem sine relationer, har senere teori-dannelser slåsset med hvordan man så placerer individet, psykologien og bevidstheden om sig selv i sin kulturanalyse.  Det nemmeste og derfor også det mest udbredte både i humanismen og samfundet mere alment, er at lade som om denne erkendelse af jeg'ets afhængighed af vi'et er udtjent og at vi - eller rettere jeg kan give mening til historien om mig selv gennem 'mine' relationer og selvrefererende narrativer.

Blandet landhandel

Denne uges blogindlæg er mestendels en lille dagbogsoptegnelse fra ugen.

Jeg var hos tandlægen, hvor jeg i venterværelsets billedbladsarkiv kunne læse, at fire ud af fem landmænd, der havde deltaget i tv-programmet Landmand søger kærlighed, ikke havde haft held med kærligheden. Det virkede ærligt talt ikke som om at det med landbruget spillede nogen rolle, i hvert fald ikke i Billedbladets dækning.

På vejen hen til tandlægen så jeg en masse demonstranter foran Miljø- og Fødevareministeriet, på vejen tilbage var de væk, så jeg parkerede cyklen og gik ind i receptionen og spurgte hvad dét handlede om. Receptionisten var mildest talt uvillig til overhovedet at anderkende at der havde været en demonstration - og hvad den handlede om havde han virkelig ingen ide om. Måske er ministerens kommunikationsstrategi sivet helt ned til manden på gulvet i ministeriet.
Senere kunne jeg læse i medierne at det var Greenpeace, der havde protesteret over det store antal døde pattegrise - ca. 1000 i timen døgnet/året rundt - som Dansk svineproduktion leverer til renovationsbranchen.

Jeg var til Ph.d.-forsvar på noget så StarWarsk, som Dark Cosmology Center under Niels Bohr instituttet. Afhandlingen handlede om metodologiske usikkerheder i forholde til at måle på og forudsige gletschernes afsmeltningshastighed. Det foruroligende var, at gletscherne forsvandt langt hurtigere end modellerne hidtil har beregnet. Gad vide om der er en parallel til kvælstofstab-modellen i Fødevare- og Landbrugspakken, det var netop den model der var emnet for det lange samråd i forrige uge, i hvert fald har ugen afsløret at input, altså de tal der skal ind i modellen ikke er korrekt indeberettet fra hundredvis af landbrug. Men den mest oplagte sammenhæng er jo at klima-forandringerne er den helt store usikkerhedsfaktor i hvordan vi (skal) regulerer miljøpåvirkningen fra landbruget. Da EU skulle lave den store klima-pakke med de ikke-kvote-belagte sektorer, herunder landbruget, i sommers talte alle om landbrugets klima-belastning og hvordan den kunne nedbringes; hvordan Danmark er et foregangsland osv - siden er klimaet forsvundet helt ud af landbrugsdebatten. Landbrugets synes at have lagt klima-venligheden for så vidt det har med deres egen indsats at gøre i graven til næste politiske forlig. Hvis ret skal være ret, er Økologerne meget obs på dette emne, og ikke på så'n en selvfed måde, men sender jævnligt nyheder ud om netop 'klima-venlige' andre måder at gøre tingene på.
Men det sgi'sme bekymrende at klimaet fylder så lidt i vores bevidsthed og debat, hvis man 'bare' fokuserer på landbruget, så tyder prognoserne på meget mere nedbør og hvilken rolle det får for udvaskning, jordens retentions- og bæreevne ( mange nye landbrugsmaskiner er udstyret med larvefødder) samt afgrøde-sammensætning og skadedyrsbekæmpelse er måske nok noget forskerne beskæftiger sig med - men politikerne?

Året 2017 har ifølge Danmarks statistik givet det næsthøjeste produktionsudbytte blandt planteavlerne. Godt 10 mio. tons er der kommet i lade og silo.

Også svineproducenterne har haft et godt år. Det er derfor lidt hyklerisk, at det store veterinær-forlig som alle folketingets partier indgik i denne uge for at bekæmpe de multi-resistente bakterier i svinestaldene, bliver lanceret i erhvervet som 100% byrdefrit for producenterne. Nogenlunde samme ordlyd som sidste gang der blev lanceret en ny MRSA-strategi. De har ellers selv, som I også kunne høre i forrige radio-indslag, ofte givet udtryk for den holdning, at kun hvis de tjente penge så kunne man stille krav til dem, men så ville de også rigtigt gerne være med til at forbedre produktionen. Men når det kommer til stykket, er det jo nemmere hvis skatteyderne betaler. I mellemtiden er den afrikanske svinepest rykket nærmere og udgør vel i dag den største trussel mod den danske svine-eksport.

Vi fik på den2radio en reaktion på sidste uges landbrugs-indslag, det med Niels Kærgård, som jeg her copy-paster ind i sin fulde længde.

kl 11.58 15. dec

"det er ejendommeligt hvordan den kollegiale holdning på LH. som i alle tilfælde falder ud til industrilandbrugets fordel, præger denne mands dømmekraft - han mener bl.a. at det er byboers disnyficering af landbrugsdyrene, der præger byboers valg af fødevarer - han tar naturligvis fejl - missæren med landbruget opstår når forbrugeren forlanger fødevarer uden gift og sygdomskim - her mener han at byboere tar gruelig fejl - men ti detl er blot at sige at det kloge valg er giftfri fødevare uden smitsomme sygdomme som tilføres via produktionens processen. Ballancen ligger i at gøre det atraktivt at omlægge til økologisk produktion fordi det er nødvendigt med en sund jord og rent drikkevand - er det så svært at forstå - Bankerne tvinger bønder til at tænke traditionelt for at få sine penge tilbage - ingen plads til økologi her - eksperimenter er der ikke plads til heller ikke når man ser på hvad økologisk produktion kan generere af forbedret økonomi - priserne overstiger lang hvad man kan tjene traditionelt - En statslig gældssanering efterfulgt af en 2årig omlægningsstøtte forudsat at man omlægger til økologi -"

Og på radioen holdt vi også julefrokost i denne uge, hvor den store Landbrugsquiz blev afholdt under stor musen, øffen og skålen.
Det kunne være den skulle udbredes?


  

Dilemmaer i landbrugspolitikken

Denne uges landbrugsradio er en samtale med Professor Emeritus Niels Kærgård, som i sin egenskab af professor ved Instituttet for Ressource Økonomi ved KU, har regnet på landbrugets nøgletal i mere end 25 år.

I sin afskedsforelæsning - som udkommer på tryk i Tidsskriftet Samfundsøkonomen en af dagene - giver Kærgård sit syn på nogle centrale dilemmaer, der har og stadig præger landbruget og landbrugspolitikken.

Det kan man som sagt hører forklaret og uddybet på den2radio, men her lige et par citater fra artiklen, til at ægge jeres appetit med. Jeg har fremhævet de passager, som vi diskuterer i indslaget.

"Den konklusion, at landbruget er centralt for miljø og landskab, men af mindre økonomisk betydning, er således nærliggende. Den politik, den nuværende regering og ”Bæredygtig Landbrug” har ført, hvor man lægger afgørende vægt på produktionens effektivitet og mindre på miljøet, synes således meget diskutabel. Landbrugets centrale rolle for det danske samfund skal hente sin begrundelse i miljø- og landskabshensyn."

"Dansk landbrug står altså over for et dilemma, hvor kunderne og vælgerne presser i hver sin retning. Her er en balance, man er nødt til at holde sig for øje. Landbruget har brug for både kundernes og borgernes tillid."

"Den nuværende situation med selveje og så store bedrifter er ustabil. Denne problemstilling er forstærket af landbrugspolitikken. Permanent høj landbrugsstøtte vil kapitaliseres i jordpriserne, og dermed ikke gavne kommende ejere, der jo blot betaler en højere ejendomspris. En aftrapning af landbrugsstøtten og højere jordskatter ville sænke ejendomspriserne og lette generationsskiftet, men naturligvis gå ud over de nuværende ejere, som ville få en lavere salgspris.

 En aftrapning af landbrugsstøtten og højere jordskatter ville sænke ejendomspriserne og lette generationsskiftet, men naturligvis gå ud over de nuværende ejere, som ville få en lavere salgspris. De nuværende ejeres og landbrugets langsigtede interesser er derfor ikke sammenfaldende. Det vil føre for langt her at gå nærmere ind på praktiske løsninger på denne konflikt. Men en afvikling af de nuværende ejeres gæld og en beskatning af kapitalgevinster må på en eller anden måde indgå. Behovet for en beskatning af kapitalgevinster forstærkes, hvis eksterne investorer går ind i landbruget med kortsigtede spekulative formål for øje."

Ellers er året så småt ved at gå på hæld. Det får både medier, organisationer og landmænd til at spørge sig selv og hinanden: Hvordan er det gået? Det har Altinget gjort - dog uden at spørge nogle forskere eller tilnærmelsesvist 'uvildige', men her kan man altså læse hvilke ting der er gået godt og skidt i 2017 - set fra de respektive interessers skriveborde.

En sådan Året der gik, kommer også snart her på bloggen. 

Samrådet

Jeg fulgte i onsdags med i folketingets live-streaming af det åbne samråd med Esben Lunde Larsen:  Om usikkerheder ved modellen der ligger til grund for landbrugspakken.

Det skal måske præciseres, da hele samrådet jo netop handlede om nøjagtighed og fastsættelse af kronologi. Jeg fulgte med fra kl. 13 - 16 og igen fra 18:30 til kl. 21.50 - hvorunder der var flere pauser.

Efter samrådets behandling af dette spørgsmål sluttede kl. 21:50,  fortsatte udvalget, angiveligt, for jeg slukkede, med en ny dagsorden: Om klorofylindholdet i vandområderne.

Hvis du kender ikke baggrunden, så foreslår jeg du læser det sidste blog-indlæg og følger linket. Her er Berlingerens fakta-boks for de dovne.

"Landbrugspakken blev vedtaget af V, LA, DF og K i december 2015. Lovpakken har bl.a. givet landmænd lov til at gøde markant mere på deres marker og åbner for en ny regulering af landbruget.

- Forskeren Bjørn Molt Petersen har i en analyse, betalt af Danmarks Naturfredningsforening, påvist store problemer med den mest centrale regnemodel bag landbrugspakken. Regnemodellen er aldrig blevet valideret, kurveforløbet på regnemodellen er forkert, og man har end ikke beregnet usikkerheden, før man brugte den til landbrugspakken. En samlet forskerstand, heriblandt både Aarhus Universitet og Seges, Landbrug & Fødevares videnscenter, er enige om, at de nye oplysninger betyder, at usikkerheden for landbrugspakken er langt større, end de præmisser lovpakken blev vedtaget på.

- Herefter er der så udbrudt talkrig mellem Bjørn Molt Petersen og dele af Københavns Universitet på den ene side og Aarhus Universitet og dele af landbruget på den anden side. Selv om Molt Petersens analyse aldrig forsøger at fastslå den præcise marginaludvaskning (mængden af ekstra kvælstof som forlader marken), indikerer hans arbejde, at den anvendte marginaludvaskning på 20 procent muligvis ligger for lavt. Aarhus Universitet forsvarer indædt de 20 procent.

- De nye kritikpunkter af landbrugspakken har ikke noget at gøre med de problemer, som kom frem i 2016, da det viste sig, at Venstre-regeringen havde udført kreative beregninger og tilbageholdt centrale advarsler om landbrugspakken over for Folketinget. Et forløb, der udløste hård kritik af regeringstoppen i form af en såkaldt næse fra et bredt folketingsflertal og kostede Eva Kjer Hansen (V) posten som miljø- og fødevareminister."

Og her er et link til en pædagogisk forklaring af det videnskabelige bag Samrådet, til de interesserede.

Hvis du har læst artiklen i Berlingeren, vil du vide at seks forskere - heriblandt flere professorer inklusive Jørgen E. Olesen - giver deres besyv om kritikkens beretttigelse - efter at have læst hele Bjørn Molts rapport (som der står under hver replik).

Efterfølgende fik alle forskerne, pånær J.E. Olesen, først mundkurv på - og Olesen må så have nærlæst rapporten på ny, for i Deadline er han ikke mere helt så enig med sig selv fra hans udtalelse i Berlingeren - og endelig har alle de involverede forskere tilknyttet i Århus Universitet så fået ophævet mundkurven, for at skrive under på en af ministeren kaldt 'redegørelse' som udkom onsdag morgen, som kalder Molts kritik fuldstændig uberettiget - og som i kort udgave er bragt i Altinget.

Med andre ord, så kunne ministeren i samrådet, som Ida Auken formulerede det sent på eftermiddagen 'holde Århus Universitet op foran sig i alle spørgsmål'.

Og det var netop det han gjorde, han gentog gang på gang på gang: at han måtte henholde sig til forskerne, et helt universitet står bag, jeg gør som forskerne på Århus Universitet siger, vi bygger på Universitetet, som Århus Universitet også siger, man må som minister kunne stole på fagkundskaben ....

Her kunne den opmærksomme landbrugsinteresserede bemærke, at det i grunden er underligt, at for blot en måned siden, da 'Det internationale Evalueringspanel' - politisk nedsat fordi man ikke havde tillid til Århus Universitet - kom med deres rapport om fagkundskaben i Århus, var både erhverv og minister enige om at der var meget alvorlige kritikpunkter af Århus Universitets regnemodeller.....men den uoverensstemmelse må man have ordnet, for nu var ministeren fuldstændig tryg ved forskernes modeller - så tryg, at han ikke så nogen grund til hverken usikkerhedsberegning eller validering af de modeller, der - det er hele denne sags kerne - aldrig er blevet testet - og det selvom at de nye modeller viser nogle - jeg vil mene at ordet radikalt andre tal, er passende - end de gamle modeller.

Alt dette og meget mere forsøgte en samlet opposition - eller hvilken rolle Socialdemokraterne har mod på at spille i denne sammenhæng virkede faktisk meget uklart  -  det virker som om Simon Kollerup har fredet Fødevare- og Landbrugspakken uanset hvad; ligesom at de Konservative, der væltede den tidligere minister på sagen, har skiftet Rasmus Jarlov ud med Mette Abildgård- eller måske har Rasmus Jarlov selv bedt om at komme væk fra rottereden, velvidende at i netop denne sag, kan man kun tabe.

Som skrevet - så jeg med i mange timer og kunne godt have lyst til at trætte jer med et fyldigt referat - men det gider ingen vel læse.

Det korte af det lange er at ligemeget hvad, så holder forligspartierne bag Fødevare- og Landbrugspakken hånden under både minister og lovgivning - og at Samrådet varede så lang tid hang ikke mindst sammen med, at blå blok som strategi havde valgt at holde lange enetaler uden anden sammenhæng med emnet end....

Undervejs sagde Liberal Alliances Carsten Bach, måske fordi han skulle holde knævren gående og glemte sig selv, at ' jeg må da indrømme, at jeg heller ikke kan huske at have fået oplyst den meget usikkerhed omkring modellen..'

Men ellers var det bare mundsvejr 'hvorfor kan vi aldrig sige noget pænt om naturen' , som udvalgets formand DF'eren Pia Adelsten sagde, eller 'jeg kan altså sagtens drikke vand fra hanen' eller mere komisk Venstres Anni Matthiesen ' jeg er nok en af de politikkere, der holder sig mest på sporet, men det forekommer mig at der er en skjult dagsorden...'

Ministeren - som i de fleste svar måtte læse op fra de tablets som hans to spindoktorer sad og skrev afvisende svar på - omend de flittigt brugte perfide stikpiller, inklusive en lidt overraskende en til Berlingeren - som om at 'nu havde vi ellers aftalt I ikke skulle skrive mere om den sag', nok kom fra hans eget repertoire - og dansk landbrugspolitiks svar på Don Quixote Venstres Erling Bonnesen, som stadig turnerer rundt med CBS-rapporten og som, selvom jeg ikke tillægger ham ret meget politisk samvittighed, så lidt ekstra forstenet ud, da Ida Auken mindede ham om at CBS-rapporten var underkendt af en samlet forskerstand, trukket tilbage af CBS og forskeren blevet afskediget -  nuvel de to må, det tror jeg godt jeg kan tillade mig at insinuere, fået det råd af Landbrug&Fødevarer, at kalde den nye kritik for 'fake news'

Igen og igen brugte Esben Lunde Larsen og Erling Bonnesen dette af Landbrug&Fødevarer nyligt i landbrugsdebatten introducerede begreb, nemlig at kalde al kritik for Fake News......det blev ufrivilligt komisk da DFs Karina Due tænkte at hun hellere også måtte være med på moden og kaldte Ida Aukens spørgsmål for Fake News....

Og sådan kunne man blive ved. Og man vidste vel hvordan det hele ville ende på forhånd. Og selv ikke en velforberedt kritik - eller det noget, vel også for en blå politiker, besynderlige hændelsesforløb hvor forskerne på Århus først giver Bjarne Molt ret - efter at have læst hele rapporten - for så på 24 timer at lave en 180 graders kovending virker en kende underligt.

I medierne blev der da også kritisk rapporteret om alle hullerne i ministerens svar, men selvfølgelig ikke i landbrugsmedierne. De fokuserede på ministerens trussel om at Aukens påstande ville få konsekvenser! Nu hev vores mandige minister den dumme krukke i retten.

Da andre medier kom på færden, trak ministeren i land, men den nyhed nåede ikke frem til landmændene.

Da hele denne del af debatten kommer på baggrund af en rapport finansieret af Danmarks Naturfredningsforening, ladet vi dem få det sidste ord her.

Danmarks Naturfredningsforening skriver i deres svar på hele balladen:

"I en annonce i dagens Berlingske kritiserer Landbrug & Fødevarer konklusionerne i 'Analyse af forudsætningerne for landbrugspakken'.

Han har udeladt to artikler, som ud fra rimelig videnskabelig praksis ikke kan inddrages i analysen. I den ene fordi der er brugt en figur, som ikke repræsenterer marginaludvaskninger, og i den anden fordi der er samlet en række meget forskellige forsøg, både hvad angår varighed og dominerende gødningstype.

 Landbrug & Fødevarer kritiserer også, at analysen tager udgangspunkt i en andel af markforsøg med majs på 80 procent. Det er præcis samme præmis, som landbrugspakken bygger på. Derfor er det uforståeligt, at forskeren Bjørn Molt Petersen får kritik for at bruge samme forudsætninger i sin analyse.

Det sidste kritikpunkt går på, at analysen ikke tager højde for brugen af efterafgrøder, der optager kvælstof. Men i analysen indgår den modellerede effekt af de efterafgrøder, der var i 2011. Nøjagtig ligesom det var tilfældet for de oprindelige beregninger bag landbrugspakken."