Hvad er Dansk Landbrugskapital?

Hvad er Dansk Landbrugskapital?

Helt tilbage i 1992 blev de første spadestik taget til en investeringsfond, der skulle understøtte væksten iblandt små- og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv. Det var dog først i 2009 at den daværende Løkke-regering valgte at inkludere landbruget i dette segment. Siden 2010 har Vækstfonden oparbejdet en landbrugsportefølje på 2 milliarder - som tæller både konventionelle og økologer - primært dog det man kalder 'nødlidende bedrifter'. Ifølge mine kilder var situationen dengang, at det mest akutte samfundsøkonomiske problem var at overtage en række konkurstruede bedrifter fra Finansiel Stabilitet, hvilket lænsede kassen. Så vidt jeg forstår ligger majoriteten af disse bedrifter stadig i respirator - nogle af dem antageligt indtil det bliver politisk spiseligt at tage tabene.

Under Thorning-regeringen blev det besluttet at Staten skulle satse mere målrettet på at hjælpe generationsskiftet i dansk landbrug på vej. Statskassen skulle yde særlige investerings-/etableringslån samt stille den sikkerhed overfor andre långivere, at 'statslånene' står yderst, altså er dem der indfris til sidst i forbindelse med likviditetsproblemer. Tanken var at når staten stiller risikovillig kapital til rådighed, så var der ingen grund til usikkerhed fra pengeinstitutternes side i forhold til at finansiere de ofte meget kapitaltunge ejerskabsskifter.

En særlig fond med penge fra staten og en række pensionskasser skulle bryde med berøringsangsten i den finansielle sektor overfor landbruget. 

Men ligesom at pengeinstitutterne ikke følte sig motiveret af statens engagement til at udvide sin långivning til det nødlidende erhverv, så fandt heller ikke pensionskasserne vej til lommerne. Statens halve milliard har stået alene på fondens konto lige siden de administrerende direktører forlod Sass-Larsens kontor i efteråret 14.

Hvis man spurgte til hvorfor, fik man at vide at den slags tager tid.

Mens Vækstfonden lod vente på sig gik et andet pensionsselskab: AP alenegang. I 2014 og 2015 investerede de i 8 landbrugsbedrifter, og bedyrede at det kun var begyndelsen. Den historie har jeg skrevet om her på bloggen, men minder læseren om at Adm. direktør Søren Dal Thomsen efter et par måtte komme til den erkendelse at:

"Pensionspenge yngler bedre i udenlandsk end i dansk landbrug. Forrentningen er for lav herhjemme, mener AP Pension. 

I Danmark har AP Pension i de seneste to år investeret 530 mio. kr. i ti danske landbrugsselskaber. Og Søren Dal Thomsen, adm. direktør i AP Pension, står klar med yderligere 700 mio. kr. til at købe danske landbrug for. »Men det er desværre ikke så let i Danmark. Ikke fordi der mangler landbrug til salg. Men prisen er som regel for høj og forrentningen dermed for lav,« siger Søren Dal Thomsen." (Landbrugsavisen 29/4/2016) 

Herefter investerede AP 350 mio. i et danskejet landbrug i Rumænien. Og i forgårs fratrådte Søren Dal Thomsen som adm. direktør - hvilket stod at læse i alle landbrugsmedierne, så helt fri for tanken om at der er en sammenhæng mellem fratrædelsen og landbrugsinvesteringerne er svær at slippe.

Men tilbage til Dansk Landbrugskapital. Under stor opmærksomhed fra erhvervets medier offentliggjorde Vækstminister Troels Lund Poulsen på Landbrug&Fødevarers delegeretmøde i Herning i november, at man nu var klar med en levedygtig konstruktion. Nu skulle der investeres milliarder i landbruget, sagde ministeren. Ved nærmere læsning er selve konstruktionen dog præcis den samme, som det tidligere forsøg.

Vækstfondens landbrugskonstruktion er et samarbejde mellem staten og pensionskasserne, hvor man i princippet var enige om at staten bød ind med 1/2 mia. og pensionskasserne med 1,5. Nu er det nedskaleret til at være en halv milliard fra hver part.

De involverede pengetanke er: ATP, Danica Pension, PensionDanmark, PKA, Nordea Liv og Pension, Sampension, Industriens Pension.

Hvad er så anderledes nu? Ja, ifølge mine kilder primært den forlængede stagnation i den økonomiske vækst, der holder renten nede (under nul). Det betyder at pensionskasserne ikke har noget indlysende sted at placere 'deres' aka 'vores' penge. Der er ifølge markedsanalytikere ingen udsigt til at renten stiger på den korte bane, så man kan sige den dårlige verdensøkonomi har arbejdet til fordel for de danske landmænd, i den forstand at for pensionskasserne er der en mild desperation efter at investere.

Yderligere er det værd at bemærke at fokus i långivningen nu ikke længere er på generationsskiftet. De sidste 8 års negative reinvesteringer i produktionsapparatet, har sat sine spor i erhvervets behov. Den nye fond skal faktisk bare låne penge ud til landbruget - ung eller gammel det er ikke så vigtigt -  med fokus på større svine- og kvægbedrifter siger Vækstfonden. Sådan formuleres det i ministeriets pressemeddelelse:

 "Vi har mange dygtige landmænd med effektive bedrifter, som er klar til at investere, men som bliver hæmmet af høj gæld. Flere hundrede bedrifter vurderes at være så effektive, at bedrifterne har mulighed for at blive rentable ved yderligere investeringer i produktionen kombineret med en langsigtet løsning på den samlede gæld. Det er lige præcis de landmænd, der er målgruppen for Dansk Landbrugskapital," (9/11/2016)

Efter Troels Lund havde lanceret konstruktionen var næste taler på podiet i Herning Martin Merrild, netop genvalgt formand af Landbrug&Fødevarer. Ifølge organisationens pressemeddelelse 9. november sagde han:

"At det nu bliver muligt at øge investeringerne med en milliard kroner vil både øge indtjeningen i landbruget, øge eksporten og bidrage positivt til beskæftigelsen særligt i yderområder, hvor der virkelig er brug for det."

Man kunne lidt polemisk bemærke, at der ikke kan bruges ret mange penge på taleskriveren i L&F disse år, for denne remse er ord for ord den samme som ved alle andre lejligheder hvor politiske udspil skal kommenteres (der veksles mellem positive og negative fortegn).

Selv om man som skatteyder - hvor kommer de 500 mio. statskroner fra? - og/eller som fremtidig pensionist, der nu må se sin opsparing investeret i øget mælke- og svineproduktion, med rette kan være lidt bekymret for rentabiliteten i dette projekt. Jeg mener hvorfor skal Staten garanterer alle disse investeringer, hvis de er fornuftige burde de jo kunne indhentes på det normale pengemarked? Er kendetegnene ved mælke- og svinenoteringerne ikke netop, at de ikke giver anledning til optimisme.

Bekymringen vokser - i denne forfatters sind - når man får at vide, at der både er indtænkt en indkøringsperiode hvor der ikke skal afdrages på lånet (2-3 år) samt er mulighed for at give landmanden afdragsfrihed løbende, når hans økonomi er i vanskeligheder, samt ikke mindst, at der i den nye investeringsstrategi for Dansk Landbrugskapital er åbnet mulighed for at bruge lånene til at konvertere gammel gæld.

For nøjagtighedens skyld bør det dog bemærkes, at de penge som landmanden/virksomheden låner i Dansk Landbrugskapital ikke er penge i statskassen, de lånes på det almindelige lånemarked mod kaution i statskassen.

I et uddybende interview i Landbrugsavisen, spørges der på vegne af erhvervet:

"Er landbruget udelukket fra at få DLK-lån, hvis værdierne er belånt med over 90 procent?"

"Nej. Hvis landbruget ellers opfylder vores kriterier, kan vi gå i en konkret forhandling med banken og realkreditten om at håndtere den ekstra gæld. Der er flere muligheder som eksempelvis en akkord, indefrysning eller konvertering af gæld.", svarer Rolf Kjærgård, direktør i Vækstfonden.

"I første omgang er målgruppen cirka 150 effektive landbrug, som ikke kan låne til udvikling på grund af for høj gæld og lav likviditet. Vi ser på bedriftens nøgletal som for eksempel ydelse, effektivitet og dækningsbidrag. Vi vil typisk låne ud til landbrug, der ligger et sted mellem de 10 og 40 procent bedste. Lånet skal bruges til en investering, der forbedrer landbrugets rentabilitet. Eksempler kan være køb af ny ejendom, renovering af gamle bygninger eller at bygge nyt. Det er afgørende, at investeringen passer ind i ejendommen, styrker indtjeningsevnen og rentabiliteten, og at der er mulighed for at betale tilbage på lånet. Det kan også tænkes, at lånet indgår som en del af et generationsskifte." Og videre:

"De landmænd, som henter ny kapital i fonden, vil skulle finansiere lånene til markedsvilkår. Sammen med den øvrige finansiering forventes en gennemsnitlig rente på op til fem procent." og videre: "Hvis man sammenligner med en kassekredit eller renten på realkredit- og banklån, så er renten høj, ja. Men DLK-lånet ligger alleryderst som en slags egenkapital, hvor risikoen, for at det ikke bliver tilbagebetalt, er allerstørst. I det lys er 10 procent en lav rente. Aktieselskaber regner med at skulle levere mindst 12 procent i årlig forrentning til aktionærerne, og kapitalfonde er først tilfredse, når de har udsigt til mellem 20 og 25 procent i forrentning. Man skal ikke stirre sig blind på renten på den yderste finansiering. Det er vigtigere, at man ser på den samlede finansiering og rente, der vil være markant lavere end 10 procent og nærmere er fem procent eller derunder. I den sidste ende er det resultatet før skat og aflønning, det er interessant at se på. Man skal se på, om investeringen giver et løft i indtjeningen." Rolf Kjærgård nævner også at Vækstfonden kan yde lån til alle driftsformer, hvilket skal forstås, i denne sammenhæng, sådan, at man ikke ideologisk er imod Økologi.

Selvom 'kreditpolitikken' ikke er endeligt på plads, er de første lån allerede i udmøntningsfasen og forventes givet januar 2017. Om der er økologer iblandt kan jeg ikke få svar på, men det må man næsten på vegne af fremtidens pensionister håbe, siden at de seneste tal for eksporten viser en eksponentiel vækst for økologiske fødevarer.