Jeg beklager overfor læseren, at afsnit 7 har ladet vente så længe på sig. Der kom et folkemøde imellem og der var også nogle afvejninger af hvordan denne lille miniserie skulle rundes af.
Af de spørgsmål vi stillede i afsnit 1, mangler vi stadig de interne forskelle mellem produktionsgrenene, spørgsmålet om hvorvidt en høj gældprocent overhovedet er et problem, hvilken forrentningsprocent man normalt har i erhvervet, beskatning og investeringer, gælden og den grønne omstilling og endelig 48.000 kr spørgsmålet, kan landbruget slippe af med sin gæld.
De spørgsmål skal vi nok nå rundt om, men i dette afsnit vil jeg lade virkeligheden tale. Man kan nemlig med (alt for) jævne mellemrum læse i landbrugsmedierne, at et landbrug er gået fallit eller begæret på tvangsauktion af banken. Og nogle gange eksemplificerer denne bankerot ganske godt hvad det er for nogle udviklinger, udfordringer, kulturelle forestillinger og samfundsmæssige og personlige tab, det afstedkommer.
Læs fx denne artikel i Landbrugsavisen (og klik jer eventuelt igennem de relaterede historier, der er links til i artiklen) - jeg synes indholdet har mange af de temaer vi har været rundt om i denne miniserie. Bemærk den allersidste sætning: "Gården var en af Arlas største leverandører, og Bøje Nedegård Pedersen var en højtprofileret erhvervsmand i Himmerland."
I artiklen mangler man dog at få et indtryk af de personlige omkostninger, lige som at man heller ikke får at vide hvad naboerne tænker. Hvordan er det at være nabo til en landmand der bare vokser og vokser og vokser, for så at gå konkurs og flytte væk - selv om han var stor, så var han dog immervæk dér og man kendte ham, den nye ejer er en investor, som man måske aldrig kommer til at se - hvad med den historie?
Et par dage efter ovenstående artikel, kom der denne historie om antallet af konkurser i landbruget.
"Hvis vi kigger over de seneste halve år, så er konkurserne mere eller mindre stagneret. Men kigger vi gennem de sidste 12 måneder er der faktisk et fald i konkurserne", siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges."
Selvom Klaus Kaiser taler det ned, som om at det er relativt hverdagsagtigt at 13 landbrug går konkurs i maj måned, så skal man huske på, at der slet ikke er så mange tilbage.
Faktisk er 129 konkurser de sidste 12 måneder mere end 1% af alle fuldtidslandbrug - og hvis man regner med at i hvert fald halvdelen af dem har en størrelse, der er sammenlignelig med Tinghøjgård, ja så kan simpel hovedregning fortælle os, at det er værdier for 1 milliard, der er ude at svømme.
Den sidste artikel jeg vil dele med jer er fra sidste uge:
"En af Danmarks største landbrugsbedrifter, Eskelund på Vestfyn, som er ejet af familien Lerche-Simonsen, er lige nu ramt af en økonomisk nedtur."
Den handler som overskriften antyder, om at en af Danmarks største svineproducenter igen har et million-underskud. Eller har de?
Se kommentarerne under artiklen!
- og reflekter en gang over, hvordan det kan hænge sammen med at IFRO for nyligt publicerede en rapport om at dansk landbrug havde rekord-overskud i 2017:
"....vil indkomsten efter finansielle poster, der er restbeløbet til forrentning af jordbrugenes egenkapital og aflønning af brugerfamiliernes arbejdsindsats på bedriften, stige kraftigt til 9,3 mia. kr. i forhold til 1,8 mia. kr. i 2016. Det betyder, at det beregnede arbejdsvederlag til brugerfamilien på 7,7 mia. kr. afholdes samtidig med, at der også vil være en rest på 1,6 mia. kr. til forrentning af egenkapitalen." (IFROs årlige analyse af økonomien i landbruget)
Næsten 10 milliarder i overskud, sagde økonomerne - og hvordan kan det så lade sig gøre, at drive et - eller som i dette tilfælde flere selskaber, med så ringe en økonomisk bundlinje.
Jeg kender ikke Eskelund og Lerche-Simonsens historie, men ved fra min forskning, at der er stærke incitamenter for landmanden til at have en negativ bundlinje. Det skrives vi ved om i næste afsnit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar