Ude af kontrol

En historie på forsiden af the Guardian i dag, fortæller om forekomsten af den antibiotika-resistente bakterie MRSA CC398 i svinekødsprodukter i de britiske supermarkeder. 100 produkter er blevet testet og i 9 af dem blev bakterien fundet. De 8 af de 9 kom fra Danmark. For en måned siden skrev BT på forsiden at hver tredje pakke svinekød i danske supermarkeder er inficeret.

Artiklen i the Guardian - som er lang og henviser til interviews, som avisens journalister har foretaget i Danmark - er en del af en serie og ledsages af videoer, links til rapporter og illustreres bl.a. med et billede af en rumænsk landbrugsmedhjælper ansat i Danmark, som er smittet. Artikelserien tager sit udgangspunkt i en rapport udgivet af WHO.   

" The World Health Organisation (WHO) has warned that the planet risks entering a “post antibiotic era” where previously routine medical procedures become deadly as the drugs used to prevent infections stop working." 

I denne rapport kan man bl.a. læse: 

" The development of antimicrobial resistance is a natural phenomenon. However, certain human actions accelerate its emergence and spread. The inappropriate use of antimicrobial drugs, including in animal husbandry, favours the emergence and selection of resistant strains, and poor infection prevention and control practices contribute to further emergence and spread of antimicrobial resistance."

Artiklen i the Guardian fortsætter med en gennemgang af problemets omfang i Danmark, hvor situationen bliver kaldt en epidemi. 75% af alle svinefarme er inficeret og 1271 mennesker blev testet positiv med bakterien i 2014 og 4 dødsfald ialt er registreret.

Avisen citerer Professor Hans Jørn Kolmos for at sige, at situationen i Danmark er ude af kontrol og at England skal være meget bekymret. 

"Se på vores problemer, vi skulle have interveneret for 7 år siden da vi så de første tilfælde. Tro ikke at dette er et problem, der bare vil gå væk hvis man lukker øjnene."

Man mærker frustrationen i professorens udtalelser, hvad sker der egentligt i Danmark for at bekæmpe den resistente bakterie? 

Efter en massiv dækning af problemet i medierne i foråret 2014 skete der endeligt noget. Den nye MRSA-handlingsplan blev vedtaget af et bredt forlig i folketinget i april 2015 og sigter mod at reducere antibiotika-forbruget med 15% frem mod 2018.

Men dels er reduktionen langt under den indsats som eksperter anbefaler, dels er det tilsyneladende endnu engang lykkedes landbrugets hovedorganisation at sælge varm luft til politikkerne og offentligheden. 

I en artikel i Ingeniøren i juni kunne man læse: 

" Landbrugets egen organisation beroliger i en intern mail svineavlerne med, at minister-handlingsplan mod MRSA ikke indebærer nye initiativer i staldene. Planen er en gratis omgang, siger forskningsleder. "Det er en plan, vi i Landbrug & Fødevarer tager vel imod, og for vores faglige eksperter på området er de fem punkter heller ikke ‘nyt stof’" lyder det blandt andet i mailen."

Det er derfor ikke overraskende, at Dan Jørgensen udtaler til the Guardian, at situationen i Danmark er en "katastrofe" og at vi intet som helst overblik har over hvor udbredt MRSA CC398 er i de danske svinestaled. Citat slut. 

Denne uvidenhed har Fødevareministeren imidlertid selv skyld i, da han trods adskillige forespørgsler i folketinget stadig ikke vil screene svinebesætningerne. Han lader gennem sin Styrelse vide, at en stikprøvekontrol i 2% af besætningerne er tilpas:

"Fødevarestyrelsen finder, at stikprøvebaserede undersøgelser er tilstrækkelige til at bestemme prævalensen og således give et overblik over, hvor udbredt husdyr-MRSA er i danske svinebesætninger. De stikprøvebaserede undersøgelser kan således anvendes til at vurdere effekten af iværksatte tiltag, som måtte have en betydning for forekomsten af husdyr-MRSA i svinebesætninger og hos mennesker" 

(Ingeniøren 15 juli 2014)

Med andre ord, der synes at tegne sig et billede af en uhellig alliance mellem myndigheder, Landbrug&Fødevarer og en sektor, der har haft held til at lukke ned for enhver udefrakommende indblanding og reelt forsøger at praktisere 'business as usual'. Ja på nær at de aflyste Åbent Landbrug på svinegårdene.

" Vi lukker midlertidigt ned for alle besøg i svinestalde på grund af risikoen for at sprede smitte med svine-MRSA. Vi ved ikke, hvilke farme, der har smitten og hvilke, der ikke har, så derfor har vi valgt at stoppe besøgene alle steder«, fortæller kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer Leif Nielsen" (Politiken 29 august 2014)

Så sent som i Torsdags på årets folkemøde, spinnede Landbrug&Fødevarer igen historien, denne gang med hjælp fra den kontroversielle formand for de danske dyrlæger Carsten Jensen, der stik imod al fagkundskab udtalte at en reduktion af antibiotika ikke var vejen frem. Hvilket naturligvis straks var at læse på forsiderne af landbrugets internet-medier. Det er uhyggeligt!

At mange af hans medlemmer og førende eksperter undsagde ham, kom så desværre ikke med i de artikler.

Landbrugs-aktivisten Kjeld Hansen har igennem en årrække skrevet og foredraget om MRSA. Han har bl.a. sammen med Nils Mulvad forsøgt at få indsigt i hvilke svinefarme der er inficeret, under henvisning til at det er i offentlighedens interesse. Ombudsmanden har givet dem ret, men Landbrug&Fødevarer har haft held til at bremse denne sag ved en række 'opsættende' retsager.  

"De to journalister søgte første gang om aktindsigt allerede i 2012, men først i juni sidste år fik de efter at have klaget medhold hos Folketingets Ombudsmand om, at de skulle have de ønskede oplysninger udleveret.

Som modtræk valgte Landbrug & Fødevarer dog straks efter på vegne af fem svineproducenter at anlægge sag mod Fødevarestyrelsen for at forpurre myndighedernes afgørelse og dermed blokere for offentlighedens indsigt."(Organic Today 8. februar 2015)

Det er egentligt utroligt at det lykkedes for landbruget, at forhindre en reel indsats imod en meget alvorlig og potentiel dødelig smitte-epidemi, ved at tale politikkerne efter munden, forhindre viden om problemet og så ellers lade som ingenting. Og når Landbrug&Fødevarer engang imellem føler sig tvunget til at anerkende problemet, får vi at vide, at det er et internationalt problem, der ikke kan løses ved en dansk indsats alene. 

Det sår en europæisk rapport imidlertid tvivl om. MRSA 33989 er hovedsaligt et dansk problem, som vi har ansvar for at gøre noget ved. Overfor først og fremmest os selv, men også alle de lande og forbrugere, der kommer i nærkontakt med danske svin.

 Fig. 1. Danmark (gul pil) og Holland (blå pil) er de hovedansvarlige lande for den massive spredning af MRSA-inficerede smågrise til de øvrige EU-lande. Kilde: Eurostat.

Det er iøvrigt interessant at den engelske avis peger på beskæftigelses-mønstret i den danske svinesektor, som et afgørende led i udbredelsen af MRSA. Den meget høje grad af øst-europæisk arbejdskraft, som ingen eller kun ringe information modtager om smitterisikoen, bidrager til at situationen er 'ude af kontrol'. 

"The Guardian’s investigation has established that the spread of CC398 in Denmark is being fuelled by the sector’s reliance on a large number of casual workers who unknowingly contract the superbug and then pass it on to others in the wider community. The UK’s livestock sector also relies on many casual workers who may move from farm to farm. According to Danish union leaders, workers receive little or no training relating to MRSA."

Tilslut et billede fra Litauen hvor demonstranter viser deres modstand mod danske svineproducenters indtog i den lille baltiske stat.

  

Dyrskue, modsætninger og afdrag

I weekenden var der dyrskue i Roskilde. I år især præget af at Statens røde økologi-mærkes 25 års jubilæum skulle fejres og der var særlig Ø-Vip fest. Men selvfølgelig også alle de traditionelle programpunkter, der gør Roskilde dyrskue til noget nær det nærmeste vi kommer en folkefest med landbruget som vært. I år var der også malkekonkurrence mellem rød og blå (forklæde-)blok, som blåt forklæde vandt. Selvom næsten 100.000 besøgende gæstede dyrskuepladsen i år, var det den ene gæst der ikke var der, der trak overskrifter. Fødevareminister Dan Jørgensen var nemlig ikke inviteret, og det var første gang i dyrskuets historie at erhvervets minister ikke blev det. Tidligere fødevareminister Mette Gjerskov deltog som gæst af fagforeningerne og måtte naturligvis kommentere fraværet af hendes parti-kollega. Hun sagde bl.a.:

"- I betragtning af alle de hjælpepakker, landbruget har modtaget fra regeringen under rød ledelse, finder jeg det småligt, at man ikke inviterer en minister ved åbningen i år. Regeringen har hele vejen igennem anerkendt og hjulpet landbruget som et vigtigt eksporterhverv for Danmark"

Hun mindede tillige landbruget om at det rent faktisk er Venstre, der har indført Randzonerne. 

Overskriften på artklen i Maskinbladet er: Mette Gjerskov truer landbruget, og er et eksempel på den pointe, som jeg skrev om i sidste indlæg, nemlig at landbrugets medier har en meget propagandistisk, polariserende og ofte også virkelighedsfornægtende måde at repræsentere de faktiske forhold på.  Det skaber en selvforherligende og farligt nedladende holdning blandt mange af læserne, som tilsyneladende kun får - eller kun vil høre - nyheder via denne meget farvede fortolkning af den politiske virkelighed. Man må undre sig over at den fødevareminister, der sad mellem Mette Gjerskov og Dan Jørgensen, Karen Hækkerup (S), som nu er administrerende direktør for Landbrug&Fødevarer ønsker at medvirke og bidrage til denne absurde diskurs. 

Hvis du læser denne blog, så er det vel fordi at du interesserer dig for landbrugets vilkår og virkeligheder, og så vil jeg opfordre dig til at bruge linket til artiklen ovenfor og læse den korte artikel og derefter læse de kommentarer nedenunder, som læserne har sendt ind! Her er et par eksempler:  

"Sikken en gang klynk, som hun forhåbentlig ikke selv står for, men måske en af deres taleskrivere.Måske er det en vandrehistorie, men det siges, at Dan J blev inviteret til at tale, men afslog, idet der ikke var landsdækkende TV!!!! Foehåbentlig kun en vandrehistorie, idet dyrskuets ledelse har gjort et stykke rigtigt mandfolkearbejde ved at åbne skuet UDEN disse landbrugshadende ministre, det ku´lige passe, at de skal stå og sole sig på scenen, samtidig med, at de lader konkursklokken ringe over det ene landbrug efter det andet. HUn har slet ikke nødig at true med yderligere foranstaltninger for vandmiljøets tilstand, når hun ikke sørger for at få lavet nogle målinger af samme, som hun var forpligtiget til ifølge EU-lovgivning. Næ, Fritzner kunne være et eå meget bedre bud på Dans efterfølger, viser det sig efterhånden."

"Syge kvindemenneske, det er utroligt hvad man kan tillade sig at sige som politiker. Det er ufoskammet, men det viser bare hvor uintelligent hun er."

"Hun har fået noget alt for godt mad det kan man åbenbart også blive utilpas på"

 Imorges var 'landbruget' igen i radioavisen, nu handlede det om den tikkende 'rente-bombe'. Jeg har netop modtaget en diger rapport fra Instituttet for Fødevarer og Ressource-økonomi, som omhandler erhvervets finansieringsforhold - og som også nævner de forhold, at mange af de lån som blev optaget i de hurtige 00', var afdragsfri og med variabel rente - og når nu afdragene snart begynder at skulle falde, så bliver der endnu mere krise - og hvis den meget lave rente begynder at bevæge sig op af, så er det virkeligt faretruende for rigtigt mange landmænd. Det er en historie, som nok vil fylde en del i de kommende måneder og år. Og hvor erhvervet får brug vores hjælp igen igen.

Ret og vrang i debatten om dansk korns kvalitet

Der er snart valg i Danmark. I sådan en tid vil alle selvfølgelig gerne have netop deres kæphest reddet ind midt på den politiske scene. En medievant og politisk ferm organisation som Landbrug&Fødevarer forsøger selvfølgelig også med alle midler at gøre temaer der berører landbruget til overskrifter og genstand for valgløfter. Det er allerede lykkedes at få blå blok til at love en tilbagerulning af mange miljøreguleringer. Den siddende regering har nu faktisk også imødekommet erhvervet i mange af de stridspunkter, som har været oppe at vende i de forgangne 4 år. Vækstpakker, investeringsstøtte og finansieringsbank, halvering af bræmmerne ud til vandløbene, ja sågar kompensation til svineproducenterne i forbindelse med 'Ruslandskrisen' er det lykkedes at forhandle hjem.
Men der er stadig mange udfordringer i erhvervet, så det kan undre at netop protein-indholdet i dansk korn er blevet det valgtema organisationen her i starten giver højeste prioritet.

Men det er det åbenbart og i den forgangne uge lykkedes det at gøre kvaliteten af dansk korn til et tema i valgkampen, blandt andet på DRs forside under overskriften: Dansk korn bliver specifikt fravalgt på verdensmarkedet. Det afstedkommer en dobbelt undren fra undertegnede, eftersom selvsamme kanal i december brugte en detektor udsendelse til at undersøge netop denne påstand - og kom frem til at der ikke var noget særligt galt med det danske korn. Men hukommelsen er kort i dagens nyhedsstrøm.

Helt overordnet handler det om at landbruget er påført nogle kvælstof-normer for hvor meget de må gøde. Kvælstof er sammen med fosfor og kalium de mest anvendte næringsstoffer til at øge kornets vækst og volumen. Reguleringen er til for at forhindre udvaskning til vandmiljøet, som reagerer på den øgede næring med algevækst, som så igen medfører iltsvind, fiskedød mm. Reguleringen er baseret på beregninger af hvor meget kvælstof jord og afgrøde kan optage og nedbryde inden det havner i vores vand. Derudover er Danmark forpligtet gennem det europæiske vandrammedirektiv til at sikre en god vandkvalitet, en forpligtelse som vi stadig, trods advarsler og trusler om retsager fra Bruxelles, ikke overholder. Dette emne, sammen med antibiotika-forbruget i svinestaldene, er en af den slags sager, hvor landbruget har haft svært ved at vinde den offentlige opinion og ofte ender med at være meget krigeriske indadtil og spinne historien langt uden om fakta udadtil. Flere af mine blog-indlæg handler om variationer af dette tema. Hvordan det forstærker en konflikt mellem landbrugets selvforståelse og resten af samfundet vender jeg tilbage til sidst i indlægget.

Landbruget har over årene reduceret kvælstof-tilførslen betydeligt, men dels er der stadig nogen vej igen før vi overholder vores forpligtelser, dels sker der jo hele tiden en udvikling i både måleteknologi og afgrødeforædling og klimaet har også stor betydning. Erhvervets forskere mener at beregningerne er baseret på forkerte data. Fagligt handler det f.eks om at der er udviklet hvedesorter, som bedre er i stand til at optage næringen, end de sorter man målte på da reguleringen blev indført. Hvis man fik lov til at tilføre det kvælstof, som kornet havde brug for, så kunne de opnå bedre kornkvalitet uden at skade vandmiljøet, og det vil alt andet lige være til gavn for landbrugets indtjeningsforhold. Protein-indholdet er vigtig for både kornets brød- og foderkvalitet. Målinger viser at hvedens protein-indhold faktisk er faldet gennem en årrække og at det er lavere end vores Nordtyske naboers, som har lov til at gøde mere end vi må. Derfor har man hørt udtalelser som 'vi sulter vores korn' eller 'vi udpiner jorden'. Jeg linker her til en artikel, der argumenterer for at problemstillingen handler om andre forhold. Spin om brødkorn, kvælstof og protein.

Hele denne diskussion er en afledning af debatten om 'målrettet regulering', som netop er en opdateret måde at regulerer næringstoftilførslen på. 'Målrettet regulering' er en beregningsmodel der tager højde for lokale variationer, såsom f.eks jordstruktur, sorten af afgrøden, dræningsforhold og regionale biotopiske forhold. Det er selvsagt nogle meget komplicerede model-beregninger, der altid vil være behæftet med en vis usikkerhed, derudover er det vanskeligt at finde nogle effektive kontrol-instrumenter, der ikke medfører et meget tungt administrativt kontrol-organ. Ikke destomindre har det længe været et politisk ønske, at indføre denne mere detailregulerede måde at opnå vores vandramme-forpligtelser på, det indgik som en anbefaling i Natur- og Landbrugskommissionens rapport og har længe været et af Landbrug&Fødevares absolutte yndlingsbørn (sammen med afvikling af 'over-implementeringer' og at økologi er skadeligt for miljøet). I L&F mente man, som nævnt ovenfor, at en 'målrettet regulering' vil vise at man sagtens kan gøde meget mere end man gør i dag uden at skade vandmiljøet. Og det kan man uden tvivl også - på visse 'robuste' jorde; men det vil formodentligt vise sig, at på mange flere hektar skal man gøde mindre. Det må Landbrug&Fødevarer have fået et praj om for relativt nyligt, for efter en lang periode hvor 'målrettet regulering' indgik i alle politiske udmeldinger og hvor kravet om en fremskyndelse af implementeringen har været standard, er det nu tilsyneladende slet ikke på L&Fs dagsorden mere.
Nu handler det 'kun' om at få lov at gøde mere, fordi reguleringerne er 'over-implementering' og dermed konkurrenceforvridende. Da det nu fylder spalterne og er et valg-emne, blev det også perspektiveret i Orientering igår.

 At historien om det forsømte danske korn bliver bragt i alle landbrugsmedierne og at den bliver bragt uden at diskuterer de her nævnte problemstillinger, er jo desværre ikke overraskende. Men det er et stadigt stigende problem at landbruget kun forholder sig til sin egen virkelighed på en måde der minder om Ruslands statsmedier. Igår interviewede jeg en landmand, som udtalte følgende:

"De fleste landmænd er jo forankret i en kultur der er meget lukket om sig selv og har en stærk indre sammenhængskraft. Landbrug&Fødevarer, videns-centrerne og landbrugsmedierne opererer  med 'strategisk kommunikation', der er topstyring på hvad der bliver kommunikeret. Landbrugsmedierne repræsenterer hele kulturen og er mange landmænds eneste horisont for hvad der ret og vrang i debatten. Bæredygtigt Landbrug har jo trukket Landbrug&Fødevarer i en konflikt-retning, før var der meget mere denne her politik om at man skulle samarbejde med forvaltningen og være i dialog med samfundet, men med Bæredygtigt landbrug og de der, i landbrugsmedierne, meget profilerede retsager, så har den her konflikt-dagsorden vundet. Det præger hele måden som den her 'strategiske kommunikation' fungerer på. Hvis Martin Merrild (formand for Landbrug&Fødevarer) sad her nu, så tror jeg vi ville være 90% enige - men når han kommunikerer skal han tage hensyn til de mange dagsordener der eksisterer i erhvervet, og de er jo langt fra entydige."

 

Her er vi inde på etnologisk hjemmebane, og en del af Ph.d.-afhandlingen vil komme til at handle om netop de forskellige virkeligheder, der ikke kommer til orde i landbrugets 'strategiske kommunikation'.

Artikel i The Guardian

- om Frihandelsaftalen mellem EU og USA, og dens betydning for regulering af sprøjtemidler i landbruget.

http://www.theguardian.com/environment/2015/may/22/eu-dropped-pesticide-laws-due-to-us-pressure-over-ttip-documents-reveal

Landbrugets energi-regnskab

Jeg er igang med at læse en bog der hedder Culture and Agriculture (1989), hvori amerikanske antropologer, understøttet af  en lang række naturvidenskabelige forskningsprojekter, blandt andet ser på det moderne landbrugs energiregnskab. Disse udregninger, og flere andre karakteristika giver anledning til at opdele landbrugets historie i to epoker: den Neolithiske og den Neokalori'ske. Bogen indeholder en bred vifte af eksempler på hvordan brugen af fossile brændsler (olie primært) har haft en absurd indflydelse på input-output energi-forholdet i fødevareproduktionen. Tag bare det eksempel at produktionen (ikke brugen) af sprøjtemidler til landbruget forbruger mere energi end alle andre aktiviteter - transport, jordbehandling osv - omkring produktionen tilsammen! Nogle fødevareprodukter koster 2200 gange så meget energi at lave, som de giver tilbage i form af kalorie-indtag. Bogen er så rig på eksempler af hvordan vores fødevareproduktion er blevet afhængig af en energikilde, hvis pris ikke på nogen rimelig måde står i forhold til omkostningerne ved brugen og medfører en så ubegribelig ødselhed og spild af denne begrænsede ressource, at forfatteren skriver: systemet er en pinlighed for vores intelligens! 

Når man læser de lejlighedsvise rapporter der kommer fra videnskaben om verdens energibehov, -ressourcer og forbrugets effekt på klimaet; og sammenholder dem med hvad der står i den nævnte bog, er det nærliggende at tænke at man netop ved energi-regnskabet i fødevareproduktionen relativt nemt kan anskueliggøre den grundliggende ubalance i vores måde at organisere os på.

Jeg spekulerer på hvorfor der er så lidt forskning i landbruget, der tager tyren ved hornene. Hvorfor er det ikke en massiv prioritet at nedbringe energiforbruget (og CO2-udslippet) i hele værdikæden, alle andre end olieselskaberne ville jo drage fordel af at minimere omkostningerne? Men kigger man på forskningen i erhvervets mange videnscentre, ser man sjældent ordet energi nævnt og i landbrugets aviser og medier, er nye maskiner gerne større, stærkere og spækket med mere teknologi - der næppe, uden at være ekspert, sælges på at være energibesparende. 

 I det danske samfund prioriteres forskning i landbrugets fremtid meget højt, både private og offentlige midler sikrer at videns-institutionerne ligger helt i front og kan tiltrække mange internationale top-forskere.  

Men hvad forsker landbruget så i, hvad bruger de deres tid og energi på at undersøge? Herunder er Danske Svineproducenters nyhedsbrev fra i dag 21 maj; der henviser, via tre links i teksten, til en stor undersøgelse af dyrevelfærd, som kommer med en, måske forventelig, men alligevel lidt ....konklusion.    

Hvis grisen skulle vælge, havde vi kun de konventionelle

Af Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter

Billeder af glade grise på grønne græsmarker er gode til at sælge budskabet om høj dyrevelfærd blandt økologiske grise og frilandsgrise, men virkeligheden er en helt anden, når man ud fra en række objektive kriterier måler på dyrenes velfærd ved ankomsten til slagteriet. Her klinger betegnelsen velfærdsgris hult, når forskere kan konstatere, at de økologiske grise og frilandsgrisene på en lang række punkter havde større velfærdsproblemer end de konventionelle grise. Det er store mængder data fra den uvildige kødkontrol på slagteriet, som danner baggrund for forskernes undersøgelser, og på hele 13 ud af 21 punkter havde velfærdsgrisene flere skader end tilfældet var blandt de konventionelle grise. 

Som mulig forklaring på de mange ekstra skader blandt velfærdsgrisene nævner forskerne: Hyppigere forekomst af halebid, begrænset brug af alt-ind/alt-ud management og dårligere hygiejne, fugtigt/vådt gulv i stierne samt ihjellægning af smågrise i diegivningsperioden. Der tegner sig et noget anderledes billede end det, der sædvanligvis forbindes med økologisk svineproduktion og frilandsproduktion i den brede offentlighed, og det rejser spørgsmål om, hvad god dyrevelfærd egentlig er? Vil vi acceptere, at søerne lægger en del af de nyfødte pattegrise ihjel, eller er det bedre at bruge beskyttelsesbøjler i den relativt korte tid, søerne er i farestien? Vil vi acceptere smertefulde halebid i slagtesvinestalden, eller er det bedre at klippe den yderste del af halen, når de er små? I årtier har landmænd og forskere være konfronteret med alle disse dilemmaer, og derfor er staldene indrettet, som de er. Ønsket om mere frihed til søerne vil få voldsomme konsekvenser for smågrisene, og udfordringerne er bestemt ikke løst ved at omlægge produktionen til økologisk eller frilandsproduktion. Fødevareministeren og Dyrenes Beskyttelse bliver ved med at råbe dårlig dyrevelfær d efter den konventionelle produktion, men de ser slet ikke på de udfordringer, som den økologiske produktion og frilandsproduktionen har.

Det er rigtigt, at de økologiske producenter har et lavere antibiotikaforbrug end de konventionelle, men omtalte undersøgelse konkluderer også, at der var en sammenhæng mellem adskillige af de skader, som var oftere forekommende blandt de økologiske og frilandsgrisene, og infektioner, som kunne have været behandlet med antibiotika. Det kunne tyde på, at forbruget af antibiotika i økologisk og frilandssvineproduktion rent faktisk er for lavt - set ud fra et dyrevelfærdsperspektiv, konkluderer forskerne bag undersøgelsen. Skulle det nu være god dyrevelfærd at undlade at behandle syge dyr? 

Resultaterne af den danske undersøgelse er netop blevet præsenteret på en stor international konference i Frankrig i april 2015. Klik her for at se den korte præsentation fra konferencen eller klik her eller her - for at læse mere om undersøgelsen. I alt indgik knap 1,4 millioner grise i undersøgelsen, og heraf var godt 200.000 økologiske eller frilandsgrise.

udbredt pessimisme op til valget

I forlængelse af sidste uges flertydige optimisme, som reaktion på 'Finansieringspakken', kommer SEGES (Landbrugets eget videnscenter og derfor en del Landbrug&Fødevarers propagandamaskine) nu med helt 'nye' tal, der viser at det ser kulsort ud: 

Udbredt pessimisme

"Landmændene forventer en kraftig nedgang i både indtjening og investering. Vi har udsigt til en kraftig konjunkturnedgang i 2015, siger Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef i Seges....pessimismen ikke været lavere, siden Seges begyndte at spørge landmændene til deres forventninger..." 

Står der bl.a. i dagens pressemeddelse.

En medfølgende grafik (som under overskriften I Møg til halsen, bliver vist på DRs hjemmeside) viser at 1739 landmænd reelt er konkurs og 2830 andre er i farezonen. Hvis jeg har forstået undersøgelserne rigtigt, så skal man huske på at tallene dækker over en rundspørge blandt 3000 landmænd, og deres svar så er  'genereliseret' til dette billede. Vi ved fra andre lignende grafikker, at det samlede gældsindeks dækker over store interne forskelle mellem produktionsformerne, f.eks de her på bloggen citerede tal, der viser at 75% af svineproducenterne var i den røde zone, mens det gik noget bedre for planteavlerne.

Men det korte af det lange, og med sejren i retssagen i Holstebro in mente, hvor landmand Poul Blak Bojer og søn blev frifundet for at have dyrket i randzonerne, ikke fordi det er hans private ejendomsret, som ham og hans forening Bæredygtigt Landbrug, gerne vil gøre det til, men fordi dommeren mente der herskede så stor usikkerhed om lovens egentlige betydning/status, på tidspunktet for overtrædelsen, at landmanden havde ret til at være forvirret(?!). Men sejren synes nu at have givet den del af erhvervet blod på tanden - og jeg ser fremlæggelsen af disse tal, på dette tidspunkt, med disse ordvalg, som endnu et forsøg på at påvirke politikkerne til i en offentlig valg-skueproces, at skulle vælge mellem at give landbruget og 100-et-eller-andet-tusinde arbejdspladser dødsstødet - eller give landmændene lov til at 'passe videnskabeligt på miljøet', 'gøre som de andre' & 'være en del af løsningen'.

Alt imens køre Landbrug&Fødevarers nye omdømmekampagne der ud af, om hvor godt og fantastisk det går i dansk landbrug.

Og nogen steder går det faktisk også virkeligt godt: 

Danske bønder tjener styrtende på russisk svinekød. Hvis I følger linket vil I se hvor de 'danske' bønder producerer (og skaber arbejdspladser...det er jo egentligt underligt, det overhovedet er tilladt at hjælpe en krigsførende nation??)