10 mia. eller 2 mia. - gør det nogen forskel?

0. "Med henblik på at fremme investeringer i dansk landbrug etableres en investeringsfond, Dansk LandbrugsKapital (DLK) med en kapital på mindst 2 mia. kr." (4 maj 2015)
   

"Udfordringer", sådan lyder overskriften på første afsnit i Erhvervs- og Væksministeriets nye 'finansieringspakke' for landbruget. Hvorefter man skynder sig at fremhæve hvor dygtige og vigtige danske landmænd er, og, selvsagt fristes man til at sige, rummende et enormt vækstpotentiale. Tilbage ved udfordringerne bliver de kort og koncist præsenteret sådan her:

"En række bedrifter er konkurstruede, idet de har opbygget et så højt gældsniveau, at de ikke er i stand til at udvikle deres bedrift. Det betydelige rentefald har indebåret lettelser til gældsserviceringen, men det er vurderingen, at disse lettelser ikke er tilstrækkelige til at rette op på den økonomiske drift, og forhåbningerne om, at bedre afsætningspriser og konjunkturer ville kunne afhjælpe situationen, har ikke materialiseret sig. Der er risiko for, at en gruppe af landbrugsbedrifter fastholdes i en dyb gæld, og at der i forlængelse heraf sker et ikke ubetydeligt tab af produktion og samfundsværdi."

Et problem, eller udfordring, som følger af denne situation, er at ingen dødelige mennesker har råd til at købe de dybt kapitaliserede/forgældede bedrifter.

"Andelen af unge landmænd under 35 år, der har egen bedrift, har været stærkt faldende, og udgør nu under 3 pct. af landmændene mod 11 pct. i år 2000. Nye unge landmænd bidrager med dynamik og fornyelse. De nuværende omstændigheder i landbruget gør det vanskeligt for den næste generation at etablere sig og videreføre og udvikle dansk landbrug."

Derfor, fremhæves det, har Regeringen lempet 'landbrugsloven', så det nu er nemmere at investere i erhvervet; man efterlyser altså det som Regeringen tidligere har kaldt 'risikovillig kapital' og nu kalder 'ansvarlig kapital', som skal finansiere modernisering og større koncentration af bedrifterne, og som derigennem skal skabe vækst i erhvervet. Men, desuagtet at det er svært at se hvem der skulle ville spekulere sine penge i et erhverv, der har opbygget så stor en insolvens, så er det ærligt talt endnu sværere at se hvordan det skal komme de unge til gavns, tværtimod så gør det bedrifterne endnu dyrere. Det har Regeringen, eller i hvert fald Sass Larsen, nok også erkendt og en stor del af teksten bag 'finansieringspakken' handler da også om at den nye fond: Dansk Landbrugskapital, skal agere på markedet efter samme model, som AP pensions landbrugs-investeringsfond. Ja i de korte træk, der skitseres i aftaleteksten lyder modellen identisk. Med andre ord exit selvejet.

Aftalen er indgået mellem Finansrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen,  Realkreditrådet og Regeringen. Jeg ved ikke om det lønner sig at spekulere over hvorfor Økologisk Landsforening ikke har været med? Aftalepartnerene har alle villet have noget med hjem. Det der springer mest i øjnene hos mig, er banker og realkredit-institutternes ønske om at værdisætte jorden og aktiverne højere end den offentlige vurdering. Et tilbagevendende slagsmål, hvor man dog burde mene at det var i samfundets bedste interesse, at økonomien i erhvervet var transperent, at aktiverne var realistisk vurderet. Men nej, en lille men vigtig del af teksten handler om at det må det finansielle markede selv om. Efter mit skøn en opskrift på en fremtidig krise.  Landbrug&Fødevarer er gået efter at få Regeringen til at love bedre rammevilkår. Det er der jo intet odiøst i, blot må man undre sig over at deres fokus er på mere sprøjtning på markerne og flere dyr i staldene - i en situation hvor Danmark stadig ikke opfylder vandrammedirektivet, klimaændringerne vil forandre nedbørs-mønsteret og endnu større bedrifter vil give endnu mindre biodiversitet; og i en situation hvor skatteborgerne betaler svineproducenterne for at opmaganisere al overskudskødet og mælkeprisen er helt i bund. Hvorfor er fokus ikke på værdiforøgelse eller større omstillingsparathed i forhold til markedet - eller på økologisk forskning, et marked i vækst og et som Landbrug&Fødevare gerne profilerer sig på i omdømme-kampagnerne? Men Sass Larsen er tilsyneladene med på den værste, nu skal der vækstes - og har vel tilegnet sig en hvis passiv-agressiv 'rocker-hud', når han lytter til Landbrug&Fødevarers soldater, der siden aftalen blev indgået har bruget medier og spalteplads, til at kritisere Finansieringspakken for alt fra kommunisme til udsultning af erhvervet. 

Det er for undertegnede meget svært at se hvordan de reelle 'udfordringer' i erhvervet løses med 'finansieringspakken', eller ikke at forstå det som en fortvivlet statsstøttet gældssanering, der skal modne erhvervet for potentielle investorer, der vil gøre de danske landmænd til et landproletariat af lønarbejdere.

hele aftale-teksten følger herunder.

Udvikling af dansk landbrug

Udfordringer 

Landbrugs- og fødevareerhvervet har væsentlig betydning for dansk økonomi. Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst, hvilket åbner nye forretningsmuligheder, særligt i de nye vækstøkonomier. Det danske fødevareerhvervs lange tradition for effektiv produktion og afsætning på de internationale markeder giver potentiale for at få del i den fremtidige vækst.

Gode, stabile og konkurrencedygtige rammevilkår er nødvendige for at skabe udvikling og tiltro til den fremtidige indtjeningsevne i landbruget. I øjeblikket sker der imidlertid ikke de nødvendige investeringer i landbruget. Det skyldes blandt andet, at dele af landbruget er i en aktuel økonomisk krise, hvor mange landbrugsbedrifter er fastholdt i en uholdbar gælds- og likviditetssituation, og hvor der ikke investeres tilstrækkeligt i udvikling af produktionen.

En række bedrifter er konkurstruede, idet de har opbygget et så højt gældsniveau, at de ikke er i stand til at udvikle deres bedrift. Det betydelige rentefald har indebåret lettelser til gældsserviceringen, men det er vurderingen, at disse lettelser ikke er tilstrækkelige til at rette op på den økonomiske drift, og forhåbningerne om, at bedre afsætningspriser og konjunkturer ville kunne afhjælpe situationen, har ikke materialiseret sig. Der er risiko for, at en gruppe af landbrugsbedrifter fastholdes i en dyb gæld, og at der i forlængelse heraf sker et ikke ubetydeligt tab af produktion og samfundsværdi.

Indsatsen for at nedbringe landbrugets gæld skal ske på markedsvilkår og rette sig mod de konkurstruede landbrug, der har høj gæld og svag likviditet/indtjeningsevne. En stor del af denne gruppe har en effektivitet væsentligt under gennemsnittet. Indsatsen med at få disse landmænd erstattet af andre, mere effektive landmænd bør øges. Andre landmænd har en høj gæld, men også en effektiv produktion. Der er behov for at konsolidere en række af landbrugsbedrifterne, så der skabes bæredygtige bedrifter med potentiale for mere effektiv drift.

Andre bedrifter er i en bedre økonomisk forfatning, men har alligevel svært ved at få adgang til den nødvendige kapital til at investere i deres produktionsapparat og forbedre og udvide forretningen. Det skyldes blandt andet, at mange pengeinstitutter er tilbageholdende med at tage yderligere landbrugsengagementer på bøgerne.

Andelen af unge landmænd under 35 år, der har egen bedrift, har været stærkt faldende, og udgør nu under 3 pct. af landmændene mod 11 pct. i år 2000. Nye unge landmænd bidrager med dynamik og fornyelse. De nuværende omstændigheder i landbruget gør det vanskeligt for den næste generation at etablere sig og videreføre og udvikle dansk landbrug.

1

4. maj 2015

Fælles løsninger

Der er behov for fælles løsninger på landbrugets udfordringer på følgende områder:

1.            En række landbrugsbedrifter er konkurstruede og vil næppe overleve på sigt, selv ved bedre afregningspriser. I kreditinstitutterne arbejdes der allerede med rekonstruktioner og afvikling for gruppen af konkurstruede landbrug med høj gæld og svag likviditet. 
Det er vigtigt, at denne proces fortsætter og intensiveres. Hensigten er at sikre en gældsnedbringelse for effektive landbrug, og/eller ejerskifte på bedrifter hvor effektiviteten ikke har kunnet løftes tilstrækkeligt. Det drejer sig primært om landbrug, som har OIV-klassifikation hos pengeinstitutterne. 
Det er op til den enkelte landbrugsbedrift og bedriftens pengeinstitut mv. at træffe nærmere aftale om eventuel akkordering, rekonstruktion henholdsvis ejerskifte. De enkelte institutters kreditpolitikker afspejler institutternes ønskede risikoprofil på området. 
Konkurstruede bedrifter, som har en tilfredsstillende effektivitet, søges i denne proces rekonstrueret. I den forbindelse skal der tages stilling til håndtering af den del af gælden, som ikke kan serviceres ud af driften. Det indebærer, at især pengeinstitutterne – og i nogle tilfælde også realkreditinstitutterne – tager tab efter den almindelige prioritetsorden. I nogle tilfælde kan der aftales en betinget gældseftergivelse eller indefrysning, hvorved hele eller dele af den eftergivne gæld kan ”aktiveres”, hvis den økonomiske udvikling på bedriften inden for en periode bedres væsentligt mere end forudsat. Herved sikres en passende balance mellem, på den ene side, at bevare landmandens incitament til at maksimere bedriftens økonomiske resultat, og på den anden side sikre, at landmænd, der får gældseftergivelse, ikke får hele gevinsten, hvis fx afsætningspriserne forbedres mere end forventet. Efter rekonstruktionen forrentes gælden på sædvanlige markedsvilkår. 
For bedrifter uden en tilfredsstillende effektivitet, og hvor landmanden ikke kan og ikke har udsigt til at kunne servicere gælden, søges et ejerskifte iværksat. Det kan ske ved, at bedrifterne efter aftale overtages af eksisterende, mere effektive landmænd eller af nye investorer. I forbindelse med overtagelsen afskrives en del af gælden, og den tilbageværende gæld forrentes på sædvanlige markedsvilkår. I enkelte tilfælde kan betinget gældseftergivelse eller indefrysning også overvejes i denne situation. Forcerede salg undgås, så markedet for landbrugsbedrifter ikke bringes ud af balance. 


2.            Pengeinstitutterne vil fra sag til sag have fokus på at stille den fornødne driftskredit til rådighed for rekonstruerede bedrifter, ligesom der i forbindelse med rekonstruktionen kan ses på behovet for investeringer og finansieringen heraf. Realkreditinstitutterne vil i fornødent omfang også medvirke til rekonstruktion. Bidragssatsen på realkreditgæld, der har sikkerhed i aktiver på de pågældende bedrifter, følger sædvanlige markedsmæssige principper, så den afspejler den reducerede risiko efter rekonstruktionen. 


3.            Med henblik på yderligere at fremme rekonstruktionsprocessen vil Finanstilsynet revidere vejledningen vedrørende nedskrivninger (konstatering af OIV) på rekonstruerede landbrugsbedrifter, således at der tages højde for lavere gæld efter en rekonstruktion. 
Finanstilsynets værdiansættelse af landbrugsjord afspejler den aktuelle konstaterede markedspris i de forskellige regioner til brug for institutternes nedskrivninger og solvensopgørelse. 


2

Institutterne kan dog i den sammenhæng anvende andre priser, hvis aktuelle handler med sammenlignelige landbrugsarealer i nærområdet er foretaget til sådanne priser. Hvis ikke der er sådanne konstaterede markedspriser, der kan danne grundlag for institutternes opgørelser, anvendes Finanstilsynets udmeldte værdiansættelser, der afspejler anerkendte vurderingssagkyndiges, herunder realkreditinstitutterne, og professionelle markedsinvestorers vurderinger. Institutterne kan i øvrigt vælge at anlægge en porteføljetilgang ved opgørelsen af nedskrivningsbehovet. De finansielle virksomheder kan mere generelt købe, sælge eller belåne jord til andre priser.

4. Der er seneste med aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 iværksat initiativer for at løse op for finansieringssituationen i landbruget, herunder:

         -  Moderniseret landbrugslov så investeringer i landbrug kan bygge på en bredere vifte af finansieringskilder, fx fra pensionsinstitutter. 


         -  Et nyt produkt i Vækstfonden – etableringslån til landbrug – som skal fremme ejerskifter. 
Der er imidlertid behov for fortsat at styrke kapitaltilførslen til landbruget. 
Landbrugsjord og produktionsudstyr udgør størstedelen af aktiverne hos danske landbrug. Der ligger et væsentligt vækstpotentiale i en modernisering af produktionsanlæggene. Landbruget har eksempelvis mulighed for at hente betydelige gevinster i den animalske produktion ved at producere i effektive og moderne anlæg. 
For at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele vil der være tale om et betydeligt kapitalbehov. Mangel på ansvarlig kapital er en strukturel udfordring for landbrugserhvervet. Med ændringen af landbrugsloven er der åbnet for nye ejerskabsformer, som kan supplere det personlige ejerskab. Dermed er det også blevet nemmere for eksterne investorer, fx den danske pensionssektor, at investere i dansk landbrug. Enkelte pensionsselskaber har allerede investeret i landbruget herhjemme eller har udtrykt interesse for at deltage i en fælles løsning for investeringer i landbruget. Det er imidlertid ressourcekrævende for det enkelte selskab at investere i landbrug, hvorfor der med fordel kan etableres en kritisk masse af investeringskompetence vedrørende landbrug i en fælles investeringsfond. 
Med henblik på at fremme investeringer i dansk landbrug etableres en investeringsfond, Dansk LandbrugsKapital (DLK) med en kapital på mindst 2 mia. kr. Fonden etableres som et samarbejde mellem danske pensionsselskaber, andre interesserede investorer og Vækstfonden. DLK’s formål vil være at medvirke til at skabe stærkere finansielle rammer om dansk landbrug og til at udvide omfanget af investeringer i danske landbrugsvirksomheder. DLK vil operere på markedsmæssige vilkår. DLK vil kunne skyde egenkapital ind i selskaber, der har til formål at udøve landbrugsvirksomhed, herunder landbrugsbedrifter og konkrete udviklingsprojekter. DLK vil endvidere kunne yde lån, herunder ansvarlige lån, til landbrugsvirksomheder. Endelig vil DLK kunne opkøbe hele landbrugsbedrifter eller produktionsaktiver, herunder produktionsudstyr, med henblik på at forpagte dette ud. 
Midlerne i DLK indskydes af pensionsselskaber og andre interesserede investorer samt staten via Vækstfonden. Der investeres 0,5 mia. kr. fra staten, og der sigtes mod minimum 1,5 mia. kr. fra pensionsselskaber og andre interesserede investorer. I det omfang DLK erhverver produktionsaktiver, herunder produktionsudstyr, eller hele landbrugsbedrifter, vil DLK have adgang til at supplere egenfinansiering med ekstern finansiering i form af fx realkreditlån. 


3

Investeringsfonden DLK etableres med en ledelse, der har særlig kommerciel og finansiel erfaring og indsigt i landbrugsområdet, og med en bestyrelse, der er udpeget af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra fondens investorer.

Landbrugsbedrifter, der har solgt jord og produktionsudstyr til DLK, vil have mulighed for at foretage tilbagekøb af jord og produktionsudstyr på markedsvilkår.

Endvidere tages der initiativ til en midlertidig udvidelse af Vækstfondens ordning med vækstlån til landbruget, så vækstlånene kan dække op til 70 pct. i stedet for 50 pct. af investeringerne i landbruget.

Desuden afsøges mulighederne for at opnå en aftale med Den Europæiske Investeringsfond om yderligere finansiering til ordningen med etableringslån til landbrug.

5. Regeringen har gennem de seneste år iværksat en lang række tiltag, der forbedrer rammevilkårene for landbrugs- og fødevareerhvervet. Det er sket som opfølgning på anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer, Natur- og Landbrugskommissionen m.v. Det er tiltag, der virker nu, og som også vil virke i de kommende år.

Med aftale om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 er der iværksat en række initiativer for en bæredygtig udvikling i råvaregrundlaget og en mere løsningsorienteret regulering, herunder:

         -  Besluttet at arbejde for en målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget efter principper om omkostningseffektivitet og målrettet opfyldelse af miljø- og naturmål. De første elementer indfases fra 2016 og udbygges i takt med, at der tilvejebringes det nødvendige videngrundlag. 


         -  Forenklet randzoneloven, så randzonearealet er reduceret og baseret på entydige kriterier. 


         -  Opdateret omregningsfaktorerne af dyreenheder, så landbrugets evne til foderoptimering kan udnyttes bedre, hvilket giver potentiale for øget slagtesvineproduktion inden for 
husdyrslovens rammer. 


         -  Iværksat indsats for hurtigere offentlige sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser m.v. 
Den økonomiske situation i landbruget nødvendiggør en fortsat indsats. Regeringen har derfor til stadighed fokus på at skabe gode rammevilkår i landbruget, som kan styrke den internationale konkurrencekraft. For at skabe nye muligheder for vækst og udvikling i erhvervet vil regeringen derfor fortsat understøtte en bæredygtig udvikling af råvaregrundlaget og en konkurrencedygtig regulering i forhold til sammenlignelige lande. 
Senest har regeringen styrket landbrugets vilkår ved: 


         -  Som led i aftale om Landdistriktsprogrammet 2016-2018 at afsætte ca. 850 mio. kr. til investeringstilskud til en moderne og effektiv produktion af svin og kvæg gennem investering i stalde og miljøteknologi. 


         -  At tilbyde danske mælkeproducenter en rentefri afdragsordning, som indebærer, at producenter får mulighed for at betale skyldige mælkeafgifter i tre lige store dele i 2015, 2016 og 2017. 
Som led i aftale om Vækstplan for Fødevarer har regeringen igangsat et nabotjek af miljøregulering og kontrol af landbruget med udgangspunkt i sammenlignelige nabolande, der forventes afsluttet i foråret 2015. Resultatet af nabotjekket vil blive drøftet med aftaleparterne 


4

bag vækstplanen og endvidere forelagt Virksomhedsforum for enklere regler, som på baggrund heraf inviteres til at komme med forenklingsforslag til regeringen.

6. Parterne vil løbende følge udviklingen og gøre status for den fælles indsats.

Med gennemførelsen af ovennævnte løsningsforslag vil Landbrug & Fødevarer, Finansrådet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og regeringen arbejde for at få nedbragt antallet af konkurstruede bedrifter og styrke grundlaget for udvikling i landbruget. Som led heri er det målet, at antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet gennem rekonstruktioner og ejerskifter er markant nedbragt ved udgangen af 2017 i forhold til 1. januar 2015, således at landbruget kommer tilbage til en normalsituation.

Der afholdes et årligt statusmøde i Erhvervs- og Vækstministeriet. Det skal herunder sikres, at der sker den forudsatte nedbringelse af antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet. Det sker på baggrund af indberetninger fra relevante organisationer samt bidrag fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Finansrådet Landbrug & Fødevarer Realkreditforeningen Realkreditrådet Regeringen

5

Det ukrænkelige

Nyheder

Den sidste tid har budt på overvældende mange landbrugs-relaterede nyheder. Nogle refererer helt naturligt til den igangværende valgkamp, andre er kulminationen på lang tids frustration og forskning. I den mellemste kategori møder vi konflikten om Danmarks implementering af EUs vandrammedirektiv.

I Holstebro er landmand og medlem af protest-organisationen Bæredygtigt Landbrug, Poul Blak Bojer og hans søn Christian anklaget for ikke at ville følge den danske Randzonelov på hans ejendom. Som et stort banner foran retten kundgjorde, for dem der skulle være i tvivl: Den private ejendomsret er ukrænkelig. Maskinbladet var tilfreds med forsvareren Hans Sønderbys argumentation, som journalisten kalder 'skarp' og fyndig' - og som blandt meget andet mener at "EU-retten er krystalklar, fordi et af målene med den danske randzonelov har været at skabe mere natur, og det formål er ulovligt at støtte." Man kan undre sig over at erhvervet vælger netop denne argumentation, i så offentligt profileret en sag, der kunne risikere at lyde, som om at landmændene mener at naturen er noget skidt, der skal bekæmpes. Samtidigt går argumentationen så også på at det er ulovligt i henhold til det citerede, at betale Poul og Christian kompensation, samtidig med at det er dybt urimeligt at Staten ikke vil gøre det. Med henvisning til sagen og under overskriften: Loven, løgn og bureaukrati, skrev Maskinbladets chefredaktør Rasmus Dalsgaard den 24 april, at randzoneloven er en demokratisk skændsel og udpegede især fødevareminister Mette Gjerskov og hendes, i artiklen unanvngivne, efterfølger, den nuværende direktør for Landbrug&Fødevarer Karen Hækkerup, som forbryderiske og løgnagtige. Men et helt særligt had retter chefredaktøren imod embesmændene, som med henvisning til Hannah Arendts bog om Adolf Eichmanns rolle i jødeudrydelserne, får dette skudsmål: "Når embedsmænd er villige til at medvirke til ulovligheder i misforstået loyalitet over for deres overordnede, står vi over for embedsmænd, der i virkeligheden er så pligtopfyldende - over for deres overordnede - at de bliver i stand til stort set hvad som helst med henvisning til, at de bare udfører deres arbejde. Det er blevet kaldt ondskabens banalitet, fordi det er udtryk for, at den slags embedsmænd kan handle ondt, men ikke nødvendigvis er onde. De passer blot en karriere - de er pligtopfyldende bureaukrater."

Hårde ord må man sige. Men sagen er også meget principiel. Hvorvidt forsvareren har ret i sine anklager imod de juridiske aspekter af den danske randzonelov, kan jeg ikke afgøre. Som nævnt flere gange her på bloggen, er den intensive landbrugsdrift kombineret med det danske vandmiljø en særlig sårbar konstellation, som et stort flertal af befolkningen synes skal beskyttes, så den demokratiske del af landbrugets argumentation finder jeg hul og desperat. Hvad angår denne type af ekspropriation af privat ejendomsret, må jeg indrømme, at jeg finder det svært at finde det afgørende princip, der, i mit sind, skulle afgøre hvilken holdning man bør have overfor slige tiltag. Som diskuteret her på bloggen i forrige indlæg, så er der i hele samfundets ejendomsrets-begreb det dillema, at der påføres det omkringlæggende miljø - og de omkringliggende ressourcer, i landbrugets tilfælde er det blandt andet grundvand, økologisk frugt og fiskebestande - nogle potentielle negative påvirkninger ved udnyttelsen af ejerskabet. Det kaldes i fagsproget: eksternaliteter. Om det er en fabrik, der sender giftig røg op skyerne, en billist der øger CO2 indholdet i atmosfæren eller det er en landmand, der helt lovligt gøder og sprøjter sine marker, men hvor en skadelig bi-effekt ender i vores vandmiljø og fødekæder - så er den private ejendomsret konstant under regulering, for at afbøde netop de målbare eksternaliteter, som samfundet og økonomer mener kan gøres op i kroner og ører.

Når jeg skriver kroner og ører, så er det for at have den fodnote med, at enhvert indgreb i den private ejendomsret naturligvis afvejes imod samfundets andre interesser, særligt økonomisk vækst og beskæftigelse - jævnfør f.eks den meget ophedede debat om fedt- og sukkerafgiften for en håndfuld år siden og den nuværende om 'målrettet regulering' af kvælstoftilførsel på markerne. Landbrugets medier og interesseorganisationer er ikke sene til at sætte tal på hvor meget vi taber i kroner, ører og beskæftigelse på vores miljøbeskyttelse. Et andet regnestykke-eksempel er det nyligt afholdte topmøde om verdens vandressourcer, og den bekymrende vandmangel, der allerede koster verdenssamfundet milliarder. En nyhed jeg ikke har kunnet læse på nogle af det konventionelle landbrugsmedier.  Man kunne være polemisk og sige, at landbrugets strukturudvikling og den deraf følgende gældssætning, er mærkbare økonomiske eksternaliteter, der rammer landdistrikter og den finansielle sektor, på en så voldsom måde, at begge parter nu synes at klynge sig til håbet om - ikke at landbruget påny vil skabe beskæftigelse, tilflytning og vækst, men at udenlandske investorer vil komme med den store pengepung og redde økonomien i det kuldsejlede erhverv.

En helt aktuel sag, omtalt i denne uges Weekendavis, som belyser dilemmaet ved denne udvikling og forholdet til privat ejendomsret, hvor landbruget er på den modsatte bred, om at så at sige, i forhold til randzone-sagen, er vindmøllerne i Nørre Enge ved Limfjorden. Her er den svenske energi-producent Vattenfall godt igang med at opkøbe landsbyen Bollerup og en række nærliggende landejendomme, i et område præget af fraflytning, med henblik på at opstille ialt 43 mega-vindmøller. De nærmeste naboer er i oprør, udsigten over fjorden er spoleret og lydgenerne massive. De føler sig forrådte af både de lokale politikkere men også af de lokale landmænd, som med glæde tager imod pengene fra svenskerne, de, landmændene, bor der jo ikke, de ejer bare jorden ned til fjorden - og kan sagtens producere korn under vindmøllerne. Herlighedsværdien går tabt og huspriserne styrtdykker i området. Disse eksempler illustrerer hvor umuligt det er, at afgrænse hvor den private ejendomsret ender og hvor ansvaret overfor ens naboers samt vores fælles ressourcegrundlag begynder. Derfor må ethvert samfund finde en rimelig balance mellem ret og pligt, og til at administrere disse rammer må man have et embedsapparat, der først og fremmest skal følge loven og de folkevalgtes bud.

Med andre ord, uanset hvikle briller man tager på, er det vigtigt ikke at miste den overordnede præmis af syne, at vores handlinger påvirker ikke blot alle andres muligheder og vilkår, men også det økosystem vi er en del af - og meget tyder på, at hvis vi vil have en nogenlunde fredelig fremtid sammen, så må hensynet til natur-ressourcerne opprioriteres - også hvis det går udover den ukrænkelige ejendomsret.   

Det minder mig om en af de første sætninger på side 1 i den klassiske lærebog om biologi og økosystemer:

"In primitive society every individual, to survive, needed to have definite knowledge of his environment, i.e., the forces of nature and of the plants and animals around him...It is still necessary, or perhaps even more necessary than ever, for mankind as a whole to have an intelligent knowledge of the environment if our complex civilization is to survive, since the basic ‘laws of nature’ have not been repealed, only their complexion and quantitative relations have changed, as the world’s human population has increased.” 

(Eugene Odum: Fundamentals of Ecology. W.B. Saunders 1959)

Om dommeren i Holstebro, så også ser sådan på det vil vise sig. Hele landbruget venter med spænding på domsafsigelsen den 11. maj.

Da jeg startede dette indlæg, ville jeg egentligt i stikordsform have været rundt om alle de landbrugsnyheder, der har fanget min interesse i den seneste tid, for så at have diskuteret den netop overståede konference på Christiansborg om Økologiens Samfundsværdi lidt mere indgående. Men randzonerne løb af med mig, og det vil blive alt for langt, at beskrive de andre sager. I får lige overskrifterne herunder, og så håber jeg at vende tilbage til nogle af de vigtigste i snarlig fremtid.

De mest gældsplagede skal ud af erhvervet, mener Sass-Larsen

Randzonedom udsat  

Arlas mælkepris 

Dancorn solgt 

First Farms udvider 

Fordeling af Landdistrikt- og staldstøtte   

Økologiens samfundsværdi og L&F hæver økologifanen i Bruxelles  

Det er en katastrofe hvis vi ikke får GMO, siger L&F

Kvælstoftabskvoter? 

MRSA-handlingsplan eller  

Museumsudstilling om landbrugets'særbyrder' 

Omdømmekampagnen igang igen 

Tal og 'tal'  

Yderligere amputering af 'den grønne EU-landbrugsstøtte' 

skidt og godt

En nyligt publiceret rapport dokumenterer bekymrende sammenfald mellem brugen af aktivstoffer i landbrugets sprøjtemidler, særligt Glyphosat (Round-Up), og en række kroniske sygdomme, herunder kræft. Rapporten har givet anledning til overskrifter på mange medieplatforme rundt om i verden, for eksempel Financial Times, som lyder: Round-Up giver kræft. Jeg er ikke istand til at gennemskue hvem denne forskergruppe udgøres af og er lidt skeptisk overfor det tidsskrift hvor undersøgelsen er offentliggjort. Men Monsantos presseafdeling er i alarmberedskab og har allerede været ude og diskreditere resultaterne, metoderne og forskerne. Uanset hvilke konklusioner man drager af den nærværene debat, peger pilen igen på politikkerne og deres værgen sig imod at gøre brug af et egentligt 'forsigtigheds-princip'. Som nævnt kort her på bloggen, er den snart 10 år lange forhandling i EU om hvilke stoffer og kemiske cocktails, der kan anses for at være 'hormon-forstyrrende' (på engelsk 'endocrine-disruptive') og derfor bør være genstand for særlige grundige studier inden de kommer i vores mad og legetøj, stadig forsinket og begravet i systemet. Dels fordi industrien gør alt hvad den kan for at sabotere udfærdigelsen af en liste og dels fordi politikkerne er bange eller magtesløse overfor denne pengestærke lobby (jævnfør indtrykket på ØR's konference).  Du kan læse den engelske sammenfatning af rapporten herunder og hele rapporten her.

   

Grunden til at jeg synes denne nyhed er væsentlig, udover at brugen og tilstedeværelsen af kemi i vores hverdag er dybt bekymrende, er at den Blå Blok har lovet landbrugserhvervet, at hvis de vinder regerningsmagten tilbage vil de deregulere brugen af sprøjtemidler og se stort på Danmarks forpligtelser i forhold til vandrammedirektivet. En ting er at det er en farlig selvdestruktiv vej at gå, en anden er at der er intet der tyder på at der er nogen nævneværdig økonomisk gevinst at hente for erhvervet på dette valgflæsk, for samfundet snarere tværtimod - og de mange tusinde arbejdspladser Blå Blok mener at øget sprøjtning vil give er falske tal, gang på gang tilbagevist af beskæftigelsesprognoser, lavet af fødevareøkonomer. Det er altså med andre ord symbol-politik, men med en meget farlig virkelig effekt på vores liv.    

GENETICALLY ENGINEERED CROPS, GLYPHOSATE AND THE DETERIORATION OF HEALTH IN THE UNITED STATES OF AMERICA

Nancy L. Swanson 1, Andre Leu 2*, Jon Abrahamson 3 and Bradley Wallet 4

Abstract

A huge increase in the incidence and prevalence of chronic diseases has been reported in the United States (US) over the last 20 years. Similar increases have been seen globally. The herbicide glyphosate was introduced in 1974 and its use is accelerating with the advent of herbicide-tolerant genetically engineered (GE) crops. Evidence is mounting that glyphosate interferes with many metabolic processes in plants and animals and glyphosate residues have been detected in both. Glyphosate disrupts the endocrine system and the balance of gut bacteria, it damages DNA and is a driver of mutations that lead to cancer. In the present study, US government databases were searched for GE crop data, glyphosate application data and disease epidemiological data. Correlation analyses were then performed on a total of 22 diseases in these time-series data sets.

Igår Søndag var det Økodag, de økologiske mælkeproducenter slap køerne ud af stalden og de dansede af glæde i forårssolen. Arrangementet som faldt på Ø-mærkets 25-års jubilæumsår har nu 10 år på bagen og er blevet en mægtig folkefest. Jeg overhørte en fra ØL nævne at en kvart million danskere ventedes at deltage i gårsdagens arrangement.  Jegselv tog sammen med kronprinsessen (+ unger), fødevareministeren og ØLs formand ud til Per og Tina på Bækkenstoft ved Kirke Hyllinge - det samme gjorde mange tusinde andre inklusive hjemmeværn, medier og sikkerhedsfolk. Heldigvis var det hele så godt planlagt at alle var kommet frem og havde fået en god udkigs-plads til talerne og dansen. Køerne var virkelig i hopla og løb medievant rundt i alle hjørner, så alle med en smartphone og en i-pad ku' få et billede med hjem. Med de to jubilæeer i baghovedet fungerede alt denne dag eksemplarisk. På gården var der mange aktiviteter bagefter, man kunne få lov at stikke fingeren i mælkemaksinen, hoppe i halmballer, få tatovering og Arla serverede mælk - og, som mange gjorde, sprede et tæppe ud på marken og holde picnic. Det var en smuk dag og virker mere og mere som en dag der har etableret sig i nationens bevidsthed, som en festdag.                           

Det er mere værd for landbrugets omdømme end nok så mange reklamekampagner.