Der
blev for nyligt afsendt et anonymt brev til NaturErhvervsstyrelsen med anklager
om fusk med projektmidler hos Videnscentret for Landbrug.
Jeg
har ikke kunnet finde nogen afdækning af sagen i 'uvildige' medier, men man kan
læse erhvervets egen formidling af sagen her.
Igår afholdte TV2, Akademiet for Tekniske Videnskaber og Danske Videnskabsjornalister
et seminar med titlen:
Dagen handlede om flere aspekter af videnskabsformidling end det jeg hæftede mig ved, bl.a. at 'alle' meningsundersøgelser peger på at 'forbrugeren' er meget mere interesseret i videnskab og forskning, end det der bliver tilbudt i dagens medier.
Men her skal det handle om videnskabens rammevilkår.
Problemet, eller udfordringen som alle problemer hedder idag, er den
stadigt stigende efterspørgsel fra samfundet og kommercielle aktørers side,
efter det man kalder 'challenge-based' eller anvendt forskning. Fra forskning
til faktura, kalder andre det. 'Udfordringen' består af flere aspekter i den
transformation der sker på de højere læreansatler i øjeblikket. På den ene side
består forskningsprojekterne ofte af store grupper af forskere, der alle har en
lod i at projektet er succesfuldt og positivt eksponeret og derfor kan de være
vanskelige platforme for den enkelte forsker at præsentere kritisk
forskningsresultater fra, de er så samtidig ofte karakteriseret ved en høj grad
af ekstern finansiering, det vil sige at en fond eller en kommerciel aktør, har
en aktie i forskningsresultatet. Dette kan medfører nogle interessekonflikter
mellem sponsoren og forskeren, eller hvad vi har set en række eksempler på i
det forgangne år, mistanke om at forskningsresultaterne bliver købt.
En uheldig udvikling, som universiteterne indtil videre har haft svært
ved at takle endsige kommunikere sig fornuftigt ud af. Som vi bl.a. var vidne
til igår!
Et andet aspekt er den meget hårde konkurrence, der er blandt yngre
forskere. Som ph.d.'er er man ansat i 3 år og går derefter en meget usikker
fremtid i møde, hvis ikke der findes forskningsmidler til yderligere
ansættelse. Derfor vil mange, sådan lyder resonnementet i hvert fald, være
tilbøjelige til at rette ind efter, eller i hvert fald pejle efter, som det
blev formuleret igår, den 'konklusion', som sådanne større forskningsprojekter
er udstyret med på forhånd.
I virkeligheden er det selve videnskabens legitimitet eller ånd, om man vil, der
her bliver undermineret af økonomiske hensyn, af den ene eller anden slags. Jeg
tror at noget af denne udvikling indskriver sig i en større kulturel
forskydning, som har noget med den måde vi forstår vores virkelighed på at
gøre. Hvis jeg husker rigtigt så er baggrunden for dette paradigmeskifte og de
konsekvenser som vi mærker, beskrevet indsigtsfuldt af Rune Lykkeberg i hans
bog Kampen om Sandhederne 2008 (som jeg ikke har læst, men læst et speciale
om).
Grunden til at jeg skriver om det her, er naturligvis, at den
interessekonflikt er yderst aktuel i landbruget. Hvor mange uvildige forskere,
det være sig fødevareøkonomer, forædlere eller agronomer findes der på
Videnscentret for Landbrug? På Science (tidl. Landbrughøjskolen)? På Axelborg?
I ØL?
Hvor ofte ser man ikke en eller anden absurd positiv nyhed ramme
mainstream-medierne afsendt af Landbrug&Fødevarer, præsenteret som et
forskningsresultat? Jeg mindes en håndfuld af disse i ugen efter at den meget
kritiske dokumentar: Det Store Svinerige, havde været vist.
Måske tager jeg fejl, men hvor mange selvkritiske rapporter kommer der
fra de videnskabelige institutioner, der beskæftiger sig med
landbrugserhvervet?
Hvis man vender den rundt, er forskningen i fremtidens landbrug og
landbrugets fremtid så egentligt objektiv videnskab - eller er det forskellige
økonomiske hensyns dagsordener fremført som videnskabelig forskning?
Man kan også med rette spørge om det overhovedet er et videnskabeligt
problem, forskningen kan i og for sig være legitim nok, blot præmissen er klar
for alle.
Et eksempel der blev nævnt igår, ikke nødvendigvis på fusk, men på
'udfordringen' var Professor i bioetik Peter Sandøes rolle i et
forskningsprojekt betalt af svineproducenterne, samtidig med at han var formand
for en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der skulle sikre, at svineavlen
foregår etisk og forsvarligt for dyrevelfærden. Det var en fejl ikke tydeligt
at oplyse om interessekonflikten, erkendte han, men afviste at være købt til at
levere et bestemt forskningsresultat. Ikke destomindre måtte han trække sig fra
etisk råd.
Et andet var den meget medie-ombruste sag fra i sommers om, hvordan en ph.d. kom i klemme på OPUS-projektet, efter at han præsenterede en oplevelse af at forskningsmidler muligvis blev anvendt til at markedsføre ny nordisk
hverdagsmad, snarere end at forske i virkningen på forbrugerne.
Læs her.
Og
så tilsidst en god nyhed!
- måske også spinnet, men hva' faen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar