Landbrugsåret 2016

Året 2016

Et af de mere begivenhedsrige år i dansk landbrugs historie.

16-punkts planen blev til  Landbrugs- og Fødevarepakken, som indeholdt en række 'gaver' til de danske landmænd, herunder sløjfning af de forhadte randzoner. Ranzonerne var oprindeligt et tiltag, der var blevet forslået af Landbrug&Fødevarer tilbage i 2010 under kampagnen Ægte Grøn Vækst. De skulle indføres for at Danmark kunne leve op til EUs vandrammedirektiver ved at beskytte vandløb og det kystnære vandmiljø mod næringsstoffer.

 Men et andet punkt stjal al opmærksomheden. De øgede kvælstofkvoter. Ifølge landbruget selv så har der i en årrække været en markant 'undergødskning'. Afgrøderne forædles løbende og dermed ændres evnen til at optage næringsstoffer også, de 'nye' sorter  kan optage 10-20% mere næring end loven tager højde for - og det nuværende 'kvælstofregime' (et udbredt ord i L&Fs kampagnemateriale) 'udpiner jorden'.

Eva Kjer Hansen og embedsmændene i det nye ministerium havde på baggrund af nogle forskningsrapporter fra Århus Universitet beregnet at selvom at man hævede tilførslen af næringsstoffer, så ville netto-resultatet være en mindre belastning af vandmiljøet - den såkaldte 'baseline-effekt' sikrede det. Hvad der siden fulgte har de fleste nok ikke glemt endnu.

Støtteparitet De Konservative stillede spørgsmål ved validiteten af beregningerne, de involverede forskere undsagde alle som een ministerens udlægning, Statsministeren forsøgte at true Landbrugspakken igennem ved at varsle valg hvis De Konservative ikke gav sig,  Pludselig eksploderede sagen. Mens sneen lå på markerne var aviserne fyldte med landbrug, miljø, økonomi og ordet 'troværdighed' florerede. Martin Merrild fandt på ordet 'skvulp' - de nye kvælstofkvoter var kun et skvulp, andre faktorer som nedbør og solskin havde langt større indflydelse på vandmiljøet. Siden har flere Venstre-ministre taget ordet til sig. Men inden da faldt Eva Kjer Hansen - hun blev da hurtigt samlet op af Bæredygtigt Landbrug, hvor hun er ansat i dag.

Nøjagtigt ligesom Carl Holsts kommunikationsrådgiver, der havde ført valgkamp for regionsmidler - og selv om de begge benægtede at dette var fundet sted, har man siden fundet en hel del mails, der bekræfter dette hændelsesforløb. Han er nu kommunikationschef i Bæredygtigt Landbrug. BL er udover at være arbejdsgiver for folk med tvivlsomt forhold til sandheden, blevet markant profileret i offentligheden i en række andre sager. På mange måder var første halvdel af 2016 BLs år. Selvom sagerne ikke stillede den bæredygtige forening i et positivt lys, ser man anderledes på det i landbruget. Her opleves BLs evne til affeje bedrevidende akademikertyper og bureaukrater med fyndige replikker og trusler om retssager, uanset sandhedsværdien, tilsyneladende et forfriskende offensivt pust, der stillede L&Fs mere realpolitiske tilgang i kedeligt samarbejdsvilligt skær.

 

Først var der sagen,som BT gravede frem, om at Eva Kjer Hansen, i samråd med Kammeradvokaten, havde fundet det nødvendigt at kopiere Bæredygtigt Landbrugs forslag til nye retningslinier for kommunernes ansvar for grødeskæring og vandgennemstrømning. Så kom en sag, der endnu ikke er afsluttet men bestemt  potentielt kan give ligeså slemme hakker i troværdigheden som forløbet omkring Eva Kjer Hansens ministerperiode: CBS-rapporten.

Inden CBS-rapporten begyndte sin langsomme fermentering, havde den danske offentlighed dog haft to andre store sager at blande i deres mening om og forhold til dansk landbrug.

Først kom sagen om MRSA i de danske svinestalde tilbage i søgelyset. Denne 'lorte-sag' vender med jævne mellemrum tilbage i offentligheden, fordi man tilsyneladende ikke gør noget som helst ved den. Det var i hvert fald hovedpointen i en dokumentar der blev vist på DR. Man havde ikke bare siddet en række anbefalinger fra eksperter overhørig, man havde sågar både lagt pres på forskerne og derefter slettet anbefalinger i DTUs MRSA-rapport, for at give indtryk af, at den rigtige strategi var ikke at gøre noget.

Nu havde man endog ledelsen på DTUs ord for at landbrugsmafiaen (et nyt ord i medierne) havde magt til at bremse forskningsresultater/anbefalinger. Endnu engang skummede landbrugsdebatten over - og i kølvandet på denne sag, kom det frem at forskningsmiljøet omkring miljø- og landbrugspolitikken i flere tilfælde var blevet pålagt en mundkurv. Harmen var stor i universitetsverdenen. Kunne man politisk skrive ind i myndighedsbetjeningen, at forskerne til evig tid måtte fortie hvad deres forskning viste, alt imens politikkerne udlagde den selvsamme forskning uvederhæftigt. Ja det må politikkerne gerne, er det korte svar. Og det må de fortsat, selvom Københavns Universitet, med udgangspunkt i denne sag, har revideret deres kontrakt-betingelser.

Midt i dette forløb kom det så også frem at Statsministeren havde været i besiddelse at et notat fra ministeriets jurister, der i klare vendinger advarede mod at EU ikke ville kunne acceptere den netop vedtagne Fødevare- og Landbrugspakke. Egentligt burde Statsministeren selvfølgelig have videregivet dette notat til Folketinget. Lov-vedtagelse skal baseres på alle relevante og tilgængelige informationer. Men end ikke de partier der indgik i udarbejdelsen af lovpakken havde fået lov at se notatet. Denne skandale var egentligt fuldt på højde med den der fældede Eva Kjer Hansen, men Blå Blok var åbenlyst metaltrætte og kunne ikke mande sig op til at gøre mere ved det end at give Statsministeren en næse for at have vildledt Folketinget.

Den tidligere Miljø- og Fødevarerminister går catwalk for Copenhagen Fur

Den nye Miljø- og Fødevareminister, der på et møde i Sorø sagde, at han ikke religiøst var imod økologi - det kunne han også finde på at købe nogle gange.

Senere på året viste det sig at juristerne havde haft ret og efter forhandlinger i Bruxelles, måtte den nye Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen indføre en række kompenserende tiltag for at nedbringe udvaskningen af næringsstoffer. Heldigvis - eller uheldigvis alt efter ens mening om hvad der gavner samfundet bedst, fik Danmark lov til at bruge Landdistriktsmidlerne til at kompensere og økonomisk støtte landmændene for at overholde loven. Imens har man haft travlt i Miljø- og Fødevareministeriet med at deklassificere vandløb. Jeg mener at det var i tirsdags at man vedtog de nye regler, der tager næsten 10.000 km vandløb ud af de eksisterende vandplaner. Humlen er at når de ikke længere er vandløb eller optræder vandplanerne, så skal de heller ikke monitoreres eller opfylde nogen krav om 'god økologisk tilstand'.

Både det bureaukratiske maskineri der nu skal i gang med at finde regler og beregne koefficienter for eftergrøder, men i det hele taget alle de ressourcer der har været afsat i så mange ministerier siden Fødevare- og Landbrugspakken så lyset første gang, er efter min mening et gigantisk spild af offentlige midler. Hvis man kunne beregne hvad de nye kvælstofkvoter har kostet den enkelte skatteyder i lønudgifter til embedsmænd, jurister og kommunikationsrådgivere så ville dette beløb få alle Venstres og Liberals Alliance paroler om en effektiv offentlig sektor til at fremstå  hykleriske. Forløbet omkring Fødevare- og Landbrugspakken er, udover hvad det iøvrigt kan være et eksempel på,  et eksempel på ekstremt dårligt politisk håndværk.

Har det så gavnet dansk landbrugs konkurrenceevne og skabt arbejdspladser? Til det sidste kan man kort svare nej. Beskæftigelsen i landbruget falder fortsat. At finde svaret på spørgsmålets første led, kræver det lidt mere eftertænksomhed. Noget som Landbrug&Fødevarers forskningscenter ikke er kendt for. Seges beregnede at den danske landbrugsjord var steget med 40 mia. kr. i produktionsværdi, som konsekvens af den nye lovpakke. Om dette var udslagsgivende ved jeg ikke, men kort efter meldte De Danske Svineproducenter sig ud af Seges. Andre driftsgrene og lokale landboforeninger var også stærkt kritiske, Seges' troværdighed har været i frit fald de senere år. Måske husker man at omdøbningen af forskningscenteret til Seges netop kom i 2015 pga regnskabsfusk og et tilbagebetalingskrav på 55 mio. kr. (og CBS-rapportens talmateriale kaster også skygger tilbage til Seges.) I løbet af sommeren blev Seges så fuldstændig omkalfatret. 'Til gavn for landmanden' mente L&F. I et 'normalt' landbrugsår ville denne rekonstruktion måske have været hovedhistorien.

I parantes bemærket ved vi endnu ikke hvilken effekt Fødevare- og Landbrugspakken får på indkomstniveauet, det vil sige at Seges endnu ikke har rapporteret til Danmarks Statistik hvad årsregnskaberne viser. Men forhåbentligt bliver det bedre end 2015, som var det værste år siden finanskrisen for dansk landbrugs økonomi.

"Landbrugets bruttofaktorindkomst faldt med knap 20 procent fra 2014 til 2015. Danmarks Statistik har kigget på landbrugets bruttofaktorindkomst, der er faldet med 5,8 milliarder kroner i forhold til 2014, hvilket svarer til et fald på 19,1 procent. Faldet skyldes primært et markant fald i værdien af animalske produkter på 7,9 milliarder kroner. Resultatet for 2015 er foreløbigt opgjort til 24,5 milliarder kroner, hvilket er det laveste siden under finanskrisen i 2009." (Danmarks Statistik maj 2016)

Samme dag 'breakede' landbrugsmedierne også at Rigsrevisionen havde undersøgt Axelborgs administration af Landbrugsfondene, og fundet stærkt kritisable forhold. En mere tilbundsgående undersøgelse blev indledt, men fra Axelborg sagde man 'at der var intet at komme efter'. Da undersøgelsen var færdig måtte man dog erkende at der trængtes til at strammes op.

Inden vi når frem til CBS-rapporten, der også blev breaket meget strategisk, skete der dog det udsædvanlige, at Information og DR i samarbejde satte hele tre ugers fokus på landbruget - og landbrugets rolle i samfundet. Og det vel at mærke uden at have en skandale som omdrejningspunkt. Jeg deltog selv i en række interviews med regionale DR-kanaler, og de fleste spørgsmål og vinkler forekom mig oprigtigt journalistisk oplysende. Man forsøgte at forstå og nuancere virkelighederne ude på gårdene.

En af virkelighederne er konkurserne, der stadig hærger. 260 svinebedrifter og endnu flere kvægbedrifter gik konkurs i 2016. Den nye landbrugskapitaltilførsel gennem vækstfonden, som blev annonceret i november, hvor staten giver en halv milliard i 'risikovillig kapital til effektive landmænd' kommer formodentligt til at lide samme skæbne, som den tidligere konstruktion fra 2010, pengene bliver brugt til at give henstand til bedrifter, der ellers ville gå konkurs.

Nogenlunde samtidig blev det afsløret hvilke projekter, der blev kåret som vindere af  Månegris-millionerne. Månegrisen, der blev søsat af Thorning-regeringen, er en tocifret million-forskningssats, der skal give flere svin i de danske stalde - på en mere bæredygtig måde. Det bæredygtige i Månegrisprojekterne - ligesom i øvrigt Fødevare- og Landbrugspakkens tiltag - handler om hvad man skal gøre af den øgede gylle-volume. Flere svin i staldene giver jo alt andet lige mere afføring og det giver altså håndteringen af den del af gyllen, som selv ikke med de nye generøse kvælstofkvoter kan spredes på markerne, nogle teknologiske udfordringer. De to vinder-projekter havde begge Seges som medansøger, så man må formode at tankesættet og teknologien forbliver konventionelle.

Det er hvad det er. Hvis bare ikke at Klimarådet i det forgangne år ved flere lejligheder har forsøgt at åbne diskussionen af landbrugets rolle i kampen mod klimaforandringerne. Nu er det ikke længere naturflippere og radikale venstresnoede, der argumentere for at tage miljøpåvirkningerne alvorligt. Formanden for Klimarådet er økonomen Peter Birch Olesen og rådets anbefalinger er rimelig moderate og afvejet i forhold til økonomiske prioriteter. Men indtil videre er Axelborgs reaktioner præget af en total afvisning, subsidiært den altid anvendelige argument: Man mobber dansk landbrug, som er verdens mest klimavenlige, til udlandet og med befolkningstilvæksten i verden er vi helt nødvendige komponenter i at bespise verdens fattige milliarder af munde. 

Så man kan godt ærgre sig over at Månegrismillionerne ikke fik et mere progressivt præg, at Klimarådets anbefalinger var indtænkt i projekterne.

Imens er Miljø- og Fødevareministeren godt i gang med den 'regel-forenkling'  af landbrugets regulering, som er et andet ord for at man ikke længere skal kontrollere om landmanden overholder de krav, der knytter sig til de økonomiske støtte-ordninger. Det er her - djævlen i detaljen - hvor man rigtigt kan se konsekvensen af at ligge Miljøministeriet ind under Fødevareministeriet.

"L&F forventer at der nu bliver tilbagebetalt 8 mio. kr. til landmænd, der er blevet opkrævet uretmæssigt for krydsoverensstemmelse."

Hed en overskrift i Landbrugsavisen i denne uge. De 8 mio. kr. L&F mener skal betales tilbage er altså (endnu engang) en lovændring med tilbagevirkende kraft. Hvilket svarer til at folk der har fået en bøde for at køre for stærkt, får pengene tilbage hvis hastighedsbegrænsningen ændres en gang i fremtiden. Her er et udklip fra artiklen i Landbrugsavisen:

"For fjerde gang siden 2014 luger regeringen nu ud i reglerne om krydsoverensstemmelse (KO). Det sker med en ny bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft ultimo januar 2017.

I den nye bekendtgørelser forsvinder regler. Det gælder bl.a. KO-kravene til medicinoptegnelser eller håndtering af medicin til dyrene. Den sidste rest af KO på gyllealarmer og gyllebarrierer er også ude af KO-reglerne nu.

Man skal selvfølgelig stadig overholde reglerne, men koblingen til KO-systemet kappes, så myndighederne kan ikke trække landmænd i støtten, hvis de ikke overholder reglerne."

Både denne nyhed og mange andre nyheder i de af Axelborg ejede landbrugsmedier har denne særlige tone, der skal vise at L&F er lige så aggressive som Bæredygtigt Landbrug i at bekæmpe reguleringen, og alt andet lige en hel del mere effektive.

.

Truslen fra Frederecia (Bæredygtigt Landbrugs hovedsæde) i form af en uortodoks interessevaretagelse, det var svært at måle sig med og som havde held til at give stemme til mange landmænds frustrationer, måske ikke helt ulig Donald Trump i USA, og samtidig få både en masse spalteplads og et stigende antal afhoppende medlemmer fra L&F, har været reel.

Axelborgs direktion har måtte tage bestik. Udover den nye tone i landbrugsmedierne, har man valgt en meget konsekvent linje, nemlig aldrig at nævne Bæredygtigt Landbrugs navn. Ved nogle lejligheder lyder det helt komisk, når Martin Merrild & Co. siger 'dem', 'andre', 'kræfter', 'tunger' og 'nogle' - for at undgå at sætte navn på. Læserne morer sig også over det i landbrugsmediernes debatspalter. Men noget tyder på at med Esben Lunde i ministeriet og med CBS-rapportens selvmål i form af den berøringsangst det giver politikkere, kreditorene og meningsdannere, har L&F konsolideret sin magt og position, som den eneste seriøse samtalepartner, når det gælder at repræsentere landmændene.

Under forhandlingerne om det nye regeringsgrundlag mellem de tre blå partier offentliggjorde Ekstra Bladet en meningsundersøgelse, der viste at Esben Lunde Larsen var den mest upopulære minister af dem alle. Mange spekulerede derfor på om ikke han lå øverst i bunken over dem der måtte ofres. Men enhver der har fulgt med i Venstres parløb med L&F de seneste ca. fem år, ville kunne have regnet ud at deres minister ikke blev udskiftet. Det er min vurdering, at Axelborg ikke på noget tidspunkt i dette årtusinde har haft så stor politisk indflydelse, som de har nu

Hvad er det så med den CBS-rapport. Ja det skal en intern arbejdsgruppe på CBS nu afgøre. Fra denne stol virker det lident troværdigt, at der ikke bliver inddraget nogle uvildige forskere, der ikke er kollegaer med de involverede parter, men nu må vi afvente hvad der kommer ud af undersøgelsen. Det bliver efter mit skøn svært for CBS, at holde sig skadesløse, da institutlederen tidligere har forsvaret både rapport-set-up'et og måden data blev indsamlet på.

Men hvis du ikke ved hvad CBS-rapporten er til at begynde med, er dette volkapyk.

Promilleafgiftsfonden, en fond der bestyrer midler under NaturErhvervsstyrelsen, midler der kommer ind fra pesticidafgifter tilsat nogle andre offentlige midler, i alt næsten en kvart milliard, og som har til huse på Axelborg - og i hvis bestyrelse daværende formand for Bæredygtigt Landbrug Flemming 'Fakta' Fuglede ( det er et kælenanvn han har givet sig selv!) sad. Fonden gav tilbage i 2014 1,5 mio. kr. til en ansøgning fra Bæredygtigt Landbrug om at få udarbejdet en rapport om konkurrencevilkårene for dansk landbrug. Så vidt jeg har kunnet researche mig frem til kostede rapporten kun 400.000 kr. og hvad der er blevet af de resterende 1,1 mio. kr. har jeg ikke fundet ud af. Men for de 400.000 kr. blev der bestilt en rapport på CBS. Også ukendt for mig, er grunden til at man valgte den i dag 71-årige lektor i sports-økonomi Troels Troelsen. Måske - men jeg tvivler - står svaret på side 17 i rapporten, hvor forfatteren skriver at han har været direktør i Arla og Antonius Skinkesvin, samt selv været deltidslandmand.

Forløbet omkring rapportens udarbejdelse er ligeledes uklart - og det der i øjeblikket bliver undersøgt internt på CBS. Men i rapportens kapitel 2 er 'følgegruppens' medlemmer - ligesom 'ekspertindsatsen' navngivet. Af disse data fremgår det, at medlem af Bæredygtigt Landbrug Torben Vagn Rasmussen er projektansvarlig og at flere andre medlemmer/sympatisører udgør den fagmæssige følgetrop.

Hvad angår 'ekspertindsatsen' kan man læse at det er: Patriotisk Selskab, Seges, samt en række gårdejere og investorer med særlig indsigt i andre europæiske landes landbrugslovgivning.

Det vil sige at det er denne kreds af mennesker, der har stået for dataindsamling, lektor Troels Troelsen har, så vidt det fremgår af rapporten, hverken selv foretaget nogen research eller egentlig vurdering af hvilket materiale, der skulle indgå. Han har kun regnet på de tal, som Bæredygtigt Landbrug og Seges mente var relevante. Om han har skrevet ordene, er det mange kritikere stiller spørgsmålstegn ved. Ikke bare konklusionen, men mange sætningskonstruktioner i brødteksten ligger påfaldende tæt på BLs argumenter.


"Denne delanalyse har gennemregnet hvad de danske rammevilkår for landbrugsdrift har medført af driftstab sammenligning med udvalgte relevante nabolande/-regioner Skåne, Slesvig-Holstein, Mecklenburg, Midttyskland og England. Områderne, hvor rammevilkårsforskellene er analyserede er i skatter, afgifter, dyrkningsindskrænkninger, husdyrsreguleringer, gødskningsreguleringer og kapital- og likviditetstab." (Dansk Landbrugs Rammevilkår og Konkurrenceevne. s.3)

Alt dette ville kun være problematisk i forhold til Promilleafgiftsfonden, hvis det ikke havde været for CBS rolle. Det uredelige består i at rapporten bliver lanceret som uvildig forskning med CBS som institutionel forankring.

Nu kunne BL ikke bare hævde men føre bevis for at det objektivt var bevist af en videnskabelig undersøgelse, at rammevilkårene skader dansk landbrugs økonomi

Det er værd at hæfte sig ved termen 'delanalyse'. Det må formodes at Bæredygtigt Landbrug og lektoren har udpønset den plan, at en delanalyse ikke kunne kritiseres eller afvises, da den jo kun var en 'delanalyse', og dermed foreløbig. Først når hele analysen var klar kunne man diskutere resultaterne. Dette, samt den besynderlige, men utvivlsomt lige så strategiske lancering midt i sommerferien (2. august), hvor ingen af de kollegaer i landbrugsforskningsuniverset, der kunne tænkes at læse rapporten kritisk var på deres kontorer. Hverken rapportens foreløbige karakter eller kollegaernes ferie afholdt CBS, Bæredygtigt Landbrug eller Axelborg fra at udbasunere resultaterne. 'Nu må politikerne handle!' og lignende kraftydtryk kom fra landbrugets interesseorganisationer og lektoren blev gerne præsenteret som professor og der var ingen små sko, når dette vigtige forskningsbidrag, der lodret modsagde de to tidligere rapporter om konkurrencevilkårene (Cowi 2015 og IFRO 2011) skulle vurderes.

Mine kilder rundt omkring rystede blot på hovedet og sagde at ingen ville tage rapporten alvorligt. Lad den dø i tavshed, var en replik jeg hørte et par gange.

Men heldigvis tog IFROs nye leder Bo Jellesmark bladet fra munden i et længere debat-indlæg i Altinget. Men bortset fra lidt mundhuggeri med Seges', der både forsvarede sig med at rapporten var foreløbig og samtidig sagde at tallene var valide nok, kom der dog ikke meget mere ud af det.

Troels Troelsen selv vekslede lidt, alt efter hvem der spurgte, med en total afvisning af kritikken eller 'ingen kommentarer'.

Dagbladet information bragte en artikel om inhabiltetsproblemt vedrørendebevillingen, der jo også kunne drage på Rigsrevisionens kritik. Men heller ikke dette syntes at bide på. Meget tydede på at rapporten ville dø i tavshed og BL ville kunne fortsætte med at referere til konklusionerne, som videnskabelige.

En række andre sværdslag i periferien af offentlighedens opmærksomhed kom og gik fra august og frem, men først her i december, da DR - på baggrund af aktindsigt og noget undersøgende journalisitik - tog rapporten op, blev dens uortodokse tilblivelse en rigtig 'sag'.

Indtil for nylig kunne rapporten downloades fra CBS, under Troels Troelsens profil. Her er den nu fjernet og det sidste lektoren er krediteret for at have foretaget sig videnskabeligt er fra 2011. Hvis man vil læse rapporten og gøre sit eget indtryk inden den interne undersøgelse bliver offentliggjort, er man velkommen til at maile undertegnede og få den tilsendt.

Her lader vi CBS-rapporten ligge.

Andre nyheder i 2016 inkluderer en stor vækst i både det økologiske areal i Danmark og i den økologiske eksport ud af Danmark. Vi importerer dog stadig dobbelt så meget økologi som vi eksporterer. Danish Crowns mangeårige direktør Kjeld Johannesen trak sig tilbage - men er dog stadig i svinebranchen, blot i den russiske slagterikoncern Miratorg. To nye landbrugsrelaterede aktører meldte sig i det politiske landskab: tænketanken Frej og Foreningen af biodiversitetsgårde. PSO-afgiften blev afviklet, i virkeligheden måske den, hvad angår bundlinjen ude på gårdene, mest indflydelsesrige politiske nyhed i 2016. Og noget så sjældent som en hummanistisk  Ph.d.-afhandling om landbruget, der kortlægger nogle af erhvervets udfordringer med udgangspunkt i en række konkrete ejerskabskonstruktioner og forretningsmodeller, så dagens lys.

Glædelig Jul og Godt Nytår.

Hvad er Dansk Landbrugskapital?

Hvad er Dansk Landbrugskapital?

Helt tilbage i 1992 blev de første spadestik taget til en investeringsfond, der skulle understøtte væksten iblandt små- og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv. Det var dog først i 2009 at den daværende Løkke-regering valgte at inkludere landbruget i dette segment. Siden 2010 har Vækstfonden oparbejdet en landbrugsportefølje på 2 milliarder - som tæller både konventionelle og økologer - primært dog det man kalder 'nødlidende bedrifter'. Ifølge mine kilder var situationen dengang, at det mest akutte samfundsøkonomiske problem var at overtage en række konkurstruede bedrifter fra Finansiel Stabilitet, hvilket lænsede kassen. Så vidt jeg forstår ligger majoriteten af disse bedrifter stadig i respirator - nogle af dem antageligt indtil det bliver politisk spiseligt at tage tabene.

Under Thorning-regeringen blev det besluttet at Staten skulle satse mere målrettet på at hjælpe generationsskiftet i dansk landbrug på vej. Statskassen skulle yde særlige investerings-/etableringslån samt stille den sikkerhed overfor andre långivere, at 'statslånene' står yderst, altså er dem der indfris til sidst i forbindelse med likviditetsproblemer. Tanken var at når staten stiller risikovillig kapital til rådighed, så var der ingen grund til usikkerhed fra pengeinstitutternes side i forhold til at finansiere de ofte meget kapitaltunge ejerskabsskifter.

En særlig fond med penge fra staten og en række pensionskasser skulle bryde med berøringsangsten i den finansielle sektor overfor landbruget. 

Men ligesom at pengeinstitutterne ikke følte sig motiveret af statens engagement til at udvide sin långivning til det nødlidende erhverv, så fandt heller ikke pensionskasserne vej til lommerne. Statens halve milliard har stået alene på fondens konto lige siden de administrerende direktører forlod Sass-Larsens kontor i efteråret 14.

Hvis man spurgte til hvorfor, fik man at vide at den slags tager tid.

Mens Vækstfonden lod vente på sig gik et andet pensionsselskab: AP alenegang. I 2014 og 2015 investerede de i 8 landbrugsbedrifter, og bedyrede at det kun var begyndelsen. Den historie har jeg skrevet om her på bloggen, men minder læseren om at Adm. direktør Søren Dal Thomsen efter et par måtte komme til den erkendelse at:

"Pensionspenge yngler bedre i udenlandsk end i dansk landbrug. Forrentningen er for lav herhjemme, mener AP Pension. 

I Danmark har AP Pension i de seneste to år investeret 530 mio. kr. i ti danske landbrugsselskaber. Og Søren Dal Thomsen, adm. direktør i AP Pension, står klar med yderligere 700 mio. kr. til at købe danske landbrug for. »Men det er desværre ikke så let i Danmark. Ikke fordi der mangler landbrug til salg. Men prisen er som regel for høj og forrentningen dermed for lav,« siger Søren Dal Thomsen." (Landbrugsavisen 29/4/2016) 

Herefter investerede AP 350 mio. i et danskejet landbrug i Rumænien. Og i forgårs fratrådte Søren Dal Thomsen som adm. direktør - hvilket stod at læse i alle landbrugsmedierne, så helt fri for tanken om at der er en sammenhæng mellem fratrædelsen og landbrugsinvesteringerne er svær at slippe.

Men tilbage til Dansk Landbrugskapital. Under stor opmærksomhed fra erhvervets medier offentliggjorde Vækstminister Troels Lund Poulsen på Landbrug&Fødevarers delegeretmøde i Herning i november, at man nu var klar med en levedygtig konstruktion. Nu skulle der investeres milliarder i landbruget, sagde ministeren. Ved nærmere læsning er selve konstruktionen dog præcis den samme, som det tidligere forsøg.

Vækstfondens landbrugskonstruktion er et samarbejde mellem staten og pensionskasserne, hvor man i princippet var enige om at staten bød ind med 1/2 mia. og pensionskasserne med 1,5. Nu er det nedskaleret til at være en halv milliard fra hver part.

De involverede pengetanke er: ATP, Danica Pension, PensionDanmark, PKA, Nordea Liv og Pension, Sampension, Industriens Pension.

Hvad er så anderledes nu? Ja, ifølge mine kilder primært den forlængede stagnation i den økonomiske vækst, der holder renten nede (under nul). Det betyder at pensionskasserne ikke har noget indlysende sted at placere 'deres' aka 'vores' penge. Der er ifølge markedsanalytikere ingen udsigt til at renten stiger på den korte bane, så man kan sige den dårlige verdensøkonomi har arbejdet til fordel for de danske landmænd, i den forstand at for pensionskasserne er der en mild desperation efter at investere.

Yderligere er det værd at bemærke at fokus i långivningen nu ikke længere er på generationsskiftet. De sidste 8 års negative reinvesteringer i produktionsapparatet, har sat sine spor i erhvervets behov. Den nye fond skal faktisk bare låne penge ud til landbruget - ung eller gammel det er ikke så vigtigt -  med fokus på større svine- og kvægbedrifter siger Vækstfonden. Sådan formuleres det i ministeriets pressemeddelelse:

 "Vi har mange dygtige landmænd med effektive bedrifter, som er klar til at investere, men som bliver hæmmet af høj gæld. Flere hundrede bedrifter vurderes at være så effektive, at bedrifterne har mulighed for at blive rentable ved yderligere investeringer i produktionen kombineret med en langsigtet løsning på den samlede gæld. Det er lige præcis de landmænd, der er målgruppen for Dansk Landbrugskapital," (9/11/2016)

Efter Troels Lund havde lanceret konstruktionen var næste taler på podiet i Herning Martin Merrild, netop genvalgt formand af Landbrug&Fødevarer. Ifølge organisationens pressemeddelelse 9. november sagde han:

"At det nu bliver muligt at øge investeringerne med en milliard kroner vil både øge indtjeningen i landbruget, øge eksporten og bidrage positivt til beskæftigelsen særligt i yderområder, hvor der virkelig er brug for det."

Man kunne lidt polemisk bemærke, at der ikke kan bruges ret mange penge på taleskriveren i L&F disse år, for denne remse er ord for ord den samme som ved alle andre lejligheder hvor politiske udspil skal kommenteres (der veksles mellem positive og negative fortegn).

Selv om man som skatteyder - hvor kommer de 500 mio. statskroner fra? - og/eller som fremtidig pensionist, der nu må se sin opsparing investeret i øget mælke- og svineproduktion, med rette kan være lidt bekymret for rentabiliteten i dette projekt. Jeg mener hvorfor skal Staten garanterer alle disse investeringer, hvis de er fornuftige burde de jo kunne indhentes på det normale pengemarked? Er kendetegnene ved mælke- og svinenoteringerne ikke netop, at de ikke giver anledning til optimisme.

Bekymringen vokser - i denne forfatters sind - når man får at vide, at der både er indtænkt en indkøringsperiode hvor der ikke skal afdrages på lånet (2-3 år) samt er mulighed for at give landmanden afdragsfrihed løbende, når hans økonomi er i vanskeligheder, samt ikke mindst, at der i den nye investeringsstrategi for Dansk Landbrugskapital er åbnet mulighed for at bruge lånene til at konvertere gammel gæld.

For nøjagtighedens skyld bør det dog bemærkes, at de penge som landmanden/virksomheden låner i Dansk Landbrugskapital ikke er penge i statskassen, de lånes på det almindelige lånemarked mod kaution i statskassen.

I et uddybende interview i Landbrugsavisen, spørges der på vegne af erhvervet:

"Er landbruget udelukket fra at få DLK-lån, hvis værdierne er belånt med over 90 procent?"

"Nej. Hvis landbruget ellers opfylder vores kriterier, kan vi gå i en konkret forhandling med banken og realkreditten om at håndtere den ekstra gæld. Der er flere muligheder som eksempelvis en akkord, indefrysning eller konvertering af gæld.", svarer Rolf Kjærgård, direktør i Vækstfonden.

"I første omgang er målgruppen cirka 150 effektive landbrug, som ikke kan låne til udvikling på grund af for høj gæld og lav likviditet. Vi ser på bedriftens nøgletal som for eksempel ydelse, effektivitet og dækningsbidrag. Vi vil typisk låne ud til landbrug, der ligger et sted mellem de 10 og 40 procent bedste. Lånet skal bruges til en investering, der forbedrer landbrugets rentabilitet. Eksempler kan være køb af ny ejendom, renovering af gamle bygninger eller at bygge nyt. Det er afgørende, at investeringen passer ind i ejendommen, styrker indtjeningsevnen og rentabiliteten, og at der er mulighed for at betale tilbage på lånet. Det kan også tænkes, at lånet indgår som en del af et generationsskifte." Og videre:

"De landmænd, som henter ny kapital i fonden, vil skulle finansiere lånene til markedsvilkår. Sammen med den øvrige finansiering forventes en gennemsnitlig rente på op til fem procent." og videre: "Hvis man sammenligner med en kassekredit eller renten på realkredit- og banklån, så er renten høj, ja. Men DLK-lånet ligger alleryderst som en slags egenkapital, hvor risikoen, for at det ikke bliver tilbagebetalt, er allerstørst. I det lys er 10 procent en lav rente. Aktieselskaber regner med at skulle levere mindst 12 procent i årlig forrentning til aktionærerne, og kapitalfonde er først tilfredse, når de har udsigt til mellem 20 og 25 procent i forrentning. Man skal ikke stirre sig blind på renten på den yderste finansiering. Det er vigtigere, at man ser på den samlede finansiering og rente, der vil være markant lavere end 10 procent og nærmere er fem procent eller derunder. I den sidste ende er det resultatet før skat og aflønning, det er interessant at se på. Man skal se på, om investeringen giver et løft i indtjeningen." Rolf Kjærgård nævner også at Vækstfonden kan yde lån til alle driftsformer, hvilket skal forstås, i denne sammenhæng, sådan, at man ikke ideologisk er imod Økologi.

Selvom 'kreditpolitikken' ikke er endeligt på plads, er de første lån allerede i udmøntningsfasen og forventes givet januar 2017. Om der er økologer iblandt kan jeg ikke få svar på, men det må man næsten på vegne af fremtidens pensionister håbe, siden at de seneste tal for eksporten viser en eksponentiel vækst for økologiske fødevarer.