Køer

Årets økodag tilbragte jeg sammen med et par tusind mennesker på Kammergave ved Tersløse på Vestsjælland. Kammergave er nabo til Tersløse gård, hvor Holberg tilbragte sine sidste somre og som i dag er et Holbergmuseum, der dog ikke benyttede sig af menneskemylderet til at holde åbent.

Kammergave har en lidt sjov historie. Det er i dag et kombineret landbrug og opholdssted for psykisk syge, der blev grundlagt af lægen Michael Hammen i 1981. Efter at have studeret medicin og nedsat sig som psykoterapeut tog Hammen en efteruddannelse som landmand, med drømmen om at grundlægge et sted, der gav skrøbelige eksistenser mulighed for at arbejde udenfor, være i naturen og omgås dyr. Der blev plads til 10 beboere og 7 medarbejdere og ca. 100 malkekøer,  på et landbrug, der i begyndelsen blev drevet efter biodynamiske principper. Oprindeligt var der vist tanker om at ligge Kammergave sammen med nabogården til den anden side: Smidstrupgård, som nogle måske vil kunne huske, i det at gårdens ejere blev valgt til 'Årets danskere' engang midt i 80'erne af avisen Aktuelt, på grund af at deres mejeriprodukter kunne tåles af folk, der ellers normalt havde allergi overfor den slags. Men det er en anden historie.

Michael Hammen havde en stor energi og har haft en lille men vigtig indflydelse på behandlingstilbud og en meget stor indflydelse på livskvaliteten hos dem der har boet på Kammergave. Han døde i 2014 og i dag bliver Kammergave ledet af Susan Bahl, der er 12 beboere og 16 ansatte.

Den i dag økologiske mælk bliver leveret til Øllingegård mejeri - og mejeriet, der jo blev opkøbt af Naturmælk for et par år siden, var denne dag kørt ud på gården med en lastbil fyldt med gratis smagsprøver. Det er noget danskerne kan li' - i begyndelsen af dagens arrangement stod folk pænt i kø og tog en smagsprøve af hver af de ca. 8 forskellige produkter mejeriet havde med. Senere kæmpede folk med store bæreposer for at hamstre så meget som muligt.

Der var også snobrød, pandekager, frankfurtere, kage, akvareller, ponyridning og alt det der gør dagen så populær - og køerne dansede helt som de skulle, der var ikke en instagramprofil, der ikke blev opdateret i de minutter.

Det var en hyggelig, fornøjelig hvis lidt kold og blæsende dag på Vestsjælland.

I den anledning kan det måske interessere læseren at vide lidt om hvordan det egentligt går med den økologiske mælkeproduktion i Danmark - og i Europa, må man hellere tilføje, det er jo der meget af det bliver solgt.

I Danmark blev der i 2018 produceret 675 mio. kg økologisk mælk. Fordelt på 432 producenter.

Det er ny rekord og op med 14% - eller 80 mio. kg.- fra 2017.

Produktionsvolumemæssigt er hierakiet sådan i Europa at Tyskland er den største producent, efterfulgt af Frankrig, Danmark, Østrig og Sverige.

I Østrig steg produktionen med 7%, i Tyskland steg produktionen med 19% og i Frankrig med hele 32 % - der er altså et regulært boom i økologisk mælkeproduktion i Europa i disse år.

Markedsandelen for økologisk mælk i Danmark er på flotte 32% - i Tyskland er den på 8,7%.
Det er iøvrigt værd at bemærke, at det samlede mælkeforbrug er for nedadgående i de nordeuropæiske lande.


Så er 64.000 kr spørgsmålet, er der efterspørgsel til den øgede mængde?

Markedsanalytikere har noteret sig en skærpet konkurrence, men fra både Arla og Thise forlyder det at man venter et stabilt prisleje i 2019. Vi får se.

Landbrugets nyhedsstrøm

Der er kommet nyt undervisningsmateriale om Økologi til landets gymnasier. Og det er jo godt. Trofaste læsere af bloggen vil måske kunne huske, at eleverne på Kalø, Danmarks eneste landbrugsskole, der har økologi som fokus, tilbage i 2014 strejkede i protest over at undervisningsmaterialet var af så ringe kvalitet - og at det var Landbrug&Fødevarer, der var forfatteren. Eleverne - som fik ganske meget medieomtale dengang - startede en underskriftindsamling, for at få en egentlig økologisk undervisningsplan, forfattet af forskere eller andre eksperter, der i det mindste kunne have et objektivt syn på dyrkningsmetoden - og ikke af en interesseorganisation, der i årtier har været en aktiv modstander af økologien, og stadig hævder, når det tjener deres interesser - med henvisning til tvivlsomme rapporter - at økologi er er både miljø- og klimaskadeligt.

Det nye undervisningsmateriale er skrevet og designet af Landbrug&Fødevarer.

Vores mand i alternative fakta-land, den navnkundige Flemming 'Fakta' Fuglede - formand for Bæredygtigt Landbrug, sagde en del opsigtsvækkende ting på foreningens landsmøde - sidste februarweekend i Horsens. Det er i sig selv ikke så usædvanligt, det er vel ret beset Fuglede og BLs største aktiv, at sige ting, der er så outréret og svært-trolige, at medierne bliver lokket til at dække deres udsagn. 

I de seneste fire år har der imidlertid været en hidtil uset vilje i den blå lejr, til at efterkomme landbrugets krav, ja selv krav der dengang BL blev stiftet forekom helt urealistiske. Nu stiller mange i landbruget spørgsmålet: Når alle krav er blevet opfyldt - hvad er en protest-landbrugsorganisation som Bæredygtig Landbrugs eksistensberettigelse?

Ja så kan man jo altid stille nye - ret beset urealistiske - krav, så man er sikker på at have noget at kunne protestere over. Hvilket har ført til, udtalte Fleming Fuglede i forbindelse med årsmødet, at forholdet til ministeren (Jakob Elleman-Jensen) er på frysepunktet. Ifølge Fuglede er det populisme af den værste skuffe, når Ministeren og Regeringen vifter med en halvgrøn maske her i valgåret, og siger at nye krav, ja det må altså vente. Men så kan man sætte sin lid til, at der findes politikere, der ingen forstand på- eller interesse har i landbruget og dets rammevilkår - og gerne sælger sine holdninger. 

Det gjorde man allerede dengang Liberal Alliance bad Bæredygtigt Landbrug om at formulere sin landbrugspolitik, men nu hvor LA er en del af regeringen, har man i sin evige protest brug for at rykke væk fra magten og ansvarligheden. Og det var årsmødet et godt eksempel på. Pernille Vermund, forkvinde i Nye Borgerlige deltog og hendes forlovede Lars Tvede var hovedtaler, og det blev kendt, at det nye borgelige parti, der i meningsundersøgelser står til at komme i folketinget senere i år, også har bedt Bæredygtigt Landbrug om at skrive deres landbrugspolitik.

   

Man kunne i øvrigt også læse i Landbrugsavisen i marts, at de nye tilskudsregler for etablering af minivådområder, gør det muligt for landmanden at ansætte sig selv om entreprenør og dermed tjene gode penge på etableringen udover selve etableringsstøtten. Det er godt at vi har masser af penge i vores lille land, og her er linket hvis du også vil oprette et Minivådområde - men bemærk ansøgningen skal være afleveret 30 april.

Sidste nyhed, som ikke er en rigtig nyhed, men alligevel værd at nævne, er prognoserne for priser på mælk, svin og korn i 2019. Efter tørken sidste år, som også ramte Europas brødkammer omkring Sortehavet, steg priserne på korn i sensommeren i forventning om et mindre udbud på markederne. Og det har været spået at afregningspriserne på korn ville stige yderlige i 2019. Men nu skriver Seges, at overskudslagrene har lappet hullet og at det alligevel ikke får betydning for priserne, at der blev produceret mindre sidste år. Det er jo bare en prognose og Seges har taget fejl før, andetsteds kunne man faktisk læse at Seges, har taget fejl i 11 ud af de seneste 14 prognoser når det kom til mælkepriser; men det er da tankevækkende, at lagrene er så fyldte, at årets og måske flere års høst, ikke får effekt på priserne. 

Forår

Der har været stille her på bloggen i det nye år. Det skyldes blandt andet, at jeg har opdateret og indtalt serien om Landbrugets Gæld, som blev skrevet til bloggen sidste sommer - og som nu kan høres over 7 podcast-afsnit i Landbrugsmagasinet. Følg linket her.

Der er også blevet tid til besøg i Sverige - hvor jeg besøgte landmænd i Vest-Götaland, mellem Vänern og Vättern. Det var mestendels en sjov oplevelse, om det er et generelt svensk billede, er jeg ikke blevet klog på, men dem jeg besøgte have god økonomi og godt humør. Det var også tankevækkende at se de store Arla-tankbiler kører rundt i den svenske vinterlandskab - mange gårde havde Arla-logoet hængende på gavlen - i Danmark er vores afstande jo ret små, så vi tænker vel næppe over det, men det er egentligt ret utroligt, at det logistisk kan lade sig gøre, at nå frem, af lange grusveje, til de ind-imellem meget afsidesliggende gårde - hver dag året rundt!

Og så har jeg designet og planlagt - sammen med en pensioneret planteavlskonsulent - et sommer-kursus om landbrugets aktuelle situation for Vestjyllands højskole. Det løber af stabelen 22-28 juni og du kan se det spændende program og tilmelde dig her: https://www.kortekurser.dk/landbruget-kursusbeskrivelse

Den vigtigste landbrugs-nyhed siden nytår, er - vurderer jeg - den fortsatte kamp om de næste syv års landbrugsstøtte-ordning i Bruxelles. Upåagtet af danske medier pågår en dramatisk kamp om milliarderne, der er blevet reduceret af Brexit, mellem tre hovedaktører: Den konventionelle lejr, der ønsker at fortsætte støtten uden ændringer, Den grønne lejr, der ønsker at støtten skal anvendes til at gøre landbruget mere miljø- og klimavenligt, og endelig de civile aktører, der mener at landbrugsstøtten i højere grad skal bruges til at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

I forgårs stemte man i parlamentes landbrugskomite om hvilket grundsyn, der skal udgøre køreplanen for det landbrugsstøtteforslag, der først kommet til endelig afstemning efter EU-valget.
Afstemning endte - ikke overraskende - med at 27 stemte for at fortsætte som tidligere, 17 stemte imod. (1 undlod at stemme, hvem har jeg ikke kunne finde ud af.)

Men det er faktisk muligt for den nye landbrugskomite, der bliver resultatet af EU-valget sidst i maj, at ombestemme sig. Flere grønne organisationer sætter sin lid til at netop det vil ske. Med andre ord, hvis man ønsker en grønnere landbrugspolitik, så er det vigtigt at stemme til EU-valget - og indholdet af den grønne politik i EU følger de velkendte politiske skel vi også kender herhjemmefra.

I forlængelse af 'den grønne dagsorden' morede jeg mig hovedrystende, da jeg for nylig læste et interview i Landbrugsavisen med Danish Crowns Adm. direktør Jais Valeur. Anledningen var at Danish Crown har meldt en ambitiøs ny klima-strategi ud - der i grove træk handler om at danske svineproducenter er stadig mere presset på det konventionelle marked og derfor forsøger at rebrande sig som miljø- og klimavenlige, i håb om at vinde markedsandele uden for deres traditionelle segment. Hvor meget der er papir-løfter og reklame og hvor lidt der er konkrete tiltag, er lidt svært at gennemskue, men Valeur siger til Landbrugsavisen, at han ikke regner med at det skal koste producenterne noget.

Og så spørger Landbrugsavisen: En del folk mener jo, at det med klimaet og CO2 bare er en døgnflue. Er det så ikke meget at sætte igang?
Hvortil Valeur svarer: "Det her sker i en tro på, at det er mere end en døgnflue. Kigger du på yngre mennesker, så er det mere end en døgnflue. Vi er ovre i tro, håb og kærlighed, ja, og jeg kan ikke love, at det ikke er væk om fem år. Men jeg er nødt til at tro på, at det her kommer til at fortsætte. For den måde vi gør det på i dag, kan ikke fortsætte..."

Ja, vi må se om de danske svineproducenters kærlighed kan redde døgnfluerne og de andre arter der uddør.

I hvert fald kan man noget overraskende læse - igen ikke i danske medier, men i de europæiske - at Europas landmænd i 2017 havde den højeste gennemsnitsindkomst i de seneste 30 år!! Faktisk viser statistikken at landmændene på tværs af Europa har haft stigende indkomster de seneste mange år - og indkomsten i 2017 var hele 40% højere end i 2010. Uanset om det også gælder danske landmænd eller ej - så har de fire største Landbo-foreninger herhjemme haft rekord-overskud i 2018 - alle sender penge retur til medlemmerne; og så kan man vel godt tillade sig at spørge hvorfor landmændene skal have ekstra tørke-støtte!? Til denne udvikling, siger formanden for de konventionelle europæiske landmænd Peka Pessonen:

“Yes, we have had a good trend in recent years. The data from 2017 have indeed been a record in terms of income. But for year 2018, we already see a 3% decrease and agricultural incomes are still well below other sectors. This is not something we can possibly be happy with. There are several driving forces hidden behind the indicator. For example the fact that there is lower labour input is one of them. As you have less people to distribute the income to, you have bigger average income either way, no matter other consequences. The indicator also does not follow the input costs, which are steadily increasing on yearly basis and are expected to continue to do so. Also the average farm income does not provide information on national level, and the situations vary significantly between member states.”

Ja sådan taler en dygtig lobbyist - erkender fakta, men forklarer ved hjælp af referencer til tal ingen har indblik i, hvorfor man alligevel ikke kan konkludere noget på baggrund af syv års ensartet trend.


Under kort nyt: Professor Jørgen E Olesen fra Århus Universitet, manden bag beregningerne til Fødevarer&Landbrugspakken, har - i hvert fald i mine øjne - lidt opsigtsvækkende, valgt at skrive en kronik sammen med Landbrug&Fødevarer, der stiller spørgsmål ved troværdigheden af de seneste kvælstof-udvaskningstal. Det synes jeg vidner om manglende dømmekraft. (Berlingske 28 februar).

Og så har roedyrkerne holdt generalforsamling i Sakskøbing. Det er jo et segment af dansk landbrug, man sjældent hører om. Tidligere var det ellers en meget succesfuld gren af dansk landbrug, men gennem en lang årrække har de været trængt af faldende sukkerpriser blandt andet pga overfyldte overproduktionslagre i EU. Idag er der 930 avlere (hvoraf 250 mødte op til generalforsamlingen) som dyrker ca. 34.000 ha. Formanden Jørn Dalby sagde: "Tidligere tiders flødeskum er en sags blot. Roerne er heldigvis fortsat konkurrencedygtige hos mange dyrkere, men det er lige til øllet."
Men der skulle være bedre mad-metaforer i sigte, for Dalby kunne konstatere:
"Den internationale sukkerorganisation fremlagde i november deres første prognose for 2019/20. De forventer en lille underskudsproduktion efter et par år med overskud. "