Landbrugsåret 2015

Delegeretmøde i Herning 4. og 5. november.

Landbrugsåret er ved at gå på hæld. Høsten er i hus og en lind strøm af statistikker udkommer i disse dage, der giver os en fornemmelse af hvordan 2015 har været i stalden og på marken. (Rå-)proteinindholdet i hvede og triticale er steget en smule, ligesom malkekvægbestanden, som følge af mælkekvoternes ophør 1. april, er vokset. (Kan du gætte hvor mange malkekøer der er i Danmark? Se svaret nederst i indlægget) Ellers er det mest nedslående tal der kendetegner fødevareproduktionen. Jordbrugets bytteforhold er forringet, en negativ investeringsaktivitet er fortsat et stort problem og gælden er vokset med yderligere 6 milliarder kroner. Gennemsnitsalderen for en landmand er stadigt stigende, nu omkring de 60 og beskæftigelsen er fortsat faldende, ikke mindst som konsekvens af de mange, der har måttet forlade erhvervet ufrivilligt i 2015. De nøjagtige tal er ikke tilgængelige, men EU oplyser at Danmark har mistet omkring 20.000 jobs i primærerhvervet siden årtusindskiftet.

Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. (Danmarks Statistik)

Traditionen tro mødes landbrugets repræsentanter her i første uge af november for at gøre status. Ifølge landbrugsmedierne var årets delegeretmøde historisk, idet at landets statsminister for første gang (nogensinde?) deltog. I sig selv en velkommen politisk gestus, og både et cadeau fra den siddende regering til Landbrug&Fødevarers interessevaretagelse men også et signal om at der søges politiske løsninger på erhvervets krise. Det er glædeligt med et politisk engagement. Også selvom det nærmest blev lidt komisk, den måde Venstre-ministrene faldt over hinanden i deres iver for at love bedre rammevilkår. Hele 4 ministre deltog og Troels-Lund Poulsen, ja det er ham der fik en næse af Folketinget for hans håndtering af Thornings skattesag, ja man fristes til at sige, at han brugte sin ekstra-næse til at slå hans partikollegaer på målfotoet, idet han argumenterede for at der slet ikke var brug for diskutere eller forhandle politisk om rammevilkårene. Underforstået at landbruget ikke har brug for bred politisk opbakning, det er nok at kunne regne med Venstre.

Troels Lund mener ikke at politisk forhandling er nødvendig.

 I år var krisen og de mange konkurstruede landbrug naturligvis et tema, det var svært at komme uden om. Martin Merrild holdt en sober tale, det der kaldes 'formandens beretning', hvor han kom ind på de mange der må gå fra hus og hjem.  Han benyttede sig af samme retoriske kneb, som bliver mere og mere udbredt blandt politikkerne: " Tag nu Thomas...", eller" Jeg står her med et brev hvor Tina skriver.... det værste var usikkerheden...hvornår bliver bilen hentet". På mig virker det lidt for 'spinnet' den der frivole brug af fornavne og personlige detaljer, men Martin fik meget, endog overordentligt meget, ros fra de delegerede for hans tale og den kom godt omkring forholdene i erhvervet, både nationalt og internationalt.  Den kan læses her. Bemærk at hans tale-skriver har indsat en smiley efter en vittig bemærkning.

Karen Hækkerup, der i øvrigt i dag gør sig bemærket ved at argumentere i Berlingeren for et dansk Ja ved folkeafstemningen den 3. december - fordi så kan vi bekæmpe børneporno (??) (måske mangler hun simpelthen en god spindoktor?) -lancérede Landbrug&Fødevarers nye store kampagne (den indtil for nyligt igangværende, den om at Fremtiden ikke er så sort, som den har været, er eftersigende blevet lagt på hylden): Hvad skal vi bruge landet til? En ny strategi hvor organisationen, den enkelte landmand og landbruget som helhed skal gå aktivt ind i debatten om livet i landkommunerne, landdistriktsudviklingen og, har man lov at håbe, hele strukturudviklingen i landbruget og konsekvenserne for både landsbyernes - og  landbokulturens fremtid. Herfra skal der i hvert fald lyde ros, for at denne vigtige sammenhæng nu sættes i fokus. Jeg glæder mig til at følge med i de mange debat-arrangementer og det nye fokus, som Karen Hækkerup annoncerede fra talerstolen.

Det var spændende at følge de mange taler, de efterfølgende kommentarer og den følelse af broderskab, politisk medvind og vilje til at overleve der prægede stemningen i Herning. Jeg kunne referere mange andre relevante indlæg og pointer. Der var dog også temaer, der glimrede ved deres fravær. Det var for eksempel besynderligt at ordet økologi kun hørtes i een bi-sætning, når nu det er den sektor indenfor erhvervet der udviser det største økonomiske vækst-potentiale - hertil rakte visionerne åbenbart ikke. Men vil her blot slutte med den eneste reelle mislyd på mødet. Bestyrelsen havde i slutningen af september besluttet at nedlægge deltidsudvalget og samtidig nedlægge repræsentantens plads, således at bestyrelsen gik fra 23 til 22 medlemmer. Et for mig fuldstændigt uforståeligt skridt. Cirka halvdelen af medlemmerne er deltidslandmænd og de udgør en - måske den væsentligste bro mellem erhverv og samfund, da de endnu er både små nok til at kende de fleste af deres naboer og har et større netværk i (formodentligt) lokalsamfundet, i kraft af deres beskæftigelsesprofil. Set i lyset af den nye kampagne er det ekstra gådefuldt, at man vælger at afskære den del af organisationen der har størst konkret erfaring, en mulighed for at sætte sit ledelsesmæssige præg på dette tiltag. Dette blev da også nævnt og kritiseret i mange indlæg - og da afstemningen om den nye organisationsstruktur var omme, var bestyrelsen stemt ned.

Men så vidt jeg kunne forstå var udvalget allerede blevet afskedigt, så hvordan strukturen kommer til at se ud, er lidt uklart. "Det må vi jo se på", som Martin Merrild sagde til allersidst i sine konkluderende bemærkninger.

Der er 567.000 malkekøer i Danmark