Perspektiver

Torsdag den 29 oktober blev Landbrugets Perspektivkonference afholdt i Skalborghallen i Aalborg. Jeg kunne desværre ikke være blandt de ca. 400 deltagere, men her følger først hele Maskinbladets referat af den del af konferencen, der specifikt havde perspektiv-brillerne på. Bemærk hvem der har brillerne på, om at så at sige.

På talerstolen i eftermiddagens program var blandt andet administrerende direktør i Arla, Peder Tuborgh, administrerende direktør i Danish Crown, Kjeld Johannesen, og administrerende direktør i Spar Nord, Lasse Nyby. Både Kjeld Johannesen og Peder Tuborgh udtrykte en vis optimisme for priserne, når vi nærmer os udgangen af 2016.

Selvejet er truet

Lasse Nyby, Spar Nord, kom i sit indlæg ind på, at der er brug for en højere egenkapital hos landmændene. Der er brug for, at landmændene selv henter en større del af finansieringen eksempelvis fra private investorer, så en mindre andel end i dag hentes hos banker og realkreditinstitutter. Til spørgsmålet fra salen om, hvor vidt selvejet er truet, så svarede administrerende direktør i Spar Nord, Lasse Nyby:

- Ja jeg mener, at selvejet er truet, når det kommer til de store bedrifter.

Han blev bakket op af advokat Rune Hyllested fra Storm Advokatfirma, der også sad i panelet.

- Jeg mener også, at selvejet er under angreb. Om det er en god eller dårlig ting, er et politisk spørgsmål. Landbruget kendetegnes ved høj risiko og lavt afkast, og derfor ser vi ikke så megen kapital udefra, lød det fra Rune Hyllested.

Øget råvaregrundlag

Et af de andre emner, som blev behandlet i debatten, var behovet for øget råvaregrundlag. Blandt andet Peder Tuborgh, Arla, kom ind på emnet.

- Jeg mener, det er dybt naivt at tro på, at vi bare skal drysse lidt innovation hen over det råvaregrundlag, vi har i dag. Råvaregrundlaget er nødt til at stige, lød det fra Tuborgh, der kunne fortælle, at Arla forventer en stigning på 500 millioner kilo mælk i 2015 - set i lyset af mælkekvoternes ophør.

Svineproducent Lars Tolstrup spurgte ind til, hvordan Danish Crown ser på behovet for øget råvaregrundlag.

- Vi har oplevet et fald på tre procent om året gennem ti år, men for første gang oplever vi en uændret tilførsel, så vi tror på en stabilisering af råvaregrundlaget. Vi så gerne en stigning, lød det fra Kjeld Johannesen, der samtidig fortalte, at de ser en vis interesse for at investere i nye slagtesvinestalde.

Interessant at afviklingen af selvejet her forstås som et politisk spørgsmål, det står i hvert fald uimodsagt i referatet. Interessant er også at referatet afsluttes med den forsigtig-optimiske vurdering at der er vis interesse for at investere. Nu står der ikke hvem der har udvist interessen, men set i lyset af et andet indlæg på konferencen, hvor SEGES gav et indblik i hvordan de ser på økonomien, står det spørgsmål og blafrer i vinden.

Her følger igen hele referatet fra Maskinbladets hjemmeside:

Til Landbrugets Perspektivkonference i Agri Nord den 29. oktober satte Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges, fokus på, hvordan økonomien ser ud hos danske landmænd. Baseret på analyser af regnskaberne kunne han blandt andet fremhæve én tendens: Nordjyske landmænd har gennemsnitlig højere gæld og større likviditetsunderskud end resten af landet.

Klaus Kaiser havde inddelt de danske heldtidsbrug i fire grupper, hvoraf den ene er de landbrug, som står foran en overhængende risiko for at måtte lukke, da de har kombinationen af høj gæld og likviditetsunderskud.

Denne gruppe er forholdsmæssigt større i Nordjylland end i resten af landet

Adgang til finansiering

Som mulige forklaringer på tallene fremhævede Klaus Kaiser, at de nordjyske landmænd blandt andet har haft relativt store tab på finansielle instrumenter samtidig med, at Nordjylland er kendetegnet ved stor dyretæthed og stor omsætning af jord samt lavere løbende indtjening. Samtidig gav han som mulig forklaring, at der har været lettere adgang til finansiering.

- De nordjyske banker har været relativt mere lempelige, lød det fra Klaus Kaiser, der blandt andet viste en graf over gælden pr. hektar hos de danske landbrug, hvor Nordjylland ligger med højest gæld.

Netop spørgsmålet om, hvor vidt de nordjyske landmænd har været mere villige til at udlåne penge til landbruget, fik også en kommentar med på vejen fra næste oplægsholder - virksomhedsrådgiver hos Agri Nord, Jørgen Cæsar.

- Interessant at høre, at de nordjyske pengeinstitutter har været lidt mere lempelige. Det tror jeg er gået over, lød kommentaren fra Jørgen Cæsar.

En overset gruppe

Oplægget fra Seges' erhvervsøkonomiske chef satte desuden to streger under, at der også er en stor gruppe landmænd, som driver en sund virksomhed med fornuftig økonomi.

- Omkring halvdelen af alle heltidsbrug har lav gæld og likviditetsoverskud. Det er en meget overset gruppe, da medierne ynder at skrive om de kriseramte brug, konstaterede Klaus Kaiser.

"...Det tror jeg er gået over." Det må vist være det man kalder jysk humor. Underspillet og fåmælt konstaterer virksomhedsrådgiveren, ikke overraskende set i lyset af erhvervets svigtende rentabilitet, at det er umuligt at låne penge til investeringer. Så langt tilbage som i august kunne SEGES skrive at når IFROs (Instituttet for Fødevare- Og Ressourceøkonomi) analyser viser at danske landmænd er dårligere til at udnytte deres ressourcer end de udenlandske kollegaer så skyldes det:

" langt hen ad vejen, at en gruppe bedrifter er fastlåst i en situation med høj gæld eller et nedslidt produktionsapparat, uden mulighed for at investere eller skifte ejer. Det er vi i SEGES og den øvrige del af rådgivningssystemet meget opmærksomme på, og der bliver hver dag arbejdet stenhårdt på at løfte den svageste gruppe eller sikre dem de bedst mulige betingelser at forlade erhvervet på."

I en anden nyhed i dag, tildeler Folketinget fødevaresektoren 161 mil. af det der hedder 'Forskningsreserven'. I forhold til de massive nedskæringer på uddannelsesområdet og at det ikke afhælper gældskrisen i primærsektoren det mindste, kan man undrer sig over denne prioritering. Men naturligvis glæder Karen Hækkerup sig over de mange millioner, der bliver givet til fødevareforskningen:

"De midler kan støtte udviklingen i fødevareerhvervet, så vi kan producere mere med færre ressourcer. Det samme gælder en satsning på strategisk forskning inden for nye produktionssystemer og vækstteknologier. Der er al mulig grund til at rose ministeren for at bidrage til at skabe vækst i hele Danmark."

"...så vi kan producere mere...nye produktionssystemer og vækstteknologier.."

Nu er jeg ikke fra Jylland, men javel ja.

Kræft

"Vi kan helt sikkert som individer altid anstrenge os for at foretage nogle mere fornuftige valg, og selvfølgelig kan vi altid gøre det bedre som samfund, men alting har en pris, og som land bør vi altså kippe med flaget i stedet for at piske os selv og hinanden med det."  (Karen Hækkerup administrerende direktør i Landbrug&Fødevarer Berlingske Tidende 15 oktober 2015)

Jeg sad og genså den udgave af Deadline (DR2 2 april 2015) hvor Karen Hækkerup er i studiet for at uddybe og diskutere hvad hun egentligt ville sige med klummen i Berlingske Tidende om at "eliten smadrer folkesundheden". Som Hækkerup fortalte studieværten og seerne var det for at stille sig på den travle og forvirrede husmors side. Der er ikke brug for flere selvbestaltede eksperter, bedrevidende speltmødre og ernæringsråd var budskabet.

Spis nu bare den pølse, leverpostej og skinke vi har på tilbud til dig og lad være med at tænke dig om eller lytte til selvretfærdige eksperter, synes lobby-dronningen Hækkerup at sige, som hun sidder der i sin almindelige husmor-påklædning og forsvarer os almindelige mennesker.  

Den administrerende direktør

  

Den almindelige forvirrede husmor

Udenfor andedammen peger mange års forskning på at forarbejdet rødt kød er årsag til kræft. Især bacon, skinke og andre svine-produkter er under mistanke. Efter adskillige års tøven har WHO, verdens sundhedsorganisation, nu klassificeret kødet på linje med asbest, tobak og alkohol, når det gælder risiko for kræft. Formuleringen i pressemeddelelsen lyder sådan: Processed meat was classified as carcinogenic to humans (Group 1), based on sufficient evidence in humans that the consumption of processed meat causes colorectal cancer. Det skal dog nævnes at udsagnet tager udgangspunkt i forbrug på 50 gr. rødt kød om dagen.

En sådan klassificering er et drastisk skridt og trods de mange års akkumulering af beviser, de mange forskere der stiller deres navns renomé bag analysen og de mange sundhedsmæssige perspektiver dette skridt medfører - er langt hovedparten af reaktionen en total afvisning, latterliggørelse og massiv kritik af undersøgelserne. Uden at vide det med sikkerhed, formoder jeg at mange forskere og eksperter udtalte sig med lignende skepsis i den årtier lange kamp om  tobakkens skadelige virkninger. Jeg antyder med andre ord, at reaktionen primært kommer fra betalte meningsdannere a la Hækkerup, og at betydningen for svineindustrien og de relaterede forsknings- og pengeinteresser - i Danmark ejer banker og kreditinstitutter ca. 75% af værdierne i den primære svineproduktion (men hvem ejes bankerne af??) - næppe vil lade sundhedsmyndigheder forfølge denne nye advarsel uden en indædt kamp.

Man kan roligt regne med at hverken forarbejdet svinekød eller andre af de kødprodukter der nu klassificeres som kræftfremkaldende, bliver forbudt eller mærket med advarselsetiketter herhjemme de første mange år. Og hvis den dag skulle komme, hvor sundhedsmyndighederne eller andre ansvarlige instanser skulle blive tvunget til det. f.eks. af EU, som  også fungerer som den primære miljøbeskytter af Danmarks natur, nu hvor regeringen har lagt sig fladt på maven for industrien - ja så har vi stadig de store markeder uden for EU, hvor man kan producere og/eller afsætte uden at 'selvretfærdige eksperter' blander sig, fordi her tvinges såkaldte svage økonomier (og i hvert fald svage demokratier) til at se regulering og økonomisk vækst som hinandens modsætninger. Ligesom at Danmark i dag producerer sprøjtegifte til landbruget i f.eks. Sydamerika, der længe har været forbudt herhjemme, producerer vi stadigt mere svinekød i Øst-Europa med vækstfremmende stoffer og under forhold der ligeledes ikke er tilladt i Danmark.

Der er desværre ikke tegn i sol og måne på at vores kost og ernæring bliver sundere i takt med vores øgede viden om dens indflydelse på kroppen og stofskiftet - der synes tværtimod at være investeret massivt i at behandle symptomerne; og vækst i følgeindustrier som 'smart-foods' og fitness-centre er en bedre økonomisk forretning på den korte bane end at forbyde det der virker kræftfremkaldende. Men med WHOs nye klassificering er banen i det mindste kridtet og man har lov at håbe på, at vi begynder at være mere opmærksom på og diskutere hvilke reguleringer af vores kost og produktionsmåder kan være til gavn for både mennesket og miljøet.  Så må de der leder denne kamp imod giftige fødevarer leve med den tort at blive skoset af Karen Hækkerup.

Bl.a. - tre situationsrapporter fra erhvervet.

Krisen er dybere end vi tror, skriver DR på hjemmesiden i dag. Her kan man bl.a. læse:

Palle Høj, der er cheføkonomisk rådgiver hos Landbrugscenter Heden og Fjorden i Herning, oplever også, at krisens omfang er langt større end det, der bliver registreret i konkursstatistikkerne. "Vi kan konstatere, at banken beder pressede landmænd om at skrive under på en salgsfuldmagt, så banken kan sælge ejendommen indenfor et halvt til et helt år, siger han." 

Krisen skal helst holdes skjult

Når en bank tvinger en landmand til at sælge sin ejendom, så figurerer han ikke i statistikken over konkurser, men resultatet er det samme. Familien må forlade ejendommen.Det er særligt alvorligt for landmændene, fordi det også rammer kone og børn, når arbejdspladsen og hjemmet er et og samme sted.(...) Selvom det nu er fem landmænd om ugen, der får beskeden fra deres bank om, at det er slut, så er krisen først lige ved at gå i gang. Det vurderer lektor i Samfundsøkonomi Mogens Ove Madsen fra Aalborg Universitet.

På Landbrug&Fødevarers hjemmeside findes den nye publikation Fakta om erhvervet 2014, hvor man i underafsnittet Fødevareklyngen i samfundet bl.a. kan læse: 

Beskæftigelsen i fødevareklyngen udgør et væsentligt bidrag til samfundet. 169.000 personer var i 2013 beskæftiget som følge af aktiviteterne i den danske fødevareklynge. Størstedelen er beskæftiget i udkantsdanmark.Den økonomiske aktivitet i fødevareklyngen skaber også vækst i andre erhverv. Hvert år bliver der skabt danske skattepligtige lønninger på 48 mia. kr. som følge af fødevareklyn- gens produktion, heraf de 28 mia. direkte i landbrugs- og fødevarevirksomhederne. I den afledte beskæftigelse skabes der yderligere 20 mia. kr., navnlig i serviceerhvervene hvor de 15 mia. kr. skabes. Med et skattetryk lige under 50, betyder det, at der hvert år betales indkomstskatter i omegnen af 20-25 mia. kr., som følge af fødevareklyngens produktion i Danmark.(...)Landbruget har igennem mere end 20 år arbejdet på at udvide produktionen samtidig med, at miljøbelastningen mindskes. Denne afkobling er lykkedes.

Og så en lang smøre om vores moralske forpligtelse over for de fattige afrikanere. 

Selvforherligelse og milliarder, ikke et ord om de mange danske landmænd, der må dreje nøglen om!
  
Bo Lidegård, skrev en udemærket analyse af Venstre-regeringens landbrugspolitik; også set i forhold til kampen mellem de to store konventionelle interesseorganisationer: Landbrug&Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug - i Politikens leder igår. Her står bl.a.:

Forståelsen er ikke stor uden for en snæver kreds af Venstres svindende skare for fornuften i den kurs, landbruget har sat. Selv Dansk Folkeparti undrer sig over, at det er nødvendigt udtrykkeligt at frasige sig målsætningerne om mere økologi på et tidspunkt, hvor markedet for netop bæredygtige flødevarer vokser, og det industrielle landbrug er ved at knække under tyngden af sine egne fejlinvesteringer.(...)Den største fare for dansk landbrug er landbrugs-lobbyens iver efter at tage de hurtige stik hjem og prale af, at landbruget nu kan få lov til at forurene mere og billigere.

En syg verden

I den forgangne uge afholdt SEGES, det der tidligere hed Videncenteret for Landbrug og er en co-finansieret forskningsinstitution under Landbrug&Fødevarer, en tre dages konference om antibiotika-resistens. Konferencen blev afholdt i festsalen på Københavns Universitet på Vor Frues Plads og havde et imponerende opbud af internationale forskere fra de toneangivende landbrugsuniversiteter.

Programmet talte ca. 150 forskere der optrådte med- eller var medforfattere til præsentationer af den nyeste forskning indenfor veterinær behandling af husdyr, mikrobiologi, genetik, resistens og afledte miljø-effekter af medicinforbruget i landbruget, for blot at nævne nogle af temaerne. Jeg har oversat dele af en af præsentationerne, der var trykt i programmet, for at give en smagsprøve:

 Pierre-Louis Toutain, Toulouse Ecole Nationale Veterinaire. Frankrig

Den ideelle antibiotika i veterinær medicin 

Hvis målet er at overholde princippet om One World/One Health, så må prioriteten i bæredygtig veterinær antibiotisk terapi være rettet mod offentligheden og ikke dyre-velfærd. Hvis man skal modarbejde at husdyr-relateret antibiotika (AMD) bidrager til det globale antibiotika-resistens-problem, er een strategi at sikre en såkaldt fornuftig brug af antibiotika. Desværre giver denne strategi ingen tilfredsstillende svar på den generelle sundhedsudfordring, fordi den primære kilde til resistens ikke kommer fra veterinære patogener, men skyldes (en udvikling i) vores indre bakterielle system, og derfor skal veterinære antibiotika ses som en global økologisk udfordring i stedet for et spørgsmål om veterinære behandlingsmetoder.  (...) Envidere bliver tarmfloraen i højt tempo afgivet til det omgivende miljø gennem faeces, indeholdende de resistente gener. Samtlige af de for tiden benyttede veterinære antibiotika er i stand til at ændre på den resistente genetik i floraen (...) Ca. 70% af den antibiotika der bliver givet til fødevare-producerende husdyr kommer i aktiv form ud i miljøet med ekskrementerne. Endvidere er flere af antibiotikaerne i stand til at leve videre i miljøet i flere uger eller endog måneder.   

(...) Vores konklusion er at vi anbefaler introduktion af en 'grøn antibiotika' i veterinær medicin af de sundhedsmæssige grunde, som påvirkninger af miljøet giver anledning til og ikke ud fra et behov om at forbedre veterinær praksis.

Mens jeg sad og tog noter til præsentationer og diskussioner, dumpede denne nyhed ind i min inbox:

Køer fra Viborg til Silkeborg skal en smuttur omkring Tyskland

Kødkvægavler Søren Riis Vester, Finderup sydvest for Viborg, er vred og frustreret. 15. oktober bliver han afskåret fra at sælge avlsdyr til kvægbrugere nord for Limfjorden og i en række østjyske kommuner. Begrænsningen sker som led i regionaliseringen af Danmark, som skal inddæmme salmonella i kvægbruget. Søren Riis Vester bor i det højprævalente område, hvorfra det ikke er tilladt at sende dyr til levebrug til det lavprævalente område. Men han har fundet en smutvej. Det er nemlig muligt for Søren Riis Vester og andre at sende dyr til det lavprævalente område, hvis dyrene først eksporteres til eksempelvis Tyskland og siden importeres til Danmark igen. Det virker lidt besynderligt og dog symptomatisk at landbrugsmediet ligefrem bryster sig af at landmænd omgår den regulering der skal forhindre spredning af en alvorlig sygdom. Det medvirkede i hvert fald til at jeg tænkte undervejs i konferencen, at mange problemer kunne løses hvis man havde større fokus på landbrugets kultur og praksis - og turde tage tyren ved hornene og indfører større monitorering af forholdene i de danske stalde. Et refræn fra dagene, som virker så korrupt og utroværdigt at man må knibe sig selv i armen, var at: Det ved vi ikke, der er ikke nogen præcise data, jeg tror ikke vi skal være bekymrede - når der blev spurgt til udbredelsen af de forskellige vira. Det er mig ubegribeligt at myndighederne ikke engang forsøger at danne sig et overblik. Hertil kan man tilføje at een MRSA-inficeret hofte, skønnes at koste samfundet 1.5 mio. kr. Selvom konferencen tydeligt bragte et vi-kan-fikse-den-her-udfordring-positivt- hvis ikke ligefrem forskønnet billede af forholdene i fødevaresektoren, og der var da heller ingen kritiske indlæg eller egentlige væsentlige diskussioner, så var der dog både forskere og embedsmænd, der efterlyste nærmere kendskab til problemets omfang. Frank Aarestrup fra DTU Food afsluttede sin præsentation med svadaen (oversat fra engelsk af mig):  "Trods at vi har efterspurgt det i 20 år, mangler vi stadig et overvågningssystem, alle forskningsprojekter der nævner monitorering bliver forkastet. Integreret lang-tids overvågning, hvorfor i al verden er det ikke allerede implementeret!?" Frank Aarestrup Robert Skov fra Statens Serum Institut svarede indirekte: "Det handler om økonomiske overvejelser og politisk vilje, vi ved præcis hvordan smitteudbredelsen kan stoppes!" Han tilføjede: " Hvis du ikke kigger i staldene, så ved du ikke hvilke typer resistens, der er tilstede - der kunne meget vel være andre typer end dem vi kender, der er meget farligere." Under overskriften Fremtidige Scenarier sluttede konferencen af med en panel-debat. Tre bemærkninger blev hængende i mine ører:  "Hvis en evolution (af MRSA) sker, så kan vi forvente en udbredt smitteoverførsel til befolkningerne, hvilket vil medføre en mærkbar forøgelse af MRSA."    "Hvad der virkelig skulle vække bekymring, er at der er en stigende evidens for at andre resistens-typer er tilstede, vi har måske kun været heldige indtil videre, at MRSA CC398 ikke er særlig overførbar." "Der er store huller i vores viden", var dagens sidste replik fra Jan Dahl fra Fødevarestyrelsen.  Konferencen var iøvrigt sponsoreret af Zoetis og LEO. Kjeld Hansen skriver om de seneste politiske initiativer angående MRSA på sin blog i dag. Emnet er også genstand for en stort opsat historie på DRs hjemmeside om forureningen af vores miljø med tungmetaller fra fra de danske svinestalde. Tungmetallerne stammer netop fra antibiotisk medicin. Denne diskussion fyldte også noget på konferencen, som mit uddrag viser, men problemet er tydeligvis meget mere omfattende og alvorligt end vi er klar over - det er måske også værd at nævne i den forbindelse, at økologiske producenter bruger konventionel svinegylle som gødning. Man frygter at det er en syg verden vi skaber med vores måde at sygdomsbekæmpe blandt de såkaldte produktionsdyr.