Kampen om den danske kvælstofudledning

Tilbage i maj 2017 nedsatte Miljø- og Fødevareministeren et panel af internationale forskere, der skulle vurdere den faglige baggrund for den danske indsats i lyset af Vandrammedirektivet og dets krav om 'god økologisk tilstand i vandløb og kystnæreområder'. Hvorfor at den danske kvælstofindsats skulle vurderes af udenlandske forskere, når der almindeligvis hersker meget stor respekt om den danske viden på området - ja i de forskerkredse jeg har spurgt, regnes Danmark som førende på området for kvælstof-model-beregninger - finder man måske svar på hos Landbrug&Fødevarer, som dengang skrev:

"I Vandområdeplanerne stilles der krav om at reducere landbrugets kvælstofudledning med 13.000 tons kvælstof. De modeller, der leder frem til det store reduktionskrav, er imidlertid stærkt problematiske, på visse områder direkte fejlagtige. Landbrug & Fødevarer har derfor presset hårdt på for at få en uafhængig evaluering af modellerne, noget der blev sat midler af til i Fødevare- og Landbrugspakken. Miljø- og Fødevareministeriet har nu offentliggjort det ekspertpanel, der skal stå for evalueringen, som er fastsat til at finde sted i september måned." (lf.dk 24/5/2017)

Landbrug&Fødevarer har fulgt op på denne indstilling til kvælstofudledningen henover sommeren, med en serie de kaldte 'De syv synder', som udfoldede deres kritik af den danske indsats. 

Nu er rapporten så på trapperne. Ja - selvom den ikke er offentliggjort endnu har Landbrug&Fødevarer allerede taget konklusionen til indtægt. I Lørdagens eletroniske udgave af Landbrugsavisen kan man under overskriften: International evaluering støtter landbrugets kritik af vandplaner, læse: 

"En international rapport om det faglige grundlag for miljømålene i de danske vandplaner giver på lange stræk Landbrug & Fødevarer ret (...) I rapporten skriver de udenlandske forskere direkte, at »når alt tages i betragtning, vurderer panelet ikke, at miljømålene i de forskellige vandområder er tilstrækkeligt pålidelige til at kunne anvendes som beslutningsgrundlag og til planlægning af miljøindsatser. Det bygger eksperterne på forskellige mulige fejlkilder i de danske myndigheders fastsættelse af miljømålene.(...) Selvom rapporten og de internationale eksperter således giver både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug ret på en lang række vigtige punkter, er L&F foreløbig tilbageholdende med at kommentere rapporten, da den endnu ikke er endelig og offentliggjort." (link)

Hvilket får en læser til at skrive: "Der er mange, og især Rasmus Jarlov (konservative) som har udsigt til en dårlig smag i munden når dette bliver offentligtgjort."

Hvilket så får en KU-forsker til at svare med et uddrag af konklusionen, som lyder sådan her:

"In comparison with many other European countries, Denmark has excellent databases, models and scientific expertise as a basis for the implementation of the Water Framework Directive. The Panel was delighted to see that these resources have been mobilised to achieve a leading position at the European scale. The Panel was impressed by the openness and transparency of the interaction between government, researchers and stakeholders as well as by the high intellectual level of the discussions. This open exchange of ideas and opinions is a perfect basis for a further improvement of the scientific basis for the WFD implementation.
The Panel has reviewed the choice of indicators and procedures, in the context of the WFD requirements and specifications, and found that the indicators, the methods to determine reference conditions and the methods to determine required actions were WFD compliant. The Danish implementation is based on either direct historical observation or model determination of reference conditions. Little or no uncontrollable “expert judgement” is involved. In that respect, the Danish models are attaining the highest possible standard of WFD implementation."

Hvilket har fået flere læsere til at efterspørge hele den endnu ikke offentliggjorte eller færdigredigerede tekst, som der refereres fra. Dette har Landbrugsavisen så efter lidt tøven gjort. Og her kan man læse: 

Task description by the Ministry of Food and Agriculture
In agreement with the EU Water Framework Directive, Denmark has produced the River Basin Management Plans devising a strategy for improving and securing that coastal waters, lakes, streams and ground waters fulfil the demand for Good Ecological Status as stated in the directive. For Danish coastal waters, it has been estimated that reductions in N runoff from land are the primary concern if goals of Good Ecological Status in coastal waters are to be fulfilled. On this background, mitigation measures have been implemented in the 2015-2021 River Basin Management Plans to additionally reduce the N runoff to coastal waters, corresponding to roughly half the total estimated reduction needs.
The task of the evaluation panel is to perform a thorough evaluation of the marine modelling tools that form the basis for the mitigation demands for land-based nitrogen (N) runoff in the Danish River Basin Management Plans with regards to the importance of N as well as other relevant pressures such as phosphorous, fisheries etc. In particular, the evaluation panel has to:

1. Evaluate the use of models for determination of type-specific reference values (according to the Water Framework Directive, Annex 2) for the water quality element phytoplankton (chlorophyll).
   
2. Evaluate the use of models to determine environmental targets (Maximum Allowable Inputs (MAI) of nitrogen)) and mitigation needs to achieve good environmental status and evaluate differences and similarities between the use of different methods and model types for coastal waters with different typology.
   
3. Evaluate the estimated nitrogen target loads and mitigation needs in the Danish River Basin Management Plans and evaluate the method for determining the Danish proportion of total mitigation needs. How is the current environmental status in Danish coastal waters determined by N runoff from Danish land areas in relation to other pressures such as N released from sediments and N loads from catchments in neighbouring countries and airborne N deposition (the Danish share of the total mitigation needs related N)?
   

Further, the Panel is expected to address the technical questions and comments from the stakeholders.

En del af panelets opgave var altså ikke alene at vurdere den faglige indsats, men også at svare på landbrugets kritik. Det kaster lys over hvordan resultaterne i rapporten formuleres.

Ovenstående citat i Landbrugsavisen er fra konklusionen, som fortsætter i samme tråd, dog med forskellige forslag til forbedrede input til modellerne, der svarer til mange af landbrugets kritikpunkter. 

"In view of the large efforts in the past to remove P load from point sources, the Panel endorses the emphasis placed in the Scientific Documentation Report on reducing N loads from diffuse sources. However, at least in principle, there could be an additional role for P load reduction and for seasonal regulation of the N load. The Panel is of the opinion that these options merit further scientific exploration, especially in watersheds where high efforts for N load reduction are required.
Although the maintenance of two parallel modelling lines (statistical and mechanistic) may seem redundant at first sight, the Panel strongly endorses maintaining these lines. Given the wealth of data available, it provides unique possibilities for evidence-based checking of mechanistic model results. The Panel assesses the mechanistic model as a state-of-the-art, very comprehensive tool, but emphasises that independent checking on data as well as uncertainty analysis remain necessary and can be performed by the statistical approach. This coherence can be optimised by improving the approach and methods of the statistical modelling. The Panel endorses the general logic of the methodology to derive reference and target values from the models and to calculate the required N load reduction to reach the targets."

I lyset af den generelle sanktionering af de danske modeller, indsatser og metodologi kan man undre sig over rapportens allersidste sætninger: 

"International approach: The technical WFD implementation guidelines force similar approaches in all member states. As a consequence, requirements, modelling and challenges are similar in different countries. Further, the WFD asks for an intercalibration and harmonisation of targets with neighbouring countries. Therefore, the Panel recommends a co-ordinated joint scientific approach, especially between Denmark, Germany and Sweden." 

Der findes en lang forhistorie til denne sidste anbefaling og man kan frygte at det sætningen kunne komme til at fortolkes i retning af, i modsætning til rapportens overordnede evaluering, er at den danske indsats skal 'kallibreres med nabolandene' og da vi videnskabeligt er et godt stykke foran - har en en hel anden type sammenhæng mellem næringsstofudledning og vandstrømme, skal vi gøre os selv dårligere til at håndtere indsatsen end vi kan....

Under alle omstændigheder, som det fremgår af de to divergerende læserbreve i Landbrugsavisen, kan vi se frem til en hed kamp om fortolkningerne af hvad de internationale forskere egentligt mener... men hvis man kaster et blik på Finanslovsudspillet, ser det ud til at Regeringen allerede har fortaget deres...

"På regeringens forslag til finanslov er der afsat penge til at forbedre det faglige grundlag for vandplanperiode 3. I perioden 2018 til 2021 er der afsat 33,3 mio. kr.(...) En del af pengene skal bruges til at regne på de erhvervsøkonomiske konsekvenser af vandmiljøindsatsen – altså hvad miljøindsatsen koster landbruget og andre erhverv. Endelig skal der udvikles en ny hydrologisk model for grundvand og der afsættes midler til at videreudvikle de marine kvælstofmodeller." (link)

Den veterinære vinkel

Henover sensommeren har Dyrenes Beskyttelse kørt en kampagne for bedre dyrevelfærd i de danske svinestalde. Kampagnen har ikke overraskende provokeret de danske svineproducenter, i hvert fald formand Henrik Mortensen, som har været særdeles aktiv de sidste par måneder med debat-indlæg, presse-meddelelser og en crowd-funding kampagne, der skal samle ind til at finansiere en modkampagne. Den skal angiveligt imødegå Dyrenes Beskyttelses synspunkter/påstande og må ventes søsat snart. Ifølge Danske Svineproducenter rundede crowd-fundingen i sidste uge en mio. kr.

Jeg vil ikke her referere eller diskutere hvad der er blevet sagt og skrevet fra de respektive aktørers side. Men i stedet forsøge at belyse velfærden i svinestaldene fra en tredje og mere faglig vinkel.  

Her den anden dag faldt jeg over september-nummeret af Dansk Veterinær tidsskrift (DVT), således kaldt siden 1975, da det skiftede navn fra Medlemsblad for Den Danske Dyrlægeforening. Denne oplysning fandt jeg inde i det nye nummer, ved siden af en lille husker du klumme. Det som redaktøren spørger os om vi kan huske, er temanummeret fra 1978: 'Den industrialiserede Gris', hvilket også var navnet på en dokumentarfilm af Ebbe Nyvold, der: 'lægger op til en etisk diskussion af produktionsforholdene'.

Dette tema har DVT så i nummeret før dét jeg er kommet i besiddelse af, taget op til fornyet diskussion. Det fremgår af en lang række læserbreve, bl.a. fra Landbrug&Fødevarers 'seniordirektør inden for svineproduktion' Christian Fink Hansen. Han skriver at: 

"Derfor er dyrevelfærden mere nuanceret, end det bliver fremlagt i artiklen i DVT. De seneste år er der sket klare forbedringer i dyrevelfærden i svineproduktionen. Og hver gang, der bliver bygget en ny stald herhjemme, er der fremskridt for dyrevelfærden.(...) I 2014 underskrev L&F Handlingsplan for bedre dyrevelfærd." 

Artiklen han henviser til er skrevet af forskere fra Foulum/Århus Universitet (og den har jeg ikke læst).

Lige overfor Fink Hansens læserbrev, kan man læse et andet debatindlæg, netop skrevet af forskere fra Foulum.  Under overskriften 'Medarbejdernes uddannelse og viden om dyrevelfærd er vigtig for dyrevelfærden i svineproduktion, kan man læse at de har gennemført en spørgeskema-undersøgelse blandt 1119 landmænd, der arbejder med kvæg, mink og svin - og fundet frem til at 38% af arbejdsstyrken var udlændinge, dog højere blandt svineproducenterne taget for sig. De skriver:

 "På rekrutteringssiden er det bl.a. et aktuelt problem, at forholdsvis mange producenter ikke tager elever ind fra landbrugsskolerne, bl.a. fordi de synes, det er for dyrt - i stedet vælges fx udenlandsk arbejdskraft. Vi er enige med Skydsgaard i , at der er helt særlige udfordringer for producenter, som har blandet dansk/udenlandsk arbejdskraft eller kun udlændinge. Det kræver, at der kommunikeres på nye måder, ofte flere sprog og på tværs af mange forskellige holdninger til dyr, og det udgør en risiko for dyrevelfærden ikke mindst pga. mangel på uddannelse, viden og motivation - eller hvis medarbejderne ikke anerkendes eller inddrages nok."

Foulum-folkene slutter deres læserbrev af med følgende: "Medarbejdernes rolle i landbruget er således stadig underbelyst forskningsmæssigt, og det er et problem for branchen."

(link til den omtalte undersøgelse)

Lige under Fink Hansens indlæg er det et fra Flemming Kure Marker, leder af Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, hvor man kan læse: 

"For nogle år siden fandt Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold 50 kg ulovlig antibiotika, der havde været anvendt i flere danske svinefarme. Den sag takserede domstolene til bøder på mere end 200.000 kr i alt til de tre dømte. De to sager fra Veterinærrejseholdets hverdag understreger, med hvilken alvor både Fødevarestyrelsen og domstolene ser på kvaksalveri og ulovligt antibiotikaforbrug."

Og hvis man bladrer en side frem kan man læse: 

"Alt for mange landmænd følger ikke dyrlægens anvisninger. 20% af landmændene har ikke styr på antibiotika-reglerne. Det viser resultaterne af en stikprøvekontrol hos 200 landmænd, som Fødevarestyrelsen gennemførte sidste år. De steder, hvor overtrædelserne af antibiotikareglerne førte til indskærpelser fra Fødevarestyrelsen, var det overvejende reglerne om dyrlægens anvisninger og pligten til at føre optegnelser over forbruget, der voldte landmændene problemer."

Men måske relevant, og ikke præget af de interesser læserbrevene naturligvis repræsenterer - i en længere artikel inde i bladet bliver 'Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd' fra 2014, som Fink Hansen fra Landbrug&Fødevarer altså også nævner som det store skridt fremad, evalueret af en række forskere fra DTU. Til den særligt interesserede hedder handlingsplanen: Bekendtgørelse 534 og Bekendtgørelse 1536, sidstnævnte om regler for flokmedicinering. 

Forskerne har på baggrund af 'bakterielle patogener i fæces fra fravænningsgrise i 2014-2016 - og valg af antibiotika til behandling før og efter laboratorieundersøgelse' - dette at sige. 

"Konklusion ...samlet set kan det konkluderes, at kun i et mindretal af besætningerne har dyrlægen ændret til valg af første prioritet i henhold til den nuværende behandlingsvejledning....I en mindre andel (7%) af besætninger med moderat-massiv forekosmt af de patogene bakterier blev der ikke anvendt flokbehandling til mave-tarmlidelser hverken før eller efter påvisningen."

På Tidsskriftets allerførste side kan man læse at DTU ikke længere skal føre tilsyn eller være en del af beredskabet.

 "KU skal i samarbejde med Statens Serum Institut fra 2020 levere den forskningsbaserede veterinære myndighedsbetjening inklusive diagnostik af smitsomme sygdomme til Fødevarestyrelsen. Det ligge fast efter, at opgaven har været i udbud. Opgaven udføres i dag af DTU. Man skal tænke sig godt om, når man flytter en så stor opgave fra én myndighed til en anden, siger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen, som en kommentar til beslutningen. Det veterinære beredskab er ikke en almindelig hyldevare. Det er vigtigt for Danmarks mulighed for at reagere mod smitsomme husdyrsygdomme, der måtte komme til os, og af afgørende betydning for eksporten af dyr og animalske produkter." 

Carsten Jensen frygter at man vil jagte besparelser i beredskabet og set i lyset af de husdyrsygdomme, der banker på Europas dør, kan man frygte med ham.

Til de læsere der ikke kender denne debats forskellige stemmer, bør man nævne, at kritikkerne af husdyrenes forhold i de danske stalde, ofte har beskyldt dyrlægerne for at være i lommen på landbruget. Og rigtigt er det, at landmændene er dyrlægernes vigtigste kunder og at der derfor kan opstå interessekonflikter i denne diskussion. Men når man læser tidsskriftets efterbehandling af tema-nummeret, synes det præget af høj faglighed. 

Men ok, det er mest en mavefornemmelse, jeg er ikke den rette til at bedømme indholdets validitet, men fascinerende læsning er det.

Her på bloggen har vi tidligere beskæftiget os med dette emne.

Ude af kontrol

En syg verden

  

Ornerøgelse og Høstgøgl

(Radio-nyt nederst)

Dem der klikkede sig videre til artiklen om landbrugets kulturelle repræsentationer i offentligheden, udgivet i tidsskriftet Kulturstudiers august-udgave, lagde muligvis mærke til at der i fodnote 27 stod, at Forfatterforeningen barslede med en antologi om Vestjylland, hvori også landbruget ville blive portrætteret. Denne antologi er nu udgivet og jeg gengiver her et moderne landbrugsdigt fra samlingen:

I Hallerne

Foderblanding og fodring computerstyres.

Alle dyr overvåges konstant. Alt kan følges

på kontorets storskærm og på en app

fra hvor som helst, fra Andalusien, fra Hvide Sande.

Rovfluepupper leveres i følge aftale.

De komme med posten i hygiejniske kartoner.

De holder antallet af staldfluer nede i hallerne

med de endeløse rækker af kroppe.

Ornen, Kammerat Napoleon,

trækkes rundt på en lille vogn.

Ornen er rockstjerne.

Ornen er frugtbarhedsgud.

Ornen er Hans duftende Hellighed.

Ornerøgelse hænger i luften

omkring de brunstige søer.

Inde bag kødet eksplodere klynger af kirtler.

Sekret med hormoner sprøjtes ud.

Når æggestokke er parate

er soen parat til inseminering.

Der scannes efter fire uger.

Der er altid enkelte omløbere.

Smågrise kastreres på samlebånd.

Haler klippes, ører mærkes.

Tynde haler i små bunker på staldgulvet.

Enkelte blodpletter, hvinende skrig.

Der skal arbejdes hårdt for et kilo kød.

(Johanne Thielst - Fra Øst for Vesterhavet, Foreningen Litteratour 2017)

Illustration Katrine Marie Nielsen.

Ugens radio-indslag handler om sidste weekends høst-markeder. Det kan høres hér fra fredag sent, eller til lørdagsmorgenkaffen. 

Oplæg:

Sommeren går på hæld og laderne er fulde, sådan da. Vejret har drillet landmændene denne sommer - men der var ingen skyer på himlen forgangne weekend da økologiske landmænd over hele landet slog dørene på til høstmarked. Vores udsendte landbrugsmedarbejder tog ud til Grantoftegaard for at deltage i løjerne og kom hjem med grønsager, indtryk og halm i skoene.

Mere mad, flere penge og en glad tysk landsby

Landbrugsbloggen har ligget stille hen over sommeren, men det har nyhedsstrømmen og de politiske forviklinger omkring erhvervet ikke. Miljø- og Fødevareministeren har været ude i lidt af et stormvejr, hvilket jeg indirekte kommenterer på i ugens radio-indslag, som omhandler sidste uges World Food Summit i København og kan høres her.

Det er ikke stormvejr der har kendetegnet sommeren men nedbør. Trods den meget våde sommer har høsten tegnet godt, de fleste foreløbige tal er lovende - i Danmark.

I Polen har jeg hørt at mange danske landmænd fortvivlet har set deres marker blive ramt af fugtskader, skimmel og ukrudt der voksede op når afgrøderne lagde sig ned. 

Til gengæld melder Rusland og Kazakhstan om rekordhøst, hvilket ifølge landbrugsmedier får kornpriserne til at falde - til skade for danske planteavlere og til gavn for danske svineproducenter.

Blandt mange spændende samtaler og oplevelser på gårde denne sommer, var det helt særligt at få lov til at være med til et gårdsalg.

Gården ligger i Nordøst-Tyskland, lige syd for Mecklenburger Seeplatte, har 75 malkekvæg og er Demetermærket. Der er stor forskel på hvordan et tilsvarende gårdkøb ville foregå i Danmark, men der var alligevel nogle interessante erfaringer at hente.

Jorden regnes for temmelig ringe i denne egn, det er sandjord og er i den tyske bonitetsklassificering (på tysk Bodenpunkte og udregnet anderledes end den danske bonitet) et godt stykke under hvad god landbrugsjord helst skal være - hvilket også har ført til opførslen af store vindmølleparker på megen landbrugsjord her. Areal-tillægget var kun på 7 hektar, men der fulgte flere langtids-forpagtningskontrakter med, som i alt løb op i 120 hektar. Forpagtningsaftalerne var en kilde til uenighed da gårdens værdi skulle vurderes.

Ejeren havde længe ønsket at sælge og gården har været forpagtet ud de sidste 5 år, de sidste to til det unge par der nu købte gården. Men prisen har været meget svær at blive enig om. Som i de fleste tilfælde, når gården ikke forbliver i slægten, ønskede ejeren en pris, der var langt højere end køberne og deres bankforbindelse synes den var værd.  

Det unge par havde også nogle andre forudsætninger for købet end sædvanligt når en biodynamisk gård skifter ejer. Hun kom fra en stor vest-tysk konventionel gård, havde taget en landmandsuddannelse og været i praktik udelukkende på konventionelle gårde. Men hun mente at kunne læse markedet så godt, at en Demeter-mærket gård var den rigtige forretningsmodel for fremtiden. Han kom fra en mindre gård i regionen, havde taget en landbrugsmekaniker-uddannelse og arbejdet på en maskinstation de sidste fem år. Hvis købet ikke lykkedes, var plan B at overtage hans families gård. Det var altså to unge mennesker indlejret i det vi danskere kalder en konventionel landbrugskultur, der nu var igang med at erhverve sig et meget 'alternativ' landbrug.

Gården havde en gårdbutik, et lille mejeri og bageri - men hele produktionsapparatet var meget nedslidt. Et andet aspekt, der trak prisen ned, var at gården lå over to timers kørsel til Berlin og Hamburg, de store - eller eneste rentable - markeder for Demeterprodukter. Ejeren ønskede 300.000 euro - købernes bankforbindelse ville maks financiere en overtagelse på 200.000 euro (værdien af forpagtningerne blev et omdrejningspunkt, som noget særligt i dette tilfæde var landbrugs-støtten ikke indregnet i forpagtningsprisen - forpagteren tjente netto penge på forpagtningen alene!). Forhandlingerne blev ført over både telefon, mail og via advokater, bankrådgivere og Demeterforbundet - som sendte to mæglere ud.

Over flere aftener under forhandlingerne sad jeg og talte med de to unge om gården, drømmene, landbruget og strukturudviklingen i Tyskland generelt og særligt de steder de havde arbejdet. 

Slutteligt lykkedes det at finde et kompromis og selvom sælger ikke var helt tilfreds, var indbyggerne i den lille landsby til gengæld meget glade for at have fået et ungt entreprenant par i deres midte. En værdi, der sjældent indgår i generations-skifteproblematikken.

Herhjemme har regeringen lige fremlagt deres finanslov-udspil. Upåagtet af mange politiske kommentatorer, er der en stor pose penge til landbruget. Det er lidt ironisk at regeringen kan sælge mindre millionbeløb som en stor satsning på kulturområdet, mens den noget større pose penge de afsætter til at regne på hvad deres egen lovpakke kommer til at koste landmændene, slet ikke bliver reklameret for.

Der er afsat 33,3 mio. til at forberede den målrettede regulering af landbrugets kvælstof-udledning. Underligt - eller mistænkeligt - nok, skal en del af pengene altså ikke bruges på at lave den bedst mulige regulering, men på at regne ud hvad det kommer til at koste landmændene?

"En del af pengene skal bruges til at regne på de erhvervsøkonomiske konsekvenser af vandmiljøindsatsen – altså hvad miljøindsatsen koster landbruget og andre erhverv. Endelig skal der udvikles en ny hydrologisk model for grundvand og der afsættes midler til at videreudvikle de marine kvælstofmodeller. 

Præcis hvordan pengene skal udmøntes afhænger ifølge kontorchef i ministeriets departement, Peter Østergård Have, bl.a. af, hvad den internationale evaluering af vandmiljøsindsatsen, der er i gang, konkluderer. 

Der er afsat 12,1 mio. kr. i 2018, 6,3 mio. kr. i 2019 og 8,4 mio. kr. i 2020 og 6,5 mio. kr. i 2021."  (Landbrugsavisen 30-08)

At afsætte penge på Finansloven til at lave de udregninger er så meget desto mere underligt, som at SEGES (Landbrug&Fødevarers videnscenter) allerede har lavet en rapport og mener at de har nogle så valide tal  for hvad reguleringen koster landmændene helt ned på bedriftniveau, at disse udregninger allerede bruges i den politiske lobbyisme.

"I området er der som andre steder både en udledning fra landbruget og en naturlig udledning. Sidstnævnte er svær at gøre noget ved. Det samlede reduktionsmål på 70,1 ton svarer til en reduktion af den landbrugsbetingede kvælstofudledning med 78 procent.

»Et så stort reduktionskrav kan ikke opfyldes med frivillige kollektive indsatser. Det vil kræve en voldsom reduktion i landbrugsproduktionen. Det er et ekstremt reduktionskrav, som må give anledning til at genoverveje, om den ensidige fokus på reduktion af kvælstofudledningen til fjorden er den rigtige vej at gå,« siger Jens Elbek.

Ifølge Seges’ beregninger vil det koste landmændene cirka 1.000 kr. pr. hektar at skulle reducere udledningen tilstrækkeligt, hvis det skal ske ved at gøde markerne mindre. Vælger man i stedet at have flere efterafgrøder, i alt 33 procent, koster det 840-1.140 kr. pr. hektar. Det samlede tab i oplandet ved den målrettede regulering på dyrkningsfladen vil være ca. 6,5 mio. kr. pr. år." (Landbrugsavisen 30-08)

 Måske skulle man overveje at indregne alle de skattefinancierede udgifter, det koster at sætte spørgsmål ved vandmiljøplanerne, reguleringens faglighed og arbejdstimer for embedsfolk i EU - i det samlede regnestykke, når man evaluerer på hvad Fødevare- og Landbrugspakken har bidraget samfundsøkonomisk med?

Der er mange andre landbrugsnyheder, som jeg springer over i dette indlæg - fx er der ny vind i det tilbagevendende skænderi mellem Bæredygtigt Landbrug og Landbrug&Fødevarer om hvem de hver især repræsenterer. Bæredygtigt Landbrug har i Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug&Fødevarer et godt hadeobjekt - hun er Socialdemokrat, hun er kvinde og hun aner ikke hvad der er op og ned på en møggreb. Men primært handler det om politik, og her har BL faktisk noget at komme med - skænderiet drejer sig om hvilke interesser L&F bruger deres indflydelse til at repræsentere: Industrien eller landmændene?

Herfra synes det som om at Landbrug&Fødevarers veltunede interessevaretagelse skyder sig selv lidt i foden - hvis det er landmændene de gerne vil overbevise om at det er deres interesser de varetager - ved at sende Christian Hüttemeier i byen for at tilbagevise BLs beskyldninger og forklare hvor meget godt de gør for erhvervet. Og enhver landmand kan jo selv se hvordan at Hüttemeiers forgænger på posten nu er industriens talsperson, hvilket måske siger mere end mange argumenter. Man kan læse indlæg i denne fejde her og her og her.

Ikke flere ord for denne gang. Husk at der er høstmarkeder over hele landet på søndag d. 3 september.