Landbrug og klimapolitik

Her er nogle udpluk fra Klimarådets rapport, der udkom i dag. Baggrunden for rådets arbejde, kan læses her, men er i korte træk, at det skal komme med økonomiske analyser af forskellige tiltag og virkemidler i forhold til at nå Danmarks klimamål.

Efter rådets analyser, og refleksioner følger nogle udpluk af Landbrug&Fødevarers reaktion. 

"Størsteparten af tiltagene i denne pakke vedrører landbruget. Da erhvervets udledninger udgør omkring en femtedel af de samlede danske udledninger, må landbruget nødvendigvis bidrage med væsentlige reduktioner i udledningerne, hvis målet om et lavemissionssamfund skal opfyldes. Samlet set skønnes pakken at give en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 1,1 mia. kr. årligt, når man medregner sideeffekter. Sideeffekterne er primært et renere vandmiljø som følge af lavere kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning i landbruget. Når der gennemføres klimatiltag i landbruget, opnås den største samfundsøkonomiske gevinst ved at tænke opfyldelse af målsætninger på klima- og miljøområdet sammen. På den måde kan der opnås væsentlige synergieffekter, fordi tiltag, der reducerer udledningen i landbruget, samtidig kan have en miljøforbedrende effekt.

I figuren er tallene for henholdsvis landbrug, transport og produktionserhverv opgjort hver for sig, som det vil være læsere af denne blog bekendt, opgør Landbrug&Fødevarer disse tal under ét, når landbrugets samfundsøkonomiske betydning skal dokumenteres.

En del af landbruget er trængt økonomisk, og Klimarådet har derfor også regnet på, hvad omkostningerne vil være, hvis man fra politisk side vælger helt at friholde landbruget fra at bidrage med yderligere reduktioner. Klimarådets beregninger viser desuden, at det vil være samfundsøkonomisk dyrt at friholde landbruget fra at bidrage til reduktionerne, og at der på kortere sigt er positive beskæftigelseseffekter af begge pakker. Hvis man ikke ønsker at belaste landbruget for hårdt, kan man stadig inddrage virkemidler, som medfører udslipsreduktioner i landbruget, men fra politisk side tilrettelægge finansieringen, så virkemidlernes konsekvenser for landbrugets økonomi mindskes. Det kan gøres ved at fremme tiltag i landbruget gennem tilskud frem for afgifter og reguleringskrav, eventuelt af midlertidig karakter. Alternativt kan man via andre instrumenter kompensere landbruget helt eller delvist for omkostningerne ved reduktionskrav og i den strukturelle ledighed. Ingen af disse størrelser skønnes at blive nævneværdigt påvirket af de to pakker.

Selvom beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed, peger de på, at det er muligt at opfylde 40-procentsmålet uden store samfundsøkonomiske omkostninger. Klimarådets beregninger viser desuden, at det vil være samfundsøkonomisk dyrt at friholde landbruget fra at bidrage til reduktionerne, og at der på kortere sigt er positive beskæftigelseseffekter af begge pakker."

"Det er komplet hul i hovedet, det er decideret uintelligent. Klimarådet har begået et ekstremt ringe stykke arbejde. Det er typisk Klimarådets osteklokke-tænkning, hvor man slet ikke ser dansk landbrug i en global kontekst..." siger direktør i Landbrug&Fødevarer Flemming Nør-Pedersen, der dog erkender at han ikke har læst rapporten endnu, til Ekstra Bladet.

Finanslov, grøn omstilling og nødlidende landbrug.

Netop hjemvendt fra et mini-feltarbejde i Jylland, hvor jeg besøgte 3 af de brug, der udgør projektets empiriske materiale - samt nåede forbi to andre gårde, der havde interessante forretningsmodeller. I forhold til det lille udsnit af erhvervet, som jeg undersøger, er det markant hvor meget bedre økologerne klarer sig end deres konventionelle kollegaer. Når man kun måler på de økonomiske parametre, er det tydeligst blandt mælkeproducenterne, hvor forskellen i afregningsprisen mellem en konventionel liter mælk hos Arla og en økologisk hos Thise aldrig har været større. Den dårlige økonomi i konventionel mælkeproduktion giver sig helt konkret udslag i mange tvangsauktioner, milliard-underskud hos Arla og at der nu er nogle af Arlabønderne der søger over til Thise. Omtrent den samme historie gælder for svineproducenterne, hvor grossisten Friland, der forhandler økologisk kød har haft et forrygende år - og nu har Thise også meldt sig på banen med økologisk oksekød i Coops kølediske fra januar 2016.

 På baggrund af mit eget materiale og de mange økonomiske prognoser, der viser at efterspørgslen på økologiske produkter er stigende, både herhjemme og på vores eksportmarkeder, ser jeg det som en decideret ideologisk krig af Regeringen, at komme med en finanslov, der skærer i midlerne til forskningen i økologi, samtidig med at det konventionelle landbrug får en hel række af tilskud og afgiftslettelser.   Selv formanden for Landbrug&Fødevarers økologi-sektion undrer sig:  

"Økologiforskningen har været vant til at have 60 mio. kr. til forskning årligt, men må nu nøjes med bare 20 mio. kr., og det er ikke nok, mener økologiformand i L&F, Hans Erik Jørgensen. " - står der i Maskinbladet. 

Jeg har endnu ikke set nogen reaktion fra Økologisk Landsforening. Alt imens jubler Axelborg og landbruget over de mange tiltag, der angiveligt skal forbedre økonomien i det nødlidende erhverv - på bekostning af miljøet og ulandshjælpen, hvis man skal tro mediernes dækning. Her er et udpluk af  de vigtigste initiativer på Finansloven der vedrører Landbruget

For at sikre bedre rammevilkår for landbrugserhvervet vil regeringen udfase de reducerede kvælstofnormer, ophæve randzoneloven, afskaffe 60.000 hektar målrettede efterafgrøder samt lempe gødskningsforbuddet på paragraf 3-arealer. Derudover bliver der afsat 75 millioner kroner årligt fra 2016 til 2019 til initiativer inden for fødevare- og landbrugserhvervet. Ydermere vil Bo- og gaveafgiften nedsættes markant, noget der især vil hjælpe de store landbrug, der gerne laver generationsskifte netop gennem at overfører gårdens aktiver løbende som gave til næste generation. Nedsættelsen af afgiften skønnes at udgøre 3,1 mia. Sidst bliver afgiften på kvælstofilter (NOx - hovedsagligt en drivhusgas der opstår ved energiproduktion) sat ned fra 25 til 5 kr. 

Hvad fastholdelsen af grundskylden kommer til at betyde for landbruget og jordejerne, er jeg lidt usikker på. Der er modsatrettede meninger om hvad grundskylden betyder, nogle økonomer mener at en fastfrysning vil give sig udslag i højere jordpriser og dermed gøre generationsskiftet endnu mere vanskeligt. Men hvis jeg husker rigtigt, får landbruget en betydelig grundskyldsrabat i forvejen, som følge af VKOs hjælpepakker, der blev gennemført i efterdønningerne af finanskrisen. 

En massakre på miljøet, kalder de grønne organisationer Finansloven.

Det kommer næppe til at redde mange nødlidende landbrug, vurderer eksperter, der vil stadig være en stærk modvilje i finanssektoren for at låne penge til erhvervet, der vil stadig være en massiv gældsættelse og 10-20% (ca. 800 gårde) der må dreje nøglen om på kort sigt. Samtidig værgrer alle sig imod at spå om hvilken ejerstruktur vi kan forvente i dansk landbrug.

Igår aftes deltog jeg i en paneldebat på CBS, arrangeret af Merkur bank, med deltagelse af bl.a. så prominente beslutningstagere som PFAs direktør, Nordea Invest og Connie Hedegaard. Under overskriften Change finance to finance change diskuterede de hvordan pengeinstitutter, investorer, regeringer og markeder kunne bidrage til en mere bæredygtig fremtid. De var allesammen rørende enige om at man skulle internalisere eksternaliteterne, hvis den grønne omstilling skulle lykkes og klimakatastrofen afværges. At internalisere eksternaliteterne betyder på dansk, at en given produktion skal indregne i sin varepris, den effekt produktionen har på det omgivende miljø. Dette gøres typisk ved skatter og afgifter og altså næppe noget vi vil se noget til i Danmark foreløbig. Under spørgsmålsrunden kom debatten også ind på landbruget. Her kunne Anders Damgaard fra PFA afsløre, at der er et politisk udspil på vej, for at lokke ekstern kapital, herunder altså pensionsmidler, til at investere i dansk landbrug - men mumlede han, jeg har ikke hørt noget om økologi, det bliver næppe en del af pakken. Jeg minder læseren om at vores statsminister i en årrække var formand for Global Green Growth Institute.

Anders Damgaard PFA, Finn Ørstrup Prof. CBS, Connie Hedegaard

Andetsteds i landbrugsmedierne kunne man læse at  Magnus Johansen og Simon Tang Nielsen fra Bygholm Landbrugsskole, er kåret som vindere af dette års Agrarøkonompris. De har sammen, meget aktuelt, skrevet en opgave om fremtiden for nødlidende ejendomme.

Deres Konklusioner bliver således opsummeret af Maskinbladet:

- At landbruget står i en bekymrende situation, når det handler om aldersfordeling og indtjening.

- At landmænd skal sættes sig ind i bankernes system, for at kunne agere i et professionelt samarbejde.

- At bankerne ikke altid ser unge landmænd som attraktive samarbejdspartnere.

Og endelige var konklusionen, at et grundigt forarbejde er alfa omega ved etablering, og i særdeleshed ved etablering på nødlidende ejendomme.

Fremtiden bliver måske sortere endnu.

Landbrugsåret 2015

Delegeretmøde i Herning 4. og 5. november.

Landbrugsåret er ved at gå på hæld. Høsten er i hus og en lind strøm af statistikker udkommer i disse dage, der giver os en fornemmelse af hvordan 2015 har været i stalden og på marken. (Rå-)proteinindholdet i hvede og triticale er steget en smule, ligesom malkekvægbestanden, som følge af mælkekvoternes ophør 1. april, er vokset. (Kan du gætte hvor mange malkekøer der er i Danmark? Se svaret nederst i indlægget) Ellers er det mest nedslående tal der kendetegner fødevareproduktionen. Jordbrugets bytteforhold er forringet, en negativ investeringsaktivitet er fortsat et stort problem og gælden er vokset med yderligere 6 milliarder kroner. Gennemsnitsalderen for en landmand er stadigt stigende, nu omkring de 60 og beskæftigelsen er fortsat faldende, ikke mindst som konsekvens af de mange, der har måttet forlade erhvervet ufrivilligt i 2015. De nøjagtige tal er ikke tilgængelige, men EU oplyser at Danmark har mistet omkring 20.000 jobs i primærerhvervet siden årtusindskiftet.

Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. (Danmarks Statistik)

Traditionen tro mødes landbrugets repræsentanter her i første uge af november for at gøre status. Ifølge landbrugsmedierne var årets delegeretmøde historisk, idet at landets statsminister for første gang (nogensinde?) deltog. I sig selv en velkommen politisk gestus, og både et cadeau fra den siddende regering til Landbrug&Fødevarers interessevaretagelse men også et signal om at der søges politiske løsninger på erhvervets krise. Det er glædeligt med et politisk engagement. Også selvom det nærmest blev lidt komisk, den måde Venstre-ministrene faldt over hinanden i deres iver for at love bedre rammevilkår. Hele 4 ministre deltog og Troels-Lund Poulsen, ja det er ham der fik en næse af Folketinget for hans håndtering af Thornings skattesag, ja man fristes til at sige, at han brugte sin ekstra-næse til at slå hans partikollegaer på målfotoet, idet han argumenterede for at der slet ikke var brug for diskutere eller forhandle politisk om rammevilkårene. Underforstået at landbruget ikke har brug for bred politisk opbakning, det er nok at kunne regne med Venstre.

Troels Lund mener ikke at politisk forhandling er nødvendig.

 I år var krisen og de mange konkurstruede landbrug naturligvis et tema, det var svært at komme uden om. Martin Merrild holdt en sober tale, det der kaldes 'formandens beretning', hvor han kom ind på de mange der må gå fra hus og hjem.  Han benyttede sig af samme retoriske kneb, som bliver mere og mere udbredt blandt politikkerne: " Tag nu Thomas...", eller" Jeg står her med et brev hvor Tina skriver.... det værste var usikkerheden...hvornår bliver bilen hentet". På mig virker det lidt for 'spinnet' den der frivole brug af fornavne og personlige detaljer, men Martin fik meget, endog overordentligt meget, ros fra de delegerede for hans tale og den kom godt omkring forholdene i erhvervet, både nationalt og internationalt.  Den kan læses her. Bemærk at hans tale-skriver har indsat en smiley efter en vittig bemærkning.

Karen Hækkerup, der i øvrigt i dag gør sig bemærket ved at argumentere i Berlingeren for et dansk Ja ved folkeafstemningen den 3. december - fordi så kan vi bekæmpe børneporno (??) (måske mangler hun simpelthen en god spindoktor?) -lancérede Landbrug&Fødevarers nye store kampagne (den indtil for nyligt igangværende, den om at Fremtiden ikke er så sort, som den har været, er eftersigende blevet lagt på hylden): Hvad skal vi bruge landet til? En ny strategi hvor organisationen, den enkelte landmand og landbruget som helhed skal gå aktivt ind i debatten om livet i landkommunerne, landdistriktsudviklingen og, har man lov at håbe, hele strukturudviklingen i landbruget og konsekvenserne for både landsbyernes - og  landbokulturens fremtid. Herfra skal der i hvert fald lyde ros, for at denne vigtige sammenhæng nu sættes i fokus. Jeg glæder mig til at følge med i de mange debat-arrangementer og det nye fokus, som Karen Hækkerup annoncerede fra talerstolen.

Det var spændende at følge de mange taler, de efterfølgende kommentarer og den følelse af broderskab, politisk medvind og vilje til at overleve der prægede stemningen i Herning. Jeg kunne referere mange andre relevante indlæg og pointer. Der var dog også temaer, der glimrede ved deres fravær. Det var for eksempel besynderligt at ordet økologi kun hørtes i een bi-sætning, når nu det er den sektor indenfor erhvervet der udviser det største økonomiske vækst-potentiale - hertil rakte visionerne åbenbart ikke. Men vil her blot slutte med den eneste reelle mislyd på mødet. Bestyrelsen havde i slutningen af september besluttet at nedlægge deltidsudvalget og samtidig nedlægge repræsentantens plads, således at bestyrelsen gik fra 23 til 22 medlemmer. Et for mig fuldstændigt uforståeligt skridt. Cirka halvdelen af medlemmerne er deltidslandmænd og de udgør en - måske den væsentligste bro mellem erhverv og samfund, da de endnu er både små nok til at kende de fleste af deres naboer og har et større netværk i (formodentligt) lokalsamfundet, i kraft af deres beskæftigelsesprofil. Set i lyset af den nye kampagne er det ekstra gådefuldt, at man vælger at afskære den del af organisationen der har størst konkret erfaring, en mulighed for at sætte sit ledelsesmæssige præg på dette tiltag. Dette blev da også nævnt og kritiseret i mange indlæg - og da afstemningen om den nye organisationsstruktur var omme, var bestyrelsen stemt ned.

Men så vidt jeg kunne forstå var udvalget allerede blevet afskedigt, så hvordan strukturen kommer til at se ud, er lidt uklart. "Det må vi jo se på", som Martin Merrild sagde til allersidst i sine konkluderende bemærkninger.

Der er 567.000 malkekøer i Danmark