Nygaard

Nygaard ligger på Djursland tæt ved Grenå. Gården er på 200 ha og produktionen er i 2008 lagt om fra fjerkræ til i omegnen af 400 malkekvæg. Gården blev købt af den forrige ejer da priserne var højest og investeringerne var netop påbegyndt da finanskrisen rev tæppet væk under økonomien. Siden har gården været til salg, men som tilfældet er med mange landbrug, der blev teknisk insolvente i forbindelse med finanskrisen, til en pris som potentielle købere har haft svært ved at finde finansiering til - før nu.

AP Pension meddelte i sommeren 2013, efter grundigt forarbejde, at de nu var parate til at investere i dansk landbrug, og gennem deres til lejligheden oprettede fond Agrofond/Dansk Farmland K/S, blev 600 mio. kr. afsat til dette formål. At det netop blev AP Pension der som første pensionsselskab investerer i dansk landbrug, er ikke så overraskende. AP står for Andels-Pensionsforeningen og har rødder tilbage i landbrugets andelsbevægelse. Pensionskassen har, utroligt nok, bevaret andelsstrukturen gennem sin snart 100-årige historie trods flere fusionsplaner, der ellers ville have omdannet selskabet til et aktie-foretagende. De små 120.000 kunder er primært tilmeldt gennem firmaer - samt siden 2012 ansatte i finansinstitutterne - og selskabet forvalter en formue på ca. 90 mia. kr.

Ligeledes i sommeren 2013 bliver 23-årige Jacob Therkildsen færdig som agrarøkonom fra Bygholm landbrugsskole og med hans faglige dygtighed og et stort netværk i erhvervet via den familiære baggrund, kan han vælge mellem flere job-tilbud. Han valgte at starte som driftsleder på en gård ved Holstebro, der i størrelse svarer til hans forældres.

Dagen efter nytårsaften 2014 kan Jyllandsposten fortælle at AP Pension har købt sit første landbrug, et kvæglandbrug ved Ringsted på Midtsjælland, for den nette sum af 33 mio. kr. Nyheden bliver efterfølgende bragt i alle medier. Allerede i starten af februar kommer så historien om, at pensionskassen nu også er ejer af en gård på Djursland og i de følgende uger er Jacob i både aviser, radio og fjernsyn.

I forhold til døgnets længde og den arbejdsbyrde der ligger i at overtage en (gennem længere tid konkursramt) gård, ansætte folk og iveren efter at få sat tingene i sit eget system, er det utroligt at Jacob tager sig tid til alle de interviews. Men han føler en forpligtelse, fortæller han da jeg møder ham først i april, overfor hans unge kollegaer. I en ellers meget fastlåst og økonomisk klemt situation, kan landmænd nu opnå muligheden for at komme i gang, og på sigt blive selvejere, gennem denne finansieringsmodel, hvis de er vakse ved havelågen. Men tid til at flytte rigtigt ind har der ikke været, bortset fra et efterladt klaver i den ene af stuerne og nogle lykønskningskort og gaver fra venner og den lokale landboforening i køkkenet, står det store hovedhus gabende tomt,.

Jacob er født og opvokset på et konventionelt kvægbrug ved Hjortshøj i nærheden af Århus. I 1996 lagde familien om til økologi, men nok mest pga. af økonomien ikke af hjertet, som han siger. Han var 8 måneder på egen hånd i USA på et større kvægbrug, og som mange andre landmænd jeg har talt med, gjorde udenlandsopholdet et uudsletteligt indtryk. Egentligt var det planlagt, at han skulle generationsskifte slægtsgården sammen med sin bror gennem et I/S.

Imidlertid skrev han hovedopgave på Bygholm om alternative finansieringskilder i landbruget og kom i den forbindelse i kontakt med LMO og nogle af de centrale figurer omkring AP Pensions nye landbrugsinvesteringer. Det har utvivlsomt været en heldig timing, at Jacob tager kontakt på netop dette tidspunkt, men Jacobs baggrund, historie og profil minder så meget om Jespers, den sjællandske pensionsbonde, at det er nærliggende at tro at Dansk Farmland K/S gennem Dansk Farm Management (DFM), der håndterer den praktiske implementering af denne helt nye type forretningskonstruktion, allerede havde lavet en liste over navne på unge dygtige landmænd, som opfylder nogle særlige specifikke kriterier. Torben Andersen, direktør i DFM, udtalte i forbindelse med aftalen:

"Jacob er en ung mand med baglandet i orden. Familien er kvægfolk og de ved, hvad de har med at gøre. Det er en familie, hvor hænderne er skruet rigtigt på til opgaven, og vi ser frem til, at gården videreudvikles."

I et senere telefon-interview forklarer Torben, at det er et tilfælde at de to første 'pensionsbønder' ligner hinanden så påfaldende meget, det har i hvert enkelt tilfælde været den enkelte landmand, der har taget kontakt, noget DFM ligger vægt på. Foruden de faglige kvalifikationer, skal der ligge en forelskelse i hvert enkelt projekt for den landmand der går ind i det. Til at begynde med var der en stærk skepsis i mange landbrugskredse, han blev kaldt for mange skældsord, fortæller Torben, men den stemning ser ud til at have vendt og DFM synes at have åbnet døren for en accept af den første seriøse eksterne finansiering i erhvervet. 

Desuden kalder Torben konceptet for en "ultimativ demokraticering af ejendomsretten", det vil i hans optik sige, at konjunkturstigningerne kommer en større samfundsgruppe til gavn. En anden side-effekt kan vise sig at være, at landbrugets rammevilkår, der efter mange landmænds mening ofte bliver til på Christiansborg uden megen forståelse for den virkelighed og de konsekvenser, som reguleringerne medfører, et eksempel er randzonerne,  - at den førte landbrugspolitik vil få en mere realistisk  tone, hvis det er pensionskassens investeringer og dermed en langt bredere kreds af borgere, der bliver påvirket af indgrebene. 

Investeringsmodellen som Agrofond benytter varierer naturligt nok fra gård til gård, afhængig af produktionen, men procenterne ligger fast.  Forpagtningsafgiften fastsættes som 5,2 % af den investerede kapital i jord og stuehus og 6,5 % af den investerede kapital i driftsbygninger, hertil kommer afskrivning af bygninger i henhold til den specifikke aftale. Efter 8–10 år har forpagteren ret til køb af ejendommen på favorable vilkår. Denne 'ret' er selvsagt den gulerod, som gør een som Jacob interesseret i aftalen og indeholder en rabat på 20 % af prisudviklingen.

Det vil sige at købsprisen for den forpagtende landmand kan beregnes som: Anskaffelsespris ved køb af ejendom + 80 % af prisstigningen på jord plus prisen på driftsbygninger, der beregnes som anskaffelsesprisen minus afskrivningerne i perioden.

Dertil kommer at forpagteren selv stiller med hele produktionsapparatet, det vil i Jacobs tilfælde sige køer og maskiner mm., en foreløbig investering på ca. 7 mio, som er blevet lånt i banken. Den konstruktion gør også at ejerskabet til produktionen bibeholdes, noget Jacob også gav udtryk for "Det kan godt være skødet ikke hænger på væggen, men det er min gård".

Jeg skal ærligt indrømme, at Jacobs modne overvejelser omkring dels den indgåede aftale, dels drift og potentialer på Nygård, samt oprigtige ydmyghed overfor situationens tyngde, også gjorde indtryk på mig - et indtryk som formodentligt også har været et vigtigt pejlemærke for investorenes beslutning om at give Jacob muligheden. Det er alligevel en ordentlig mundfuld, som 23-årig, at forvalte en investering på over 50 mio. kr.