fredag den 10. maj 2019

Landbruget og jordens pris



Hvis I har interesse for dyrenes velfærd i landbruget, kan I hér høre mit interview med direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis om den af Regeringen og Dansk Folkeparti fremsatte nye forenklede Dyreværnslov. Lovforslaget blev kort efter trukket tilbage på grund af voldsom kritik, blandt andet af netop Dyrenes Beskyttelse.

Samme sted kommer der lørdag 1 juni en valg-special, der forsøger at udrede landbrugspolitiken hos folketingets partier. Helt tilbage i Februar kontaktede jeg alle partierne og bad dem sende mig deres holdninger til og visioner for dansk landbrug. Hvilke svar jeg fik tilbage, kan I altså få at høre om i radioen tidsnok til at det kan være med i baghovedet når I om onsdagen står i valglokalerne.

Der sker som altid en masse i landbruget. Svinepest i Kina. Biodiversitets-udfordringen. Brexit. CAP. En udsædvanlig kold maj måned. Nye opkøb af eksterne investorer. Ministerens svar på spøgsmålet om hvordan det går med forskning og udvikling af Økologien. Offentliggørelse af årsregnskaber.

Hvad angår det sidste, så har Jyske Bank offentliggjort deres kvartalsregnskab, hvor man har nedskrevet sin landbrugsrelaterede gæld med moderate 105 mio. kr.
Det interessante ved den udmelding er at den følges op af en kritik fra adm. direktør Anders Dam - som siger at de vejledende jordpriser fra Finanstilsynet er alt for høje. Det udtaler han kun fire dage efter at Finanstilsynet har nedjusteret priserne (se nederst).

Jordprisen er et evigtgrønt spørgsmål i landbruget, blandt landbrugsøkonomer og i finansverdenen.

Det kunne for en lægmand synes enkelt, hvilket afkast kan man forvente af jorden, når man indregner EUs landbrugsstøtte (der tildeles pr hektar). Men så enkelt er det selvfølgelig ikke. Jorden har forskellig bonitet, kan logistisk ligge mere eller mindre attraktivt, kan ligge i nærheden af byudvikling eller sommerhusområder og så kan den sælges i større eller mindre portioner. Og der er mange andre faktorer, men den mest betydningsfulde for jordprisen siden midt-90erne har været svinenoteringen. Svineproducenternes forretningsmodel indeholder en indbygget ekspansion og de har brug for at komme af med deres gylle - og dyrke foder.
Det er primært de gode tider for svineproducenterne, der har drevet jordpriserne op.

Men hvad gør man når jorden skal sælges, hvis den er købt så dyrt, at kun en høj svinenotering kan give et afkast, der nogenlunde matcher en økonomi med mulighed for at aflønne både landmand og bank?

Det spørgsmål slås dansk landbrug stadig med her godt ti år efter at jordpriserne peakede.

Jeg behandlede iøvrigt disse spørsmål i serien Landbrugets Gæld på den2radio.

Nuvel. Til aftenens quiz - hvilke egnsdel har de næst-højeste jordpriser?

Alle ved naturligvis at Lolland-Falster topper - og altid har toppet - prisranglisten. Dernede koster en hektar, ifølge Finanstilsynet 225.000 kr.

Her er den netop offentliggjordte liste, som adm. direktør i Jyske Bank altså mener er mellem 20-25% for højt sat!

Vendsyssel 145.000 
Himmerland/Thy/Mors/Salling 155.000 
Midtjylland 140.000
Østjylland 160.000


Vestjylland 125.000
Nordvestjylland 135.000
Sønderjylland 140.000
Fyn 140.000
Midt- og Vestsjælland 140.000
Sydsjælland/Stevns/Møn 150.000
Lolland/Falster 225.000
Bornholm 140.000

Nogle dage efter interviewet med Anders Dam, var Nykredit ude at dementere hans synspunkt. Nykredit mente at jordprisen var i det rigtige leje. Slagsmålet om hvad jorden er værd spiller jo en helt essentiel rolle i landbrugets gæld - bliver jorden prissat bare få tusind under Finanstilsynets nye vurdering, vil mange landbrug de facto være insolvente.
Det er nærliggende at se diskussionen om jordens værdi, som de indledende fægtninger i den jordreform, Socialdemokratiet har meldt ud de vil gennemføre.