De vigtigste landbrugsbegivenheder i 2017, plads 3,4 og 5

Jeg er desværre gået lidt i stå med at få skrevet teksterne færdige til min lille kavalkade af landbrugs-begivenheder, som jeg har valgt som året 2017s vigtigste. Det er både fordi det er svært at korte de disse begivenheder ned, så man ikke skal læse lange forklaringer eller følge et hav af links - som problemet er med den 3de jeg har haft i støbeskeen: Danavl.

Hele historien om fusionen og konflikten omkring det nye svine-gen-opformerings-selskab er ganske enkelt umulig at koge ordentligt ned til kun en halv sides tekst.

Men den er vigtig og har belyst flere brudflader og modsatrettede interesser (og måske ideologier) i erhvervet, end kun dem der står forrest i landbrugsmedierne. Det er dem mellem svineproducenternes interesseorganisation Danske Svineproducenter, de mindre uafhængige leverandører og Danavls bagland - som blandt andet tæller Seges og Axelborg.  Danske Svineproducenter har ikke været tilfredse med forløbet og nu har den markante næstformand Jan Rodenberg  trukket sig - ikke nødvendigvis kun på grund af denne konflikt, men det har også spillet en rolle. Historien om Danavl og monopolet på et af dansk landbrugs største guldæg: svinesæd, udspiller sig som sagt på mange fronter og har historiske konflikter med i bagagen, så jeg lader det ind til videre ligge, men nu er Danavl en realitet. Og aldrig så snart har man skrevet disse ord, så kommer dagens nyhed, at Danavl skifter navn til Danbred.

Den næste begivenhed jeg ville have peget på og forklaret er

Den Internationale Evaluering af de Danske Kvælstofmodeller. Jeg har allerede skrevet om det her på bloggen og vil her blot linke til det indlæg og minde læseren om, at definitions-retten til hvad Evalueringen egentlig konkluderede stadig er helt åben. Landbruget - så sent som i denne uges Orientering, ved Lars Hvidtfeldt - bliver ved med at hævde at konklusionen var at Danmark ikke kan være sin miljøregulering bekendt, de danske kvælstof-modeller indeholder alt for mange usikkerhedsmomenter til at kunne danne fagligt grundlag for reguleringerne,  ironisk nok det modsatte af hvad Miljø- og Forsvarsministeren sagde (mindst 25 gange) i det åbne samråd om beregningerne bag Fødevare- og Landbrugspakken. Og andre der har læst rapporten fra det internationale panel mener at konklusionen er, at Danmark har verdens bedste kvælstof-modeller, er førende inden for forskningen på feltet og er et foregangsland som andre kan lære af.

Den femte begivenhed er naturligvis de meget spændte forhandlinger om Danmarks opfyldelse af EU-klimagas-reduktionsmålene, hvor dansk landbrug stod overfor et krav om at reducerer udledningen med 39% frem mod 2030. Også her fik landbruget god hjælp af sin regering, der lagde sig i selen for at finde andre muligheder.

Man skulle knap tro at det var muligt, med Klima-aftalen fra Paris, Klimarådets anbefalinger og den bevågenhed som dette emne har i medier og forskningsverdenen (jeg minder om at 15.000 forskere i november 2017 skrev et samlet brev til verdens ledere om at komme i gang med at tage konkrete skridt til at begrænse klima-belastningen), at komme helt bort fra at dansk landbrug, som sammen med landbruget i de andre EU-lande, har været holdt helt uden for denne diskussion alt for længe, måtte påtage sig sin del af ansvaret for at begrænse klimabelastning og reducere udledningen af de skadelige gasser. Men det ser sådan ud.

I hvert fald kom der ros fra Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, til regeringen for at have arbejdet på et fleksibelt mål, så dansk landbrug undgår klimakrav, der handicapper dansk landbrug.

"Vi har under forhandlingerne påpeget, de store udfordringer Danmark har fået med vores mål og de potentielle negative konsekvenser, de kan få for landbruget og hele fødevareklyngen. Dansk landbrug er blandt EU’s mest klimaeffektive landbrug, hvor værdien af landbrugsproduktionen fra 1990-2015 er steget med 34 pct., mens udledningen af drivhusgasser fra landbruget i samme periode er reduceret med 20 pct. Vi har allerede plukket de lavthængende frugter, og fleksibiliteten er derfor rigtig vigtig for os, så vi ikke mister konkurrenceevnen. Lars Christian Lilleholt skal derfor have stor ros for at sikre fleksibilitet i aftalen. Vi vil selvfølgelig fortsætte udviklingen med at være blandt de mest klimaeffektive landmænd, men for at nå derhen er der brug for flere midler til forskning og udvikling. Vi håber derfor, at regeringens plan indeholder dette, så vi kan få adgang til flere virkemidler, der kan hjælpe os til at indfri 2030-klimamålet og som også tager hensyn til landmandens bundlinje."

 Og så må fremtiden vise om det betyder, at Axelborg kan være en del af løsningen, som deres reklame-motto er.

2017 var også rekordhøst for planteavlerne i Danmark, kun 2015 i historisk tid havde lidt flere kilo under vesten.

Nu er vi i 2018.

Og lidt uventet for denne kommentator - og åbenbart også for Socialdemokraterne - så indgik Esben Lunde i denne uge et smalt forlig, bestående af kun partierne bag Fødevare- og Landbrugspakken om rammerne for den 'målrettede regulering'.

Det have landbruget ellers selv (officielt) advaret imod - ligesom de fleste aktører havde set det som helt afgørende for de kommende års ro omkring landbrugspolitikken, at mindst et parti fra midten (De Radikale eller Socialdemokraterne) blev involveret i den  fremadrettede og meget omfattende og komplicerede regulering af landbrugets påvirkning af vores vandmiljø. Uden at kende til hvad der skilte parterne, må jeg indrømme, at jeg deler Socialdemokraternes harme. Det virker politisk uansvarligt at basere den fremtidige regulering af så stort et areal og så vigtig en ressource som vores vandmiljø, på politiske mandater, der slet ikke sætter sig ind i betydningen og konsekvenserne af det der er blevet vedtaget - jævnfør meget af det vrøvl, der blev sagt fra fødevareordførerne fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i det førnævnte samråd. LA erkender i det mindste selv deres uvidenhed.

Nok ord for denne torsdag i januar.

De fem vigtigste begivenheder i 2017 - EUs landbrugsstøtte-meningsundersøgelse

Eu-online-konsultationen

I det tidlige forår søsatte Landbrugskommisæren en stor internet-høring om europæernes syn på landbrugets rolle og særligt landbrugsstøttens rolle i europæisk sammenhæng.

Ca. 320.000 svarede - og da næsten 100.000 af svarene kom fra organisationer og foreninger, som hver især kan siges at repræsentere et ukendt antal medlemmer, var det deltagermæssigt både en stor succes og et sjældent bredt folkeligt indblik i hvad borgerne i EU ønsker forvaltningsmæssigt vedrørerende deres miljø, natur og landskaber - og ikke mindst hvad deres penge går til. 

Borgerinddragelsen var altså nogenlunde så stor som man havde håbet.

Herhjemme havde meningsundersøgelsen dog ikke den store offentlige bevågenhed, hvilket set i lyset af den megen virak omkring erhvervet i netop samme tidsperiode vel egentligt er lidt underligt. Da EUs støtteregler spiller en nøglerolle for hvordan Danmarks landbrugsareal benyttes var dette ellers i hvert fald i teorien en gylden mulighed. Men selvom det ikke blev til den samfundsdebat man kunne have håbet, var der trods alt 2200 danske bidrag, hvilket placerer os nogenlunde midt i feltet over hvilke lande der deltog aktivt.

Borgerindragelsen - eller 'online-konsultationen', som kommissæren kaldte det - var struktureret på den måde, at man downloadede et spørgeskema med 28 mulitiple choice spørgsmål, 5 åbne spørgsmål og muligheden for at vedhæfte 'position papers'.

Allerførste spørgsmål var f.eks: Hvilke udfordringer er de vigtigste for EUs landbrug og landdistrikter ? Og her kunne man vælge følgende svarmuligheder: En retfærdig lønindkomst for landmænd, evnen til at omstille sig til forbrugernes ønsker, miljø og natur-ressource-forringelser, klima-forandringer, mangel på vækst og beskæftigelse i landdistrikter og/eller en ujævn regional udvikling på tværs af EU.  

For det utrænede øje var spørgsmålene og svarmulighederne rimeligt relevante, åbne og nyttige værktøjer til at strukturere den kommende reform efter; men kritikkerne var mange. Ikke mindst miljøorganisationer, der så - hvad de bagefter hævder at have fået ret i - en linje i spørgeskemaet, der vanskeliggjorde et opgør med den meget produktionsvenlige og i deres øjne meget miljøskadelige måde støtten er skruet sammen på. Læs nogle af deres kritikpunkter her.

Resultaterne - synes jeg - gjorde i nogen grad de grønnes mistanker til skamme. Kommissionen offentliggjorde over to omgange indledende tendenser i og senere en egentlig analyse af svarene. Og her stod det soleklart at et kæmpe flertal af dem der havde svaret ønskede en mere miljøvenlig, mere klima-opmærksom og en mere målrettet støtte, der kom de egentlig udøvere/på landet bosiddende til gode - i modsætning til som nu ejerne, der kan være kapitalfonde, banker eller individuelle spekulanter. 

                   Forside til Landbrugskommissærens udspil november 2017

Det bliver for omfattende at dykke ned i resultaterne, men i overskrifter var fem holdninger meget klart prioriteret:

Langt størstedelen af respondenterne (90 %) var  overbevist om, at forvaltningen af landbrugspolitikken på EU-niveau giver en konkret merværdi, eftersom den gør det muligt at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked, og garanterer, at landbruget bedre kan reagere på de fælles udfordringer såsom beskyttelse af miljøet (85 %) og håndteringen af klimaforandringerne (73 %). Behovet for at opretholde økonomisk, social og territorial samhørighed i hele EU (86 %) og behovet for fælles rammer for udveksling af god praksis (91 %) blev også ofte nævnt.

Og hvis man fortolker lidt på hvad der ønskes af konkrete tiltag, så formulerede kommissionen det selv sådan her: "Resultaterne af høringen, hvad der forventes af den fælles landbrugspolitik. Målsætningen om at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard betragtes som afgørende, idet størstedelen af respondenterne (88 %) anerkender, at landbrugernes indkomst er lavere end gennemsnittet, og at landbrugerne kun får en lille andel af den endelige pris, som forbrugerne betaler for fødevarerne (97 %). Direkte indkomststøtte til landbrugerne anses for at være den bedste måde til at nå denne målsætning (66 %).

Det andet hovedmål for den fælles landbrugspolitik bør være at sikre, at landbrugerne tilskyndes til at spille en aktiv rolle i håndteringen af klimaforandringerne, beskyttelsen af miljøet, bevarelsen af biodiversiteten og mindskelsen af omfanget af jordbundsforringelsen og en mere bæredygtig anvendelse af pesticider og gødningsstoffer."

Læg mærke til det meget sproglige fokus på EUs merværdi, fælles udfordringer, samhørighed i hele EU, fælles rammer, udveksling... - altsammen spin for at give legitimitet til EUs landbrugsstøtte stadig skal fylde en substantiel del af budgettet.

(I parantes bemærket fremgår det af analysen, at danske landmænd har den tredjehøjeste lønindkomst i EU, efter Holland og UK, men at kløften mellem indkomsten i landbrugserhvervet og det øvrige erhvervsliv, er markant højere i Danmark end noget andet land i EU)

Om analyserne af borgerinddragelsen var skrevet i en anden del af huset på Rue de Lei i Bruxelles, end det oplæg til reformen, som Landbrugskommissæren så kom med efterfølgende er ikke godt at vide, men faktum er at det kommissæren har fremlagt som arbejdsdokument hen i mod vedtagelsen af en landbrugsstøtteordning i 2020, ifølge de fleste analytikere gør stik det modsatte af hvad (analyserne af) online-konsultationen viste.

I oplægget til den nye CAP, som er langt fra at være færdigforhandlet, foreslår man at flere støttekroner, flere reguleringstiltag og flere forvaltningsopgaver bliver lagt tilbage til medlemslandene. Det vil sige at landenes egne ministre og aktører kommer til at få et langt større ord at skulle have sagt i hvordan landbrugsstøtten fordeles og at man kan vente meget større uligheder i rammevilkårene fremover. I et landbrugsvenligt land som Danmark, kan man frygte at det betyder endnu mindre miljøbeskyttelse, når dem vi konkurrer med følger sig nødsaget til at slække på reguleringen, for at indhente de lande, der er teknologisk foran.

Ligeledes er det heller ikke en del af oplægget at landdistriktsmidlerne bliver prioriteret vækst og beskæftigelse i udkantsområderne, også her giver man nationalstaterne større råderum, hvilket - viser erfaringen - får disse midler til at flyde med drænvandet mod landbrugsinteresser - i hvert fald i Danmark. Sidst og ikke mindst væsentligt, er der i stedet for nye grønne tiltag, udsigt til at de grønne tiltag, der var i den sidste reform bliver udvandet og gjort mere 'produktive' og oven i det er forslaget at kontrollen bliver betragteligt decimeret.

Som man kan forestille sig, er der mange i de europæiske grønne og beslægtede organisationer, der ser dette som en komplet parodi på den borgerinddragelse, man var stillet i udsigt, mens landbrugsorganisationerne stille har kommunikeret at udspillet er positivt.

Der er lang vej endnu til at den CAP, der skal gælde 2020-2027 er færdigforhandlet og alt muligt kan ske. Men det er overraskende og foruroligende, at man søsætter en kæmpe fælleseuropæisk borgerinddragelse for så at stikke kursen af den stikmodsatte retning af det borgerne har udtrykt ønske om. Det kan næsten kun øge kløften mellem erhverv og borgere.

Se resultatet af online-konsultationen. Her finder du både tendenser og analyse på dansk.

Se landbrugskommissærens udspil her (på engelsk). Her i overskrifter på dansk.

På denne side, kan man finde links til en lang række forskellige aktøres pressemeddelelser i forbindelse med CAP 2020-2027-udspillet (på engelsk).