100 års vertikal integration

Igår - torsdag den 20 juni 2019 - havde jeg fornøjelsen af at deltage i fejringen af Landbrugsraadets 100års dag. Festlighederne foregik på Axelborg og i dagens anledning i den gamle festsal med indgang overfor Tivoli - under den meget smukke rotunde og omgivet af træudskæringer skildrende arbejdet med jord og afgrøder.
Deltagerne afspejlede også gamle dage - eller i hvert fald så det ud til, at gennemsnitsalderen i erhvervet var et meget godt bud på gennemsnitsalderen i salen.

Men ellers var det ikke fordi at landmændene udgjorde nogen stor andel. Deltagerne var dels organisationsfolk, fra Landboforeninger, Rådgivningshuse, Seges, L&F og de forskellige brancheorganer - herunder Yara, kunstgødningsfirmaet, der havde sponsoreret prisen Årets Præstation, som gik til Klaus Bustrup og hans indsats imod madspild gennem Fødevarebanken. En anden talrig gruppe var samarbejdspartnere hvad enten det var fra universitets- eller finansverdenen.

Selvom der blev sagt meget - og meget af det var lidt substansløst. Her tænker jeg primært på de fire andelsbossers fremtidsvisioner, der i deres power-point-præsentationer synes at have haft en gennemsnitlig gymnasieklasse i tankerne. Ja - så var det alligevel de velforberedte spørgsmål fra chefredaktør ved Børsen Nils Lunde, der fulgte præsentationerne, at nogle af mest spændende vinduer ind i andelsselskabernes fremtid blev åbnet. I det store hele går det rigtigt godt for de fire store - også selvom Danish Crown er kraftigt udfordret af smågrise-eksporten, et emne der ikke blev talt så meget om i salen, men som formanden for Danske Svineproducenter brugte dagen til at udsende en alarmistisk pressemeddelelse om. Det store spøgelse i horisonten hedder 'vertikal integration' - med alt hvad der heraf følger - og var også temaet for den session jeg deltog i om eftermiddagen, så det vender jeg tilbage til.

Jeg synes også - og det kunne jeg forstå flere i salen også mente - at der var noget historisk vingesus over gruppefotoet af de fire andelsbosser på scenen. Her stod: Peder Tuborgh (Arla) Jais Valeur (DC), Kristian Hundebøll (DLG) Henning Haahr (Danish Agro) skulder ved skulder - måske for første gang, måske for sidste gang?
Tilsammen omsætter de fire herres koncerner for 220 mia. kroner om året.

Og når nu talen er på herrer, så var både Nils Lunde men også flere andre talere inde på den skæve kønsfordeling. Hvis jeg husker rigtigt, så var der ud af 87 bestyrelsesmedlemmer/repræsentanter i landbrugets andelsselskaber kun 7 kvinder. Godt at man italesætter det - men hvad man kan gøre ved det, det havde ingen et godt bud på.

På et tidspunkt var der dog 100% kvindelig dominans, og det havde næsten en dimension af at være  lidt klichéfyldt. Det var nemlig under klima-samtalen mellem L&Fs direktør Anne Ahnung og Connie Hedegaard. De to kvinder kunne dårligt enedes om at være uenige om noget, måske fordi, som Connie Hedegaard begyndte med at sige, at Anne havde husket hende på at det jo var en festdag.

Men hvor både Hedegaard og Ahnung havde mange smil og skulderklap til hinanden - om ikke til klimaet - så var der langt flere krummer i eftermiddagens session. Her havde Bent Claudi Lassen, blandt venner Claudi, fået rollen som djævelens advokat - og dem han gik i clinch med var konsulenter og vidensfolk fra Agri Nord, Seges, Arla og LF Svin. Claudi mente det gik alt alt for langsomt med at integrere rådgivning, digitalisering, vidensproduktion, specialicering, værdiforøgelse, international ekspert-headhuntning mm.

Og her er vi indirekte tilbage ved den vertikale integration. Begrebet dækker over den forretningsmodel som over de sidste fem-ti år er vokset til at blive den helt store udfordre af dansk landbrug. I en vertikal integration ejer een ejer hele produktionskæden. Hvilket betyder at landmanden er lønarbejder og 'bare' et led i kæden. Det betyder at en direktør kan tage beslutninger, som 'lynhurtigt' implementeres hele vejen gennem værdikæden. Det betýder at man kan hyre de bedste rådgivere ind, kan patentere viden og løsninger, kan flytte rundt på prioriteringer, markedsføre nye produkter, har beslutnings-agilitet til at slanke eller opruste produktionen - har de økonomiske muskler til at implementere de nyeste teknologier mm.
Disse vertikale integrationer er udbredt i Spanien, Holland og USA - og opfattes åbenbart af dansk landbrug som fremtidens fødevareraktører.

Det der er det spændende perspektiv og som var omdrejningspunktet for sessionen med Bent Claudi Lassen, er at dansk landbrug i princippet allerede at vertikalt integreret. 'Ejeren' hos os er landmanden gennem hans/hendes ejerskab af andelsselskaberne, rådgivningen og forsknings/udviklingedelen.

Udfordringen er at effektivisere og aktivere de fordele, der potentielt ligger i den danske model. Det vil - ifølge Claudi - betyde en kraftig oprustning af rådgivningsdelen, særligt de potentialer der ligger i IT-løsninger, samt en meget mere offensiv investering i den fra andelsselskaberne.
Alle parterne var enige om at Claudis dagsorden var relevant, men hvorfra samarbejdet skulle tage sit udspring var der ikke enighed om.

Bag hele denne dagsorden ligger generationsskiftet og den fremtidige finansiering. Hvem skal købe/eje de store og kapitaltunge bedrifter? Det spørgsmål bliver desværre ikke stillet.

Og det skyldes jo nok, at ingen rigtigt har et svar på det.


Man kan høre en historisk skildring af Landbrugsraadets tilblivelse på den2radio.dk hér.

Der er også blevet udgivet et meget læseværdigt jubilæumsmagasin, med perspektiver på både landbrugets fortid, nutid og fremtid og som abbonenter af Landbrugsavisen har fået med posten, men som man kan rekvirere på Axelborg hvis man spørger pænt.

Hele programmet på Axelborg kan man se her.