Fremtiden er ikke så sort som den har været...

April er den ondeste måned.... sådan lyder starten på et berømt digt, måske det mest berømte, der læses kan.

Når man sådan triller ned af landevejen en lun forårsdag i starten af april, hvor solen springer og slår sig i tøjret, hvor tjørne-hegnet ligner ivrige brudekjoler i flor og påskeliljerne nejer som små spejdende periskoper; sendt op af undergrundens frø og spirer, lyset gnistrer og splintres i vandløb, søer og fjord, den sirligt striglede mørkebrune mark bugter og bakker sig så man tænker nåh det er derfor det hedder moder jord,  og det grønne pibler frem i alle synsfeltets sanser....ja så er Danmark så smukt at det skær i hjertet ...

Og landbruget er alle vegne i det landskab, over det hele...

I uge 14 underholdte jeg produktionslederholdet på Kalø Økologisk Landbrugsskole med de erfaringer mine undersøgelser har bragt indtil videre. Det var i skoletiden og om aftenen havde vi en åben studiekreds for alle elever, på tværs af årgangene, om nogen af de temaer, der lige nu berør de unge jordbrugs-interesserede. Det skema-lagte handlede om nye forretningsmodeller og ejerskabsformer i erhvervet, aftenens diskussioner kredsede om: Uddannelse, GMO og forædling, Fremtidens Landskaber og Faglig Organisering og organisering i det hele taget indenfor landbruget.

Jeg vil ikke gennemgå alle vores diskussioner, men kort redegøre for baggrunden for ugens første aften-tema: Uddannelse. Den hedder Kalø Økologiske Landbrugsskole, men er i virkeligheden en almindelig landbrugsskole, der har fokus på økologi. Alle undervisnings-materialer og speciale-forløb er identiske med dem man undervises i på en 'konventionel' landbrugsskole og der er da også flere elever, der ikke har valgt skolen på grund af økologien, men fordi den lå tættest på.

Det kan måske lyde underligt i den udenforståendes ører, men er, i hvert fald et stykke hen af vejen, logisk nok, idet at undervisningen i planternes næringskredsløb, i jordbundsforhold, maskiner, dyrenes sygdomme og anatomi, finansieringsplaner - og mange andre fagspecifikke emner er det samme hvad enten man sprøjter eller lader være. Men alligevel.

Der er mange økologer der mener, at undervisningsmaterialet til kommende økologer burde skrives af økologer - og ikke af konventionelt tænkende fagmænd - og at argumenterne for samt nuancerne og perspektiveringen i, at forstå sit virke som økologisk fødevareproducent fuldstændigt mangler i det materiale eleverne sidder med. Endvidere, og det er måske den mest vigtige del af problematikken, så er der i dag kun mulighed for at vælge to speciale-forløb på landbrugsskolerne: Husdyr eller planteavl. Der findes hverken en kombination eller en mulighed for at vælge et økologisk funderet speciale. Man kan med andre ord ikke få en uddannelse som økologisk landmand!

                               Eleverne på Kalø diskuterer Landbrugets Fremtid

Det kan synes underligt i et land der bryster sig så meget af økologi og har en regering med en meget ambitiøs økologisk målsætning, men sådan er det bare. Men hvorfor er det 'bare' sådan?

Ja, det vil jeg se nærmere på, på et senere tidspunkt, men det korte svar er at Fagudvalget, den instans under Fødevareministeriet, der administrerer og godkender de landbrugsfaglige elementer i uddannelsen og kriterierne for opnåelsen af et grønt bevis, ikke finder det nødvendigt. Selvom Kalø og ØL har kæmpet i årevis for at få lov til at etablere et fagligt forløb funderet i økologien, så har man ikke fået det igennem udvalget og fra politisk hold har man ikke ønsket at blande sig i den strid, for en strid er det blevet. 

Det kan mærkes på eleverne på skolen, de er ikke tilfredse med at sidde med undervisningsmateriale fra Landbrug&Fødevarer.  

Det kan lyde lidt dystert og der var kritisk brod i diskussionerne de fleste aftener, men engagementet er samtidigt positivt og der er også mange forårsfornemmelser på sådan en landbrugsskole når aprilsolen skinner og øko-kræfterne har blæst i hornet, for at samles på Samsø.

Seks grønne græsrodsforeninger havde sat hinanden stævne i hallen i Tranebjerg i weekenden 4-6 april.  Et spædt forsøg på at etablere et tværgående fællesskab og styrke bestræbelserne på en grøn omstilling af Danmark var baggrunden for invitationen. Og mange må have følt at det var på høje tid, for ikke mindre end 400 medlemmer og interesserede deltog i begivenheden, som havde et momentum og en energi, der fik de unge til at danse og de gamle til at blive helt rørt. Allerede på færgen mærkede man, at noget stort var under opsejlning. Med eksemplarisk do-it-together-energi, var det lykkedes initiativtagerne at få færgerne til at give rabat, at samle udlejningscykler og overnatningspladser nok, at få aktiveret alle deltagerne i at lave mad, vaske op og organisere møder, ekskursioner og fest til UG og slange.

                                    De seks formænd/kvinder byder velkommen

Der var mange gode oplevelser, foredrag og møder og selvom det fra gulvet var svært at se hvordan entusiasmen kunne veksles til indflydelse på lokalt og nationalt plan, så er jeg overbevist om at en ny tradition blev stiftet på Samsø; og at mødet vil udbygge og styrke den fælles grønne omstillings-dagsorden - som så mange utålmodigt arbejder for at påbegynde og realisere. Næste møde er i Lejre i 2016 - det hører bestemt med til landets fremtid.

Uden for programmet besøgte vi Rasmus og Johannes, to tidligere elever på Kalø, der har forpagtet en lille økologisk gård ved Alstrup og som er i støbeskeen til at være de første landmænd, der lejer deres jord af den nye samsingske Jordbrugsfond. Fonden er ikke stiftet endnu, men mangler så ubetydeligt et lille beløb for at nå stiftelsessummen, at det endda kan være sket siden weekenden.

Ideen er at frikøbe landbrugsjord på Samsø, omlægge den til økologi og leje den ud til unge landmænd - uden at kapitalisere jordpriserne i forpagtningsafgiften. Noget tilsvarende, men knap så idealistisk er faktisk også i gang på fastlandet, hvor AP pension, gennem deres til lejligheden oprettede fond: Agrofond og med bistand fra Danish Farm Management, endelig har fundet en model, de mener er rentabel for investering af pensionsmidler i dansk landbrug.  Jeg besøgte Jakob, en ung 23-årig landmand ved Grenå, der netop havde forpagtet en gård til små 50 mio. gennem Agrofond, som vil være ejer de næste 10 år, hvorefter Jakob har muligheden for på gunstige finansieringsvilkår at købe pensionskassen ud.

To spændende nye fremtider i landbruget, som I vil høre mere om.

Ps: Husk det er Øko-dag nu på Søndag den 13. hvor køerne kommer på græs. Se nærmere hér.