Landbrugets Fremtid i Bruxelles, del ll

Jeg har talt med 3 parlamentsmedlemmer fra Landbrugsudvalget, jeg har talt med 3 kontorchefer fra general-direktoratet for Landbrug (kommissionen), jeg har talt med Danmarks landbrugs-attaché, jeg har talt med lederne af Copa-Cogeca, Ceja og Food-Drink (Landmændenes interesseorganisation, Europas unge landmænd og Fødevareindustrien), jeg har talt med talsmænd for IEEP og CEO, en indflydelsesrig miljøorganisation og et lobby-monitorerings-bureau og jeg har været til udvalgsmøde om GMO, hormonforstyrrende stoffer (pesticider bl.a.) og nye fødevaretyper, jeg har været til gruppemøde hos de grønne og endelig har jeg talt med en masse garvede sekretærer og assistenter, som i mange tilfælde er den egentlige ekspertise på fagområderne.


Her er et par citater:

"En dårligt virkende fælles landbrugspolitik er bedre end ingen, så længe strukturen for at støtte fødevareproducenterne er på plads, kan vi håbe på at den kan reformeres, justeres og måske komme til at virke efter hensigten, hvis først den er væk - så kommer den for det første aldrig tilbage og så går der ikke længe, så har vi kaos og amerikanske tilstande - så er al snak om fødevaresikkerhed, miljøhensyn og forsigtighedsprincipper ude af vinduet."

"Den eneste måde vi kunne forlænge støtteordningerne på var ved at kæde landbruget sammen med noget samfundsnyttigt, nogle offentlige goder der bliver leveret af dem der får støtten, ellers ville hverken skatteyderne eller de andre kommissærer gå med til det. Og hvorfor skulle de, der er mange andre sektorer som har samme strukturproblemer som landbruget."

"Landbrug er en forretning! Billedet af det lille hyggelige landbrug er en af de mest skadelige forestillinger for vores erhverv."

"Vi leverer offentlige goder hver dag og det gør vi uanset om vi bliver betalt for det eller ej, så fint hvis politikkerne vil gøre støtten afhængig af det."

"Det lykkedes landbrugslobbyen at snyde administrationen og ngo'erne, alt det centrale i reformen blev udhulet til sidst - og de sidste rester af hensigten med reformen forsvandt i de enkelte medlemsstaters implementeringer, som konsekvent søger at støtte deres egne landmænd mest muligt."

"Ja det er rigtigt at 85% af landmændene er undtaget for de nye miljø-regler, men de 15% der er underlagt, står for 85% af Europas areal."

"De afgørende lovgivningsmæssige konkretiseringer foretages i 'delegerings-paragrafferne'', som Parlamentet ingen indflydelse har på."

"Det sorteste i Danmark hvad angår landbrug, industri og milø-området, er lysegrønt i forhold til hvad der er sort hernede."

"Lige nu er klima og miljø taget af bordet og det er jobs og vækst der står øverst. Det benytter landbrugslobbyen sig af til at få fjernet så meget som muligt af de regulativer de mener skader deres konkurrence-evne."

" Det er krystal-klart for mig, at vi må bevæge os imod værdi-forøgelse i landbrugets produkter i retning af kvalitet og ikke kvantitet, der er brug for at lave en omstilling til en cirkulær økonomi."

"Jeg finder det chokerende at landbrugets interesseorganisationer sælger ud af deres egne medlemmers interesser."

"Landmændene burde demonstrere i gaderne."

"I Tyskland og Frankrig ser man en bevægelse væk fra den store landbrugs-organisation, flere landmænd organiserer sig i mindre enheder i protest mod agro-industriens dagsorden"

"Det vigtigste Ciolos gjorde var at forstå, at der er mange virkeligheder i landbruget og fremfor alt at der er mange markeder og ikke kun ét"

"Ciolos var meget meget upopulær i Bruxelles."

"Ciolos var et frisk pust, men nu kommer 5 år med tilbageskridt. Den nye kommission er deprimerende, der er helt klart en vi-skal-føde-hele-verden produktivistisk dagsorden."

"Offentligheden har en tendens til at skære alle landmænd over een kam, det er lidt det samme som med politikkere, de er jo også meget forskellige."

"Danmark er ret unik i forhold til resten af Europa,  I bruger stort set ikke landdistriktsmidlerne til andet en landbruget."

"Landbrug&Fødevarer har jo et imponerende bagland, de knipser med fingrene og 120 eksperter i København arbejder på sagen."

"Rentabilitetsmæssigt er de to dårligste landbrugsøkonomier i Europa er Slovakiet og Danmark."

"Jeg kan ikke forstå at Danmark vil efterligne det engelske system, der er et hav af problemer."

"De unge er mere innovative og entreprenante, så det er et kæmpeproblem at landbruget ikke generation-skiftes."

"Landbruget har brug for foryngelse, men for at hjælpe de unge igang og generationskifte landbruget i Europa, jeg ved ikke hvad vi kan gøre." (Svarede de allesammen!!)

Jeg har også set et museum for en kunstner der for 75 år siden blev berømt for at male anonyme teknokrater med bowlerhatte,  jeg har set en udstilling om kolonitidens administrative praksisser og propaganda, samt en flamsk 1500tals maler, kaldet 'landbo-maleren', der skildrede absurditeten i datidens (kristelige) verdensopfattelse:

                                             Uddeling af landbrugsstøtten i 1500-tallet

Landbrugets Fremtid i Bruxelles, del I

Kære Blog-læser.

Nogle af jer er måske midaldrende nok til at have set en serie i fjernsynet, der hed Fragglerne?

Fragglerne var lavet af de samme finurlige hjerner som skabte Muppet-show, og en sidehistorie i serien er Onkel Mag, der eventyrlysten og dumdristig, er rejst fra Fraggle-land og ud i menneskenes verden - og i hver episode skriver et postkort tilbage til sin nevø, hvor han beretter om sine opdagelser. 

Alt hvad han ser i menneskenes verden forekommer ham eksotisk, mærkværdigt og ofte hovedrystende gådefuldt.  

Forestil jer dette blog-indlæg, som hvis I fik postkort fra onkel Mag, der er rejst til Bruxelles-land.

Kære nevø;

Jeg ankom til dette sære og goldt udseende sted sent Lørdag aften. Der var ingen ledige parkeringspladser - nogen steder. Det foresvævede mig, at en parkerings-mafia stod bag, idet at man på alle gadehjørner så skummelt udseende mænd stå og vente - og hvis en billist tog kontakt, var der straks en bil i gaden der kørte væk og efterlod en plads. Efter at have kørt rundt i to timer parkerede jeg ulovligt foran et stort skilt der sagde Parkering Forbudt. Næste dag kørte jeg i en parkeringskælder, men 45€ om dagen i to uger synes mig en anelse for pebret. Efter råd fra en lokal kørte jeg så om Mandagen min bil ud af byen. Pendler-billisme, det er et almindeligt kulturfænomen hernede, at køre ud af byen for at parkere og derfra tage toget tilbage ind til sin arbejdsplads. Da jeg ankom til de yderliggende parkeringspladser, var situationen imidlertid den samme. Hver en kvadratcentimeter, inklusive buske og fortove var overparkeret. Jeg måtte igen parkere ulovligt og vende tilbage senere på aftenen for at finde en ledig plads. Undervejs i denne parkerings-odyssé fik man 'gratis' råd de garvede Bruxelles-ræve: Du skal blot parkere et eller andet sted, om det er ulovligt, gratis eller ej behøver du ikke bekymre dig om - du får aldrig en bøde. De, de lokale myndigheder, har ikke det administrative system på plads, der gør at de kan opkræve bøderne af udlændingene (altså stort set alle dem der arbejder i EU, Nato eller er her i kraft af disse institutioner). Lidt grotesk, at udlændingene, der alle er poltikkere og teknokrater i en eller anden gestalt, lukrerer på netop det problem, som de på sæt og vis er sat i verden for at løse, at få den store administrations-maskine til at fungere. Og det kedelige resultat er at byen er offer for et dagligt parkerings-ræs, der skaber frustration, apati og aggression.

Ydermere så skyldes den massive tilstedeværelse af parkerede biler alle vegne, at mange ansatte får gratis bil med deres job. Det har selvfølgelig med skattesystemet at gøre. For at slippe for at betale indkomstskat, så giver arbejdsgiverne de ansatte så meget som muligt af lønnen i frynsegoder. Det var vidst det Glistrup i sin tid blev stor på. En lokal fortalte mig, at mange bruger deres bil, som ekstra pulterkammer. De har ikke brug for en bil, men når nu den er gratis og har parkeringslicens - nåja så fylder man den op med ting, der ikke er plads til i lejligheden.

Dertil kommer så den særlige VIP-kørsel, som betyder at når en vigtig person, det være sig en præsident, kongelig eller gæst fra et stort vigtigt land skal fra A til B i byen, så foregår det på ægte små-fascistisk vis med kæmpe politi-eksorte og fuldstændig lammelse af al øvrig traffik.

Da disse institutions-mennesker sjældent bosætter sig her, for at gøre byen til sit hjem, men blot for at udfylde en embedsperiode, pleje karrieren eller være symbolsk tilstede - så er trafik-situationen endnu et af de der tragi-komiske indslag, som folk i denne branche ironiserer over om aftenen på byens barer.

Bruxelles har ellers en ganske glimrende offentlig transport, med både busser, sporvogne og gode bycykler, som er godt placeret, så de aldrig er mere end et par minutters gang væk.

Hvad har alt det med landbruget at gøre?

Ja det ved jeg heller ikke om det har, men som indgangsvinkel til at forstå den kultur, der hersker hernede, er den mentalitet som siver ud af kontorbygningerne og præger trafikken med til at danne min forståelsesramme for EUs landbrugspolitik.

Og det skulle ikke være svært at pege på hvordan hensigter, implementeringer og praksis i den nye CAP,  tager sig ud, som om de var i familie med trafik-situationen i Bruxelles. Inerti i systemet, administrationer der modvirker hinanden og nogle der lukrerer på status quo - og en generation af landmænd, der ikke bliver behandlet værdigt.
Der er i hvert fald store modsætninger på og mellem de tre nævnte niveauer.

Men kære nevø, de mere konkrete erfaringer jeg har høstet blandt Bruxelles' landbrugs-aktører, må du hører om i næste post-kort.

Pas godt på dem derhjemme. 

Kh Landbrugets Fremtid.

Landbrugets gæld

DR har i dag 6. oktober på sin nyheds-forside en stor artikel om landbrugets gæld. Artiklen er baseret på en udregning foretaget af Videnscentret for Landbrug, en forskningsinstitution der fungerer som Landbrug&Fødevares forlængede arm - men ofte citeres i medierne som en uafhængig kilde.
Videncenteret kan dog næppe være helt tilfreds med den journalistiske vinkling, som præsenterer de mest dramatiske fortolkninger af analysen i medie-typiske overskrifter: Konkurs (med røde bogstaver) truer 15% af danske landmænd. Eller måske ønsker Videnscentret netop denne overskrift?

Når man læser den uddybende rapport, der linkes til i artiklen på DRs hjemmeside, er det slående så mange tal-og sproglige manipulationer, der bliver plads til på så få sider.

Først må man undre sig over præmissen. Videnscentret opererer med en tærskel, der hedder at over 70% af landbrugsbedriftens aktiver skal være gældsat, for at en "virksomhed" (det hedder et landbrug i hver anden sammenhæng i rapporten) har en høj gæld. I Videnscentrets optik er 69% en lav gældsprocent?!

 Der bliver også gjort et helhjertet, omend kompliceret, forsøg på at tørre problemerne af på deltidslandbrugene.

" (...) en stor del, som knytter sig til deltids- og hobbylandbrug, hvor hovedindtægtskilden i virkeligheden stammer fra jobs uden for landbruget. Dvs. det er indtægter uden for landbruget, som skal servicere gælden. Hvis vi kun medregner heltidslandbrug, hvor indtægten fra landbrugsproduktionen skal forrente gælden, drejer det sig om en gæld på ca. 240 mia. kr. Det svarer til en gældsprocent på ca. 65 pct. – landbrug med kvæg og svin har en gældsprocent på hhv. ca. 74 og 71 pct., mens planteavlernes gældsprocent ligger på ca. 52 pct."

Det lyder ærligt talt ikke så økonomisk bæredygtigt, i mine ører, at erhvervets to hovedaktiviteter svin og mælk, har gældsprocenter i halvfjerdserne, det ville næppe kunne kaldes "erhvervets fremtid" i andre brancher?  

 

Dernæst må man beundre de sproglige vendinger, der hele tiden formår at sidde samtidig på de to heste, som landbrugets organisationer skamrider: Det er et alvorligt samfundsproblem at landmændene ikke kan få lov at gøde nok, investere nok og få økonomisk støtte nok, men på den anden side er den dårlige økonomi og den massive gæld jo blot et resultat af "dårlige konjunkturer" - der næppe har betydning for erhvervets langsigtede indtjeningsmuligheder.

Her et par udpluk fra sidste halvdel af "notatet".

" At en virksomhed falder i kategorien med ”alvorlige økonomiske vanskeligheder” betyder ikke nødvendigvis, at landmanden er ”udygtig”. Således viser vores analyser, at ca. halvdelen af landmændene i denne kategori er effektive landmænd (målt på overskudsgraden, der er det nærmeste vi kommer på en måling af ”godt landmandsskab”). Særlig kraftigt steg gælden op gennem 00’erne på grund af høje priser på jord og mælkekvote, stadig skrappere krav til miljø og dyrevelfærd (...) Det skal igen bemærkes, at forskellen mellem 2013-beregningen og den aktuelle beregning ”kun” refererer til en kortsigtet situation, og ikke er udtryk for at disse virksomheder, der på langt sigt flytter kategori til ”alvorlige økonomiske vanskeligheder”. Alt i alt havde ca. 900 virksomheder (8 pct.) flere evnen til at generere positiv likviditet end under ”normale” konjunkturer. På trods af de aktuelle økonomiske vanskeligheder tegner dansk landbrug til at blive en af vinderne i den globale landbrugsproduktion. Danmark er som landbrugsland begunstiget af en meget veludviklet infrastruktur, teknologi og know how på et meget højt niveau, et relativt stabilt klima, rigelig adgang til vand mv. Derfor tegner Danmark til at blive en af fremtidens vindere inden for landbrugsproduktion."

(Den sidste sætning må hellere siges to gange for en sikkerheds skyld!)

Jeg minder lige læseren om Nationalbankdirektørens tale, tidligere omtalt her på bloggen, der så noget anderledes på disse "konjunkturer"   

    billede fra artiklen