Kære Blog-læser.
Nogle af jer er måske midaldrende nok til at have set en serie i fjernsynet, der hed Fragglerne?
Fragglerne var lavet af de samme finurlige hjerner som skabte Muppet-show, og en sidehistorie i serien er Onkel Mag, der eventyrlysten og dumdristig, er rejst fra Fraggle-land og ud i menneskenes verden - og i hver episode skriver et postkort tilbage til sin nevø, hvor han beretter om sine opdagelser.
Alt hvad han ser i menneskenes verden forekommer ham eksotisk, mærkværdigt og ofte hovedrystende gådefuldt.
Forestil jer dette blog-indlæg, som hvis I fik postkort fra onkel Mag, der er rejst til Bruxelles-land.
Kære nevø;
Jeg ankom til dette sære og goldt udseende sted sent Lørdag aften. Der var ingen ledige parkeringspladser - nogen steder. Det foresvævede mig, at en parkerings-mafia stod bag, idet at man på alle gadehjørner så skummelt udseende mænd stå og vente - og hvis en billist tog kontakt, var der straks en bil i gaden der kørte væk og efterlod en plads. Efter at have kørt rundt i to timer parkerede jeg ulovligt foran et stort skilt der sagde Parkering Forbudt. Næste dag kørte jeg i en parkeringskælder, men 45€ om dagen i to uger synes mig en anelse for pebret. Efter råd fra en lokal kørte jeg så om Mandagen min bil ud af byen. Pendler-billisme, det er et almindeligt kulturfænomen hernede, at køre ud af byen for at parkere og derfra tage toget tilbage ind til sin arbejdsplads. Da jeg ankom til de yderliggende parkeringspladser, var situationen imidlertid den samme. Hver en kvadratcentimeter, inklusive buske og fortove var overparkeret. Jeg måtte igen parkere ulovligt og vende tilbage senere på aftenen for at finde en ledig plads. Undervejs i denne parkerings-odyssé fik man 'gratis' råd de garvede Bruxelles-ræve: Du skal blot parkere et eller andet sted, om det er ulovligt, gratis eller ej behøver du ikke bekymre dig om - du får aldrig en bøde. De, de lokale myndigheder, har ikke det administrative system på plads, der gør at de kan opkræve bøderne af udlændingene (altså stort set alle dem der arbejder i EU, Nato eller er her i kraft af disse institutioner). Lidt grotesk, at udlændingene, der alle er poltikkere og teknokrater i en eller anden gestalt, lukrerer på netop det problem, som de på sæt og vis er sat i verden for at løse, at få den store administrations-maskine til at fungere. Og det kedelige resultat er at byen er offer for et dagligt parkerings-ræs, der skaber frustration, apati og aggression.
Ydermere så skyldes den massive tilstedeværelse af parkerede biler alle vegne, at mange ansatte får gratis bil med deres job. Det har selvfølgelig med skattesystemet at gøre. For at slippe for at betale indkomstskat, så giver arbejdsgiverne de ansatte så meget som muligt af lønnen i frynsegoder. Det var vidst det Glistrup i sin tid blev stor på. En lokal fortalte mig, at mange bruger deres bil, som ekstra pulterkammer. De har ikke brug for en bil, men når nu den er gratis og har parkeringslicens - nåja så fylder man den op med ting, der ikke er plads til i lejligheden.
Dertil kommer så den særlige VIP-kørsel, som betyder at når en vigtig person, det være sig en præsident, kongelig eller gæst fra et stort vigtigt land skal fra A til B i byen, så foregår det på ægte små-fascistisk vis med kæmpe politi-eksorte og fuldstændig lammelse af al øvrig traffik.
Da disse institutions-mennesker sjældent bosætter sig her, for at gøre byen til sit hjem, men blot for at udfylde en embedsperiode, pleje karrieren eller være symbolsk tilstede - så er trafik-situationen endnu et af de der tragi-komiske indslag, som folk i denne branche ironiserer over om aftenen på byens barer.
Bruxelles har ellers en ganske glimrende offentlig transport, med både busser, sporvogne og gode bycykler, som er godt placeret, så de aldrig er mere end et par minutters gang væk.
Hvad har alt det med landbruget at gøre?
Ja det ved jeg heller ikke om det har, men som indgangsvinkel til at forstå den kultur, der hersker hernede, er den mentalitet som siver ud af kontorbygningerne og præger trafikken med til at danne min forståelsesramme for EUs landbrugspolitik.
Og det skulle ikke være svært at pege på hvordan hensigter, implementeringer og praksis i den nye CAP, tager sig ud, som om de var i familie med trafik-situationen i Bruxelles. Inerti i systemet, administrationer der modvirker hinanden og nogle der lukrerer på status quo - og en generation af landmænd, der ikke bliver behandlet værdigt.
Der er i hvert fald store modsætninger på og mellem de tre nævnte niveauer.
Men kære nevø, de mere konkrete erfaringer jeg har høstet blandt Bruxelles' landbrugs-aktører, må du hører om i næste post-kort.
Pas godt på dem derhjemme.
Ydermere så skyldes den massive tilstedeværelse af parkerede biler alle vegne, at mange ansatte får gratis bil med deres job. Det har selvfølgelig med skattesystemet at gøre. For at slippe for at betale indkomstskat, så giver arbejdsgiverne de ansatte så meget som muligt af lønnen i frynsegoder. Det var vidst det Glistrup i sin tid blev stor på. En lokal fortalte mig, at mange bruger deres bil, som ekstra pulterkammer. De har ikke brug for en bil, men når nu den er gratis og har parkeringslicens - nåja så fylder man den op med ting, der ikke er plads til i lejligheden.
Dertil kommer så den særlige VIP-kørsel, som betyder at når en vigtig person, det være sig en præsident, kongelig eller gæst fra et stort vigtigt land skal fra A til B i byen, så foregår det på ægte små-fascistisk vis med kæmpe politi-eksorte og fuldstændig lammelse af al øvrig traffik.
Da disse institutions-mennesker sjældent bosætter sig her, for at gøre byen til sit hjem, men blot for at udfylde en embedsperiode, pleje karrieren eller være symbolsk tilstede - så er trafik-situationen endnu et af de der tragi-komiske indslag, som folk i denne branche ironiserer over om aftenen på byens barer.
Hvad har alt det med landbruget at gøre?
Ja det ved jeg heller ikke om det har, men som indgangsvinkel til at forstå den kultur, der hersker hernede, er den mentalitet som siver ud af kontorbygningerne og præger trafikken med til at danne min forståelsesramme for EUs landbrugspolitik.
Og det skulle ikke være svært at pege på hvordan hensigter, implementeringer og praksis i den nye CAP, tager sig ud, som om de var i familie med trafik-situationen i Bruxelles. Inerti i systemet, administrationer der modvirker hinanden og nogle der lukrerer på status quo - og en generation af landmænd, der ikke bliver behandlet værdigt.
Der er i hvert fald store modsætninger på og mellem de tre nævnte niveauer.
Men kære nevø, de mere konkrete erfaringer jeg har høstet blandt Bruxelles' landbrugs-aktører, må du hører om i næste post-kort.
Pas godt på dem derhjemme.
Kh Landbrugets Fremtid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar