Kvælstof og politik

I sidste uges indlæg gjorde jeg kort opmærksom på at forskere fra Aarhus Universitet havde offentliggjort en undersøgelse, der viste forøgede mængder af kvælstof i to sjællandske vandløb.

Forskerne, som selv har stået bag de modelberegninger, der var led i argumentationsgrundlaget bag Fødevare- og Landbrugspakken; beregninger som senere blev genstand for skarp kritik, mener at deres undersøgelse antyder, at de øgede kvælstof-kvoter landmændene fik tildelt med pakken, nu giver en øget mængde kvælstof i vandmiljøet.

For en lægmand lyder det jo meget logisk: mere kvælstof på markeene = øget udvaskning af kvælstof= større koncentrationer i vandmiljøet. Men som nogen måske husker var den daværende Miljø- og Fødevareministers argumentation: mere kvælstof på markerne = mere protein i kornet = mindre kvælstof i vandmiljøet. Sådan cirka i hvert fald.

Den daværende Miljø- og Fødevareminister rejste land og rige rundt med et mørkeblåt Danmarkskort, der viste hvor den kompenserende 'målrettede miljøregulering' skulle indføres. Det var den regulering som i fremtiden ville give os et vandmiljø i god økologisk balance. Det var også den regulering, som eksperterne i Natur- og Landbrugskommissionen, havde sagt var nødvendig at indfase før man eventuelt kunne give højere gødningskvoter på de 'robuste' jorde.

Den næste Miljø- og Fødevareminister fik lavet om på kortet, der siden hans tiltrædelse optræder i en grøn version, med langt mindre behov for målrettet regulering.

Den nuværende Miljø- og Fødevareminister har hverken fundet på en ny farve eller i det hele taget fundet på ret meget.

Altimens har de to store landbrugsorganisationer: Bæredygtigt Landbrug, som ifølge dem selv repræsenterer over halvdelen af dyrkningsarealet i Danmark - og Landbrug&Fødevarer, der også repræsenterer DI, Dansk Erhverv, Pengeinstitutterne foruden landmændene - lagt sag an imod staten - for at forhindre at man overhovedet efterlever vandplanerne. Århundredets retsag kalder de den selv
Det kan man høre forklaret her.


Tilbage til forskernes undersøgelse. Deres forskning, som de selv kalder den grundigste nogensinde foretaget, bliver naturlovsmæssigt skudt ned af Landbrug&Fødevare og Bæredygtigt Landbrug.
Der er alt muligt galt med målinger, analyser og perspektiverne i den undersøgelse, mener især SEGES' specialkonsulent Søren Kolind Hvid.

Jeg synes - og følg nu med - at det mest utrolige ved Søren Kolinds kritik er at han kalder det et tillidsbrug mellem landbruget og forskerne. Han mener at når landmænd tillader forskere at lave målinger på deres jorde, så kan resultaterne ikke offentliggøres uden forudgående dialog med de involverede parter. Som jeg læser hans argumentation, så truer han forskerne med at landmændene ikke vil samarbejde - giver tilladelser til at foretage målinger på deres jorde - hvis man ikke kan regne med loyalitet fra forskerne. Det er desværre en fremgangsmåde vi set lidt for ofte fra erhvervet. Får man ikke de resultater man vil have, så kan forskerne godt glemme alt om at få adgang til data. Groft skåret ud i pap.

Nuvel denne sag har landbrugsmedierne dækket - både for og imod. Og - i min hukommelse ganske udsædvanligt - bragt de to forskeres svar på landbrugets kritik i dets fulde længde! Ganske vist ikke i en artikel, men i et link under en af artiklerne, men alligevel. Anerkendelsesværdigt (også selvom at denne artikel nu ikke længere står blandt linksene til 'de relaterede artikler' under debatten?).

Jeg copy-paster her de to forskeres svar ind, så kan man selv læse og danne sin egen mening. Og så er breaking news fra denne verden iøvrigt at Lars Hvidtfelt ikke genopstiller til stillingen som vice-formand i Landbrug&Fødevarer, en af de vigtigste og mest indflydelsesrige politiske arbejdsheste for landbruget stopper dermed sit virke - eller?

Gensvar på voldsom kritik fra Landskonsulent Søren Kolind Hviid, SEGES mod vores offentliggørelse af forskningsresultater om kvælstof i to vandløb

Brian Kronvang og Jørgen Windolf begge fra Bioscience, Aarhus Universitet

Som vi tydeligt har skrevet i vores indlæg i Altinget Miljø torsdag den 20. september, hvor forskningsresultaterne fra målinger af kvælstof i to vandløb før og 2 år efter Landbrugspakken er vist frem, så har alle resultater været fremvist til en national konference om emissionsbaseret regulering fra GUDP projektet. Mødet, hvor ca. 100 deltog, blev afholdt af SEGES den 14. juni 2018. Resultaterne har endvidere forinden været vist, fremsendt og diskuteret til et internt forberedende projektmøde inden den nationale konference. Og resultaterne har endvidere været fremsendt til alle via e-mails mv. både før og efter konferencen. Så vi kan simpelthen ikke forstå beskyldningerne fra SEGES i Landbrugsavisen den 20. september omkring ikke at fremvise resultaterne inden offentliggørelsen i Altinget.  

I artiklen i Landbrugsavisen fremfører SEGES også, at vi misinformerer offentligheden. Det mener vi selvsagt ikke, at vi gør, og vi vil gerne prøve at forklare det med egne ord herunder.

Kvælstof og vandførings måledata fra de to vandløb viser den ‘sande’ udvikling i kvælstofudledningen til de 2 vandløb i år 0 før landbrugspakken og i de 2 år efter Landbrugspakken. Der er i hvert af de to vandløb udtaget næsten 9000 delprøver og analyseret mere end 1000 vandprøver i de 3 måleår - derfor er vi sikre på, at resultaterne er så korrekte, som det overhovedet er muligt - det er de mest sikre opgørelser, der nogensinde er målt i Danmarkshistorien. Det er netop derfor, at vi som forskere finder det nødvendigt og en forpligtigelse at offentliggøre resultaterne, som jo i sidste ende er betalt af det offentlige. Det gælder uanset om tallene viser et fald, som vi gjorde det i Altinget den 16. november 2017 fra de samme to vandløb i det første kalenderår efter Landbrugspakken - eller som nu, hvor der i det andet år kan konstateres en stigning. Især da beregningerne baserer sig på helt unikke målinger, som ikke finder sin lige andre steder i landet.

Vi har endvidere i artiklen i Altinget pointeret kraftigt, at de 2 vandløb ikke nødvendigvis er repræsentative for hele landet, og at vi derfor må afvente NOVANA rapporterne, før der er mere vished omkring udviklingen i de forskellige regioner af landet. Det vil derfor fremadrettet være godt, hvis der hurtigere bliver rapporteret på NOVANA målingerne af kvælstof og fosfor i vandløb – til brug for de løbende evalueringer af Landbrugspakken. For at kunne relatere bedst muligt til ændringer i landbrugsdrift bør opgørelserne laves for dyrkningsåret (april-marts).

Vi er selvfølgelig enige med SEGES i, at hvis landmænd foretager de samme type målinger, som vi har anvendt i projektet i de 2 vandløb og med de anviste metoder, så skal sådanne data sendes til NOVANA databasen, kvalitetssikres og så offentliggøre hurtigst muligt. Sådanne data er nemlig centrale for vurdering af, hvor stor kvælstofudledningerne er fra dyrkede arealer, udyrkede arealer og punktkilder i et opland.

Til slut vil vi gerne pointere, at vi er enige i, at der skal ligge mange og gode målinger bag evalueringer af store planer som f.eks. Landbrugspakken. Men det kan jo ikke hjælpe, at vi venter 5 eller 10 år med at forholde os til solide målinger og diskutere årsagerne til fald eller stigninger. Så gør vi i hvert fald både landbrug og miljø en bjørnetjeneste.