I drift

Efter en kort sygdomsperiode er både radio og blog tilbage i æteren. Ugens radio-indslag, Stemmer fra stalden, besøger en vestjysk smågriseproducent og hører om hverdagen, udfordringerne og omdømmeproblemerne hos en del af erhvervet, der sjældent får positiv omtale i pressen.

Besøget hos Ole Kjær og hans 1200 søer blev til 3 timers båndet samtale og i næste uge kommer afsnit to, hvor Ole fortæller om dengang han etablerede sig og giver et kort historisk rids af udviklingen fra 1989 og frem til i dag.

Ene orne blandt 1200 søer. Det er dog kun hans feromoner, der er brug for. Sæden bliver indkøbt.

Af andre interessante landbrugsnyheder vil jeg fremhæve den EU-landbrugsstøtte-midtvejs-reform, der nu kun mangler at blive stemt gennem parlamentet - og derfor må anses som vedtaget. Der er nok delte meninger om hvilken indflydelse den får, men - jeg skulle til at skrive, som sædvanligt - er de grønne organisationer meget skeptiske. Og det ser da virkelig også ud til at alle de forhandlinger, hvis man kærer sig om miljøet, der kunne få en negativ udgang, også har fået det.

Under overskrifterne: Mindre bureaukrati og mere fleksibel landbrugsregulering, En styrkelse af landmændene i fødevareværdikæden og værktøjer til at imødegå produktions- og markedsudsving - har man stort set afviklet/udvandet alle de grønne tiltag, der i den sidste reform forsøgte at introducere 'miljø-ydelser', som betingelse for at modtage støtten. Dernæst har man ført penge (tilbage) til landbruget fra Landdistriktspuljen, den der skulle sikre at der skete en erhvervsudvikling (og kulturel) i landdistrikterne ved siden af landbruget - og sidst men nok ikke mindst betydningsfuldt vil man nu lukke forsikringsbranchen ind i fødevareerhvervet - altså give landmændene incitament til at sikre sig gennem forsikringspolicer når markederne giver røde tal på bundlinjen fremfor som tidligere at politikkerne i huj og hast besluttede krise-pakker og støtteopkøb. Det kan lyde fornuftigt, men som mange kommentatorer påpeger, så er det blot endnu en måde at bringe spekulation ind i erhvervet på - og som ved andre justeringer, vil det antageligt øge kocentrationen på færre større ejendomme - det modsatte af hvad befolkningerne i Europa ønsker, jævnfør den store fælles-europæiske meningsmåling med 320.000 deltagere, der blev gennemført i foråret.

Midtvejs-reformen fokuserer også på Europas selvforsyningsgrad med hensyn til protein-afgrøder, noget der længe har været på tegnebrædtet - og som hvis det bliver gjort kløgtigt, kan udfase den meget klima- og miljøbelastende produktion og distribution fra Sydamerika.

Nogenlunde samtidigt faldt de nye europæiske regler for Økologi-certificeringen også på plads. 'Laveste fællesnævner' kaldte formand Per Kølster det. Jeg har ikke sat mig ind i resultatet, men ved blot at forhandlingerne har foregået meget længe og været meget fastlåst, blandt andet fordi, at lande, der har en stor konventionel fødevareproduktion, heriblandt Danmark, har ønsket lempeligere omlægningsvilkår - så det blev nemmere/billigere at lægge om. Det er den kamp, som Økologisk Landsforening tilsyneladende har tabt - I husker måske at det sidste radio-program om Økologiens Barndom netop diskuterede dette 'regel-dilemma'.

I en anden medie-verden er Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen for 117 gang kommet under pres. Denne gang for angiveligt at have holdt oplysninger om 'vandmiljøets sande tilstand' tilbage - oplysninger som angiveligt underminerer (hvis der er mere at underminere?) Fødevare- og Landbrugspakken.

I husker måske også at jeg har skrevet en del om udenlandske investorer i erhvervet. En af de største, en kinesisk koncern fra Hong-Kong, gik konkurs i sidste uge. De tre minkfarme sælges dog af konkursboet, som 'i drift'.

Og så holder FNs fødevareorganisation generalforsamling i Rom 4-8 december. Så får vi måske en global lakmustest på hvordan landbruget har det. Jeg har længe haft lyst til at skrive noget om denne organisation, det arbejde den gør, den forskning de publicerer og den markedsmonitorering de foretager; men det kræver noget plads.  Man kan også se Al Gores opfølgende klima-film An inconvenient Sequel (En ubekvem Sandhed 2 - hedder den på dansk)  - den er ikke særlig god, men skærer dog ud i pap, hvor stærke kræfter, der modarbejder at vi får et videnskabeligt overblik over klodens tilstand og vores egen adfærds konsekvenser.