Landbrug og klimapolitik

Her er nogle udpluk fra Klimarådets rapport, der udkom i dag. Baggrunden for rådets arbejde, kan læses her, men er i korte træk, at det skal komme med økonomiske analyser af forskellige tiltag og virkemidler i forhold til at nå Danmarks klimamål.

Efter rådets analyser, og refleksioner følger nogle udpluk af Landbrug&Fødevarers reaktion. 

"Størsteparten af tiltagene i denne pakke vedrører landbruget. Da erhvervets udledninger udgør omkring en femtedel af de samlede danske udledninger, må landbruget nødvendigvis bidrage med væsentlige reduktioner i udledningerne, hvis målet om et lavemissionssamfund skal opfyldes. Samlet set skønnes pakken at give en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 1,1 mia. kr. årligt, når man medregner sideeffekter. Sideeffekterne er primært et renere vandmiljø som følge af lavere kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning i landbruget. Når der gennemføres klimatiltag i landbruget, opnås den største samfundsøkonomiske gevinst ved at tænke opfyldelse af målsætninger på klima- og miljøområdet sammen. På den måde kan der opnås væsentlige synergieffekter, fordi tiltag, der reducerer udledningen i landbruget, samtidig kan have en miljøforbedrende effekt.

I figuren er tallene for henholdsvis landbrug, transport og produktionserhverv opgjort hver for sig, som det vil være læsere af denne blog bekendt, opgør Landbrug&Fødevarer disse tal under ét, når landbrugets samfundsøkonomiske betydning skal dokumenteres.

En del af landbruget er trængt økonomisk, og Klimarådet har derfor også regnet på, hvad omkostningerne vil være, hvis man fra politisk side vælger helt at friholde landbruget fra at bidrage med yderligere reduktioner. Klimarådets beregninger viser desuden, at det vil være samfundsøkonomisk dyrt at friholde landbruget fra at bidrage til reduktionerne, og at der på kortere sigt er positive beskæftigelseseffekter af begge pakker. Hvis man ikke ønsker at belaste landbruget for hårdt, kan man stadig inddrage virkemidler, som medfører udslipsreduktioner i landbruget, men fra politisk side tilrettelægge finansieringen, så virkemidlernes konsekvenser for landbrugets økonomi mindskes. Det kan gøres ved at fremme tiltag i landbruget gennem tilskud frem for afgifter og reguleringskrav, eventuelt af midlertidig karakter. Alternativt kan man via andre instrumenter kompensere landbruget helt eller delvist for omkostningerne ved reduktionskrav og i den strukturelle ledighed. Ingen af disse størrelser skønnes at blive nævneværdigt påvirket af de to pakker.

Selvom beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed, peger de på, at det er muligt at opfylde 40-procentsmålet uden store samfundsøkonomiske omkostninger. Klimarådets beregninger viser desuden, at det vil være samfundsøkonomisk dyrt at friholde landbruget fra at bidrage til reduktionerne, og at der på kortere sigt er positive beskæftigelseseffekter af begge pakker."

"Det er komplet hul i hovedet, det er decideret uintelligent. Klimarådet har begået et ekstremt ringe stykke arbejde. Det er typisk Klimarådets osteklokke-tænkning, hvor man slet ikke ser dansk landbrug i en global kontekst..." siger direktør i Landbrug&Fødevarer Flemming Nør-Pedersen, der dog erkender at han ikke har læst rapporten endnu, til Ekstra Bladet.