Reklame

Reklame for arrangementer omhandlende landbrugets situation i den kommende tid.

Mandag d. 30 januar på Vestjyllands højskole ved Ringkøbing fra kl. 19 til 21.
Her taler jeg med næst-formand i Landbrug&Fødevarer Lone Andersen om landbrugets fremtid.
Der er en entré på 35 kr. - med kaffe og kage.

Man kan også deltage i spisningen inden arrangementet, den begynder kl. 18 og koster 100 kr.
Det kan varmt anbefales, maden er særdeles god - og ved sidste arrangement spiste næsten 20 lokale landmænd med. Tilmelding til aftensmad: kontor@vestjyllandshojskole.dk

Torsdag d. 9 februar på Cafe 22 ved Sortedams Dosseringen i København fra kl. 16 til 18, inviterer Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters forening til debatmøde om strukturudviklingen i dansk landbrug under overskriften: Skal landmændene forsvinde og landbrugsproduktionen bestå?
Ingen entré

Her taler jeg med Peter Kock - formand for landbo-ungdom og Iben Rasmussen fra tænketanken Frej.

Mødet er primært for foreningens medlemmer, men et begrænset antal gæster er dog velkomne. Man kan skrive til foreningens formand, hvis deltagelse ønskes: ph@perhenrik.dk

Åbenhed 2017

Mandag d. 16 januar deltog jeg i et debatmøde om landbrugets situation arrangeret af Vestjyllands Højskole og tirsdag/onsdag deltog jeg i Plantekongressen i Herning.

En dygtigere forsker/blogskriver end jeg selv kunne nok finde de vigtigste pointer fra de tre dage og præsentere læseren for et læsevenligt referat. Men jeg synes det er svært at reducere de mange indtryk og informationer til blot en række kortfattede beskrivelser. Hver nyt oplæg og hver ny sidemand man diskuterede det med gav nye perspektiver. I stedet vil jeg copy-paste mine noter fra de tre dage ind her på siden. Så må I gå på opdagelse i stikordene eller nøjes med den indledende betragtning.

Det helt overordnede indtryk vil jeg nemlig gerne forsøge at formulere her. Det handler om åbenhed. Højskolens arrangement blev frekventeret af ca. 75 fremmødte hvoraf - efter mit skøn - de 90% var landmænd fra egnen. De fire oplægsholdere repræsenterede fint verdenshjørnerne af landbrugets situation. Efterfølgende blev vi bedt om at diskutere landbrugets fremtid ved bordene. Jeg kan af gode grunde ikke vide hvor godt diskussionerne gik ved de borde jeg ikke sad ved, men ved mit sad f.eks. en stor svineproducent, der solgte sine smågrise til opfedning og slagtning syd for grænsen. Og vi havde en meget nysgerrig og behagelig meningsudveksling. Det eneste minus ved aftenen var at den føltes al for kort.

På Plantekongressen var der to af de sessioner jeg deltog i (48&66), der som indhold og budskab havde at landmænd bør komme bedre ud af det med sine naboer - og også sine kritikere, det er en ulykke hvis man lukker sig om sig selv. Jeg hørte også ekkoer af den tone i andre sessioner, hvor både forskere, konsulenter og embedsmænd opfordrede - nogle gange mellem linierne - til en større samarbejdsvilje og åbenhed.

Jeg spekulerer på - hvis mine indtryk ellers er rigtige - om Fødevare- og Landbrugspakkens optimisme, har givet erhvervet en følelse af langt om længe at blive hørt og respekteret - og det udgangspunkt har givet mod på at høre hvad 'andre' siger?

Desværre gav landbrugsmediernes dækning ikke samme indtryk - og heller ikke spørgsmålene fra deltagerne til sessionerne. Artikler og spørgsmål var ofte en meget aggressive afvisning af behovet for regulering, retfærdigheden af overhovedet at regulere samt en dyb mistro til det videnskabelige grundlag for miljøbeskyttelse.  

Det giver anledning til at gentage en pointe, som jeg før har skrevet her på bloggen og præsenteret i min afhandling. Der synes at være en verden til forskel mellem at møde landmanden i en personlig meningsudveksling og så den måde meningerne bliver udtrykt i landbrugsmedierne, af organisationerne og i større forsamlinger. Meningerne kan i og sig være de samme, men måden de bliver afleveret på er alfa og omega for et godt 'naboskab'.

Vestjyllands højskole 16/1 Landbrugets situation:

Oplægsholdere Martin Thorsøe (AU), Henning Lorenzen (Almende). Thorkild (Samsø), Torben André (Direktør Nordea)

Martin: Næsten 60% af alle bedrifter skal generationsskiftes inden for de næste 5-10 år. Omkring 3% er under 35)

Torben André Petersen: 110 ansatte i landbrugsafdelingen i Nordea. Optimist. Bytteforholdet falder konstant. 50 fødevareuddannelser. I 2013 var nulpunktet for en svineproducent 11 kr/kg og i 2016 9 kr/kg. For en Mælkeproducent var nulpunktet 2,40 kr/l i 2013 og i 2015 2,10 - og mælkeprisen d.d. er 2,60. Han sagde 'Der er ikke forskel på penge.' 'Jeg har ingen holdning' Gå fra kg til kr.

Ved vores bord talte vi meget om hvor vidt Torbens tal og 'ikke-holdninger' var retvisende. Gældssanering og investorer. Og om CBS-rapporten.

Plantekongres 2017 17/18 januar Herning

Session 45 Målrettet kvælstofregulering   modereret af Leif Knudsen

Brian Jacobsen KU

" Forskellige udregninger betyder at hvis de er positive er folk glade, er de negative, er de forkerte - så det kræver noget dialog."

Mulige reguleringsmodeller for 2019-2021: Skateboard, Skoda og Rolls Royce - alt efter detaljerigdom. RR mest omkostningseffektiv og giver mindst bøvl, men dyr og kompliceret at implementere.

Forskellige kort: Retentionskort ID15 fra MFVM, Det Grønne kort (retention i Rodzonen?)

Efterafgrødekort (Sønderjylland hårdt ramt - men offentligjort her til morgen af der er trukket 7000 hektar ud af Sønderjylland)

Grønne kort svært for Økologer fordi de har et lavt udgangspunkt. Kompensation lovet, men...

Målene for kollektiv indsats bliver svære at nå!

Per F Ahle (NaturErhvervstyrelsen)

Frivillig ordning. Vurderes i slut 2017. Efterafgrøder er kompensationsberettiget 700/ha. Det er ikke EU-støtte, Staten betaler. Først til mølle-princippet. Det kan gå ud over nogen, der retsmæssigt er berettiget.

'Ivar Ravn sagde her til morgen at der skal være 7000 ha mindre i Sønderjylland, men vi får lov at beholde pengene.'

Kompliceret af adskille grundvand, overfladevand og kyster.

Pengene der styrer det her er (kun) afsat i kystoplandsregioner. Vi vil offentliggøre hver uge hvordan det går med ansøgningerne.

Christen Duus Børgesen Ph.d. AU/GEUS

Kvælstofmodellen og Nitratudvaskning Data fra 2011 (hvilket kritiseres af Landbruget, men nye data fra 2015 meget identiske)

Forskellige kort: husdyrintensitet, hvede, majs (centreret i Sønderjylland) Græs, Vårbyg - har stor udvaskning i Vestjylland) Jordbundstyper, Afstrømning af vand - lavest i Sjællands kystområder og højest i Vestjylland.

Øget N-norm frem til 2021

Hvor meget kvælstof tabes i % - i Vestjylland 25% (her er også mere nedbør)

N i grundvandsmagasinet er gået fra 48 mg i 2012 til 52 mg i 2017 - og grænsen er 50 mg.

2017 fuld norm-tilbagerulning (??) Rapport kan downloades fra GEUS

? Undskyld, som landmand ligner det ren tombola med alle de her kort?

Der er to slags kort, de sidste skyldes alene mer-udvaskningen som følge af FLP.

?Har EU godkendt ordningen?

EU har endnu ikke godkendt ordningen, men det regner vi bestemt med at de gør.

? De her beregninger er ud fra fuld kvoteudnyttelse, er det nøjagtigt?

Session 46 Er Kvælstof eller Fosfor problemet? modereret af Flemming Gertz

Karen Timmerman Århus Uni, institut for Bioscience

Anders Stigebrandt (Göteborg)

Karen:

Konklusion: Kvælstof er den begrænsende faktor (Tøndemodellen, der viser hvilke stave, der indgår i vækstpotentialet - og er er det den lavest stav, der er den begrænsende faktor.)

Hovedbegrebet: Eutrofiering:

Højere algevækst giver anledning til en kaskade af negative effekter.

Beregningerne er interkalibreret og man er ikke gået ud fra at kvælstof er problemet.

En standard-alges livsforløb. Fosforbegrænsning i foråret og Kvælstof i sensommer/efterår.

I søer er det fosforbegrænsning, Fjorde og Østersø kvælstofbegrænsning.

Anders:

Østersøens overgødning begyndte i 1950erne. Kort over iltfattighed i Østersøen, koncentreret omkring Gotland. Stor rapport fra Miljøstyrelsen (Boesch m.fl. 2006) konkluderede at problemet var fosfor (Cyano-bakterier).

A New Phosporus paradigm for the Baltic Proper (Stigebrandt 2014)

De iltfattige områder producerer fosfor (hvis jeg forstod det rigtigt) (der ligger noget på havbunden (Cyanobakterier) der laver fosfor) Han viser at iltfattigheden stiger og stiger selvom fosfor og kvælstofudvaskningen falder.

Det er mislykket at bekæmpe iltsvindet ved hjælp af miljøregulering.

Moderator: Er det ikke økonomisk mere rationelt at begrænse fosfor?

? Helge: Vi har brug for Anders, vi forstår ikke Karen

? Ib W Jensen: Der er meget lidt forskel at se fra 1980 og frem?

Karen: Hvis du spørger forskerne er der kæmpestor forskel-

? Poul Vejby Sørensen: Hvad tror du giver kvælstofbegrænsning i fjorde....der er en hetz mod kvælstof, snart skal vi tage arealer ud af drift for at opfylde kravene.

? Seges: Ved du hvornår algerne dør....

(Sad ved siden af en embedsmand i Hedensted kommune. Vi talte lidt om at minivådområderne er en ny teknologi, der ikke er afprøvet før - og det giver en masse usikkerhed omkring etablering, effekt-måling og samlet national effekt. Han fortalte at i hans kommune havde de fulgt det krav, der lå til sidste lokalplan, om at udpege placeringer af svine-industri/biogas-anlæg. Men både han og de landmænd i kommunen han havde talt med, mente ikke der var nogen sandsynlighed for at det blev til noget. Det skal gro op nedefra, fra en allerede eksisterende bedrift mente han. Men er det ikke netop designet for at tiltrække investorer, der ikke har rod i landbruget, spurgte jeg. Johh...det er da rigtigt nok, men jeg tror ikke det bliver til meget.)

Session 47  Ny Fosforregulering  Modereret af ?

Harley Bundgård Madsen (Ministeriet)

Fra 2015 til 2021 vil 5% flere af søerne opnå god økologisk kvalitet - ialt 32%, svarende til at reduktionen er 15 kg ud af de krævede 100 kg (og vi skal altså nå de resterende 68% vi er forpligtet til i løbet af planperiodens sidste 6 år).

Der er afsat et to-cifret millionbeløb til at forske i hvodan fosfor udvaskes og akkumuleres i jorden. Harmonibegrebet afløses af et nyt reguleringssystem og Harmonikrav og Dyreenheder ophører som begreb.

Hans Roust Thygesen Seges

Nuværende kvoter (kæmpe skema)

                                                                  i dag       2017   2020

Kvægbedrifter over 170                             36           35      30

Søer smågrise                                             37          35      35

Slagtesvin                                                   34           39     30

Fjerkræ                                                       50           43      30

Pelsdyr                                                        43           43     30

("Det bliver svært for økologerne".....?)

Giver gode muligheder for effektive svineproducenter. Gælder 24%25% af landbrugsarealet.

Mange spildevand fra byerne-spørgsmål. ' Det her vil ikke redde en eneste fisk' Moderatoren)

Snak med Ib W Jensen i pausen.

(Familiebrugets fusion ind i Landbrug&Fødevarer var nødvendig, familielandbruget kunne ikke aflønne de nødvendige ansatte. Ib havde arbejdet sammen med Merrild (han sagde konsekvent Martin) i Skejby (i dag Seges) i næste 10 år og der var respekt mellem de to. Merrild havde stillet op i mod Gemelke til formandsposten for mange år siden, men trukket sig da konen blev syg. Han vandt over Frandsen med Familielandbrugets stemmer. Af samme grund var sejren megen kneben, da mange af de større landbrug mente Merrild var for venlig og forstående over for de små. Frandsen var illoyal over for Axelborg når han forhandlede med politikkerne. Han lavede aftaler, som parten på Axelborg ikke havde givet ham mandat til. Måske derfor at politikkerne har et positivt syn på Frandsen?

På sidste års delegeret-møde havde Familiebruget mistet sin faste plads i Økonomiudvalget (Landsudvalget) - ifølge Merrild fordi han havde regnet med at de kunne blive stemt ind, men det foregår ikke sådan, fortalte Ib, alle landboforeningerne indgår aftaler med hinanden om at stemme på hinandens kandidater, så Familiebruget havde ikke en chance. Det skulle Lone have forudset, hun skulle ikke have gået med til miste den faste plads. Dengang i 2008, hvor Ib argumenterede for at mellemstore (mælke-)brug havde en bedre økonomi end de store, var det meget svært at få lov til at få adgang til tallene i databasen i Skejby.  Han mente at det stadig galdt: mælkebønder mellem 50-150 har bedre økonomi end de større.)

Session 48 med Anders Agger  Moderator med Sven-Aage Steenholdt

Indefra-programmet med Uffe Bie er det mest sete program i de fire år Indefra har kørt over skærmen.

"Man går ikke i stykker ved at stille spørgsmål, man går ikke i stykker ved at møde den anden med åbenhed.....Vi har allesammen en surdej af fejl og mangler."

(kongressens største bifald og selfie med Mogens Dall. Landbrugsavisen skriver at det var Plantekongressens mest populære session.)

(Hvis man læser lederen i Effektivt Landbrug i dag, så er det en aggressiv hånen af miljøberegningerne med afsæt i at Odense kommunes 3200 kolonihaver ikke har ordentlig kloakering. Endnu en svada om at politikerne, forvaltningen og medierne undergraver, ødelægger og driver hetz mod landbrugserhvervet. I avisen i øvrigt er der tre eksempler på at landbruget får nye støttemidler fra det offentlige: Kompensation for efterafgrøder, Oplandskonsulentpenge og bonus til de landmænd der tager elever.)

Onsdag 18/1

(Mødtes med Per Henrik - formand for danske landbrugsjournalister. Vi talte om indtryk og arrangementet d. 9.)

Session 54 Kollektiv indsats udenfor dyrkningsfladen. Modereret af Irene?

Marie Guldborg NaturErhvervsstyrelsen

"Dette er også helt nyt for os."

Et minivådområde kan 'høste' 900 kg kvælstof pr hektar. Der skal etableres 1000 stks. Designet til at rense drænvandet.

Støtteordning fra 1 februar 2018. Man får finansieret sin anlægningsudgifter. Kompensation for arealet hvor anlægget ligger på. Kompensation for vedligeholdelsen. Konsulent-bistand.

Pengene kommer fra EUs landdistriktspulje.

Illustration af anlægget: 4 bassiner. Et til fosfor, tre til kvælstof. Vandet skal stå stille for at det virker. Fosforbassinet skal tømmes hvert tredje år.

For at give effekt skal det ligge rigtigt. Det er en kollektiv indsats og et nationalt regnskab.

? Er de fleste områder uden for dyrkningsfladen ikke §3, kan man anlægge mini-vådområder der?

Det vil kræve dispensation.

? Vådområder og minivådområder kommer til at konkurrere, hvordan håndterer I at vandet ikke bliver renset tre-fire gange??

Det er et relevant spørgsmål, det kræver koordinering og god dialog mellem stat og kommune.

Anders Lehnhardt Landbo Limfjord. Nyudnævnt 'Oplandskonsulent'. (er det en ny måde at tilføre landboforeningerne statskroner på?)

Det er i landbrugets interesse at komme igang. Man skal byde GEUS velkommen, sådan at vi alle kan blive klogere på hvordan det ser ud ude i virkeligheden.

"Det er lidt abstrakt når man ikke ved hvad et miniområde er eller hvordan det ser ud....vi havde lånt en nitratmåler af Seges, det er altid godt at have noget i hånden når man er ude at tale med landmænd."

Der er meget stor interesse for at lave tiltag.

Vi skal have flere virkemidler i spil, minivådområder er kun een brik. Matricer? Muslinger, tang og løsning langs kysten skal i spil, der er allerede forskningsprojekter i gang via Århus.

Effekten skal måles og vi skal først vide om vi skal måle eller beregne effekten (En fra styrelsen mente at det blev beregninger). (Det samme sagde en fra Seges, vi kender allerede effekten, den er dokumenteret.)

? Hvornår ser vi 'potentialekortet'?

Måske efter sommerferien.

Session 66 Mean Management  v. Morten Albæk Modereret af Ivar Ravn

Voluntas Investment & Advisory??

Evnen til at reflektere + Ærlighed = hurtigste vej til sund selverkendelse.

Man skal finde ud  af Hvem man aldrig nogen sinde ønsker at være.

(Han taler så hurtigt, at det i sig selv er en gimmick - men mange pointer minder om Aggers)

Det kræver tid at dygtiggøre sig.

Forskellige fakta om danskernes selvindbildthed. F.eks troede 75% af danskerne at Danmark hørte til blandt de 10 rigeste lande i verden 10 år efter at vi sidst havde optrådt på den liste.

Vi arbejder 33,3 timer om ugen men tror selv at vi arbejder 39,1.

Lang historie om livsløgnen. Vær ærlig overfor dig selv og andre, var vidst budskabet:

National sammenhæng

Såfremt det skulle være undgået din opmærksomhed, så gik årets Cavlingpris til tre journalister fra Berlingske, der afdækkede Regeringens manipulation med fakta i forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken. Berlingskes dækning - og de Konservatives reaktion derpå - får i begrundelsen for tildelingen af prisen æren for at have væltet Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen og givet lovpakken et grønnere præg. Jeg ved ikke om jeg deler denne vurdering, men jeg synes at prisen er fortjent. Berlingske har iøvrigt skrevet en række vedkommende perspektiveringer af forløbet omkring Landbrugspakken. De tre journalister fortalte i øvrigt samstemmigt i takketalerne hvordan de havde følt sig truet af landbrugslobbyen til at stoppe deres artikel-serie.

Hverken dette aspekt eller at landbruget har været substansen i tildelingen af Danmarks største journalist-hæder kan man læse om i landbrugsmedierne.

Her kunne man i den forgangne uge til gengæld læse at Landbrug&Fødevarer har gjort et nyt interessevaretagelses-kup, ved at headhunte afdelingschef Anders Klöcker fra NaturErhvervsstyrelsen, som ny 'områdedirektør for erhvervs-politik'.

Og at den her på bloggen omtalte CBS-rapport ikke bliver gjort færdig - CBS vil derimod betale pengene tilbage til Bæredygtigt Landbrug, som jo havde bestilt rapporten. Så vidt jeg har kunnet orientere mig, er der ikke redegjort for hvilke overvejelser CBS har haft omkring forløbet, ligesom at de implicerede forskere heller ikke ønsker at udtale sig. Men det gør Bæredygtigt Landbrug, der ikke forstår hvorfor CBS stopper rapporten, foreningen mener ikke der er kommet noget frem i denne mærkværdige sag, der modsiger den foreløbige konklusion, som landbruget og deres politiske støtter i sommers mente endegyldigt beviste at vi i Danmark behandler landbruget urimeligt.

Man kunne også læse at Professor i Landbrugsøkonomi ved Københavns Universitet, Nils Kærgårds udtalelser til Information om, at det ikke samfundsøkonomisk ville være nogen katastrofe hvis landbruget blev nedlagt, ikke stemmer overens med de tal som Landbrug&Fødevarer ligger inde med. Tal som de fleste landbrugsøkonomer på Københavns Universitet mener er urigtige. Hvad økonomerne på CBS mener får vi desværre ikke at vide.  

Man kan også læse, at Landbrug&Fødevarer nu tilsyneladende har fundet - efter mange måneders defensiv - den slagkraftige argumentation, der skal så tvivl om Klimarådets anbefalinger til en national indsats mod udledning af drivhusgasser. Argumentet, som fremføres af Seges i Altinget, er at det ikke nytter noget at gøre noget, før vi ved mere om effekterne.

"Dermed kan det sikres, at der kun iværksættes virkemidler, der også har en reel effekt globalt set. Hidtil har de virkemiddelkataloger, som forskerne har udarbejdet til politikerne, kun beskrevet effekterne i en snæver national sammenhæng. Det er bare ikke godt nok."

Lyder denne formulering bekendt?

Og så er der kun en uge til at årets Plantekongres løber af stabelen i Herning. Undertegnede havde naivt ventet en invitation på baggrund af Ph.d.-afhandlingen (hvilken faktisk indeholder en fin beskrivelse og omtale af netop Plantekongressen) - men den kom ikke. Jeg har noteret mig at man har valgt at invitere Anders Agger fra DR. Han skal ifølge programmet hjælpe landmændene med 'at nærme sig folk på'.

Til gengæld kan man høre mine perspektiver på dansk landbrugs situation på VestJyllands højskole ved Ringkøbing d. 30 januar - iøvrigt i samtale med næstformand i Landbrug&Fødevarer Lone Andersen; og i København, på et endnu ikke offentliggjort sted, d. 9 februar. Mere om det snart.