Det er intense og spændende tider, lyder det i datid i ugens radio-indslag om økologiens barndom.
Men det er det også i landbrugets aktuelle verden. Det er
det formodentlig hver dag - det er vel en af grundene til at landbrugshvervet
tiltrækker og fastholder mange mennesker.
I disse dage triller mange høst-resultater ind. I nogen grad
bliver disse tal stadig brugt eller misbrugt til at retfærdiggøre Fødevare- og
Landbrugspakken. Råprotein-indholdet (foderværdien) spiller en særlig rolle, da
netop protein-indholdet var det hyppigst brugte argument for at sætte
gødningskvoterne op - måske kan I huske
at både landbrug og venstre-politikkere hævdede at internationale købere frabad
sig dansk hvede pga af det lave protein-indhold. Når protein-indholdet så ikke
stiger på den forventede måde, har man brug for andre mærkesager.
Til den hensigt producerer Landbrug&Fødevarer og
Bæredygtigt Landbrug flittigt debat-indlæg til Altinget, som har etableret sig
som en af de vigtigste politiske nyheds-platforme - og altså også på landbrugsområdet.
Senest skriver vice-formand i L&F Lars Hvidtfeldt, at vi
ikke bør reducere kvælstofudledningen, hvilket får hans tro væbner Venstres
Fødevareordfører Erling Bonnesen til at skrive at vandmiljøet har fået det
meget bedre. Jeg vil æde min gamle hat på at det er skrevet af L&Fs pressetjeneste!
Og ligeledes i debat-sektionen finder man Enhedslistens
fødevareordfører Maria Gjerding, der går i rette med Bæredygtig Landbrugs perspektivering af den verserende Round-Up-licensforlængelse.
Man kan også læse om at Portugal vil forbyde mink-avl i EU.
Hvilket har fået Milø- og Fødevareministeriets embedsmænd i højeste beredskab -
fortæller Esben Lunde til Altinget.
Ligesom også Copenhagen Furs formand bruger mediet til at
forklare os hvad bæredygtighed betyder på minkavlsk.
Selv universitetets ledelse har erkendt, at Altingets spalter, er stedet hvor kampen om hvad der er op og ned i landbrugets reguleringer, skal kæmpes. De mander sig ligefrem op til at kalde L&Fs debat-indlæg for giftige.
Men det alligevel er ikke alle ting man kan læse om i
Altinget.
Fx ikke at smørprisen har været i en nedadgående kurve nu 6
uger i træk samtidig med at EU har skrottet udbudsreguleringen, som tidligere
har været brugt til at undgå priskollaps. Fremover skal markedskræfterne klare
den sag, siges det fra kommissionen. Så må vi se om det passer når bildækkene
brænder i Bruxelles gader, som i efteråret 2016.
Eller at Arbejdstilsynet har afgjort at en en fatal
arbejdsulykke, hvor en 34 årig ukrainsk landbrugsmedhjælper omkom på en
svineejendom ved Tølløse, skyldtes manglende arbejdssikkerhed. Han efterlader sig
en kone og to børn.
Heller ikke DRs fakta-tjek program Detektors afdækning af en markant øgning i antibiotikaforbruget i landbruget, er der blevet plads til.
Heller ikke DRs fakta-tjek program Detektors afdækning af en markant øgning i antibiotikaforbruget i landbruget, er der blevet plads til.
Jeg har heller ikke set nogen omtale af Danmarks Økologiske
Jordbrugsfond, som vi var til info-møde omkring i Informations lokaler i mandags.
Det var sådan set også en af de ting, der blev debateret denne aften, at det
var på det nærmeste umuligt at bryde ind i nyhederne.
Konceptet er at købe landbrugsejendomme, omlægge dem til
økologi og forpagte gårdene ud til unge landmænd. For at sikre økologiens
udvikling og hjælpe generationsskiftet på vej.
Initiativet er søsat af ØL og Danmarks
Naturfredningsforening. Uanset at jeg ser meget positivt på ideen, så var
denne aftens salgstale ikke en der sad rent i skabet hos os, der var kommet
sammen. Det er muligvis fordi vi var en anden målgruppe, end den primære. Jeg
vurdere at gennemsnitsalderen i lokalet var den samme som i dansk landbrug, ca.
62, og at mange af dem jeg talte med, havde i tankerne at købe aktier
(minimumstegning 25.000) til deres børn - altså en slags katolsk aflad her i
protestantismens 500års jubilæum.
Vi var ret enige om at der blev fokuseret for meget på de
investeringsmæssige forhold: forrentning, afskrivninger, hurtige tal og en lidt
løssluppen omgang med landbrugets virkeligheder, frem for at sælge ideen på de
idealer og løsninger for Danmarks miljø, natur og den unge landmandsgeneration,
som vi var interesseret i.
Men som sagt, et inspirerende initiativ. Skynd dig at køb,
aktie-tegningen slutter 30 nov.
Til gengæld gjorde Altinget reklame (var det en annonce?) for
torsdagens debat-arrangement på Axelborg, arrangeret af Danske fødevarer
og landbrugsjournalister i samarbejde med Verdens Rigeste Landmænd - så vidt
jeg kan greje, endnu en kommunikationsplatform, der signalerer objektivitet og
dialog - men på landbrugets egne præmisser. Overskriften var: Gyllegate - var
det en Cavling værdig?
Hvis nogen skulle have glemt det, fik tre berlingske
journalister sidste års Cavling-pris, for deres afdækning af den politiske
proces frem mod vedtagelsen af Fødevare- og Landbrugspakken, hvilket ifølge
pris-komiteen væltede en minister. Lars Nørregaard Pedersen, den ene af
journalisterne og i dag leder af 'graver-gruppen' på Berlingeren fortalte
skarpt og med stor detail-viden om forløbet dengang, som, huskede han de
kritiske fremmødte på, begyndte med et seks siders tema om Landbrugspakken, set
fra Flemming Fuglede, formand for Bæredygtigt Landbrugs, bedrift.
På talerstolen hørte man også Professor Jørgen E. Olesen, en af de 7 eksperter, der undsagde ministeren dengang, men som har
brugt tiden siden Fødevare- og Landbrugspakkens vedtagelse, på at please
landbruget i stort og småt. Hans taletid blev da også mest brugt på at sige, at
det hele var blæst ud af proportioner, at der ikke var meget kød på den sag (og
det sagde han lige efter Nørregaard Pedersen havde fortalt os om det såkaldte
kvælstof-cover, eller Ø-coveret, der dukkede op til offentlighedens og
partierne bag pakkens kendskab, flere måneder efter vedtagelsen, og som var en
rapport udarbejdet af jurister og embedsmænd, fyldt med advarsler om konsekvenserne
af lovpakken, men som kun en håndfuld Venstre-ministre havde få lov at se, og
da Berlingske søgte akt-indsigt var - vurderede Nørregård Pedersen - 97% af
rapporten censureret væk).
J. E. Olesen sagde også at han delte ministerens syn på
akt-indsigt, 'det er en sygdom' - citat slut. Senere på mit spørgsmål om han
mente, at de anbefalinger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport, han selv
havde været med til at skrive, og som Eva Kjer Hansen flittigt brugte som sin
primære reference til lovpakken, om disse anbefalinger var blevet fulgt, måtte
han ud i en kringlet bortforklaring om at de jo bare var blevet implementeret i
omvendt rækkefølge, ja selv om reguleringen jo så ikke var implementeret endnu.
Selv de såkaldte 'dobbelte mundkurve' der forbød ham at udtale sig, kunne han
ikke rigtig mande sig op til at synes noget entydigt dårligt om. Nu kan J.E.O.
jo meget vel have saglige grunde til at mene Fødevare- og Landbrugspakken ikke
udgør en nævneværdig negativ påvirkning af vandmiljøet - men så burde han efter
min mening bruge lidt mindre krudt på at forsvare den politiske proces. Det var
i det hele taget en tandløs omgang, fra modtageren af Nobels Fredspris.
Den tredje taler Vibeke Borberg, mediejurist hos kammeradvokaten, talte mere bredt og principielt om offentlighedsloven og
akt-indsigt (hun nævnte også at de omtalte mundkurve formodentligt var ulovlige og
stadig er et problem) - og blev efterfølgende mestendels en slags bisidder til Nørregaard
Pedersen, når de meget kritiske
journalister fra landbrugsmedierne søgte at få ham til at erkende at Berlingskes dækning var et smædeangreb på
landmænd.
Jeg fik lejlighed til at stille et andet spørgsmål - der var
en virkelig hård kamp om at komme på spørgelisten. Jeg spurgte Nørregaaard
Pedersen om han ville uddybe de trusler, han nævnte han havde modtaget i sin
takketale, dengang han fik Cavling-prisen.
Svar: "Der var et helt exceptionelt pres, vi havde
dagligt besøg af folk på redaktionen.." "Folk??" "...fx folk fra landbruget, men også
folk fra embedsværket, der blev holdt møder med chefredaktionen - og ja de
trusler jeg nævnte, der forlangte at vi stoppede dækningen."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar