Landbrugets største og politisk mest indflydelsesrige organisation Landbrug&Fødevarer har i den forgangne uge afholdt delegeret møde i Herning. De to dage landmændenes repræsentanter var samlet havde i år et tema, nemlig: stolthed.
Onsdag talte både Statsministeren, Miljø- og Fødevareministeren samt formand Martin Merrild.
Og torsdag stemte de delegerede om hvem der skal tegne organisationen de næste to år. Denne afstemning var potentielt et skæbne-valg, med vice-formandsposten (også kaldet 'miljø-minister-posten' internt) ledig - og med fire kandidater, der de seneste måneder har ført valgkampagner over hele landet. I denne iagtagers øjne lignede det et valg mellem enten een af de tre, der stod for en konfrontatorisk holdning til miljø- og klimadebatten, holdninger der synes at være hentet fra den 'baggrundsstemning', der hersker i landbruget - eller den ene kandidat, der har ført kampagne på en platform om dialog. Det var meget tæt!
Hele arrangementet blev sluttet af med en tale torsdag eftermiddag fra Inger Støjbjerg - der udtrykte sin uforbeholdne opbakning til landbruget. Da hun er een der deler vandene, ved jeg ikke hvor god en idé det var - sådan set i et omdømme-stolthedsperspektiv.
Men først onsdagen. Jeg har sakset lidt fra Landbrugsavisens referat og formandens beretning.
"Selvom der var ros og respekt fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til landbruget, da han onsdag gik på talerstolen ved L&F's delegeretmøde i Herning, var der alligevel en smule malurt i bægeret.
Fra talerstolen udtrykte han nemlig kraftig undren over den modtagelse, som regeringens tørkepakke fik, da den blev præsenteret i slutningen af september.
"Vi kan lige så godt tage den up front", begyndte ministeren sin opsang og fortsatte:
"Når vi forhandler en tørkepakke på plads, der giver en håndsrækning på 380 mio. kr. til landbruget, så undrer det mig, at det bliver mødt med et skuldertræk og skuffede miner".
"Samme skuldertræk var vi næppe blevet mødt med, hvis vi havde opkrævet erhvervet samme beløb i et godt år".
"Intet erhverv kan få alt, hvad det ønsker sig. Men der er ikke noget erhverv, der har fået så meget, som landbrug har i denne regerings periode", sagde ministeren.
Jakob Ellemann-Jensen understregede, at han også havde ønsket sig og arbejdet for en større pakke, men at sådan kunne det ikke blive.
"Men vi har taget de politiske forhandlinger og de medfølgende tæsk, og det bør I anerkende", sluttede ministeren sin opsang."
Martin Merrilds beretning indeholder under-overskrifterne: Et svært år, Hjælpe os selv, Danskerne skal hjælpe os, Politikerne skal hjælpe os - men langt det mest hyppige tema var stolthed, anerkendelsen og flere forskellige kreative måder at få lejlighed til at nævne L&F's nye reklame-slogan: Noget af det bedste i verden.
Her er nogle smagsbidder:
"Jeg stod for eksempel engang på en tankstation i Pennsylvania og faldt i snak med en lokal land- mand. Han vidste ikke at jeg kom fra landbruget, men da han hørte, jeg kom fra Danmark, sagde han; ”Oh Denmark, that is where you know how to make cow shit into energy”.
Så bliver man da lidt stolt...
Og jeg bliver stolt, når Verdensbanken kommer – helt fra Washington til Danmark – for at se, hvordan vi har reduceret antibiotikaanvendelsen i husdyrbruget. For det er da en kæmpe klap på skulderen til de mange mennesker, der gennem årene har arbejdet hårdt for, at vi er nået så langt, som vi er.
Vores danske fødevareerhverv nyder stor respekt ude i verden og det kan vi være rigtig stolte af. Vi kan med ro i stemmen sige at vi laver ”Noget af det bedste i verden”.
Og der er virkelig grund til at løfte hovedet. Ser vi tilbage på 2017, så har vi solgt varer til 209 lande – for 166 mia. kroner! Det er lige fra vores største aftager Tyskland, som er i front med 28,6 mia. kr. til den mindste, som er Botswana med ca. 23.000 kr. Så man kan roligt sige, at vi kan noget!"
"Jeg fik for lidt siden en henvendelse fra en landmand i det sydlige Jylland. Han inviterede mig på en køretur, og det var vi så i sidste onsdag. Der kørte vi (på 15 kilometer) forbi mere end 15 ejendomme, der var nødlidende på den ene eller anden måde. Inden for en radius af blot tre kilometer var der hele 9! ejendomme, der alle enten allerede var lukkede, på tvangssalg eller var ved at lukke."
"Men når der er godt gang i hjulene, så dukker der altid nogen op, der mener, vi kan undværes. Dem der skal fortælle, hvor lidt vi fylder i samfundsøkonomien.
Ja, det er rigtigt, at der er markant færre ansatte i primærlandbruget, end der var engang. Men de vælger at se bort fra alle de job, der er afledt af primærproduktionen.
For hør nu her; Ville Danish Crown eksistere uden danske råvarer? Ville ARLA have sit hovedkontor i Danmark uden danske mælkebønder? Ville vi have opbygget en industri der eksportere agro- teknologi for 13 mia. kr. om året? Ville verdens største pelsauktion ligge i Glostrup uden minkavlere i Danmark?
Til alle de spørgsmål er svaret et rungende nej!
Vi er en fødevaregigant på grund af danske landmænds produktion i Danmark.
Og på grund af stolte traditioner for samarbejde og fornyelse, som vi altid har dyrket.
Men ikke nok med det. Vi er også en gigant, der i høj grad bidrager til samfundet. Hvis landbruget lukkede i morgen, så ville BNP falde med 3,3 procent, og staten ville mangle en indtægt på 28 milliar- der kr. Et beløb, som svarer til behandlingen af knap 1 million gennemsnitlige sygehuspatienter! Derudover ville vores eksportindtægter falde dramatisk. Og 125.000 mennesker ville stå uden arbejde. Hvoraf 42.000 være ufaglærte."
Merrild slutter den 10 sider lange beretning af med følgende ord:
"Så kære politikere – Giv os nu lidt medvind. Til gengæld så lover vi, at vi også i fremtiden vil bidrage med tusindvis af arbejdspladser, milliarder i eksportindtægter – og et smukt landskab
Og sidst, men ikke mindst, at vi vil blive ved med at lave nogle at de bedste fødevarer i hele verden!"
Det er lidt pudsigt at læse disse ord i forlængelse af Ellemans tale, er det ikke?
De tre afsnit om hvilken 'hjælp', der er brug for, vil jeg ikke refererer her, det bliver for langt, man bliver næsten nødt til at læse dem i forlængelse af hinanden. Men jeg kan dog afsløre, at Merrild endelig nævner den Seges-rapport, som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen, der analyserer hvad de 2% bedst indtjenende landmænd mener er gode landmands-karaktertræk. Så gå selv ind og download beretningen, hvis du er interresseret.
Istedet vil jeg tillade mig, at glæde mig over at Landbrug&Fødevarer har valgt en ny vice-formand, der i mine øjne har en reel mulighed for og ønske om at sætte en ny dagsorden i den offentlige samtale om landbruget. Thor Gunnar Kofoed, søn af en tidligere landbrugsminister fra Bornholm, kommer udefra og turde tale 'stemningen' imod i sin kampagne. Det er i hvert fald påfaldende i de portrætter, der har været bragt af de fire kandidater i forskellige medier, at han var den eneste der mente miljø, klima og dialog var vigtige prioriteter - ligesom han var den eneste, der tog afstand fra Bæredygtigt Landbrugs aktiviteter og kommunikation. Inden man løber ud på gaden med hænderne over hovedet, bør det dog erindres at afstemningen var noget af en gyser - og Thor Gunnar Koefoed skal repræsentere og rumme holdninger, der også tager BLs holdninger i ed. Vi håber på det bedste - og ønsker under alle omstændigheder tillykke!
