"Tørkepakkens 220 mio. kr. til landbruget har reddet ’absolut ingenting’ for danske landmænd. Landmændenes problemer er lige så alvorlige og kroniske i dag som de var før tørkepakken. De altoverskyggende problemer er velkendte og handler om to ting: Massiv gæld og en noget anderledes forretningsmodel end vores nabolande."
Det sagde Povl Fritzner, formand for Østlige Øers Landboforeninger, i sin beretning ved det 25. årsmøde for Østlige Øers Landboforeninger mandag 29. oktober i Sorø.
Og han fortsatte med at henvise til at landbrugets gæld ifølge Danmarks Statistik er steget med 64 pct. på 11 år - fra 215 mia. kr. i 2005 til 353 mia. kr. i 2016. Og påpegede, at selvom vi er inde i et opsving, svinder det ikke på gælden i landbruget.
"Renten er nul og alligevel er gælden frosset fast i vores erhverv".
Men nul-renten er da heller ikke en virkelighed, som landmændene oplever, mener han.
"I 2016 betalte landbruget otte mia. kroner i renter til realkredit og banker. Fra 2006 til 2016 har landmændene betalt svimlende 102 mia. kroner i renter for at servicere gælden.Tallene kalder på politisk lederskab og en bred politisk stillingtagen til, hvad man egentlig vil med det danske landbrug".
I sin beretning beklagede han også det manglende generationsskifte og oplyste, at der i de to første kvartaler af i år er handlet et antal hektar, der svarer til, at det vil tage 74 år at omsætte al jord i dansk landbrug."Det kan ikke fortsætte 10 år mere".
Men sådan har det faktisk været de sidste 10 år.
Konklusionen i hans tale var, at der mangler en "nødvendig, økonomisk genopretnings-politik for dansk landbrug".
Hvis jeg læser den udtalelse rigtigt er Fritzner her inde på en egentlig gældssanering?
- og i hælene på det, sluttede han denne del af beretningen af med retorisk at spørge:
"Med mindre ønsket, er at et stigende antal eksterne investorer fra ind- og udland skal overtage den danske jord."
Ja det står der jo sort på hvidt i de to sidste landbrugslovgivninger, at man ønsker:
"Det primære mål med lovændringen er at modernisere landbrugsloven ved at forbedre muligheden for at investere i landbrugserhvervet og derved gøre det nemmere for landmændene at tiltrække kapital til bl.a. køb og videreudvikling af landbrugsbedrifter. Før lovændringen indeholdt landbrugsloven barrierer, der gjorde det vanskeligt for investorer at få fuld indflydelse over deres investering, hvilket virkede hæmmende for kapitaltilførslen til det trængte erhverv. Lovændringen giver en udvidet adgang for selskaber, fonde m.v. til at købe landbrugsejendomme og samtidig er reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ophævet. Herved er begrænsninger, som ikke findes i andre erhverv, fjernet. Lovregulerede kapitalselskaber kan nu købe landbrugsejendomme uden tilladelse."
(L 37: Ændring af Landbrugsloven, Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside).
Og det mener mindst een af de fire kandidater, der netop nu turnerer Danmark rundt i kampen om viceformandsposten i Landbrug&Fødevarer, også er vejen frem.
Povl Fritzner er en markant og bramfri stemme i erhvervet og een man lytter til.
Endelig har EUs 'auditors' - det svarer så'n lidt til statsrevisor-organet herhjemme - givet en skarp og fordømmende kritik af kommissionens fremlagte planer om den næste landbrugsstøtteperiode (CAP), som skal gælde for de næste syv år. Rapporten er ikke offentliggjort, men blevet lækket og florerer på nettet. I den 81 sider lange redegørelse, kan man blandt andet læse ( i min oversættelse):
Auditørerne påpeger følgende elementer, der slet ikke synes at være tilstede i landbrugsstøttens retningslinjer:
- Klare, specifikke og afgrænsede EU-målsætninger, hvor indsatsen kan opgøres i forhold til målene
- indsatser der er tydeligt kædet sammen med målsætningerne
- et fuldt udviklet evalueringsværktøj til at beregne effekt, resultater og konsekvenser
- et krav til medlemslandene om at indsamle troværdige og sammenlignelige statistikker over landmændene/landbrugenes disponible indkomst
- transparente kriterier for at vurdere indhold og kvalitet i CAP'ens strategiske målsætninger
- landbrugsstøtte til medlemslandene baseret på overholdelsen af regler og opnåelsen af de strategiske målsætninger
Ifølge min erindring kom auditørerne med den samme kritik, da den sidste CAP blev fremlagt i 2013 - og ifølge er rapporten er kvaliteten af kontrollen og evalueringen blevet ringere siden.
Rapporten slutter af med at konstatere, at de forslåede Landbrugsstøtte-planer, underminerer kommissionens troværdighed og ansvarsforpligtelse.
Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på en artikel i Ingeniøren. Nogle af jer har måske læst eller hørt at EU har vedtaget et nyt drikkevandsdirektiv, der skulle sikre bedre vandkvalitet og være godt nyt for borgene, sådan er det i hvert fald blevet præsenteret i de danske medier. Sådan ser eksperterne ikke på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar